Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning

Transkript

1 Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning

2 Asymmetrisk tænkning - det vi plejer at gøre Assymmetrisk tænkning er den tænkning, som oftest bruges, når en gruppe af personer skal blive enige om noget. Det kunne fx være på et lærermøde, hvor man skal tale om en bestemt elevs adfærdsproblemer i klassen. Selvom alle kender eleven, tales der ofte alligevel i øst og vest; en person taler om elevens sprog, en anden om elevens forældre osv. Hermed zapper man rundt i samtalen på forskellige niveauer, hvilket oftest resulterer i, at de konklusioner der drages på mødet bliver overfladige og ikke særlig fyldestgørende. Figuren til højre illustrerer ovenstående problematik; fire personer kigger på et hus. Problemet er, at de ser alle noget forskelligt, fordi de står på hver deres side af huset!

3 Parallel tænkning - det man burde gøre Parallel tænkning fokuserer på, at alle personer taler om præcist det samme emne på én og samme gang. Modsat asymmetrisk tænkning handler det i parallel tænkning om at et givet emne behandles i små bidder. Som eksempel kan man tage lærermødet omkring den adfærdsvanskelige elev. Her vil man via parallel tænkning først tale om elevens sprog, dernæst forældre osv. På denne måde taler alle om det samme på samme tid.

4 Modellen - brugsvejledning Modellens seks farver fokuserer på at skabe parallel tænkning ved at alle deltagere bruger samme farve på samme tid. Hver af de seks farver afspejler et tankesæt, som problemstillingen skal belyses igennem: - Sort ser på ulemper og de negative sider ved sagen. - Hvid tager udgangspunkt i fakta, tal, tabeller og rå information. - Grøn fremhæver nye idéer, muligheder og utraditionelle indfald. - Gul fremhæver optimisme, muligheder og de positive sider ved sagen. - Rød ser på, hvilke følelser man har for sagen. - Blå benyttes til at skabe overblik, kontrol og styring.

5 Modellen - brugsvejledning De forskellige kort lægges på gulvet og skal forme den viste model. Dernæst skal deltagerne på baggrund af en problemstilling eller ide bevæge sig SAMLET rundt i modellens farver. Ved at bevæge sig samlet opnår gruppen en følelse af fællesskab samtidig med, at man som deltager altid ved fra hvilken synsvinkel problemstillingen behandles fra. Deltagerne må til enhver tid alene bevæge sig ud i det røde felt, hvis denne ønsker at ytre noget personligt vedrørende problemstillingen. Deltageren skal blot efterfølgende træde ind i gruppen igen. Næste side giver et konkret eksempel på, hvordan et forløb kunne se ud.

6 Eksempel - undervisningsforløb i dansk Eleverne opdeles i grupper af 4-6 og hver gruppe har en model af Det Røde Hav og de fire fokusøer til rådighed. Eleverne skal i grupperne diskutere emnet sproglighed. Først stiller elevgruppen sig i det hvide felt, hvor de her skal fortælle om, hvad de ved af faktuelle ting omkring sproglighed (tegnsætning, sætningsopbygning, ordklasser etc.). Dernæst bevæger gruppen sig over i det gule felt. Her skal de tale om, hvilke positive elementer sproglighed har (formidling, kompetencer etc.). Nu går en elev alene ud i det røde felt, fordi vedkommende ikke oplever at have noget at sige om emnet og dermed gøre gruppen opmærksom herpå. På foranledning heraf bevæger gruppen sig ind på det blå felt for at samle op og få etableret et overblik igen, før de efterfølgende kan bevæge sig videre rundt i modellen.

7 Eksempel - undervisningsforløb i dansk Ved at bevæge sig fysisk rundt i modellen oplever eleverne en anden form for læring, da de konstant skal være opmærksom på hinanden og hele tiden tvinges til at tale om præcis den samme vinkel på en given problemstilling. Modellen kan også med fordel bruges i andre fag, hvor elevernes egne synsvinkler omkring et emne søges belyst. Endvidere kan modellen bruges til ideudvikling og brainstorms, hvor eleverne får mulighed for at diskutere en ides mange facetter. Modellen arbejder med coorporative learning, struktur, hvor fysisk bevægelse er med til at aktivere elevernes viden via kroppen samtidig med, at eleverne oplever et fælles udgangspunkt for at diskutere en sag.