Aktiviteter til brug i børnegrupper. for børn med psykisk syge forældre

Transkript

1 Idé kata log Aktiviteter til brug i børnegrupper for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland 2006

2 Materialet er indsamlet og redigeret af: Joan Stæhr Børnegruppeleder SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Lay-out: Morten Lind Pedersen SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland ii

3 Dette materiale er blevet til med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Journal nr.: Idékatalog aktiviteter til brug i børnegrupper for børn med psykisk syge forældre. 2. udgave, 1. oplag, september Kataloget udgives af SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland, i samarbejde med PsykInfo Forlaget. iii

4 iv

5 Forord af Diana Benneweis At være psykisk syg, er at leve i Helvede med sig selv og med andre. Og jeg ved præcist, hvad det handler om! Jeg har hørt stemmer og set syner. Jeg så de døde, jeg for længst havde mistet. Jeg så Gud og engle. Jeg så djævle, dæmoner og monstre. Og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg så lige ret ind i selveste helvede. Jeg har betalt en høj pris for min sygdom: Lagt mit liv helt om, valgt meget fra og må dagligt bruge mange ressourcer på udelukkende at passe på mig selv så jeg ikke falder så dybt igen. Selv da jeg var meget syg, var jeg helt bevidst om, hvilken byrde jeg var for mine medmennesker. Jeg brugte meget tid på at have dårlig samvittighed, og især havde jeg det elendigt med at vide, hvilken uro og smerte jeg tilføjede mine børn, og hvor bange de alle var for mig. Og med god grund. Historien her hører desværre også med og jeg er bestemt ikke stolt af den: I min første sygdomsperiode lå jeg i sengen. Min datter, Nadia, kom ind til mig, jeg blev forskrækket og kom til at sparke hende med min fod. Hun blev bange og løb ind til sig selv og græd. Jeg prøvede at trøste hende og undskylde, og havde selv meget svært ved at forstå min chokerende opførsel. Gennem al min sindssyge husker jeg med smertelig klarhed, at hun sagde Du har så travlt med at få gjort mig voksen, så du kan slippe af med mig. Men du slipper ALDRIG af med mig, for jeg vil ikke være voksen. Det gjorde ondt. Jeg var hverken i stand til at tage vare på mig selv eller dem, jeg elskede og slet ikke mine egne børn! Pårørende til psykisk syge bærer på en tung byrde, når de ser deres kære gå helt i opløsning og forsvinde ind i en anden verden og for børnene er det helt umenneskelige oplevelser, de ofte skal være vidne til. Blandt kammerater og venner vil de ofte føle sig udenfor, komme på slingrekurs i skolen og ændre adfærd alt sammen fordi de også skal rumme de voksnes sygdom. Det har intet barn fortjent. Jeg har med stor interesse læst dette katalog igennem og det glæder mig, at der findes så mange gode initiativer, der er rettet mod pårørende. Der er brug for dem alle sammen! Det skal ikke være et tabu at være pårørende til en psykisk syg. Det er ikke til glæde for nogen. Lad os bruge kræfterne på at styrke ungerne de bærer på fremtiden. Diana Benneweis v

6 vi

7 Indhold Præsentation Aktivitet Spørgebold... 2 Aktivitet Navneleg... 4 Aktivitet Tegn familie og nærmeste... 6 Aktivitet Fælles puslespil, forventninger til gruppen... 8 Aktivitet Interview Min verden Aktivitet Stamtræ Aktivitet Tegning før og efter Aktivitet Forsæt sætningerne Aktivitet livslinie Aktivitet Pårørendeunderviser Aktivitet Kort, der beskriver højdepunkter i livet Aktivitet Tegne hånd og skriv digt Min hverdag Aktivitet Fortæl om nogle af de hverdagssituationer, der er på billedet Aktivitet Trivsel i skolen Aktivitet Venner og uvenner Aktivitet Tegn dig selv i forskellige hverdagssituationer Aktivitet Problembillede Aktivitet Sæt kryds på linien Viden om psykiske sygdomme Aktivitet Tegn et sygehus Aktivitet Hvad mon I ved om psykisk sygdom? Aktivitet Psykisk sygdom i medierne og psykisk sygdom i virkeligheden Aktivitet Sæt ring om ord vii

8 Følelser Aktivitet Stemningskort Aktivitet Stemningsværelser Aktivitet Tegn hvad der gør dig flov Aktivitet Når voksne græder Aktivitet Når voksne skændes Aktivitet Bekymring for andre Aktivitet Lav lyde, der udtrykker forskellige stemninger Aktivitet Figurer i ler Aktivitet Rolleleg med figurer Aktivitet Følelsescirkler Aktivitet Følelser kan mærkes i kroppen Aktivitet Ydre og indre ansigter Aktivitet Forsvarsmasker Aktivitet Collage: Indre og ydre følelser Aktivitet Kort, der beskriver følelser Aktivitet Udtrykke følelser verbalt og kropsligt Aktivitet Skriv, hvad der gør dig glad, vred, ked af det og bange Aktivitet Vis sorg Aktivitet Mal et billede, som du synes passer til musikken Aktivitet Skriv et digt Behov Aktivitet Opdagelsesrejse Aktivitet Behovsbillede Aktivitet Kort der beskriver, hvad min syge forælder kan give mig, og hvad jeg savner hos min forælder Aktivitet Kort der beskriver, hvad andre kan gøre for mig, og hvad jeg ikke ønsker, at de gør Grænser Aktivitet Personlige grænser Ressourcer Aktivitet Strandet på en øde ø Aktivitet Tegn dine og de andres styrker Aktivitet Kort, der beskriver hvad du er god til, og hvad du gerne vil være bedre til Aktivitet Collage postkort til Det indre barn Aktivitet Kort, der beskriver egenskaber, som du påskønner hos dig selv og hos andre Aktivitet Interview: En situation jeg klarede godt Netværk Aktivitet Netværkskort Aktivitet Fælles billede Aktivitet Rollespil Aktivitet Dem kan jeg tale med Aktivitet Netværkskort viii

9 Gruppen Aktivitet Tillidslege Aktivitet Hvordan er det at være i gruppen? Aktivitet Kort, der beskriver, hvordan du oplever, det er for dig at være i gruppen Opmærksomhed Aktivitet Sende håndtryk Aktivitet Afspænding Drømme Aktivitet Tegn en uhyggelig drøm/et mareridt Aktivitet Dramatisere en drøm/et mareridt Andet Aktivitet Ekspertpanel Aktivitet Reflekterende team Aktivitet Brevkasse Aktivitet Forskellige temaer i hatten Litteratur Bøger og rapporter Børnebøger Video / DVD-film CD titler, musik, afspænding og visualisering Internetadresser Om specielle emner Bilag Bilag 1 Samtykkeerklæring Bilag 2 Brev til forældre i forbindelse med gruppestart Bilag 3 Mødeplan for børnegruppe Bilag 4 Brev til forældre i forbindelse med afsluttende samtale Bilag 5 Ansigter Bilag 6 Afspænding Bilag 7 Afspænding 2, til øvelsen: Følelserne bor i kroppen Bilag 8 Fantasirejse Tre heste Bilag 9 Fantasirejse Omsorgen for dig selv Bilag 10 Fantasirejse Hjertemeditation Bilag 11 Sådan kan du huske dine drømme ix

10 x

11 Idékataloget Vi har, i SIND s Pårørenderådgivning, stor erfaring med, at støtte pårørende til personer med en psykisk sygdom, herunder børn og unge med forældre, der har en psykisk sygdom. Et af vores tilbud i SIND s Pårørenderådgivning til børn og unge er gruppeforløb. I forskellige sammenhænge, hvor vi mødes med andre, der etablerer gruppetilbud til børn med psykisk syge forældre, oplever vi ofte, at der er stor interesse for at udveksle erfaringer med brug af forskellige aktiviteter i forbindelse med gruppetilbuddene til børn. Da vi, i SIND s Pårørenderådgivning, samarbejder med en del forskellige gruppeledere, får vi stor inspiration til aktiviteter, der kan anvendes i gruppeforløb med børn. Med dette Idékatalog ønsker vi, at dele disse erfaringer med andre interesserede. Forslagene til aktiviteter er tænkt som inspiration. Det forudsættes at gruppelederne, der vil anvende idéerne, har de fornødne personlige og faglige kompetencer til at lede gruppeforløb. Aktiviteterne i Idékataloget er tænkt anvendt i gruppeforløb med børn og unge i alderen 8 18 år. Uanset hvilken aldersgruppen indenfor denne ramme, den enkelte aktivitet er tiltænkt, anvender jeg udtrykket børn. For at lette anvendelsen af kataloget, er det opdelt i forskellige temaer. Den samme aktivitet, dog med andet oplæg, kan være nævnt flere steder i kataloget. En stor del af aktiviteterne berører flere temaer, og aktiviteten er da sat under det tema, der vægter mest i aktiviteten. Under hvert tema er aktiviteterne nævnt så aktiviteter, der kan anvendes til de yngste børn står først. Vejledningen til gruppelederne er på venstre sider i kataloget, og oplægget til børnene og eventuelle arbejdsark er på højre sider i kataloget Samarbejdspartnere, der har bidraget med inspiration og idéer: - Ann-Dorthe Petersen, SIND s Pårørenderådgivning. - Jens Rasmussen, Ungdomscentret, Århus Kommune. - Niels Elkær Krog, Familieterapeut, Århus. - Anna Grethe Dalum, Børne- og Familiecentret, Odder Kommune. - Lisette Villadsen, Børne- og Familiecentret, Odder Kommune. - Karen Glistrup, Projektleder, Århus Kommune. - Ellenmarie Lauridsen, Familiehuset, Allingåbro. - Børnegruppeledere i Lokalpsykiatrierne, Århus Kommune. - Else Andersen, EBA Familieterapi og supervision. - Tania Hur, Kunst og terapi, Århus. Derudover er der hentet inspiration fra: - Kursusdage med Bodil Burian. - Kursusdage med Gunner Eide. - Kursusdage med Ken Heap. - Netværksmøder arrangeret af SUS, Socialt Udviklingscenter. God fornøjelse! Joan Stæhr xi

