For nyligt var der konference i København i den såkaldte Bilderberg-gruppe.

Transkript

1 Kære venner i Aarhus Nordvestre RK. Lørdag d. 14. juni læste jeg nedenstående kronik af mag.art. i film- og mediekundskab, Bent Liholm, i Aarhus Stiftstidende. Jeg har med gul farve fremhævet nogle passager, der omhandler Rotary, og disse passager fik mig til at fare i blækhuset med et læserbrev, som i dag bringes i Aarhus Stiftstidende. Læserbrevet har jeg indsat efter kronikken, så I kan læse både oplæg og svar. Det kunne jo være, at nogle henvender sig til jer omkring det..!? Loger er bekymrende KRONIK: Vi har absolut fri forsamlingsret i vort samfund, men man kan blive bekymret, når udvalgte personer fra magteliten mødes til såkaldte uformelle konferencer. I kriminalromanen»en hellig alliance«af succesforfatterparret A. J. Kazinski fra sidste efterår hævdes det, at en sådan alliance eksisterer mellem europæiske kongehuse. Kongehusene er skabt i totalitære tider, hvor alliancen menes skabt i moderne tid for at bevare tidligere tiders status og magt. For nyligt var der konference i København i den såkaldte Bilderberg-gruppe. Gruppen består hovedsageligt af omkring 150 højtrangerende og magtfulde hvide mænd fra erhvervslivet, bankerne og fremstående politikere finansieret af rigmandsfamilier som Rockefeller og Wallenberg. Deltagerne påstås inviteret som privatpersoner, alt efter hvad der er på dagsordenen, og der er ingen efterfølgende pressemøder. Man kunne frygte en form for verdensregering, men spørger man tidligere deltagere - som eksempelvis folketingets formand Mogens Lykketoft - kommer der automatisk det svar, at det blot er en uformel forsamling, der er alt andet end udemokratisk og konspiratorisk. I år medvirkede for eksempel Anders Fogh Rasmussen. Man kan næppe forestille sig, det er for at hyggesnakke med andre spidser om cykelsport, løb og kajakroning. Hans tilstedeværelse må have noget med Nato og Ukraine at gøre, men også med det faktum, at han til september afgår som generalsekretær for Nato. Mon ikke han spejder efter et ledigt nyt internationalt topjob, som kolleger ved konferencen måske kan hjælpe med.

2 Klassisk logestruktur At man kun kan deltage i møderne via en invitation, og dagsordenerne er hemmelige, tyder på en klassisk logestruktur, som den har fungeret i århundreder. Laver man research på logevæsenet i dagens Danmark, viser der sig formelt set også helt tydeligt overleveringstendenser fra en svunden tid og en del medlemmer. De store loger som Frimurerne og Odd Fellow-logen er i Danmark typisk et par hundrede år gamle og startet for at fremme medlemmernes umiddelbare behov for støtte ud fra opulente formålsformuleringer om at fremme højere livsværdier som sandhed, næstekærlighed, tolerance og samfundshjælp til udstødte og syge. Disse loger har omkring medlemmer tilsammen. Andre er langt mindre og mere rettet mod specielle formål. Endelig er der mere socialt betonede kopi-loger som Rotary og Lions, som typisk er etablerede i det 19. århundrede. Disse andrager også tilsammen ca medlemmer, men er tilsyneladende ikke præget af så meget ' hokus-pokus' og hemmeligheder. Disse loger findes i enhver mellemstor provinsby og består typisk af repræsentanter fra forskellige fag - ofte ledere eller mellemledere - som hævder at ville være godgørende, men vel netop som før nævnt i langt højere grad er selskabelige og søger at fremme medlemmernes forskellige økonomiske og magtmæssige ambitioner og folde sig ud i lokalmiljøet og påvirke mest muligt der. Hvor storlogerne stort set kun består af mænd, indeholder kopi-logerne også kvindeafdelinger. Mandehørm og maskulinitet Alt i alt kan man vel forestille sig et sted omkring logemedlemmer i Danmark, hvilket vil sige noget i retning af tre procent af den voksne befolkning. Det lyder selvfølgelig ikke af meget, men når man ser det i forhold til antallet af medlemmer i vore demokratisk valgte forsamlinger, er dette et betydeligt antal! Det må nu være på sin plads at forsøge at finde frem til, hvad det er, der får især en række modne mænd til at indgå i disse ' særligt lukkede rum' og ikke blot vælge en politisk forening eller almindelig godgørenhed? Min research viser tydeligt, at det har med behov for at genskabe tidligere tiders dyder og at finde et ly eller samlingssted for den moderne

