Værktøj til innovation i undervisningen

Transkript

1 66 Værktøj til innovation i undervisningen Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

2 Hvis man mandag morgen ifører sig en rød næse, når man går ind i klasseværelset, så vil der ske noget andet end der plejer. Den innovative lærer er en håndværker, der skal have nogle bestemte værktøjer til rådighed. Denne artikel sætter fokus på, hvilke værktøjer, lærere og undervisere har til rådighed, når de vil undervise mere entrepreneurielt. Først en kort intro til læringstilgangen og dernæst henvisninger, eksempler og praktiske øvelser. Kort sagt: Hvad er der i en lærers innovative værktøjskasse. En pædagogisk værktøjskasse En dag på gaden i København kommer jeg gående med min værktøjskasse, som er en grøn plastikkasse, der følger mig overalt, hvor jeg laver arrangementer og pædagogiske dage. Min Innobox er fyldt med Post-its i alle farver og former, tuscher, postkort, tape, papir, røde næser og forskellige andre redskaber. Dér på Sommerstedgade i det københavnske støder jeg ind i en anden håndværker, nemlig en med flot Kansasarbejdstøj og malerpletter på buksebenene. Og i hånden har manden en værktøjskasse med pensler, skruetrækkere, hamre, målebånd mv. Vi stopper begge op et kort øjeblik og står der som to forskellige håndværkere med hver vores værktøjskasse. Det er nemlig sådan, at jeg opfatter mig selv i mit arbejde med at træne lærere og undervisere, skoler, organisationer og virksomheder i emner som innovation, kreativitet og idéudvikling. Min værktøjskasse er et uundværligt redskab til dette arbejde. Faktisk vil jeg vove at påstå, at nogle af remedierne bør være helt faste bestanddele af al kreativ undervisning, hvor man vil træne innovative kompetencer. Det nytter ikke noget, at man først skal ned på kontoret eller det pædagogiske værksted, hvor der lige skal bestille nogle Postits hjem, hvis man får lyst til at være kreativ og arbejde med nye idéer i klassen. Disse ting bør være i umiddelbart nærhed, så der let og enkelt kan tages fat på det, som er væsentlig i denne sammenhæng: Nemlig arbejde med idéer. Forskellige metoder til idéudvikling Forskellige metoder til at generere idéer har forskellige kvaliteter. Det er derfor vigtigt at have et rimeligt overblik over nogle forskellige metoder, som en del af basisfagligheden, når der skal arbejdes med nye idéer. Formålet med idéudvikling er at få så mange idéer frem som muligt. Derfor må den kritiske forholden og strukturering vente til senere i den kreative proces. Herunder præsenteres seks forskellige idéudviklingsmetoder med hver deres kvaliteter og fokus. De er lette at anvende og kan kobles til mange former for projekter og skolearbejde generelt. Brainstorming er en gruppeaktivitet for at generere mange idéer på én gang til at løse et problem. Formålet er at få så mange idéer som muligt på banen. Det er en god idé at sætte sig et højt mål, når man brainstormer. Fokusér på kvantitet frem for kvalitet. Alle idéer accepteres i denne øvelse og står først senere for grovsortering for finjusteringer. Intet er urealistisk eller for kreativt, ligesom de ordinære idéer heller ikke må glemmes. Sørg for at opsamle alle idéer enten via post-its eller i et mindmap. Negativ brainstorming En brainstorming over, hvad der ville være det dårligst mulige i forhold til problemstillingen. Målet er at finde det modsatte, og derved få fokus på aspekter, som man ellers har overset. Mindmapping er en simpel teknik, som giver et godt overblik over et projekt eller en problemstilling. Man brainstormer ud fra en problemstilling eller et stikord i midten af et papir. Skriv ordet centralt på papiret og tegn dernæst streger ud og lav nye bobler over aspekter, som er væsentlige for hovedproblemstillingen. Sørg for at have stort nok papir og brug evt. forskellige farver tu- 67

3 Brainstorming er en gruppeaktivitet for at generere mange idéer på én gang til at løse et problem. 68 scher. I nogle tilfælde kan det være en fordel at bruge et program på computeren kaldet Mindmanager, så mindmaps kan deles med andre og videreudvikles. Mindmapping er god til at skabe struktur efter en indledende brainstorming. Brug af Post-its kan gøre mindmappet mere fleksibelt, så det er nemmere at flytte rundt med idéerne. Her brainstormer man ved at forbinde problemstillingen med et vilkårligt ord. Målet er at se, hvor bredt man kan komme omkring emnet samt åbenhed for at skabe nye forbindelser. En associationsleg kan være en god ramme, hvor man starter med et ord, og efter tur byder resten af gruppen ind med associationer på sidstnævnte ord. For eksempel: bil, benzin, miljø, topmøde, politik, tv, nyheder, oplæser osv. Spørgekort fra spillet Tegn og gæt kan også være et godt redskab, men ellers kan man bare selv finde på ord, der kan forbindes med problemstillingen. En øvelse fra teatersport, hvor 3-5 personer står på række og skiftes til at fortælle historien om projektet, produktet eller eventen. Facilitator sidder på hug foran rækken og peger på skift på den, som skal fortælle. Historien fortsættes altid, hvor den sidste slap. Går der for lang tid med at komme i gang hos en ny fortæller, kan der tildeles en sjov straf eller opgave, hvis ikke man vælger at lade vedkommende gå ud af legen. Målet er at udvikle problemstilling eller produkt i retninger, som man ikke havde overvejet. Øvelsen er nemlig god til at skabe den gode fortælling om det projekt, som man er i gang med at planlægge, så der skabes en sammenhæng mellem idéerne, som man ellers ikke havde set. I denne øvelse påtager man sig hver især i gruppen en rolle, hvor man skal brainstorme ud fra, hvilke behov vedkommende har. Det kan være en folkeskolelærer, pensionist, læge, tryllekunstner, fodboldspiller, teenager, punker, Peter Plys eller en filmstjerne. Øvelsen giver mange muligheder for nyudvikling, og ofte får metoden folk til at se nogle helt nye muligheder, nødvendigheder og krav. Der findes ligeledes mange værktøjer til styring af kreative processer. Det afhænger lidt af smag og temperament, hvilke man foretrækker. Facilitering betyder at styre processen med en række redskaber. I Innobox arbejder vi altid med cafémetoden. Det er en struktureret proces, hvor viden, dialoger og kreative øvelser sættes i spil gennem alt fra en til otte timer. I cafémetoden er det væsentligt at sætte rammen som styrende for processen. Det kan derfor være en god idé at indrette caféen med hyggelige elementer som lys på bordene, frugt eller slik undervejs samt noget at drikke. Metoden fungerer både med