12 Gruppeforløb Det er vores erfaring, at en stor del af de børn, der har en forælder med en psykisk sygdom, går med nogle bekymringer og vanskeligheder, som de ikke har nogen at dele med. En stor af børnene mangler viden om psykisk sygdom, og de kan eksempelvis ikke skelne mellem at være ked af det over et eller andet og det at have en depression. Børnene er typisk plaget af skyldfølelse over, at forælderen har det dårligt og børnene bruger meget energi på at prøve at gøre forældrene glade og raske. Mange børn bliver pålagt eller påtager sig et stort ansvar, både i forhold til den syge forælder, de øvrige familiemedlemmer, praktiske opgaver mv. Børnene er sædvanligvis meget optagede af, hvordan den syge forælder har det og denne opmærksomhed på forælderen bliver typisk på bekostning af barnets opmærksomhed på egne behov mv. En stor del af børnene føler sig meget ensomme og anderledes. Selvom børnene har nogen i deres netværk, som gerne vil tale med dem, mangler børnene ofte ord og begreber, for det de ønsker at dele. Vi har erfaring for at børn, der deltager i et gruppeforløb har stort udbytte af at møde andre børn, der har lignende erfaringer. I gruppeforløbene tilstræber vi blandt andet at give børnene viden om psykiske sygdomme og at almengøre nogle af de vanskeligheder, som børnene møder i deres hverdag. Vi ønsker at støtte børnene i at have opmærksomhed på og anerkende egne behov, ligesom vi støtter børnene i at udtrykke følelser og behov, herunder lære dem ord og begreber, der kan formidle disse. Vi ønsker at øge børnenes opmærksomhed på egne ressourcer og strategier og støtte børnene i at bruge deres netværk. I vores gruppeforløb kan 6 8 børn i samme aldersgruppe, mødes en gang ugentligt over en periode. Som minimum vil der både før gruppestart og efter forløbets afslutning arrangeres en samtale med barnet og familien. Gruppelederne vurderer børnene ud fra alder, modenhed, motivation mv. og sammensætter derudfra grupperne. Der er altid to gruppeledere tilstede ved gruppemøderne. Gruppelederne deltager i supervision i forbindelse med gruppeforløbene. xii

13 Overvejelser i forbindelse med planlægning gruppeforløb Hvad er formålet med gruppeforløbet? Hvem kan deltage? Hvilken aldersgruppe? Kan søskende deltage i samme gruppe? Hvor mange gruppedeltagere må der minimum og maksimum være? Hvordan skal kønsfordelingen i gruppen være? Hvor skal gruppemøderne foregå? Hvor lang tid skal det enkelte møde vare? Hvor længe skal forløbet strække sig over? Hvor hyppigt skal gruppen mødes? Er gruppen lukket eller har den løbende optag? xiii

14 Familiesamtale før gruppestart Formålet med samtalerne er, at barnet og forældrene møder gruppelederne forud for eventuel gruppestart, at orientere familien om gruppeforløbet og give familien mulighed for at afklare eventuelle spørgsmål. Endvidere kan gruppelederne skønne, om barnet forventes at kunne indgå i gruppen, om tilbuddet svarer til barnets og familiens behov mv. Samtalerne foregår oftest i familiens hjem. Barnet, dets forældre og begge gruppeledere deltager ved samtalen. Vi vil typisk foreslå, at begge barnets forældre er med ved samtalen, uanset om forældrene bor sammen eller ikke. Hvis ikke begge barnets forældre deltager, vil vi afklare om den forælder, der ikke deltager er orienteret, om barnets deltagelse i gruppen, og hvordan forælderen forholder sig til tilbuddet. Hvis barnet har søskende, orienterer vi forældrene om, at søskende er velkomne til at være med ved samtalen. For nogle forældre er det af betydning, at de kan have deres bostøtte med. Ligesom det for nogle er mest trygt at have en person med, som de i forvejen har tæt kontakt med, det kan for eksempel være en sagsbehandler, pædagog, aflastningsfamilie eller lignende. Uanset om samtalerne foregår i familiens hjem eller ikke, er gruppelederne ansvarlige for styring af samtalen. Vi orienterer kort om, hvordan vi har fået kendskab til familien, og hvad vi ved om familien. Når vi har givet en kort præsentation af os selv, vil vi kort præsentere vores dagsorden for samtalen, herunder hvor lang tid vi forventer at samtalen varer, og hvad vi forventer den indeholder. Vi spørger familien, hvem i familien, der har en psykisk sygdom, ligesom vi vil spørge til diagnosen. Mange børn tror, at der er noget i vejen med dem, siden vi kommer og giver tilbud om gruppeforløb. Blandt andet derfor fortæller vi børnene, at vi ved, at man som barn kan undre sig over, hvorfor man skal gå i sådan en gruppe, når det nu er ens forælder, der har en sygdom. Og vi fortæller dem, at vi ved børn, der har en i familien med en psykisk sygdom, går og bekymrer om ting, som andre børn er fri for at bekymre sig om. I den forbindelse vil vi komme med nogle konkrete eksempler, som vi har en formodning om at barnet vil genkende. Størstedelen af forældrene har nogle konkrete bekymringer i forhold til deres barn. Vi spørger forældrene om, hvad de tror, er svært for barnet i forbindelse med forælderens sygdom. Forældrene bidrager i den forbindelse ofte med relevante oplysninger om, hvordan sygdommen virker ind på barnets trivsel, eksempelvis at børnene varetager mange voksenopgaver, eller at der til tider er misbrug eller vold i familien. Familien orienteres om hvor gruppemøderne finder sted, gruppeforløbets varighed, tidspunkt, tidsrammen for de enkelte mødegange, og om hvordan vi forventer gruppesammensætningen bliver, herunder kønsfordeling aldersspredning mv. Vi fortæller familien noget om, hvad vi ved, børn ofte bekymrer sig over og giver eksempler på temaer og metoder, som vi har arbejdet med i tidligere gruppeforløb med børn i samme aldersgrupper. Vi orienterer familien om, at vi anser gruppen for at være børnenes rum og derfor ikke løbende refererer til forældrene, hvad børnene fortæller os. Vi fortæller også forældrene, at vi som udgangspunkt vil orientere dem, hvis vi bliver bekendt med noget, der giver anledning til bekymring, og at vi i så fald forud vil aftale det med barnet. Vi orienterer familien om vores tavshedspligt og underretningspligt. Vi fortæller familien om vores forventninger til fremmøde og afbud. Vi har erfaring for, at det for nogle børn kan være svært at møde stabilt op. For flere familier kan transporten til og fra gruppemøderne være et problem. Nogle forældre har svært ved at huske aftaler, for dem kan det for eksempel være en hjælp med en sms på dagen, hvor gruppemøderne finder sted. Hvis barnet skal deltage i gruppen giver forældrene deres skriftlige samtykke til det. xiv

15 Overvejelser i forbindelse med familiesamtale før gruppestart Hvad er formålet med samtalen? Hvad skal formidles ved samtalen? Hvad skal afdækkes ved samtalen? Hvordan skal der inviteres til samtalen? Hvor skal samtalen foregå? Hvem skal deltage ved samtalen? Hvor lang tid skal der sættes af til samtalen? Hvordan skal deltagerne sidde i forhold til hinanden? Hvem tager ansvar for styring af samtalen? Hvad er barnets rolle ved samtalen? Hvad ved vi om familien? Hvordan er børnene orienteret om samtalen? Hvad ved børnene om forælderens sygdom? Hvilke bekymringer har forældrene for barnet? Hvilke forventninger har forældrene til et gruppeforløb? Hvilke forventninger har vi til forældrene? xv

16 Gruppemøderne Indholdet i gruppemøderne tilrettelægges løbende af de to gruppeledere og i større eller mindre omfang i samarbejde med børnene. Der tages i tilrettelæggelsen udgangspunkt i de behov og ønsker, som børnene giver udtryk for, og valget af aktiviteter er afhængig af børnenes alder og deres øvrige situation. Gruppemøderne vil typisk have en fast struktur. Med undtagelse af det første møde i gruppen starter gruppemøderne med en runde, hvor børnene kan tage overvejelser og spørgsmål fra seneste gruppemøde op, samt fortælle hvad der eventuelt er sket af betydning siden seneste gruppemøde. Der er indlagt en pause i hvert møde og pausen vil gennem hele forløbet være placeret enten først, midtvejs eller sidst i mødet. Hvert gruppemøde har et emne, og møderne afsluttes med en runde, hvor børnene giver udtryk for, hvordan det har været for den enkelte, at deltage ved dagen gruppemøde. Gennem forløbet laver vi en mappe til hvert barn. Vi sætter børnenes tegninger, øvelsesark, notater fra vores undervisning og andet relevant materiale i mappen. Mapperne udleveres til børnene i forbindelse med den afsluttende samtale. xvi

17 Overvejelser i forbindelse med planlægning af gruppemøderne Hvordan skal strukturen være for forløbet? Hvordan skal strukturen være for de enkelte mødegange? Hvor skal møderne foregå? Hvordan skal lokalet være indrettet? Hvordan skal gruppelederne sidde i forhold til hinanden og i forhold til børnene? Hvilke regler skal der være for deltagelse i møderne? Hvilke metoder skal anvendes? Rolle- og ansvarsfordeling mellem gruppelederne? Hvor meget skal forældrene inddrages i forløbet? Hvordan skal forældrene inddrages i forløbet? Hvordan skal forløbet evalueres? xvii