3 mands magtløse, stressede, zappende og værdiløse tilværelse, et sted, hvor manden er borte fra kvindens følelsesdominans og kan dyrke lidt ' mandehørm' og maskulinitet. Her kan mænd (fra Mars) mødes uden kvinderne (fra Venus) og drøfte mandsspecifikke forhold, som ville falde til jorden i et kvindeforum, og støtte hinanden i bevarelsen af disse værdier, måske kun ved de oftest ugentlige logemøder, men så da i det mindste der. Og når man ser på de mandsbetonede værdiers tilbagegang, siden kvinderne fik valgret for snart hundrede år siden og især siden kvindeoprøret i ' 1970erne, kan man forstå behovet for et samlingssted, hvor kvinderne ikke hele tiden skal forholde sig til og evenetuelt ændre dagsordenen! Og man kan efterfølgende gå ud i den store verden og få bekræftelse i brødreloger overalt. Tager man en ' surftur' på internettet, kan man finde loger med navne som ' Dansk mandschauvinistisk Broderloge, ' Snapselogen' og ' Stodderklubben'. Klubber eller loger med så farverige navne og tydelige hensigter er selvfølgelig at antage for loger, for så vidt de lever op til kravet om begrænsede adgangsmuligheder, men skal nok ikke tages for mere end deres navne lægger op til. Og når en bekendt efter en tår over tørsten betroede mig, at de ugentlige møder i Rotary stort set kun drejede sig om udveksling af uofficielle tjenesteydelser og broderhjælp og fremme efter devisen: ' Den ene tjeneste er den anden værd', og man ' vasker hænder hos hinanden', må man også bekymre sig!. Hvorfor gemme sig? Det vakte således voldsom furore, da det tilbage i slutningen af 80erne lykkedes en veltalende nordmand at fuppe sig ind hos de danske frimurere ved at påstå at være en berømt engelsk logebror. Efter at være avanceret betydeligt i Danmark blev han afsløret midt i indeværende årti med voldsomme konsekvenser, idet pressen fik nys om sagen, og man frygtede voldsomme offentliggørelser i medierne. Dette gav efterfølgende oprør i logelauget hos Frimurerne og omkonstitueringer, og det kan måske blive årsagen til en endelig åbning udadtil for logerne og en bedre forståelse i befolkningen, og flere loger har således draget konsekvensen og inviterer fra tid til anden pressen på besøg.

4 Som så meget andet i vor moderne tid burde logerne endeligt finde ud af, hvad de vil og stå ved det, så er der ingen, der kan have indvendinger mod dem! Og er deres intentioner reelle, som de fremstår på hjemmesiderne, kan man kun tage hatten af for så altruistiske foretagender. Hvorfor gemme sig - nærmest skamfuldt? I min barndom var der ingen skam forbundet med lukkede loger - nærmere stolthed og respekt, men i vore tider kræver det åbenhed og udadvendthed, fordi vi lever i en meget mere offentligt gennemskuelig tid og tilværelse. Skal man have respekt, skal man vise sig værdig til det, og der har logerne tydeligvis et forklaringsproblem! Så én ting er, hvad der sker i en populær krimi. Om det er en korrekt udlægning, ved kun logedeltagerne, men er det tilsvarende, der sker vedrørende Bilderberg-gruppen og det udbredte logevæsen, må man bekymre sig for betydningen for vort demokrati, hvor beslutningerne vedtages i folkevalgte forsamlinger med offentlighed omkring og ikke i lukkede logefora! Bent Liholm er overlærer, mag. art. i Film-og medievidenskab... og her er så mit læserbrev: Når Rotary er andet og mere end... BEKYMRENDE: I en kronik i Aarhus Stiftstidende (14. juni ) udtrykker mag. art. Bent Liholm sig - under overskriften»loger er bekymrende«- bl. a. om Rotary på en måde, som viser stor mangel på indsigt i denne verdens største humanitære organisation. Det sker med denne formulering:»og når en bekendt efter en tår over tørsten betroede mig, at de ugentlige møder i Rotary stort set kun drejede sig om udveksling af uofficielle tjenesteydelser og broderhjælp og fremme efter devisen: ' Den ene tjeneste er den anden værd', og man ' vasker hænder hos hinanden', må man bekymre sig!«jeg må udtrykke bekymring over, at en højtuddannet magister baserer sit udsagn på så svagt et grundlag.

