Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering Indholdsfortegnelse Projektbaggrund... 3 Projektformål... 3 Målgruppen... 4 Succeskriterier... 5 Organisering i projektperioden... 5 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings forløb for hjemmeboende... 7 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings forløb for plejehjemsbeboer... 8 Tidsplan... 9 Økonomi og ressourcebehov... 9 Kommunikationsplan Projektevaluering... 11

2 Allerød kommune Projekt Hverdagsrehabilitering 3 Projektbaggrund Begrebet hverdagsrehabilitering er kendt fra bl.a. Fredericia kommune, der i oktober 2008 startede et projekt, hvor man forsøgte at gøre borgere, der søger om hjemmehjælp, mere selvhjulpne i længere tid. Mange andre kommuner har derefter startet lignende projekter. Indsatserne er forskelligt sammensat. Indsatserne har hver deres struktur og basis som udgangspunkt, da kommunerne er organiseret forskelligt mht. allerede eksisterende tilbud. Modellen kan derfor ikke kopieres direkte fra en anden kommuners model, men skal tilpasses til en model, som passer ind i organisationen. Definitionen: Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret 2004: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende indsats. Forskning om vellykket aldring ved svækkelse viser blandt andet, at gamle mennesker har et stærkt ønske om at klare sig selv uden at være afhængig af hjælp og at de bruger størsteparten af deres tid på daglige gøremål i hus og have og på personlig ADL(Almindelig Daglig Livsførelse). Hverdagsrehabilitering handler om at øge borgers aktive deltagelse i en meningsfuld hverdag. Planlægning af hverdagsrehabilitering skal ske med udgangspunkt i borgerens muligheder for at bibeholde og forbedre funktionsevnen og forebygge funktionstab, og udføres af tværfaglige teams, som er tilknyttet hjemmeplejen og plejecentrene. Kommunernes baggrund og motivation for at indføre hverdagsrehabilitering er endvidere, at der i de kommende år bliver flere ældre og dermed sandsynligvis flere med behov for hjælp, samtidig med at økonomien er stram. Der bliver efterhånden færre hjælperhænder, da de store årgange går på pension, og de små årgange kommer ind på arbejdsmarkedet. Implementeringen af hverdagsrehabilitering i Allerød Kommune anbefales at ske i en model, hvor første år ( ) fungerer som pilotprojekt. I pilotperioden vil der ske en afprøvning i såvel hjemmepleje som udvalgte afdelinger på plejecentrene. Der forventes, at ca. 80 borgere i den kommunale hjemmepleje og 50 borgere på plejecentrene vil indgå. Efter pilotperioden og evaluering skal der tages stilling til den videre implementeringsplan. Projektformål Projekt Hverdagsrehabilitering er et tværfagligt kvalitetsudviklingsprojekt, som har til formål at udvikle, afprøve og implementere en model i Allerød kommune. En målrettet tværfaglig indsats kan medvirke til at borgerens behov for praktisk hjælp og pleje indsats mindskes og/eller udskydes, da der forsøges at understøtte bevarelsen af høj funktionsevne med minimum af afhængighed.

3 Allerød kommune Projekt Hverdagsrehabilitering 4 Formål: At borgerne øger deres livskvalitet, og at der fokuseres på en forebyggende indsats At borgerne i længere tid kan klare sig uden hjælp eller med mindre hjælp end de ville være visiteret til i dag At udvikle en Allerød model for hverdagsrehabilitering At Allerød kommune på sigt kan imødekomme fremtidens udfordringer på ældreområdet At medarbejderne via kompetenceløft øger deres viden og handlemønster i forhold til faglige -, tværfagligt samarbejde -, kommunikatoriske - og pædagogiske udfordringer. Målgruppen Hvilke borgere vil få tilbudt et rehabiliterings forløb i projektperioden: Hjemmeplejen(kommunal): Alle borgere som henvender sig til visitationen med nyopstået behov for hjælp til rengøring og/eller personlig pleje. Borgere som modtager praktisk hjælp og efterspørger pleje og omvendt. Borgere som har modtaget midlertidig hjælp til rengøring og/eller personlig pleje, og som ikke at kan klare opgaven efter ophør af midlertidig hjælp. Hvilke borgere vil ikke få tilbudt et hverdagsrehabiliteringsforløb: Borgere som ansøger om midlertidig hjælp Terminale borgere Svært demente borgere Borgere med svær psykisk sygdom Rehabiliteringstilbuddet vil i projektperioden alene blive udført i kommunalt regi. Hvis borger ikke opnår at blive selvhjulpen efter træningsforløbet, vil borgeren efterfølgende frit kunne vælge mellem kommunal og privat leverandør. Der tilstræbes i pilotprojektperioden, at der i alt er ca. 80 borgere, der gennemfører et hverdagsrehabiliteringsforløb. I tilfælde af at der ikke er tilstrækkelig tilgang af nye borgere vil borgere med enkeltstående ydelser blive inddraget i et Hverdagsrehabiliteringsforløb. Enkeltstående ydelser kan her være hjælp til et ugentligt bad, hjælp til støttestrømpe eller lignende. Et hverdagsrehabiliterings forløb skal visiteres i visitationen. Plejecentrene: Alle borgere får i dag ved indflytning gennemført en FIM (Functional Independence Measure) test af en terapeut og en kontaktperson. Her vurderes, hvor der kan sættes ind med træning i dagligdags gøremål. Dette ønskes udvidet med en opfølgende FIM test ca. 6 mdr. efter første FIM test er foretaget. Der vil hermed være større fokus på den rehabiliterende indgangsvinkel. Med baggrund i FIM udarbejdes handleplaner, der medvirker til at beboeren selvstændigt eller med støtte kan klare flere dagligdags opgaver. Den tid der hermed bliver frigivet ville kunne anvendes til aktiviteter sammen med beboerne, dette kunne være at komme mere ud, at læse avis, m.m.

4 Allerød kommune Projekt Hverdagsrehabilitering 5 Succeskriterier Af de borgere, som modtager tilbuddet, forventes det efter indsatsen at: Hjemmeplejen: 1/3 bliver selvhjulpne (ikke behov for hjælp fra personale mere) 1/3 har mindre behov end oprindeligt vurderet ved første besøg 1/3 har samme behov for hjælp som vurderet ved første besøg 80 % af borgerne er tilfredse med forløbet og resultatet Plejecentre: 80 % af beboerne giver udtryk for, at der arbejdes målrettet i forhold til FIM test. 100 % af beboerne har udarbejdet handleplan/døgnrytmeplan i forhold til de indgåede aftaler, der er truffet i forhold til FIM. Medarbejdere: Medarbejderne vil via kompetenceløft øge deres viden og handlemønster i forhold til de faglige udfordringer. Organisering i projektperioden Projekt ejer Sundhedschefen Styregruppe Kvalitetssikrings-gruppe Arbejdsgruppe 1 Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen Arbejdsgruppe 2 Hverdagsrehabilitering på plejecentrene

5 Allerød kommune Projekt Hverdagsrehabilitering 6 Styregruppe: Birgitte Harild Leder af visitation Lone Gade Leder af genoptræning Brigitta Pranov Leder af Hjemmeplejen Helle Jensen - Udviklingskonsulent Vibeke Jensen - Økonomi konsulent Opgave: Sikre styringen af projektet. Kvalitetssikringsgruppe: Økonomisk konsulent Udviklingskonsulent Opgave: Løbende opfølgning på succeskriterierne Arbejdsgruppe 1(hverdagsrehabilitering i Hjemmeplejen): Deltagere: Koordinator 1 fysioterapeut 1 ergoterapeut 1 medarbejder fra hjemmeplejen 1 områdeleder fra hjemmeplejen 1 visitator Økonomikonsulent ad hoc Opgave: Færdiggørelse en Allerød model for hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen, samt beskrive arbejdsgangene. Sikring af de overordnede rammer for projektet: styring, dokumentation, kommunikation og evaluering i samarbejde med styregruppen. Arbejdsgruppe 2(hverdagsrehabilitering på plejecentre): Deltagere: Koordinator 1 medarbejder fra plejecenter 1 områdeleder fra plejecenter 1 fysioterapeut Opgave: Færdiggørelse af en Allerød model for hverdagsrehabilitering på plejecentrene, samt beskrive arbejdsgange. Sikring af de overordnede rammer for projektet: styring, dokumentation, kommunikation og evaluering i samarbejde med styregruppen.

6 Allerød kommune Projekt Hverdagsrehabilitering 7 Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings forløb for hjemmeboende Hvad sker der Hvem er involveret og hvad gør de Borger anmoder om hjælp Visitationen aftaler besøg Vurdering af funktionsniveau Visitationen besøger borger og udarbejder funktionsvurdering. Borger informeres om hverdagsrehabilitering. Der laves notat om hvilken hjælp borger ville være tilbudt, hvis der ikke var hverdagsrehabilitering. Terapeut fra hverdagsrehabiliteringen kontaktes. Borger får hjemmehjælp til uopsættelige opgaver Borger får besøg af Terapeut Terapeut fra hverdagsrehabiliteringsteamet kontakter og besøger borger. Borger træner efter plan Der udarbejdes en rehabiliteringsplan fra ydelseskatalog i samarbejde med personalet fra hjemmeplejen. Samarbejdspartnere kontaktes og inddrages. Der aftales evaluerings tidspunkter Tværfaglig evaluering. Borger besøges for ny vurdering Visitationen besøger borger og udarbejder ny funktionsvurdering i projektperioden, borger modtager ny afgørelse. Opfølgning på notat om hjælp kontra hverdagsrehabilitering.

7 Allerød kommune Projekt Hverdagsrehabilitering 8 Opgaver i det tværfaglige rehabiliteringsteam er at: Koordinere forløb for borgeren i projektet Udarbejde og justere individuelle planer for rehabilitering med udgangspunkt i borgeres egne mål. Dette sker ud fra en vurdering af borgerens ressourcer og muligheder for hverdagsrehabilitering. Sikre dokumentation efter gældende retningslinjer Sikre fast mødestruktur så alle relevante faggrupper mødes og løbende evaluere det enkelte forløb. Flowdiagram over et hverdagsrehabiliterings forløb for plejehjemsbeboer Borger flytter ind i en plejebolig Terapeut og kontaktperson udfylder FIM testen og der aftales handleplan Borger træner efter plan Kontaktperson og borger evaluerer løbende handleplan Borger træner efter plan 6 mdr. efter første Fim test udfylder terapeut og kontaktperson ny FIM test og der informeres og udarbejdes handleplan m.m.

8 Allerød kommune Projekt Hverdagsrehabilitering 9 Tidsplan Udvælgelse af medarbejdere i pilotprojektet december 2012 Opstart i arbejdsgrupperne og udarbejdelse af endelig pilotprojekt model januar 2013 Kompetenceudvikling af de tværfaglige hverdagsrehabiliteringsteams marts 2013 Opstart i hjemmeplejens teams april Løbende evalueringer af projektet fra start Slut evaluering af pilotprojektet juni Implementeringsplan for hele Allerød kommune + inddragelse af privat leverandør sept Uddannelse af alle medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentrene sept Fortsætte med at tilbyde hverdagsrehabilitering til alle nytilkomne borgere som tilhører målgruppen + plan for hvad der skal ske med øvrige visitationer. Projektet følges i styregruppen og kvalitetssikringsgruppen. Økonomi og ressourcebehov Hjemmeplejen: Beregningsmodellen tager udgangspunkt i antal nyvisiterede borgere for 2011 til praktisk hjælp og/eller personlig pleje: 80 nye visitationer hvoraf 50 er personlig pleje og 30 er praktisk hjælp. Hverdagsrehabilitering Hjemmeplejen - budgetforslag (excl. moms) 2013-priser Pilotfase Implementeringsfase Fremtidigt årligt budget Kompetenceudvikling Hjælpemidler Rengøringspakke Lønudgifter Visitation Lønudgifter Hjemmepleje Lønudgifter Genoptræning Kørsel borgere til holdtræning + tj.kørsel I alt Hovedparten af udgifterne i pilot- og implementeringsfasen er kompetenceudvikling og lønudgifter. Fra udgør udgifterne fortrinsvis løn.

9 Allerød kommune Projekt Hverdagsrehabilitering 10 Beregning af økonomi Hjemmeplejen (nyvisiteringer) Budgetår 2013 Budgetår 2014 Budgetår 2015 Budgetår Start-rehabilitering 10 ugers forløb Særlige driftsudgifter til hverdagsrehabiliteringsforløb: kompetenceudvikling, hjælpemidler, rengøringspakke, kørsel af borgere og løn Mindreudgift til visiterede ydelser Nettobesparelse/udgift Ovennævnte tabel viser en besparelse fra 2015 på ca. 0,4 mio kr. vedrørende Hjemmeplejen Besparelsen vil få effekt i årerne fremover indtil borgeren får ændret behov for hjælp. På baggrund af projektets kompleksitet og mange involverende faktorer kan der forekomme en vis usikkerhed i forudsætningerne i beregningsmodellen. Der udarbejdes en økonomisk evaluering efter pilotfasen og på baggrund af denne vurderes den videre implementeringsplan. hvorved besparelsen sandsynligvis vil stige. Plejecentrene: Beregning af budgetforslag for Plejecentrene Budgetår 2013 Budgetår 2014 Budgetår 2015 Budgetår Kompetenceudvikling Start-rehabilitering projektafdeling Drift-rehabilitering alle plejecentre I alt plejecentrene Der afledes ikke en besparelse i forhold til hverdagsrehabilitering på plejecentrene. I stedet vil der blive større mulighed for, at støtte beboeren i en mere aktiv deltagelse i egen hverdag. Alle beregninger er 2013-priser. Kommunikationsplan Det overordnede budskab: Hverdagsrehabilitering er et kvalitetsprojekt, hvor der investeres i individuelt og forebyggende i de ældres kapacitet til at klare sig selv. Det giver borgerne højere livskvalitet og vi udnytter kommunens ressourcer bedre.

10 Allerød kommune Projekt Hverdagsrehabilitering 11 Projektet er gennemført med succes i mange andre kommuner og indledes nu også i Allerød Kommune med et pilotprojekt. Den kommunikative udfordring: Projektet risikerer at blive tolket ind i en ensidig sparedagsorden, hvor det handler om de svagestes ret til (at bevare) bestemte ydelser - frem for et fremadrettet fokus på, hvordan flest muligt opretholder et værdigt og selvhjulpet liv. Kommunikationsredskaber: Grundig information til SVU om projektets mål og midler Dialog med Ældrerådet og Ældresagen i god tid inden projektet igangsættes, så disse vigtige interessenter er orienteret om formålet og perspektiverne (det overordnede budskab). Klar information om projektet til medarbejderne i Hjemmeplejen, som er vigtige ambassadører i forhold til både borgere og pårørende Når projektet er godt i gang: artikel/ pressemeddelelse. Spørgsmål og svar: Hvad opnår borgerne med Hverdagsrehabilitering? De ældre borgere får højere livskvalitet, når de er selvhjulpne og uafhængige. I stedet for at hjemmehjælperne fx hjælper borgeren med at tage støttestrømper på, optræner vi borgeren til at klare det selv. Tager vi hjælp fra borgerne? Nej, men vi målretter hjælpen til en helhedsorienteret indsats, som gør at borgeren udvikler, genvinder, bibeholder eller forebygger en forringelse af sine funktioner og evner. Det handler altså om kortere, mere intensive forløb med borgeren i centrum i stedet for en permanent ydelse/ hjælp som i sidste ende måske unødvendigt fastholder borgerens behov for hjælp. Hvad er forskellen på den genoptræning som allerede foregår? Alle medarbejdere i hjemme/ældreplejen skal have større fokus på selvhjulenhed. Dette kræver at tiden til det er til stede og at opgaven er klart defineret. Det tværfaglige samarbejde er derfor en klar forudsætning. Af samme grund udgør kompetenceudviklingen grundstammen i projektet. Sparer kommunen penge på det her? Vi sparer penge på den lange bane, fordi flere borgere end i dag fremover bliver i stand til at klare sig selv. Da der samtidigt bliver mange flere ældre, kan hverdagsrehabilitering hjælpe til, at de samlede udgifter til hjemmehjælp ikke stiger kraftigt de kommende år selv med et uændret serviceniveau. Dertil kommer, at vi ikke kan sætte kroner og ører på den forbedring af livskvaliteten, som vi mener følger med, at de ældre i højere grad kan klare sig selv, når de får den rette hjælp i rette tid. Færre får fast besøg af hjemmehjælperen flere bliver ensomme og utrygge? Vi foretrækker at skabe tryghed og livskvalitet for de ældre ved, at de kan opretholde deres sociale liv som følge af en fortsat høj funktionsevne. Derudover vil vi af andre kanaler søge at styrke de ældres netværk og aktivitetstilbud, hvilket også medvirker til tryghed og socialt samvær. Projektevaluering Formålet vil være: At dokumenterer effekter(herunder cost benefit) og uhensigtsmæssige hændelser som følge af hverdagsrehabilitering.

11 Allerød kommune Projekt Hverdagsrehabilitering 12 At fungerer som et internt redskab til refleksion i forhold til egen praksis. Evaluering af projektet: Styregruppe og projektleder foretager løbende evaluering + korrektioner ved behov. Løbende evaluering i kvalitetssikringsgruppen i forhold til opfyldelse af succeskriterier + evt. forslag til korrektioner i projektet Evaluering af det enkelte forløb i det tværfaglige team + procesevaluering. Effektevaluering gennem økonomisk monitorering Slutevaluering herefter tages stilling til implementeringsplan for de øvrige visiteringer. På baggrund af ovenstående udarbejdes en udførlig evalueringsplan for pilotprojektet.