18 Afsluttende samtale Samtalerne foregår almindeligvis i familiens hjem kort efter sidste mødegang i gruppen. Vi laver aftale med familien om afslutningssamtale, uanset om barnet gennemfører gruppeforløbet eller stopper før tid. Alle samtalerne indeholder som minimum en generel orientering til forældrene om forløbet. Ligeledes giver afslutningssamtalerne forældrene mulighed for at tilkendegive deres overvejelser om gruppeforløbet. Samtalerne er forberedt sammen med børnene ved det sidste møde i gruppen. Der er lavet aftale med det enkelte barn om, hvorvidt der er noget specielt, som barnet eller gruppelederne ønsker at tage op med forældrene. Det er også aftalt med barnet, om det er barnet selv eller gruppelederne, der skal tage emnet op. Hvis barnet selv ønsker at bringe et emne op, afklarer gruppelederne om barnet har behov for støtte til det - og i fald hvilken. Forud for samtalen har vi også afklaret med barnet, om der er noget af det, som barnet har sagt, vi ikke må komme til at sige noget om. Ved samtalen benytter vi muligheden for at orientere familien om andre tilbud, som vi eventuelt skønner, at familien kan have gavn af. Hvis vi vurderer, at vi skal lave en underretning, vil vi som udgangspunkt tage dette op med forældrene ved afslutningssamtalen. For yderligere oplysninger om vores gruppetilbud til børn og unge under 18 år kan rapporten De usynlige børn downloades fra xviii

19 Overvejelser i forbindelse med afsluttende familiesamtale Hvordan skal der inviteres til samtalen? Hvor skal samtalen foregå? Hvem skal deltage ved samtalen? Hvor lang tid skal der sættes af til samtalen? Hvad er formålet med samtalen? Hvad skal formidles ved samtalen? Hvad ønsker barnet hjælp til at dele med forældrene? Hvad mener gruppelederne forældrene skal orienteres om? Hvordan skal det formidles? Hvem er ansvarlig? Hvad er barnets rolle ved samtalen? Hvad skal afdækkes ved samtalen? Har familien behov for yderligere tilbud? Skal der laves underretning? xix

20 Præsentation xx

21 Præsentation Præsentation

22 Aktivitet Spørgebold Præsentation Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 14 år At børnene lærer hinanden lidt at kende. At børnene øver sig i at spørge til hinandens liv og livsvilkår. At børnene øver sig i at fortælle lidt om sig selv. En skumgummibold eller lignende. Ingen. Vi skal lære hinanden lidt at kende. Stå i en rundkreds. Kast bolden til en af de andre og fortæl dit navn. Den der får bolden kaster den igen videre og fortæller sit navn. Senere kastes bolden og den, der kaster siger navnet på den, der kastes til. Efterfølgende kastes bolden og den, der kaster må stille et spørgsmål, det kan for eksempel være: - Hvad hedder din bedste ven? - Hvad kan du lide at lave i din fritid? - Og lignende. Gruppelederne kan beslutte at bolden skal kastes, så alle får det samme spørgsmål, for eksempel Hvem i din familie er syg? Ingen.

23 Spørgebold Hvad hedder du? Hvad kan du lide at lave i din fritid? Har du søskende? Hvad er din yndlingsfarve? Præsentation Hvem i din familie er syg? Hvad hedder din bedste ven? Har du kæledyr? Hvor går du i skole? Hvad er navnet på din forælders sygdom? Hvem bor du sammen med? Hvor mange år er du?

24 Aktivitet Navneleg Præsentation Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg 8 18 år. At børnene lærer hinandens navne. At børnene øver sig i at sige noget i gruppen enkeltvis. Leg og samvær. Ingen. Ingen. Vi skal lære hinandens navne bedre at kende. Sid i en rundkreds. Vi vil lære et vers. Gruppelederne instruerer børnene ved at sige verset og forklare samtidig: Gruppeleder 1: Gruppeleder 1: Gruppeleder 2: Gruppeleder 1: Gruppeleder 2: Gruppeleder 1: Gruppeleder 2: Peter: Alle: osv. Alle siger, Hvem tog kagen fra kagedåsen i går? NN (gruppeleder 2) tog kagen fra kagedåsen i går. Hvem mig? Alle siger: Ja dig Ikk mig. Alle siger: Hvem så? Peter (et af børnenes navne) tog kagen fra kagedåsen i går. Hvem mig? Ja dig. Opfølgning Andet Ingen. En forudsætning at børnene har et lille kendskab til et eller flere af de andre børns navne eller til gruppeledernes navne.

25 Navneleg Alle: Hvem tog kagen fra kagedåsen i går? Gruppeleder: Peter: Alle: Peter tog kagen fra kagedåsen i går. Hvem mig? Ja dig. Præsentation Peter: Ikk mig. Alle: Hvem så? Peter: Mia tog kagen fra kagedåsen i går. Mia: Hvem mig? Alle: Ja dig. Mia: Ikk mig. osv.

26 Aktivitet Tegn familie og nærmeste Præsentation Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. At børnene lærer hinanden lidt at kende. At bevidstgøre barnet om, at det er en del af en familie. At etablere en accept af at barnet er en vigtig person i sit eget liv og i andres liv. Papir, blyanter og farver. Ingen. Vi skal lære hinanden at kende. Tegn dig selv, din familie og de mennesker, der er vigtige for dig, eksempelvis en nabo, en skolelærer, en bedsteforælder eller en god ven eller måske dit kæledyr. Hvert barn fortæller om det, han/hun har tegnet. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig. Fortæl os om din familie: - Hvem er på billedet? - Hvad laver de? - Hvad kan de lide? - Hvad kan de ikke lide? - Hvem er syg? Gruppelederne sørger for, at hvert barn får en kommentar til sin tegning, der etablerer accept af barnet som betydningsfuld og set. Der kan eventuelt yderligere følges op med samtale om: - At mennesker er forskellige, herunder at det er vigtigt at være sig selv. - Skilsmisse og det at bo alene med mor/far. - At bo på døgninstitution eller at bo hos andre familiemedlemmer. - Ikke at kende begge sine biologiske forældre. - De betydningsfulde personer i barnets liv.

27 Præsentation Tegn dig selv, din familie og de mennesker, der er vigtige for dig

28 Aktivitet Fælles puslespil, forventninger til gruppen Præsentation Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. At skabe interaktion mellem gruppedeltagerne. At børnene lærer hinanden lidt at kende. Afklaring af børnenes forventninger, både for barnet selv, de øvrige gruppedeltagere og for gruppelederne. Stort ark karton, blyanter og farver. Karton klippes ud i lige så mange stykker, som der er gruppedeltagere. I skal hver især tage et af kartonstykkerne og tegne, hvad I tror, man kan lære i en børnegruppe, eller hvad I tror, er godt ved at gå i en børnegruppe. Når alle er færdige med at tegne, skal børnene samle alle kartonstykkerne som et puslespil til et stort fælles billede. I plenum præsenterer hvert barn, sin del af det fælles billede. Gruppelederne støtter børnene i at udtrykke forventninger til gruppen, herunder: - Hvordan kan forventningerne indfries? - Hvad kan de øvrige gruppedeltagere gøre? - Hvad kan gruppelederne gøre? Efter idé fra Ken Heap

29 Præsentation Tegn dine forventninger til gruppen

30 Aktivitet Interview Præsentation Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. At børnene lærer hinanden lidt at kende. At børnene øver sig i at spørge til hinandens liv og livsvilkår. At etablere en accept af at barnet er en vigtig person i sit eget liv og i andres liv. Blyanter. Lave ark med interviewspørgsmål. I skal interviewe hinanden to og to. Skriv svarene ned på arket med spørgsmål. I må gerne spørge om andet end det, der er spurgt om på arket. Og det er altid i orden at sige til, hvis der er noget man ikke vil svare på. I plenum præsenterer hvert barn, den person han/hun har interviewet. Alle kan spørge den interviewede om det, der præsenteres. Gruppelederne sørger for, at hvert barn får en kommentar til sin præsentation, der etablerer accept af barnet som betydningsfuld og set. 10

31 Interviewspørgsmål - Hvad hedder du? - Hvor gammel er du? Præsentation - Har du søskende? - Hvor bor du? - Hvem bor du sammen med? - Hvad laver du i din fritid? - Hvem i din familie er syg? - Er der andet, som jeg kan fortælle om dig? - Hvis gruppeforløbet bliver rigtigt vellykket for dig, hvad mener du så vil have ændret sig for dig, når du slutter i gruppen? - Andet? 11

32 Min verden 12

33 Min verden Min verden 13

34 Aktivitet Stamtræ Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. At børnene lærer hinanden lidt at kende. Bevidstgøre det enkelte barn om, at det er en del af en familie. Etablere en accept af at barnet er en vigtig person i sit eget liv og i andres liv. Give gruppelederne viden om, hvem i familien, der er særlig betydningsfuld for det enkelte barn. Blyanter og farver. Kopiere ark. Lav et stamtræ. Tegn din familie i rammerne. Tegn: - Dine oldeforældre - Dine bedsteforældre - Dine forældre - Dig selv og dine søskende Fortæl os om din familie. Hvem er syg? Hvert barn fortæller, om det han/hun har tegnet. Gruppelederne sørger for, at hvert barn får en kommentar til sin tegning, der etablerer accept af barnet som betydningsfuld og set. Der kan eventuelt yderligere følges op af samtale om: - At mennesker er forskellige, herunder at det er vigtigt at være sig selv - At vokse op med anderledes familietraditioner. - At komme fra en anden kultur. - Skilsmisse og det at bo alene med mor/far. - At bo på døgninstitution eller at bo hos andre familiemedlemmer. - Forhold til søskende. - Er der nogen af dem, der er gode til at snakke med, gode til at trøste eller andet? - Er der nogen, du gerne vil kende mere til? 14

35 Min verden Lav et stamtræ Oldeforældre Bedsteforældre Forældre Dig selv og dine søskende 15

36 Aktivitet Tegning før og efter Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. At barnet definerer sig ud fra hele sin fortid og ikke alene ud fra det at være pårørende, skilsmissebarn, flygtning eller lignende. Skabe sammenhæng i barnets livshistorie. At børnene lærer hinanden lidt at kende. Give gruppelederne en opfattelse af børnenes liv. Give børnene en opfattelse af hinandens liv. Papir, blyanter og farver. Kopiere ark. Tegn i øverste del til venstre hvordan det var før (din forælders sygdom, dine forældres skilsmisse, I kom til Danmark) og tegn i nederste højre del, hvordan det er nu. Børnene præsenterer hver sin tegning. Gruppelederne og de andre gruppedeltagere stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig. - Hvem er på tegningen? - Hvad gør de? - Hvad vil de gerne? - Hvor er de på vej hen? Kan anvendes som opfølgning på livslinie. 16 Efter idé fra Ken Heap

37 Min verden Tegn hvordan det var før Tegn hvordan det er nu 17

38 Aktivitet Forsæt sætningerne Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet år. Give gruppelederne et billede af det enkelte barns opfattelse af sine ressourcer, håb, ønsker, viden og vanskeligheder. Give børnene et billede af de andre gruppedeltageres opfattelse af sig selv. Give børnene mulighed for at inspirere hinanden med ord og begreber. Almengøre nogle af de opfattelser børnene har af sig selv. Papir eller karton. Gruppelederne udvælger et antal sætninger og skriver dem enkeltvis på mindre stykker papir eller karton. Arkene med sætningerne lægges på bordet med tekstsiden ned. Vi vil gerne lære jer lidt bedre at kende. Træk et ark og fortsæt sætningen. Gruppelederne understøtter barnets forslag. Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at give barnets forslag plads og at løfte dem til en vis generalisering. I øvrigt afhængig af børnenes forslag. Alternativt kan ark med alle spørgsmål udleveres til hver enkelt eller læses højt af en af gruppelederne. 18

39 Forsæt sætningerne: Af alle mennesker synes jeg bedst om.. Der er morsomt, når Jeg synes, at min mor Jeg ligner mest.. I min måde at være på, ligner jeg mest Jeg ville ønske at min far.. Jeg synes, at min lærer. Min verden Mine klassekammerater. Den, der har det bedst i vores familie, er. Min far synes vist, at jeg er.. Når jeg bliver voksen, skal jeg.. Når jeg er uartig.. Hvis jeg måtte bestemme hjemme, ville jeg.. Min mor synes vist at jeg Det, jeg bedst kan lide at lave, er. Jeg bliver ked af det, når. De andre drenge/piger synes vist, at jeg... Det værste jeg ved.. Hvis jeg kunne lave om på mig selv, så.. Jeg ville ønske, at min mor Mor/far er på sygehuset fordi.. Mit højeste ønske er Nogen gange bliver jeg bange når.. Jeg er heldig fordi.. Det er trist at.. Jeg bryder mig ikke om at snakke om.. 19

40 Aktivitet livslinie Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. At skabe sammenhæng i barnets livshistorie. At børnene lærer hinanden lidt at kende. Give gruppelederne en opfattelse af børnenes liv. Give børnene en opfattelse af hinandens liv. At etablere en øget bevidsthed om betydningsfulde begivenheder i børnenes liv. Blyanter. Kopiere ark. Alle mennesker oplever både gode og besværlige ting i deres liv. Det er forskelligt hvad, der er sket af betydningsfulde ting i vores liv. Tænk på nogle ting, der har gjort indtryk på jer i jeres liv og tegn en linie i skemaet nedenfor, der angiver, gode og besværlige tider i jeres liv. Hvert barn fortæller om deres livslinie. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig. - Hvad var særlig godt? - Hvor var det henne? - Hvem var der? Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at give fortællingerne plads og at løfte dem til en vis generalisering. - Er der nogen af I andres forældre, der har været indlagt på et sygehus? - Hvordan var det for I andre, da jeres far/mor blev indlagt? - Vi ved fra andre børn, at de 20 Efter idé fra Om sorg, Når nogen man elsker dør.

41 Livslinie Hvordan synes du, at dit liv har formet sig, fra du blev født og indtil i dag? Tegn en linie. Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Min verden 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 21

42 Aktivitet Pårørendeunderviser Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet år. Give børnene en rollemodel på, at man kan tale om at være pårørende til en psykisk syg forælder. Give børnene mulighed for at genkende nogle af deres egne bekymringer og følelser i en anden person. Støtte børnene i at sætte ord på tanker, følelser m.v., som børnene kender, og som de ikke har begreber for. Give børnene mulighed for at genkende symptomer på psykisk sygdom. Ingen. Lave aftale med ung pårørende, der har erfaring i at fortælle sin personlige historie. Præsentation af pårørendeunderviser og aftale om, der må stilles spørgsmål løbende eller efterfølgende. Børnene får mulighed for at stille spørgsmål til pårørendeunderviser og orienteres om, at vedkommende siger fra, hvis børnene spørger til noget, som pårørendeunderviseren ikke er interesseret i tale om. Samtale om de situationer mv., der berører børnene. Gruppelederne trækker, med udgangspunkt i deres viden om børnene, nogle eksempler ud af fortællingen, både i forhold til den pårørendes situationen og eventuelle eksempler på symptomer på den syge forælders diagnose. Pårørendeundervisere kan blandt andet rekvireres gennem SIND s Pårørenderådgivning i Århus tlf.:

43 Min verden Pårørendeunderviser Sådan var det for mig at vokse op med en forælder, der har en psykisk sygdom. 23

44 Aktivitet Kort, der beskriver højdepunkter i livet Min verden Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Give gruppelederne et billede af betydningsfulde situationer og oplevelser i det enkelte barns liv. Øge børnenes bevidsthed om de betydningsfulde begivenheder, børnene har med i deres bagage postkort med forskellige udtryk i motiverne. Reklame Go-card kan fås gratis flere steder og motiverne er ofte målrettet unge mennesker. Indsamle kort. Kortene lægges tilfældigt ud på bordet eller gulvet mellem børnene. Mennesker har oplevet forskellige ting, og det er forskelligt, hvad der har særlig betydning for det enkelte menneske. Hvad mon der er sket i jeres liv, som har haft særlig betydning for jer? Vælg et kort, der beskriver nogle højdepunkter i dit liv. Når alle har valgt et kort, fortæller hvert barn om sit kort og grunden til, at han/ hun valgte netop dette kort. Gruppelederne understøtter barnets egen fortælling. Gruppelederne giver kommentarer, som giver fortællingerne plads. 24

45 Min verden Vælg et kort, der beskriver nogle højdepunkter i dit liv 25

46 Aktivitet Tegne hånd og skriv digt Alder Min verden Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Give gruppelederne en opfattelse af børnenes liv og livsvilkår. Give børnene en opfattelse af hinanden. Støtte børnene i at give og modtage. Blyanter, farver, papir i A4 format og papir, der er klippet i strimler. Klip papir i strimler til at skrive overskrifter på. Tegn omridset af din hånd, mal noget, som du har lyst til at holde i hånden og farvelæg det. Mal dit navn og noget, der er karakteristisk for dig. Hvert barn får udleveret et antal små stykker papir. Antallet er svarende til det antal gruppedeltagere, der er minus en, så hvert barn har et stykke papir, til hver af de andres tegninger. Gå rundt og se på de andres billeder. Find en overskrift til hvert billede. Skriv overskrift til billedet på et af de stykker papir, du har fået og læg den ind under billederne. Gå tilbage til dit eget billede. Tag alle de små sedler, med overskrifter på, frem. Læs dem og lad dig inspirere. Skriv et digt herudfra. Tegningerne præsenteres og digtene læses højt. Gruppelederne og de andre børn må spørge til det, som det enkelte barn har tegnet og give kommentarer: - Hvad er...? - Hvor går drengen på tegningen her? - Hvad skal drengen? - Hvordan var det at tegne? - Hvordan var det for dig at læse de andres overskrifter? - Hvordan var det at skrive digtet? De andre børn kan forklare, hvad tegningen betød for dem, og hvad der gjorde, at de gav tegningen netop den overskrift. 26 Efter idé fra Unge i gruppeterapi. Børne & ungerådgivningen Sydfyn. 1997

47 Mal omridset af din hånd, mal noget, som du har lyst til at holde i hånden og farvelæg det. Mal dit navn og noget, der er karakteristisk for dig. Min verden 27

48 Min hverdag 28

49 Min hverdag Min hverdag 29

50 Aktivitet Fortæl om nogle af de hverdagssituationer, der er på billedet Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 12 år. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på stemninger og følelser. Almengøre nogle af de situationer og oplevelser, som børnene møder i deres hverdag. Farver og ark med tegning. Kopiere ark. Billedet viser en masse forskellige ting, der sker i nogle familier i de to huse. Farv billedet. Fortæl om nogle af de ting, der sker på billedet. På billedet er der blandt andet et barn, der spændt venter på sin bedstemor. Hvad kan ellers gøre børn spændte og glade? På billedet er der også en pige, der går tur med sin mor, og moderen venter en lille baby. Hvad mon pigen tænker om, at der er en lille baby på vej? Hvordan tror I, det er at få en lillebror eller lillesøster? Der er også en dreng, der er alene i værelset og ser noget uhyggeligt i fjernsynet. Hvad tror I han ser? Hvad vil han gerne gøre? Hvordan tror I, det er for drengen i det værelse, hvor forældrene skændes? o.s.v. Gruppelederne støtter børnene i at sætte ord og begreber på stemningerne mv. Gruppelederne giver anerkendelse til børnenes forslag og forslagene almengøres ved at tilføre viden. Alternativt kan børnene vælge en situation fra tegningen og tegne hvordan barnet har det. 30 Efter idé fra Feeling Good, Promoting children s mental health