5 En mere tilbundsgående research ville afsløre et ganske andet og mere nuanceret billede. Jo, Rotary er også et forretningsnetværk, hvor medlemmerne hjælper hinanden, udveksler erfaringer og udnytter hinandens ressourcer. Men Rotary er meget andet og mere end det! Jeg kan tage udgangspunkt i min egen Rotaryklub, Aarhus Nordvestre RK, som i øvrigt p. t. har en kvindelig leder (' præsident'). Vi mødes på Jysk Væddeløbsbane hver fredag kl over en frokost, hvorefter flere vender tilbage til deres arbejde, mens andre har mulighed for at tage hjem på weekend. Hvad foregår der så? Efter en fællessang spises der frokost i et hyggeligt samvær mellem de medlemmer og gæster, der typisk er mødt frem. Herefter er der meddelelser fra præsidenten og andre medlemmer, der måtte have noget at orientere om. Det kunne f. eks. være en status på klubbens ungdomsudveksling. Vi har p. t. to unge mennesker på udveksling i USA, og vi skal så - efter sommerferien - modtage to unge fra henholdsvis Brasilien og Chile, som hver skal bo hos tre familier i samlet et år. Det kunne være en opfølgning på den ungdomscamp, som klubben gennemførte sidste sommer for ca. 20 unge mennesker fra hele verden, og som afvikles ca. hvert fjerde år. Det kunne være en opfordring til at finde et ungt menneske (20-30 år), som tilbydes et ledersemniar (RYLA), sponsoreret af klubbens medlemmer. (Der er lige fundet en deltager, som klubben vil sponsorere). Det kunne være en orientering om de to store skoleprojekter i Ankara i Tyrkiet, som klubben i de sidste to år har været primær samarbejdspartner i sammen med en lokal Rotaryklub. Det kunne være om det projekt, som vi snart kan afslutte i Kiev i Ukraine i samarbejde med en lokal Rotaryklub. Det indebærer indkøb og installering af en stor ultralydsscanner til et hospital i Kiev. Det kunne være en status vedrørende de seks børn, som medlemmerne sponsorerer i SOS Børnebyerne osv. Efter meddelelserne er der»tre minutter«, hvor et af medlemmer har talerstolen til sin rådighed til frit at fortælle om hvad som helst -alvorligt, muntert, tankevækkende, informerende. Mødet sluttes typisk med et spændende foredrag (ca. 45 minutter) ved egne eller eksterne foredragsholdere, som skaffes via medlemmernes mange kontakter til erhvervs- og kulturliv m. m.

6 Enhver - også Bent Liholm - er velkommen til ved selvsyn at konstatere, hvordan det foregår, ved at deltage i et møde som gæst. Det er dog nødvendigt, at der foretages en tilmelding, på samme måde som medlemmerne skal sørge for at tilmelde sig/ melde afbud til det konkrete møde. Alle klubber - og deres forskellige mødetidspunkter - kan findes på hjemmesiden hvor også kontaktinformationer findes - sammen med meget mere om Rotary. Venlig hilsen Leif Sønderby Grønhøjvej Harlev J. Mobiltlf.: