Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun

Transkript

1 1 Anlæg af offentlige veje Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun

2 2 Hvad handler dette om? Ikke om det Foto: Samvirke.dk og b.dk men om det!

3 3 Hvem skal betale? Hovedregel: Offentlige veje er en offentlig forpligtelse, jf. bl.a. vejlovens 8 Modifikationer afgørelser: Vejmyndigheden kan stille krav ved tilladelser, jf. vejlovens 49 Vejmyndigheden kan opkræve vejbidrag, jf. vejlovens 27 Modifikationer aftaler: Udbygningsaftaler, jf. planlovens 21b og 21c Aftaler på ulovbestemt grundlag

4 4 Vejlovens 49 krav ved tilladelser Nye adgange og udvidelse af eksisterende adgange til offentlige veje og stier må ikke etableres uden vejmyndighedens tilladelse. Stk. 2. Den, der ansøger om en ny adgang eller udvidelse af en eksisterende adgang til en offentlig vej eller sti, afholder udgifterne til etablering, medmindre andet er aftalt mellem vejmyndigheden og ansøgeren. (..) Stk. 4. Skønnes det påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde, kan vejmyndigheden som betingelse for tilladelse efter stk. 1 stille krav til placering, udformning og benyttelse af adgangen. (..) Stk. 5. Vejmyndigheden kan gøre tilladelsen betinget af, at den offentlige vej ombygges med midterrabat, kanalisering, lyssignal og lign., når det på grund af en adgang efter stk. 1 skønnes trafikalt nødvendigt. (..)

5 5 Vejlovens 27 - vejbidrag Vejmyndigheden kan pålægge ejere af ejendomme at betale vejbidrag, hvis ejendommen grænser til eller kommer til at grænse til en offentlig vej. Ved vejbidrag kan ejere pålægges helt eller delvis at betale udgifterne til anlæg af nye offentlige veje eller til udvidelse af befæstede arealer af en offentlig vej. I tilknytning hertil kan ejere af ejendomme pålægges at betale administrationstillæg, jf. 30, til dækning af vejmyndighedens dokumenterede administrative omkostninger ved de projekter, der er nævnt i 2. pkt. Stk. 2. Vejbidraget kan kun pålægges, hvis vejmyndighedens beslutning efter stk. 1 er meddelt de bidragspligtige grundejere inden påbegyndelsen af det pågældende anlægsarbejde. Acontoopkrævning af vejbidrag kan påbegyndes inden arbejdet er udført. Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan betalingen af vejbidraget skal ske, herunder om udsættelse af betalingen og om sikkerhedsstillelse.

6 6 Afgørelser efter vejlovens 49 og 27 Overvejelser Der er hjemmel til at kræve (offentlige) udgifter betalt af (private) lodsejere bør overvejes! Det er en afgørelse, der træffes af vejmyndigheden kræver ikke enighed. Beslutningen kræver ledelsesmæssig og politisk opbakning nogle kommuner er tilbageholdende af hensyn til det lokale erhvervsliv. Fordel ved vejlovens 49: Kravet rammer den rigtige (den, der opnår fordelene ved vejanlægget) Ulempe ved vejlovens 27: Kravet rammer nogle gange de forkerte (dem, der ikke opnår fordele ved anlægget). HUSK Følg proceduren i vejloven nøje og vær opmærksom på forvaltningsloven (partshøring mv.) og de forvaltningsretlige principper (saglig, proportionalitet mv.).

7 7 Planlovens 21b - udbygningsaftaler På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone eller sommerhusområde, jf. 11 a, stk. 1, nr. 1, samt for områder i landzone. Stk. 2. Udbygningsaftaler kan indgås med henblik på at 1) opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i et område, 2) fremrykke lokalplanlægningen for et område, der i kommuneplanens rammebestemmelser er forudsat lokalplanlagt for bebyggelse, herunder byomdannelse, men hvor lokalplanlægning vil være i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, eller 3) ændre eller udvide de byggemuligheder, der fremgår af kommuneplanens rammebestemmelser eller lokalplanen for det pågældende område, på betingelse af, at grundejeren kun skal bidrage til at finansiere infrastrukturanlæg, som det ikke vil påhvile kommunen at etablere. Stk. 3. Udbygningsaftalen kan kun indeholde bestemmelser om, at grundejeren helt eller delvis skal udføre eller afholde udgifterne til de fysiske infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for området for at virkeliggøre planlægningen.

8 8 Planlovens 21b fort. Stk. 4. Oplysning om, at der foreligger et udkast til udbygningsaftale, skal offentliggøres samtidig med offentliggørelsen efter 24 af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for oplysningerne om udkastet til udbygningsaftale. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse, og oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentligt tilgængelig. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt. 31, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for udbygningsaftalen. Planlovens 21 c På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med grundejeren om, at omkostningerne til udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for udbygningsaftaler, jf. 21 b, stk. 1-3, afholdes af grundejeren. 21 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

9 9 Hvad er fysisk infrastruktur? Eksempler Etablering eller omlægning af overordnede, kommunale vejanlæg, broer samt sporanlæg og stoppesteder til den kollektive transport, som gennemførelsen af det lokalplanlagte byggeprojekt udløser. Etablering af kanaler og andre vandområder eller opfyldning samt etablering af kaj og havneanlæg i eller i umiddelbar tilknytning til havneområder. Anlæg eller opgradering af adgangsveje, interne veje og (cykel)stier, parkeringsanlæg og belysning. Etablering eller opgradering og omlægning af forsyningsnet til el, tele, bredbånd og andre forsyningskabler, antenner, master, vand og varme. Etablering og opgradering af områder for ophold, rekreation og friluftsaktiviteter i form af parker, torve og pladser, og andre rekreative anlæg på land samt strand- og badeanlæg på landarealer og vandområder i havneområder eller i umiddelbar tilknytning hertil. Udbygningsaftaler kan ikke omfatte bygninger og anlæg, som er led i de offentlige tjenesteydelser, som skal bekostes af det offentlige. Det gælder fx opførelse af skoler, børnehaver, andre institutioner mv. (social infrastruktur).

10 10 Procedure for gennemførelse af udbygningsaftaler Anmodning fra grundejer Sikkerhedsstillelse fra grundejer Udarbejdelse af udkast til udbygningsaftale efter forhandling med grundejer Udarbejdelse af tillæg til kommuneplan og lokalplan Kommunalbestyrelsens godkendelse af tillæg til kommuneplan, forslag til lokalplan og udbygningsaftale Høring Endelig godkendelse af kommuneplantillæg, lokalplan og udbygningsaftale Offentliggørelse af tillæg til kommuneplan, lokalplan og udbygningsaftale

11 11 Praksis m.v. Vejledning nr af 5. august 2014 om bygherres bidrag til udarbejdelse af lokalplaner, sikkerhedsstillelse og frivillige aftaler om udbygning af infrastruktur efter planloven. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 13. juli 2011 (MAD ): Klager vedrørende udbygningsaftaler ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Natur- og Miljøklagenævnet havde derfor ikke kompetence til at efterprøve et klagepunkt om, at en partnerskabsaftale mellem en bygherre og en kommune havde karakter af en udbygningsaftale, og at den derfor skulle offentliggøres Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 20. marts 2015 (MAD ): Afvist, at partnerskabsaftaler, der omhandlede infrastrukturomlægninger efter vejloven og kommunale anlæg som led i byudvikling af et område, havde karakter af udbygningsaftaler, der skulle have været oplyst om i forbindelse med offentliggørelse af et lokalplanforslag for et detailhandelscenter.

12 12 Overvejelser Baseret på frivillighed, men kommunerne kan bruge vejledningspligten til at gøre opmærksom på mulighederne. Det er en udbygningsaftale kræver enighed Kommunerne skal være opmærksomme på, om man er i en situation, hvor der overhovedet kan indgås en udbygningsaftale (højere kvalitet eller standard, fremrykke lokalplanlægningen og/eller ændre eller udvide de byggemuligheder). Pas på procedurereglerne er kommunerne fx for hurtige i planprocessen kan man miste muligheden for at indgå udbygningsaftaler. Overvej aftalens indhold meget afhænger i høj grad af medkontrahenten (stor, solid medspiller eller mindre, usikker modspiller).

13 13 Hvad med aftaler på ulovbestemt grundlag? Situationen Der kan ikke indgås en udbygningsaftale og/eller opkræves vejbidrag el.lign., men den private vil gerne betale. Kan den private bidrage alligevel? Kan der indgås aftale på ulovbestemt grundlag? KL s spørgsmål "Det fremgår ikke klart af lovudkastet, om kommunerne kan fortsætte med hidtidig praksis inden for den fri aftaleret. Hvis det ikke er tilfældet, vil udbygningsaftaler komme til at begrænse byomdannelsen. Ofte indgås aftaler mellem kommunen og developer om ejendomshandel, infrastruktur osv., før der udarbejdes en lokalplan. Hvis kommunen ikke kan det, vil det vanskeliggøre igangsættelse af byomdannelse."

14 14 Hvad med aftaler på ulovbestemt grundlag? Miljøministeriets svar M.h.t. spørgsmålet om [lovforslaget] forhindrer fortsættelse af den hidtidige praksis inden for den fri aftaleret, henvises der til ( ) at indgåelse af aftaler mellem private og kommuner om finansiering af infrastrukturanlæg mv. ved byomdannelse og byudvikling praktiseres i vid udstrækning allerede uden lovgrundlag, og parterne befinder sig derfor i en juridisk gråzone, hvor rammerne for indgåelsen af aftalerne er præget af uklarhed og manglende offentlighed. Det er baggrunden for at udforme regler om frivillige udbygningsaftaler i planloven, der skal sikre offentlighed om indgåelsen af aftaler i forbindelse med planlægningen, før kommunalbestyrelsen træffer de endelige beslutninger herom. De fremførte bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget."

15 17 De vigtigste konklusioner Kommunen bør have en overordnet holdning til privat finansiering af offentlig infrastruktur De enkelte faggrupper plan, byg og vej skal tale sammen og koordinere Vejloven bør overvejes først ofte nemmere at træffe afgørelse fremfor at indgå en aftale, der kræver enighed Udbygningsaftaler kan være hensigtsmæssige, men kommunen kan nemt fortabe muligheden via planlægningen Også mulighed for at indgå aftaler på ulovbestemt grundlag

16 Spørgsmål? 16

17 17 Kontakt Hanne Mølbeck Partner København Offentlig Virksomhed T M E [email protected] København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T