51 Hvad foregår der på billedet Hvordan har personerne det? Mig og min familie Min hverdag IS 31

52 Aktivitet Trivsel i skolen Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 12 år. Almengøre nogle af de vanskeligheder, som børnene møder i deres hverdag. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på stemninger og følelser. Øge børnenes opmærksomhed på, hvad de har behov for. Støtte børnene i at formidle, hvad de har behov for. Støtte børnene i at inspirere hinanden til, hvordan de kan handle i forskellige vanskelige situationer. Farver og ark med tegning. Kopiere ark. Billedet viser nogle børn i en skolegård. Farv tegningen. Læg mærke til de forskellige situationer i skolegården. Kan I finde: - Drengen, der kommer til sin første skoledag? Hvordan tror I, han har det? Mon han lige er flyttet, siden han starter i dag? Har I prøvet at flytte skole? Kan I huske jeres første skoledag? - De to steder, hvor et barn bliver drillet og skubbet. Har I prøvet at blive drillet og skubbet? Har I prøvet at drille og skubbe andre? Hvordan har drengen, der bliver skubbet det? Hvordan har de, der skubber og driller det? Tror I, der er nogen på tegningen, der er bange, vrede, føler sig ensomme, er kede af det eller glade? Hvad kan de gøre? Hvem kan de fortælle det til? Osv. Gruppelederne støtter børnene i at sætte ord og begreber på stemningerne, følelser og trivsel. Gruppelederne støtter børnene i at udtrykke egen trivsel i skolen, hvad de har behov for, hvad der kan støtte dem, og hvordan de kan få den støtte, de har behov for. Gruppelederne giver anerkendelse til børnenes forslag, og vanskeligheder med trivsel i skolen almengøres ved at tilføre viden. 32 Efter idé fra Feeling Good, Promoting children s mental health

53 Hvad sker der på billedet? Hvordan har personerne det? Skolegård Min hverdag 33

54 Aktivitet Venner og uvenner Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 12 år. Almengøre nogle af de vanskeligheder, som børnene møder i deres hverdag. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på stemninger og følelser. Styrke børnenes bevidsthed om betydningen af gode venskaber Støtte børnene i at inspirere hinanden til hvordan de kan handle, når de bliver uvenner med deres ellers gode venner. Farver og ark med tegning. Kopiere ark. Billedet viser Maja og Simon, der er blevet uvenner og bliver gode venner igen. Hvad tror I, at Maja og Simon er blevet uvenner over og hvordan er de blevet gode venner igen. Tænk på en gang, hvor I blev uvenner med jeres bedste ven, og hvorfor I blev det, og hvordan I havde det. Hvordan mon jeres ven havde det, og hvordan blev I venner igen? Tegn engang, hvor du blev uvenner med din ven, og hvordan I blev gode venner igen. Gruppelederne støtter børnene i at sætte ord og begreber på stemningerne, betydningen af venskaber, hvad en god ven er, og hvordan børn kan blive venner igen. Gruppelederne giver anerkendelse til børnenes forslag og det at have problemer med venner almengøres ved at tilføre viden. 34 Efter idé fra Feeling Good, Promoting children s mental health

55 Min hverdag Mig og mine venner Maja og Simon er blevet uvenner og vil ikke tale med hinanden Maja og simon er blevet venner igen. 35

56 Aktivitet Tegn dig selv i forskellige hverdagssituationer Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Bevidstgøre børnene om egen hverdag. Give gruppelederne en opfattelse af børnenes hverdagsliv. Give børnene en opfattelse af hinandens hverdagsliv. Papir, blyanter og farver. Ingen. Vi skal lære hinanden at kende. Tegn dit hjem, din skole, det sted du er efter skoletid, der hvor du kommer i weekenden. Måske har du et fritidsjob. Tegn det du gør de forskellige steder, for eksempel lytter til musik, laver lektier, hjælper din mor med maden. Tegn dig selv, når du gør de forskellige ting. Hvert barn fortæller om det de har tegnet. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig. 36 Efter idé fra Bodil Burian

57 Tegn dit hjem, din skole, det sted du er efter skoletid, der hvor du kommer i weekenden. Tegn det du gør de forskellige steder Min hverdag 37

58 Aktivitet Problembillede Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Give gruppelederne et generelt billede af de problemer, det enkelte barn bliver konfronteret med. Give børnene et generelt billede at de problemer, som børnene i gruppen rummer. Almengøre nogle af de vanskeligheder, som børnene møder i deres hverdag. Stort stykke karton eller andet stort stykke papir til samtaleplakat, blyanter, farver, sakse og limstift (eller klæbemasse). Kopiere ark. Tænk på de problemer, du møder i din hverdag. Tegn et eller flere af problemerne i hver sin cirkel. Vælg en af tegningerne, klip den ud og sæt den op på samtaleplakaten. Hvert barn taler om de problemer, de har tegnet. Gruppelederne understøtter barnets egen beskrivelse, og viser at de kan rumme. Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at give fortællingerne plads og at løfte dem til en vis generalisering. - Hvad gør det svært? - Hvad kan hjælpe? - Hvordan ville et andet barn tænke om det samme problem? - Hvad tænker I andre? - Er der nogen af cirklerne, der minder om hinanden? - Vi ved at børn.. 38 Efter idé fra Bodil Burian

59 Tænk på de problemer, du møder i din hverdag. Tegn et eller flere af problemerne i hver sin cirkel. Vælg en af tegningerne, klip den ud og sæt den op på samtaleplakaten. Min hverdag 39

60 Aktivitet Sæt kryds på linien Min hverdag Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Give gruppelederne en opfattelse af, hvordan det enkelte barn befinder sig i sin hverdag, og hvad det enkelte barn har behov for. Øge børnenes opmærksomhed på, hvordan de trives i deres hverdag. Øge børnenes opmærksomhed på, hvad de har behov for. Støtte børnene i at formidle, hvad de har behov for. Blyanter. Kopiere ark. Hvordan mon det er at være dig i din hverdag? Sæt et kryds på linien, dér hvor du synes at det passer for dig. Hvad skal der til for at det kan blive 10 / glad smiley? Hvem kan hjælpe dig? Gruppelederne støtter det enkelte barn i at verbalisere behovene. 40 Efter idé fra Gunnar Eide 2004

61 Hvordan har du det? Meget dårligt Meget godt Om morgenen Min hverdag På vej til skole I skoletimerne I frikvartererne Når du læser lektier Sammen med vennerne Sammen med familien

62 Viden om psykiske sygdomme 42

63 Viden om psykiske sygdomme Viden om psykiske sygdomme 43

64 Aktivitet Tegn et sygehus Viden om psykiske sygdomme Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 12 år. Give gruppelederne en indsigt i børnenes viden om - og eventuelle oplevelser i forbindelse med besøg eller ophold på sygehuse/hospitaler. Støtte børnene i en realistisk opfattelse af, hvad et psykiatrisk hospital er. Papir og farver. Ingen. Hvordan mon der ser ud på et sygehus. Du har måske besøgt nogen, som du kender på et sygehus, eller du har måske endda selv prøvet at ligge på et sygehus eller et hospital. Måske ved du fra film eller bøger noget om, hvordan et sygehus ser ud indeni. Tegn hvordan du mener, et sygehus ser ud indeni. Børnene præsenterer hver sin tegning. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig: - Har du nogen sinde været på et hospital eller et sygehus? - Hvad fejlede du? - Kender du nogen, der har været på et hospital eller et sygehus? - Har du besøgt nogen på et hospital eller et sygehus? - Hvordan ser der ud? - Hvordan er det? 44 Efter idé fra Når hjerter gør ondt, kræftens bekæmpelse

65 Viden om psykiske sygdomme Tegn hvordan et sygehus ser ud indeni 45

66 Aktivitet Hvad mon I ved om psykisk sygdom? Viden om psykiske sygdomme Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Give gruppelederne en indsigt i børnenes opfattelser af psykisk sygdom. Støtte børnene i realistisk opfattelse af, hvad psykisk sygdom er. Aflaste eventuel skyld, skam og angst hos børnene. Ingen. Forudsætning at gruppelederne har et vist kendskab til psykiske sygdomme. Vi skal sammen finde ud af noget om psykisk sygdom. Hvad ved I mon om psykiske sygdomme: - Hvilke sygdomme kender I? - Hvilke sygdomme er kropslige og hvilke sygdomme er psykiske? - Hvordan kan man vide, at en person er psykisk syg? - Hvorfor bliver nogen mennesker psykisk syge? - Hvordan behandler man psykisk sygdom? - Kan den, der er syg blive rask igen? - Kan et barn være skyld i, at en far eller mor bliver psykisk syg? - Kan man arve psykisk sygdom? - Hvordan fortæller man et barn om, at en far eller mor har en psykisk sygdom? Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at anerkende forslagene som virkelige for børnene og at korrigere dem til realiteterne ved at tilføre viden. 46

67 Hvad mon I ved om psykisk sygdom? Hvilke sygdomme kender du? Hvilke sygdomme er kropslige og hvilke sygdomme er psykiske? Hvordan kan man vide, at en person er psykisk syg? Hvorfor bliver nogen mennesker psykisk syge? Hvordan behandler man psykisk sygdom? Kan den, der er syg blive rask igen? Kan et barn være skyld i, at en far eller mor bliver psykisk syg? Viden om psykiske sygdomme Kan man arve psykisk sygdom? Hvordan fortæller man et barn om, at en far eller mor har en psykisk sygdom? 47

68 Aktivitet Psykisk sygdom i medierne og psykisk sygdom i virkeligheden Viden om psykiske sygdomme Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Give gruppelederne en indsigt i børnenes opfattelser af psykisk sygdom. Støtte børnene i realistisk opfattelse af hvad psykisk sygdom er. Aflaste eventuel skyld og skam hos børnene. Papir og farver. Kopiere ark. Tegn psykisk sygdom sådan som du oplever, at det er beskrevet i film, tv og aviser. Tegn psykisk sygdom sådan som du tror, det er i virkeligheden. Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at anerkende forslagene som virkelige for børnene, og at korrigere dem til realiteterne ved at tilføre viden. 48

69 Viden om psykiske sygdomme Tegn psykisk sygdom sådan som du oplever, at det er beskrevet i film, tv og aviser Tegn psykisk sygdom sådan som du tror, det er i virkeligheden 49

70 Aktivitet Sæt ring om ord Viden om psykiske sygdomme Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Give gruppelederne en indsigt i børnenes opfattelser af psykisk sygdom. Støtte børnene i realistisk opfattelse af hvad psykisk sygdom er. Blyanter. Kopiere ark. Sæt ring om de ord I har hørt. I behøver ikke at vide, hvad ordene betyder. I må gerne skrive flere ord på, hvis I synes, at der mangler nogen. Hvilke ord kender du? Hvad betyder ordene? Gruppelederne støtter børnene i at udtrykke, deres kendskab til de forskellige ord, anerkender forslagene og korrigerer dem til realiteterne ved at tilføre viden. 50

71 Sæt ring om de ord du har hørt Manio-depressiv Psykofarmaka Psykologi Anoreksi Psykose Skizofreni Fobi Viden om psykiske sygdomme Angst Mani Psykiater Depression Elektrochok Psykolog Psykoterapi Antidepressiva Bulimi Sindssyg Bipolar Skriv gerne andre ord på, som du synes mangler. 51

72 Følelser 52

73 Følelser Følelser 53

74 Aktivitet Stemningskort Følelser Aldersgruppe Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 12 år. Støtte børnene i at identificere deres følelser og handlinger som en dagbog, med særlig fokus på at følelser skifter fra tid til anden. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på følelser og stemninger. Blyanter, farver, lim, kopier af ark med spejle og eventuelt kopier af ark med ansigter. Kopiere ark med spejle og eventuelt ark med ansigter. På arket er der et spejl for hver ugedag. Tegn og farvelæg spejlene, så de passer med din stemning/dit humør for hver af dagene. Eller farvelæg ansigter, klip dem ud og lim dem på spejlene. Børnene præsenterer hver deres ark. Gruppelederne støtter børnene i at sætte ord og begreber på stemninger og følelser. Gruppelederne støtter børnene i at give konkrete eksempler. - Hvad gjorde dagen god? - Hvad gjorde dagen besværlig? - Hvor var du? - Hvad lavede du? - Hvem var du sammen med? - Osv. Kopier af ansigter findes i bilag. Kan eventuelt anvendes som dagbog løbende. Gruppelederne bør overveje, om dette skal være frivilligt, eller om det forventes af børnene, og om det er godt for det enkelte barn med hjemmearbejde. 54 Efter idé fra Feeling Good, Promoting children s mental health

75 Hvordan har du det i dag? Tegn og farvelæg spejlene, så de passer med din stemning for hver af dagene. MANDAG FREDAG TIRSDAG LØRDAG ONSDAG SØNDAG TORSDAG Følelser 55

76 Aktivitet Stemningsværelser Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 12 år. Støtte børnene i at genkende forskellige følelser Styrke børnenes bevidsthed om hvad, der kan udløse forskellige følelser. Give børnene nogle redskaber til at påvirke stemninger og følelser. Farver og kopier af ark. Kopiere ark. Nogen gange sker der nogle ting, der gør, at man for eksempel bliver ked af det, bange, glad eller vred. Det er forskelligt, hvad der gør, at man får en bestemt følelse eller stemning. Farvelæg de forskellige døre og forestil dig, hvad er der i de forskellige værelser? Børnene præsenterer hver sit ark og fortæller, hvad der er bag dørene. Gruppelederne støtter børnene i at sætte ord og begreber på stemninger og følelser Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at anerkende forslagene som virkelige for børnene og at korrigere dem til realiteterne ved at tilføre viden. - Hvem eller hvad er der bag døren? - Hvad foregår der i værelset? - Hvad kan man høre i værelset? Hvilke lyde er der? - Har I andre oplevet noget der ligner? - Hvorfor er det netop disse ting/situationer, der sætter jeres sind i bevægelse, og gør jer glade, vrede, kede af det eller bange? - Hvad har I lyst til at gøre i de situationer og hvad gør I? - Kender I andre det, at man bliver ked af det, bange, glad eller vred, når I oplever noget lignende? - Hvordan tror I, det er for andre børn/unge på jeres alder? - Vi ved fra andre børn. Børnene kan eventuelt lave tegninger eller collage, der kan vise, hvad der er enten i de enkelte værelser eller i udvalgte værelser. 56 Efter idé fra Feeling Good, Promoting children s mental health

77 Rolig værelse Ked af det værelse Vred værelse Hvad er der bag hver dør? Følelser Rolig værelse værelse Glad Bange værelse Sjovt værelse 57

78 Aktivitet Tegn hvad der gør dig flov Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 12 år. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på svære følelser. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelser, og styrke børnene i at kunne udtrykke sig. Almengøre børnenes følelser. Papir og farver. Ingen. Alle mennesker har sikkert prøvet at være flove. Det er meget forskelligt hvad man bliver flov over. Tegn en situation, hvor du blev flov. Børnene præsenterer hver sin tegning. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig. Gruppelederne anerkender det enkelte barn for det præsenterede og støtter en samtale om det generelle i at være flov over noget. - Hvem er på tegningen? - Hvad foregår der? - Hvad er han/hun flov over? - Hvad gør han/hun så? - Er det flovt at være anderledes? - Er der andet, du skammer dig over? - Hvad gør I andre, når I er i en situation, der ligner? - Hvem har du fortalt det til? - Hvem har du lyst til at fortælle det til? - Hvordan kan du fortælle det? - Hvad er sværest ved at fortælle det? 58 Efter idé fra Når hjerter gør ondt, kræftens bekæmpelse

79 Følelser Tegn en situation, hvor du blev flov 59

80 Aktivitet Når voksne græder Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 12 år. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på følelser. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelser og styrke børnene i at kunne udtrykke sig. Give gruppelederne et indtryk af nogle af de strategier børnene anvender. Øge børnenes bevidsthed om egne strategier. Papir og farver. Ingen. Alle mennesker har sikkert prøvet at græde. Det er forskelligt, hvad der gør mennesker kede af det. Tegn en situation, hvor du så en voksen græde. Børnene præsenterer hver sin tegning. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig: - Hvem er på tegningen? - Hvad foregår der på tegningen? - Hvem er ked af det? - Siger han/hun det til nogen? - Hvad er svært ved det? - Hvad er godt ved det? - Hvad gør de andre? - Er der andet, de har lyst til at gøre? - Vidste du hvorfor han/hun græd? - Hvad troede du, var årsagen? - Hvordan fandt du ud af det? - Hvad var din værste fantasi? 60 Efter idé fra Når hjerter gør ondt, kræftens bekæmpelse

81 Følelser Tegn en situation, hvor du så en voksen græde 61

82 Aktivitet Når voksne skændes Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 12 år. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på følelser. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelser og styrke børnene i at kunne udtrykke sig. Give gruppelederne et indtryk af nogle af de strategier, børnene anvender og hvem, der støtter barnet. Øge børnenes bevidsthed om egne strategier og ressource personer i barnets netværk. Papir og farver. Ingen. Nogle gange skændes børn. Du har måske prøvet at skændes med dine søsken de eller med en klassekammerat. Voksne skændes også nogle gange. Tegn hvordan det er at være dig, når voksne skændes. Børnene præsenterer hver sin tegning. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig. - Hvem er på tegningen? - Hvad foregår der på tegningen? - Ved du, hvorfor de voksne skændes? - Hvordan fandt du ud af, hvad de skændtes over? - Hvem fortalte dig det? - Hvad var din værste fantasi? - Bliver du somme tider bange, når voksne skændes? - Hvad gør du, når du bliver bange? - Hvad/hvem hjælper dig? 62 Efter idé fra Når hjerter gør ondt, kræftens bekæmpelse

83 Følelser Tegn hvordan det er at være dig, når voksne skændes 63

84 Aktivitet Bekymring for andre Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 12 år. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på følelser. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelser og styrke børnene i at kunne udtrykke sig. Give gruppelederne et indtryk af nogle af de strategier børnene anvender. Øge børnenes bevidsthed om egne strategier. Papir og farver. Ingen. Man kan bekymre sig om forskellige ting. Nogle gange er du måske bekymret for nogen af de mennesker, du holder af. Er der nogen i din familie, som du er bekymret for? Lav en tegning der viser, hvad der gør dig bekymret for et andet menneske. Børnene præsenterer hver sin tegning. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig. - Hvem er på tegningen? - Hvad laver de? - Hvem er bekymret? - Hvem er han/hun bekymret for? - Hvem i din familie er du bekymret for? - Ved du, om der er andre, der også bekymrer sig for vedkommende? - Hvad gør dig mest bekymret? - Hvornår er du mest bekymret? - Hvad er din værste fantasi? - Hvordan kan du mærke at du er bekymret? - Hvad gør du, når du er bekymret? 64 Efter idé fra Når hjerter gør ondt, kræftens bekæmpelse

85 Følelser Tegn en situation, hvor du er bekymret for et andet menneske 65

86 Aktivitet Lav lyde, der udtrykker forskellige stemninger Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 14 år. Øge børnenes bevidsthed om hvordan sanser og stemninger er knyttet til hinanden. Støtte børnene i at sætte begreber og ord på følelser. Ingen. Ingen. Der er forskellige ord for forskellige følelser og stemninger. Der er også nogle lyde, som får os til at opleve forskellige følelser og stemninger. Måske kender I det, at der ofte er noget bestemt musik, når en film bliver lidt uhyggelig. Lav lyde, som I synes udtrykker forskellige stemninger. Efter hver stemning/lyd: - Ligner jeres lyde lidt hinanden? - Gør I noget bestemt med kroppen, når I laver de forskellige lyde? Lav lyde, som du mener, udtrykker forskellige følelser: - Vrede - Glæde - Sorg - Angst - Osv. Eller: Børnene kan medbringe et musikstykke, som de holder meget af og præsentere det for gruppen. 66

87 Hvilke lyde kan passe til: - Vrede - Ophidselse - Glæde Følelser - Sørgmodighed - Ensomhed - Angst - Kærlighed - Sorg - Andet 67

88 Aktivitet Figurer i ler Følelser 68 Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Støtte børnene i at formidle, sætte ord og begreber på følelser og oplevelser, der umiddelbart er for svære at tale om. Modelervoks: En stor klump til hver. (400 g mel, 100 g salt, 2 tsk vinsyre, 4 dl kogende vand, 2 spsk olie, frugtfarver, som blandes og som helst ligger nogle timer inden brug). Lave modellervoks. Vi skal lave hver vores figur, et dyr eller et fantasivæsen det bestemmer man selv. Vi skal hver især finde ud af, hvordan den har det, hvordan den ser ud, hvad den kan, hvad den kan lide og ikke lide. I skal overveje, om jeres figur er stor, lille, sød, ked af det, rar, dum, vred, drillesyg, træt, bange, klog, osv. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, men sandsynligvis opdager vi hver især noget nyt om vores figur, vi ikke rigtig havde tænkt på fra start. Præsentér din figur til alle de andre, fortæl om dens egenskaber og vis den samtidig frem. En af gruppelederne starter med at fortælle om sin figur, så det bliver tydeligere, hvilke forventninger, der ligger til deltagerne. Eksempelvis; Min figur er meget rund i det. Hvis nogen siger noget skarpt til den, smiler den bare tilbage til vedkommende. Men alligevel kan den godt mærke de der stikker, der er på figuren Det er som om, at selvom den smiler, så stikker den også de andre, og så kan de jo ikke lide den. Men den kan også godt lide de der stikker, det er ligesom et pindsvin, og et pindsvin skal jo bare passe på sig selv, hvis nogen truer det. Eller; Jeg kan huske engang, min figur blev rigtig meget overrasket, den blev forskrækket og vidste slet ikke, hvad den skulle. Skulle den blive eller gå. Det var som om et kæmpe tordenvejr lå lige over hovedet på den. De andre i dens familie var også i rummet, men den hørte ikke, at nogen sagde noget, og den husker ikke, hvad de gjorde hvis de gjorde noget. Den var bare bange. Nogen gange kan den komme i tanker om den oplevelse, når den sidder henne i skolen og så kan den ikke lige høre, hvad læreren siger. Den ville ønske, at den havde en rigtig god kammerat, som den kunne være sammen med, når den har det sådan. Gruppelederne sørger for, at hvert barn får en kommentar til sin præsentation, der etablerer accept af barnet som betydningsfuld og set. Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at give fortællingerne plads og at løfte dem til en vis generalisering - Beskriv figuren. - Hvad gør den? - Hvordan har den det? Er den glad, ked af det, bange, vred eller noget andet? - Hvad kunne den tænke sig? - Er den alene eller sammen med nogen? - Kender I andre det? - Hvordan tror I det er for andre børn/unge på jeres alder? - Vi ved fra andre børn. Andet Kan eventuelt følges op af rollespil med figurerne. Efter idé fra Else Andersen

89 Lav en figur, et dyr eller et fantasivæsen Find ud af, hvordan den har det, hvordan den ser ud, hvad den kan, hvad den kan lide og hvad den ikke kan lide. Overvej om din figur er stor, lille, sød, ked af det, rar, dum, vred, drillesyg, træt, bange, klog, osv. Følelser 69

90 Aktivitet Rolleleg med figurer Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. Støtte børnene at formidle, sætte ord og begreber på svære følelser og oplevelser, der umiddelbart er for svære at tale om eller, som er for tunge at bære. Skabe interaktion mellem børnene. Ca forskellige figurer (dyr til bondegård og zoo i plastik e.l.) Et stort stykke papir som er den bane, rollelegen skal udspille sig indenfor. Gruppelederen skal på forhånd vide, om der skal være fokus på den enkelte eller på relationerne i gruppen, eller om de vil have øje for begge dele samtidig. De to gruppeledere kan aftale, at de har hver sit fokus. Gruppelederne fast sætter en tidsramme for rollelegen. I kender garanteret det at lege med dukkehus eller bondegård. Det er lidt det samme, vi skal nu. Vi skal først vælge vores figur. Vælg den figur, der minder mest om dig. Præsentér din figur til alle de andre, fortæl om dens egenskaber. Hvordan den har det, hvad den kan, hvad den kan lide og ikke lide. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert, men sandsynligvis opdager I hver især noget nyt om jeres figur, I ikke rigtig havde tænkt på fra start. Når I har præsenteret jeres figur, sætter I den ind på banen. Når alle har præsenteret sin figur, går rollelegen i gang. Nu kender I lidt til hinandens figurer, og I kan fortælle eller sige noget til hinanden. I kan også flytte på jeres figurer. Det kan være at din figur ikke føler sig tilpas, der hvor den står nu, efter at alle har placeret deres figurer. Hver gang I siger noget, skal I flytte rundt med jeres figur, I placerer den hvor og hvordan I gerne vil inden for banen. Hvis I gerne vil gå ud af legen før tiden er gået, sætter I bare jeres figur udenfor banen. Gruppelederne støtter løbende det enkelte barn til at sætte ord på, hvad deres figur føler, fornemmer, tænker, gerne vil have og ikke vil have, kan lide og ikke kan lide. Gruppelederne giver løbende anerkendelser til hver enkelt i legen. I den opfølgende samtale: Hvert barn fortæller, hvordan det oplevede rollelegen. Gruppelederne tager temaer op fra rollelegen og løfter dem til en hvis genera lisering ved at tilføre viden. Rollelegen kan leges med figurer indsamlet i naturen (kogler, sten o.l.) eller med figurer lavet af børnene i for eksempel ler (se aktivitet figur i ler). 70

91 Rolleleg Præsentér din figur Fortæl noget til de andre figurer og flyt din figur rund på banen Følelser 71

92 Aktivitet Følelsescirkler Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. Støtte børnene i at have opmærksomhed på det de føler. Støtte børnene i at udtrykke følelser. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på følelser. Farver og kopier af ark. Kopier ark. Mennesker forbinder nogle bestemte følelser med nogle bestemte farver. Det er ikke sådan at alle mennesker forbinder de samme farver med de samme følelser. Farv cirklerne, så du synes, at de passer til følelserne: - Ked af det - Bange - Glad - Vred - Andet Gruppelederne støtter børnene i at beskrive de forskellige følelser: - Hvor den kan mærkes. - Hvor meget den fylder. - Hvor ofte den er der. - Om den er der i bestemte situationer. - Hvad, der får den til at forsvinde. - Hvad er din yndlingsfarve? - Er der nogen grund til, at du bedst kan lide netop den farve? - Sammenlign din yndlingsfarve med følelsesfarver og med resten af gruppen. Læg kartoncirkler i forskellige farver ud på bordet, og lad børnene vælge farvede kartoncirkler i stedet for selv at farvelægge dem. 72 Efter idé fra Om sorg, Når nogen man elsker dør.

93 Følelser Farvelæg cirklerne, så de passer til forskellige stemninger og følelser 73

94 Aktivitet Følelser kan mærkes i kroppen Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelsesliv. Styrke børnene i at registrere kropslige reaktioner på følelsesudtryk. Stort papir, eventuelt en rulle hvid papirsdug og farver. Klip papiret i længder, svarende til lidt mere end et barns højde. Gå sammen to og to. Den ene lægger sig på papiret og den anden tegner en streg hele vejen rundt om kroppen. Bagefter bytter I. Når alle har tegnet: Vi har alle sammen steder i kroppen, hvor det nogle gange gør ondt. Man kan også nogle gange mærke i kroppen, når man bliver bange, ked af det, vred eller glad. Tegn hvor i kroppen du kan mærke nogle af dine følelser og hvor det nogle gange gør ondt på dig. Hvert barn viser sig tegning. Gruppelederne støtter processen undervejs og understøtter barnets egen beskrivelse. - Er den blå farve der altid? - Er den nogen gange mindre? - Er den nogen gange større? - Osv. Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at give fortællingerne plads og at løfte dem til en vis generalisering. Afspænding kan anvendes som forberedelse til aktiviteten. Se afspænding 2 i bilag 3. Aktiviteten kræver et stort gulvareal uden tæppe. Alternativt kan gruppelederne kopiere ark med en krop indtegnet på. Anvendelse af kopiark med indtegnet krop er mindre tidskrævende. Anvendelse af kopiark gør det typisk lettere for børnene at holde en vis distance end, det er for dem ved tegning af egen krop i fuld størrelse. 74

95 Følelser Tegn hvor i kroppen du kan mærke nogle af dine følelser og hvor det nogle gange gør ondt på dig 75

96 Aktivitet Ydre og indre ansigter Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelser. Styrke børnenes bevidsthed om, hvordan de handler og hvilke handlinger der er hensigtsmæssige for dem og hvilke handlinger, der er uhensigtsmæssige. Papir og blyanter. Kopiere ark. Nogen gange laver vi en maske med vores ansigt for at skjule, hvordan vi har det. For eksempel smiler vi nogen gange, selv om vi er vrede. Hvilke 3 viser du mest/oftest? Hvilke 3 skjuler du mest/oftest? Samtale om: - Hvad er grunden til at skjule følelsen? - Hvornår er det en god idé? - Hvornår ville det være bedre at vise, hvordan man har det? - Hvad gør det svært at vise? - Mv. Gruppelederne er undersøgende i forhold til børnenes kommentarer og støtter børnenes individuelle valg. Alternativt kan børnene selv tegne ansigterne. 76 Efter idé fra Gunnar Eide, 2004.

