fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

Transkript

1 SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde

2 1 Fedme og overvægt Spørgsmål 1: Redegør for de sundhedsmæssige problemer, der ifølge kilderne er opstået i Danmark i de senere år. Spørgsmål 2: Forklar, hvorfor fedme og overvægt er blevet et samfundsmæssigt problem. I dit svar kan du bl.a. diskutere: kultur (fx måden vi er sammen på, spise- og drikkevaner, motion/mangel på motion) arbejdsliv transportmuligheder vores forbrug om fedme og overvægt er knyttet til bestemte grupper. Spørgsmål 3: Hvilke tiltag kan regeringen og Folketinget iværksætte for at styrke en sundere livsstil? Foto: POLFOTO Kilde 1: Fra Mindst hver 10. dansker lider af fedme. Fedme rammer især unge mennesker, og epidemien udgør en bombe under folkesundheden. Fedme medfører blandt andet 60 gange større risiko for diabetes. Effektiv behandling er individuel og kan kræve både diæt, motion, medicin, psykoterapi og social opbakning.

3 et politisk problem? Kilde 2: Fra den 13. januar 2005: Danske børn og fedme Undersøgelsen omfatter københavnske børn, men er vel meget repræsentativ for hele landet! Københavnske skolebørn bliver kraftigere og kraftigere, fremgår det af en ny undersøgelse foretaget af kommunens sundhedstjeneste og Institut for Sygdomsforebyggelse. Antallet af overvægtige børn i hovedstaden er mangedoblet de senere år. I dag er hver femte pige overvægtig, og cirka fem procent af de seks- til otteårige lider af egentlig fedme. For blot ti år siden havde skolebørnene langt færre deller, og undersøgelsen bekræfter mange eksperters budskab om, at danske børn ligesom i udlandet er ramt af en fedmeepidemi. Det er et mønster, som er kendetegnende for de vestlige lande. Meget tyder på, at personer, der allerede er overvægtige som børn, som voksne har en øget risiko for klassiske fedmesygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Forklaringen er for meget fastfood, sodavand, sukkerrige produkter samt for lidt motion. En teori går også ud på, at noget af årsagen til børns fedme skal findes helt tilbage i den tidligste barndom eller sågar i fosterstadiet. Ifølge en undersøgelse føder forsøgsdyr fodret med en bestemt fedtsyre unger, der lider af såkaldt vægtløs fedme. Ungerne ser normale ud, men de har pga. deres mødres kost en særlig tilbøjelighed til fedme. Fostrene får dannet en masse tomme fedtceller. Når ungerne efter fødslen bliver passet og vokser til, begynder alle fedtcellerne at arbejde kraftigt, og dyrene bliver efterfølgende overvægtige. Kilde 3: Fra undervisningsavisen Mad og Motion, Gyldendal og Politiken (2005): Alt for meget sukker Af Søren Nielsen og Maja Plesner Sukker på cornflakesene om morgenen. Et stykke wienerbrød fra bageren eller lidt slik om formiddagen og en, måske to halvliters sodavand om eftermiddagen eller aftenen. Lyder det som noget, du kan nikke genkendende til? I så fald er du ikke alene om det. De fleste danske børn og unge spiser alt for meget sukker, viser en rapport, Sukkers sundhedsmæssige betydning, fra Ernæringsrådet. Ifølge rapporten spiser og drikker danske børn i gennemsnit, hvad der svarer til 22 sukkerknalder om dagen! Og ikke færre end 75 procent af børnene spiser mere sukker end den anbefalede mængde. Højst 10 procent af energiindtaget bør komme fra sukker. Men i dag udgør sukkeret snarere procent af børns og unges energiindtag. Det skyldes ikke mindst, at du og dine kammerater drikker mere sodavand end tidligere. I gennemsnit drikker I en halv liter sodavand om dagen. I gennemsnit. Der er altså nogle, der drikker langt, langt mere. Og en halv liter sodavand indeholder alt det sukker, du må få på en dag

4 2 Ekstrem fattigdom Gadebørn i landsbyen Makeni i Sierra Leone, Vestafrika. Foto: POLFOTO Kilde 1: Fra DR Dokumentar, Status på verdens fattigdom Hver eneste ko i Europa modtager to dollars om dagen i støtte fra EU. Det s varer til, hvad halvdelen af verdens befolkning lever for om dagen. 54 lande er fattigere i dag, end de var i 1990, fremgår det af FN s Human Development Report fra Rapporten sætter fokus på FN s 2015-mål, der stiler efter at halvere verdens fattigdom inden Rapporten fastslår, at bekæmpelsen af fattigdom går for langsomt trods små fremskridt for verden. Den økonomiske vækst i Østasien har bidraget til at løfte cirka 200 millioner mennesker ud af fattigdom. Men samtidig er de afrikanske lande syd for Sahara blevet fattigere. Af verdens seks milliarder mennesker lever 1,2 milliarder i dag i ekstrem fattigdom, dvs. med en indkomst på cirka en dollar om dagen eller mindre. Lidt under tre milliarder lever for to dollars om dagen eller mindre.

5 hvad gør vi? Kilde 2: Uddrag af FN s 2015-mål. Fra dendyrestoette/fattigdom1.shtm: 2015-målene Hvor langt er vi nået? Mål 1 At udrydde ekstrem fattigdom og sult, herunder inden 2015 at halvere antallet af mennesker i verden, der lever for under en dollar om dagen. Siden 1990 er andelen af jordens befolkning, som lever for mindre end en dollar om dagen, faldet fra 29 procent til 24 procent. Trods store fremskridt mod målet for 2015 afslører udviklingen væsentlige regionale uligheder. Østasien har groft sagt allerede opfyldt delmålene, mens Afrika syd for Sahara og Latinamerika sakker bagud. Den største andel af fattige lever i Afrika syd for Sahara. Her er det faktiske antal fattige øget fra 242 millioner til 300 millioner mennesker mellem 1990 og Mål 2 At sikre fuld grundskoleuddannelse for alle børn inden Mange regioner er godt på vej til at nå målet om universel grundskoleuddannelse for alle inden år Men udviklingen går fortsat for langsomt i Afrika syd for Sahara og i dele af Asien. I det vestlige Asien er antallet af børn, som går i grundskole, faldet i 1990 erne. Mål 4 At reducere antallet af dødsfald blandt børn under fem år med to tredjedele inden år børn dør om dagen af årsager, der kunne have været forhindret, hvis de havde haft adgang til bedre sundhedsforhold, rent drikkevand, bedre indeklima eller tilstrækkelig med næring. I de fleste lande er udviklingen i 1990 erne gået den rette vej, men tempoet er fortsat for langsomt. Børnedødeligheden varierer fra fire børn per fødte i visse lande til over 300 børn per fødte i verdens fattigste lande som Niger og Sierra Leone. Med det nuværende tempo vil børnedødeligheden kun falde med en fjerdedel inden år 2015 og ikke med to tredjedele, som er målet. I Afrika syd for Sahara falder børnedødeligheden, men denne positive tendens holdes i skak af vedholdende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids. Især det stigende antal hiv/aids smittede har i lande som Botswana og Zimbabwe, hvor henholdsvis 39 procent og 34 procent af befolkningen er smittet, sat landenes udvikling år tilbage og ført til øget børnedødelighed i de senere år. De nordafrikanske lande har dog opnået at halvere børnedødeligheden siden 1990 og er på godt vej til at nå målet. Spørgsmål 1: Kilde 1 og 2 fortæller bl.a. om udviklingen inden for ekstrem fattigdom, skolegang og børnedødelighed i de fattigste lande i verden i de seneste 15 år. a) Beskriv denne udvikling. b) Gør rede for FN s mål for fattigdomsbekæmpelse, der skal være nået inden 2015 (se kilde 2). Spørgsmål 2: Hvordan vurderer du mulighederne for at nå målene? Spørgsmål 3: Har du som ung i den rige del af verden et ansvar for, at FN s mål nås? Begrund dit svar.

6 3 Sort arbejde 1 Kilde 1: Fra Uddrag af artikel skrevet af Mai Zeilund Jessen, Berlingske Tidende, 6. april 2006: Danskerne arbejder mindre sort Andelen af sort arbejde faldt sidste år med fire milliarder kroner, viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. De begrunder faldet med faldende arbejdsløshed og økonomisk opsving. Mens den danske økonomi de senere år er buldret af sted, er andelen af sort arbejde faldet. Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Det sorte arbejde toppede i Dengang udgjorde det 3,8 procent af bruttonationalproduktet. Sidste år faldt det til tre procent af bruttonationalproduktet. Det svarer til 46 milliarder kroner, hvilket er et fald på fire milliarder kroner i forhold til Claus Larsen, forsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, begrunder sidste års fald i sort arbejde med, at beskæftigelsen er øget, samt at danskerne har fået flere penge mellem hænderne. Det har givet danskerne lyst til at bede om en regning, når hus og have skal repareres. Bygge- og anlægssektoren står for op mod halvdelen af de sorte arbejdstimer i Danmark, og her er der sket et tydeligt fald, nemlig til 42 procent af alt sort arbejde. Tidligere var det 53 procent. Vi kan se, at en del af det sorte arbejde i bygge- og anlægssektoren er flyttet over i den hvide økonomi 2, hvor man som kunde har garanti på det udførte arbejde, siger Claus Larsen. Samtidig har bygge- og anlægssektoren tegnet sig for den største stigning i beskæftigelsen i de seneste to år, hvor mange flere er kommet i arbejde. Kampagne har hjulpet Rockwools analyse peger på, at regeringens Fairplay-kampagne kan være medårsag til, at det sorte arbejde er faldet. Kampagnen satte forrige år med reklamer fokus på, at det er strafbart at arbejde sort. Administrerende direktør i Dansk Byggeri Jens Klarskov er glædeligt overrasket over udviklingen. Der er dog stadig en alt for stor del af håndværkerne, der bruger alt for meget energi på sort arbejde. Sort arbejde i byggebranchen er så almindeligt i danskernes bevidsthed, at vi stadig får klager fra danskere over sort arbejde, som de har fået udført, siger Jens Klarskov. Ifølge Jens Klarskov kan man aldrig komme det sorte arbejde i branchen helt til livs. Men han peger på, at der vil ske et kraftigt fald, hvis man foretog kontrolbesøg i villakvarterne i weekenden. Den allerbedste løsning er dog at sætte den almindelige personskat ned, for så falder lysten til at få foretaget sort arbejde, siger Jens Klarskov. 1) Sort arbejde er, når man udfører et arbejde uden at betale skat af lønnen. 2) Den hvide økonomi er, når man betaler skat af sin løn som man skal.

7 Kilde 2: Fra Hvad bruger vi skatterne til? Skatterne ryger alle sammen ned i den store pengekasse, hvorefter de bliver delt ud igen det kan være som pension til de ældre, dagpenge til de arbejdsløse, uddannelsesstøtte til de unge eller børnepenge til børnefamilier. Det kan også være til vuggestuer, en ny motorvej, et bibliotek, politi, skoler osv. Hovedsagen er, at alle de penge, der kommer ind i statskassen, bliver brugt til at opretholde det velfærdssamfund, vi kalder Danmark. Vidste du, at en folkeskoleelev koster samfundet cirka kroner om året? For hver krone du betaler i skat, går f.eks. 15 øre til uddannelse. Hvert år bruger det danske samfund cirka. 750 milliarder kroner ( kroner) af den fælles pengekasse. Kilde 3: Befolkningens holdning til sort arbejde, Gallupundersøgelse, 2005, Til spørgsmålet: Hvilket udsagn beskriver bedst din holdning til at udføre sort arbejde, svarer: Befolkningen som helhed: Det er altid OK: pct. Det er som regel OK, hvis man ikke modtager ydelser fra det offentlige: pct. Det kan være OK: pct. Det er under ingen omstændigheder OK: 51 pct. De unge mellem år: Det er altid OK: pct. Det er som regel OK, hvis man ikke modtager ydelser fra det offentlige: pct. Det kan være OK: pct. Det er under ingen omstændigheder OK: 36 pct. Til spørgsmålet: Kunne du finde på at købe en vare i en forretning, hvis du følte dig overbevist om, at forretningen snyder med skatter og afgifter, svarer: Befolkningen som helhed: Ja: pct. Nej: pct. Ved ikke: pct. De unge mellem år: Ja: pct. Nej: pct. Ved ikke: pct. Spørgsmål 1: a) Beskriv den udvikling, der ifølge kilde 1 er sket med omfanget af sort arbejde. b) Hvilke årsager angiver kilde 1 til denne udvikling? Spørgsmål 2: Hvilken betydning har sort arbejde for det danske samfund? Inddrag bl.a. kilde 2. Spørgsmål 3: Se kilde 3. Hvilke årsager kan der være til, at unge mellem 16 og 24 år har en anden holdning til sort arbejde end den øvrige del af befolkningen? Spørgsmål 4: Hvad kan regeringen og Folketinget gøre, hvis de ønsker at begrænse omfanget af sort arbejde?

8