Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Transkript

1 Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering og Innovation KORA det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning 1

2 DSI/KORAs studier af hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering. 1. delevaluering. Notat til Fredericia Kommune (Kjellberg 2010) Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune (Kjellberg & Ibsen 2010) Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Erfaringer fra Fredericia Kommune (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg 2011) Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Viden og anbefalinger (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg for KL, FOA, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Fredericia Kommune & DSI) Træning som Hjælp. Økonomievaluering (Kjellberg & Ibsen 2012) Træning som Hjælp. Tidlige projekterfaringer fra Odense Kommune. (Kjellberg 2012) Aktiv i din hverdag i Hillerød kommune. (Navne & Kjellberg 2013) Trænende Hjemmehjælp i Fredericia Kommune. Organisations- og økonomievaluering. (Kjellberg, Kjellberg & Ibsen, 2013) Gør Borgeren til mester i Esbjerg Kommune. Organisations- og økonomievaluering. (Madsen, Christensen, Kjellberg, Kjellberg & Ibsen, 2014) 2

3 Baggrund: den demografiske udfordring Kilde: Danmarks Statistik 3

4 Ideen om et paradigmeskifte Kilde: FOA s Ældretopmøde

5 Længst Muligt i Eget Liv Udskyde og forkorte behovet for hjælp - uden at lade nogen i stikken Kilde: FOA s Ældretopmøde

6 Danmarks-historien Maj 2010: Fredericia sparer 13 mio. kr./år v. hverdagsrehabilitering (Kjellberg 2010) November 2010: 92% af alle ældrechefer vil udvikle ældreområdet til at arbejde med rehabilitering som i Fredericia (FOA 2010) September 2012: 95 forskellige modeller for hverdagsrehabilitering (Socialstyrelsen 2013) Tendens til variation over temaet: 2 projektterapeuter (en fys, en ergo) Nye borgere med rehabiliteringspotentiale (1/3) En individuel rehabiliteringsplan (COPM) Sosu-personalet som hjemmetrænere Systematisk opfølgning på målopfyldelse (COPM) Systematisk opfølgning på afslutning til mere/mindre hjælp 6

7 4 modeller for hverdagsrehabilitering Hjemmepleje i samarbejde med andre afdelinger (60/95) Hjemmepleje med ekstra ressourcer (14/95) Tværfaglig specialenhed (13/95) Terapeutmodellen (8/95) Kilde: Socialstyrelsen

8 Dagens spørgsmål Skal alle ældre rehabiliteres? - og hvad med borgere med demens? Fredericia-studiet (2010) Fredericia-studiet (2011) Odense-studiet (2012) Fredericia-studiet (2013) 8

9 Fredericia-studiet (2010) Målgruppe: nye borgere med behov for personlig pleje og rehabiliteringspotentiale (ca. 1/3) Intervention: individuelt tilpasset tilbud om hverdagsrehabilitering med afsæt i COPM Organisering: nyetableret tværfaglig projektenhed med terapeuter samt (i et vist omfang) sygeplejersker som tovholdere. Monitorering: tæt opfølgning på antal borgere der afsluttes til ingen/mindre hjælp Evaluering: hverdagsrehabilitering er et kvalitetstilbud (tid, fokus, mål) der mindsker forbruget af hjemmeplejeydelser svarende til en årlig besparelse på ca. 13 mio. kroner 9

10 Fredericia-studiet (2011) Målgruppe: eksisterende borgere i den kommunale hjemmepleje, der får hjælp til personlig samt evt. også praktiske bistand Intervention: revisitation og tildel af en udviklende ydelse med fokus på at lære borgeren at klare de ting, de hidtil har fået hjælp til Organisering: sosu personalet i den eksisterende hjemmepleje med mulighed for sparring fra terapeuter (fys/ergo) Monitorering: bevidst manglende opfølgning fra daglig leder men status på antal afsluttet til mindre hjælp (10 procent efter 4 måneder) Evaluering: uvist om hverdagsrehabilitering kan implementeres i den almindelige hjemmepleje men stort urealiseret potentiale. 10

11 Odense-studiet (2012) Målgruppe: Alle nye borgere der henvender sig om personlig eller praktisk bistand efter Servicelovens paragraf 83 Intervention: Tværfagligt møde i borgerens hjem, individuel rehabiliteringsplan, fast tidsgrænse på 8 uger. Effektevaluering: Før/efter i fem distrikter -> reduceret forbrug af hjemmeplejeydelser på ca. 10% Signifikant større effekt ved personlig end ved praktisk bistand. Vedr. praktisk bistand; signifikant større effekt for kvinder end mænd Praksisstudie: Før/efter i to distrikter -> de primære virkningsmekanismer er den tværfaglige indsats fra dag 1 samt tidsgrænsen på 8 uger 11

12 Fredericia-studiet (2013) Målgruppe: Alle borgere med hjælp til personlig pleje i eget hjem, der ikke er målgruppe for hverdagsrehabilitering Intervention: Tværfaglige teams, individuelle rehabiliteringsplaner og krav om opfølgning hver 2. uge/3. måned Effektevaluering: Før/efter i fire distrikter -> reduktion i serviceforbruget på 4,5% - går lige op med udgifterne til implementering/drift af indsatsen Praksisstudie: Før/efter i ét distrikt + tværgående interview -> Arbejdet i hjemmeplejen kan succesfuldt omlægges ved brug af rehabiliteringsansvarlige fagpersoner individuelle rehabiliteringsplaner Systematisk opfølgning i borgerens hjem Tæt supervision af SOSU personalet Justering af tider Kvalitet afhænger af De faglige og personlige kompetencer hos den rehabiliteringsansvarlige fagperson 12

13 Spørgsmålet: Skal alle ældre rehabiliteres? Det afhænger af indsatsen Individuel tilpasning Høj faglig kvalitet Også når det gælder demente! 13