4 Alle idéer accepteres i denne øvelse og står først senere for grovsortering for finjusteringer. større og mindre grupper. Hvis du vil vide mere om cafémetoden, så læs en mere udførlig beskrivelse på Af andre metoder kan nævnes Open Space, som minder lidt om cafémetoden. Edward de Bonos seks tænkehatte, hvor man påtager forskellige roller/hatte for at sætte fokus på bestemte ting i en kreativ proces. Designfirmaet IDEO har også gennem deres arbejde udviklet en mængde metoder, som direktøren Tom Kelley bl.a. skriver om i bogen Ten faces of innovation. IDEO har blandt været medvirkende til at opfinde Apples Ipod. En pædagogisk øvelse, som også kan sætte fokus på og skabe dialog om kreative processer er Den innovative varedeklaration. Ved at lave en innovativ varedeklaration i lærerkollegiet kan man få overblik og en dialog om indhold, fordeling og mængder af kreativitet, idéudvikling, motivation, inspiration, viden, humor, glæde, mod osv. Kort sagt: Hvilke ingredienser indeholder innovativ undervisning? 1. Sammensæt en varedeklaration på den innovative undervisning. 2. Diskutér hvilke ingredienser, der er væsentlige i netop jeres undervisning. 3. Inkludér evt. også følgende: anbefalet i daglig kost, opbevaring, fremstillet af, logo, billede eller lignende. 4. Brug farvekridt eller tuscher og gøre varedeklarationen flot, kreativ og illustrativ. 5. Hæng plakaten op på lærerværelset eller i klasseværelset. Nogle har brug for 90 % mod, mens andre lægger stor vægt på motivationen. Der vil komme mange forskellige bud på indholdet af innovativ og kreativ undervisning. Nogle vil måske bryde rammen i procentskalaen, mens andre vil mene, at man slet ikke kan sætte procenter på. Under alle omstændigheder, så vil der kommer mange gode overvejelser på banen. De seks tænkehatte fokuserer på at skabe parallel tænkning ved at alle deltagere bruger samme hat på samme tid. Hver af de seks tænkehatte har deres egen farve, som afspejler hvilken tankemåde problemstillingen skal søges belyst igennem. Den hvide hat tager udgangspunkt i fakta, tal, tabeller og rå information. Den røde hat ser på, hvilke følelser man har for sagen. Den sorte hat ser på ulemper og de negative sider ved sagen. Virker som djævelens advokat. Den Gule hat fremhæver fordele, optimisme, muligheder og de positive sider ved sagen. Den grønne hat fremhæver nye idéer og muligheder, utraditionelle indfald og provokationer. Den blå hat benyttes til at skabe overblik, kontrol og styring. I idéudvikling kan man benytte de seks tænkehatte til at vurdere idéer fra flere forskellige sider samt til at skabe sig overblik. Det vigtigste er at man styrer sine tanker ud fra de rammer som hver hats farve udstikker. 69

5 Vær ikke bange for at prøve teknikker til idéudvikling af eller for at ændre på rammen. I Innobox anvender vi ofte røde næser som symbol på, at der ikke skal ændres særligt meget for at lægge op til mere kreativ og innovativ undervisning. Flow-teoretikeren Mihaly Csikszentmihaly siger i bogen Creativity følgende: It is easier to enhance creativity by changing conditions in the environment than trying to make people think more creatively. Jeg vil vove at påstå, at hvis man som underviser rent faktisk mandag morgen iførte sig en rød næse, når man går ind i klasseværelset, så vil der ske noget andet end der plejer. Det er faktisk ret sandsynligt! Ikke at man skal gå rundt med rød næse hele tiden, men den lille ændring i rammer og pædagogiske tilgang kan være lige netop dét, der skaber den kreative ramme, der udvikler elevernes kreative kompetencer. Jeg vil slutte af med tre gode råd: Vær ikke bange for at prøve teknikker til idéudvikling af eller for at ændre på rammen, Start med at ændre på små ting i undervisningen, Søg viden og inspiration om kreativitet, så du hele tiden kan opdage nye veje at gå. Referencer: de Bono, Edward: De seks tænkehatte, Penguin Books, Higgins, James 2006: 101 Creative problem solving techniques, New Management Publishing Company Inc., Csikszentmihaly, Mihaly 1997: Creativity flow and the psychology of discovery and invention, Harper Perennial, Michanek, Jonas og Breiler, Andréas 2005: I déagenten en håndbog i idea management, Jyllands-Postens Forlag Kelley, Tom 2005: The ten faces of innovation, Doubleday, weblog om innovation og kreativitet i undervisningen. 70