97 Ydre og indre ansigter Hvilke 3 viser du mest/oftest? Hvilke 3 skjuler du mest/oftest? Følelser GLAD ALMINDELIG SUR VRED KED AF DET BANGE 77

98 Aktivitet Forsvarsmasker Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Give gruppelederne et billede af nogle af de overlevelsesstrategier, det enkelte barn bruger. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelsesliv og deres strategier. Styrke børnenes bevidsthed om, hvordan de handler og hvilke handlinger, der er hensigtsmæssige for dem og hvilke handlinger, der er mindre hensigtsmæssige. Farver og ark til at tegne masker på. Kopiere ark. Det sker ofte at vi tager en maske på for at skjule de følelser, som vi ikke ønsker at vise til andre. Tegn to masker, som du tager på for at skjule dine følelser, og tegn de to ansigtsudtryk som viser, hvordan du i virkeligheden har det. Gruppelederne giver anerkendelse til, at børnene har flere muligheder for masker og støtter dem i at beskrive: - Hvad er fordelene ved at vise en maske? - Hvad kan der ske, hvis I viser, hvordan I i virkeligheden har det? - Er det i bestemte situationer at maskerne vises? - Hvad skal der til, for at I kan vise, hvordan I i virkeligheden har det? 78

99 Følelser Forsvarsmasker Tegn to masker, som du tager på for at skjule dine følelser. Tegn de to ansigtsudtryk, som viser, hvordan du i virkeligheden har det. 79

100 Aktivitet Collage: Indre og ydre følelser Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelser og styrke deres bevidsthed om, hvordan de handler, hvilke handlinger der er hensigtsmæssige for dem og hvilke handlinger, der er uhensigtsmæssige. Æsker (eventuelt skotøjsæsker), gamle blade, lim og sakse. Ingen. Nogen gange skjuler vi, hvordan vi har det indeni. For eksempel ser vi venlige og rolige ud, selv om vi er kede af det og bange eller urolige indeni. Klip billeder ud af bladene og dekorer æsken udenpå, så den viser lidt om, hvordan du tror andre ser dig. Klip billeder ud af bladene og dekorer æsken indeni, sådan som du har det indeni. Samtale om: - Hvad er grunden til at skjule hvordan I har det? - Hvornår er det en god idé? - Hvornår ville det være bedre at vise, hvordan man har det? - Hvad gør det svært at vise? - Mv. Gruppelederne er undersøgende i forhold til børnenes kommentarer og støtter børnenes individuelle valg. 80

101 Collage Klip billeder ud af bladene og dekorer æsken udenpå, sådan som andre ser dig. Klip billeder ud af bladene og dekorer æsken indeni, sådan som du har det indeni. Følelser 81

102 Aktivitet Kort, der beskriver følelser Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelser og styrke deres bevidsthed om hvad og hvilke hændelser, der udløser de enkelte følelser postkort med forskellige udtryk i motiverne. Reklame Go-card kan fås gratis flere steder og motiverne er ofte målrettet unge mennesker. Indsamle kort. Kortene lægges tilfældigt ud på bordet eller gulvet mellem børnene. Nogen gange, sker der noget, som gør os glade, vrede, kede af det eller bange. Det er forskelligt, hvad der gør forskellige mennesker glade, vrede, kede af det eller bange, og nogen gange opdager vi næsten ikke at det sker. Vælg et kort, der beskriver hvad der kan gøre dig glad. Vælg et kort, der beskriver hvad der kan gøre dig vred. Vælg et kort, der beskriver hvad der kan gøre dig ked af det. Vælg et kort, der beskriver hvad der kan gøre dig bange. Når alle har valgt deres kort, fortæller hvert barn om sine kort og grunden til at de valgte netop disse kort. Gruppelederne giver kommentarer og spørgsmål, som balancerer mellem at give fortællingerne plads og at løfte dem til en vis generalisering, herunder eksempelvis: - Hvorfor er det netop disse ting/situationer, der sætter jeres sind i bevægelse, og gør jer glade, vrede, kede af det eller bange? - Hvordan tror I, det er for andre børn/unge på jeres alder? - Hvad har I lyst til at gøre i de situationer og hvad gør I? 82

103 Vælg et kort, der beskriver hvad der kan gøre dig glad. Vælg et kort, der beskriver hvad der kan gøre dig vred. Vælg et kort, der beskriver hvad der kan gøre dig ked af det. Følelser Vælg et kort, der beskriver hvad der kan gøre dig bange. 83

104 Aktivitet Udtrykke følelser verbalt og kropsligt Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet år. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på følelser. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelser, og styrke børnene i at kunne registrere kropslige følelsesudtryk. Støtte børnene i at inspirere hinanden med verbale og kropslige følelsesudtryk. Ark til at skrive på. Små sedler til at skrive på. Kopiere ark. Lav en liste over alle de følelser både positive og negative du kan komme i tanke om. På skift læser børnene højt, hvad de har skrevet. Gruppelederne skriver alle ordene på hver sin lille seddel. Sammenlign med de andre fra gruppen og tilføj de bedste af deres ord til din egen liste. Alle de små sedler - med hver sit ord for en følelse - lægges på bordet med bag siden op og blandes grundigt. Efter tur trækker hvert barn en seddel og forsøger på skift at mime / dramatisere den følelse, som står på sedlen. Resten af gruppen imiterer og gætter på, hvad det er for en følelse, der mimes/ dramatiseres. Gruppelederne støtter en dialog om, hvad børnene oplever/registrerer hos sig selv, når de møder de forskellige følelsesudtryk hos andre. Samt støtter børnene i at registrere, hvad de har lyst til at gøre eller sige og hvad de rent faktisk gør eller siger. I mens følelsen dramatiseres, spørger gruppelederne: - Hvad kan I mærke? - Hvor mærker I det? - Hvad har I lyst til at gøre? - Hvad ville være godt ved at gøre det? - Hvad ville være svært/uhensigtsmæssigt ved at gøre det? Alternativ: Gruppen deles i to hold. På skift mimer en fra hvert hold en følelse for sit hold. Resten af holdet kan gætte følelsen. 2 point for rigtigt svar. Hvis de ikke kan gætte, går spørgsmålet videre til det andet hold. 1 point for rigtigt svar. 84 Efter idé fra Om sorg, Når nogen man elsker dør

105 Følelser Skriv ord for alle de følelser du kan komme i tanke om 85

106 Aktivitet Skriv, hvad der gør dig glad, vred, ked af det og bange Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelser og styrke deres bevidsthed om hvad og hvilke hændelser, der udløser de enkelte følelser. Almengøre følelser. Blyanter, ark til at skrive på, fælles plakat eller tavle og kridt. Gruppelederne kan eventuelt opsummere, hvad de enkelte børn tidligere har givet udtryk for, for at støtte børnene. Kopiere ark. Alle mennesker føler glæde, vrede, sorg og angst. Det er forskelligt hvad, der gør at man bliver glad, vred, ked af det eller bange. Skriv på arket hvad der gør jer, hver i sær, glade, kede af det, vrede og bange. For hver af de fire grundfølelser skrives hele gruppens bud op på en tavle/fælles plakat. Hvis en situation/et begreb gentages, markeres dette. Gruppelederne støtter en samtale om: - Hvorfor er det netop disse ting/situationer, der sætter jeres sind i bevægelse, og gør jer glade, vrede, kede af det eller bange? - Hvad gør I i disse situationer? - Hvad har I lyst til at gøre? - Hvad ville være godt ved at gøre det? - Hvad ville være besværligt/uhensigtsmæssigt ved at gøre det? - Hvordan tror I det er for andre børn/unge på jeres alder? 86 Efter idé fra Om sorg, Når nogen man elsker dør.

107 Skriv, hvad der gør dig glad, vred, ked af det og bange Glæde Hvad gør dig glad? Følelser Vrede Hvad gør dig vred? Angst Hvad gør dig bange? Sorg Hvad gør dig ked af det? 87

108 Aktivitet Vis sorg Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg år. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på følelser. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelser, og styrke børnene i at kunne udtrykke sig. Styrke børnene i at sanse kropslige reaktioner. Kopi af ark, ansigtsmaling, rensecreme, vat-rondeller og spejle. Kopiere ark. Man kan opleve tab på mange forskellige måder og af mange forskellige grunde, for eksempel hvis ens kæledyr dør, en ting man holder meget af bliver væk, hvis en man holder af bliver syg, eller hvis ens bedste ven flytter til en anden by. Sæt kryds ved de situationer på arket, som du kender. Og sæt en ring om de ord, som du synes passer til sådan, som du har det i den situation. Smink dig, så følelsen kommer til udtryk. Opfølgning Andet Børnene præsenterer hver deres udtryk. Gruppelederne støtter børnene i at tydeliggøre udtrykket. - Kan det mærkes andre steder i kroppen? - Kan det ses andre steder end i ansigtet? - Er der en lyd, der passer til? Gruppelederne støtter en dialog om, hvad børnene oplever/registrerer hos sig selv, når de møder de forskellige følelsesudtryk hos andre. Samt støtter børnene i at registrere, hvad de har lyst til at gøre eller sige, og hvad de rent faktisk gør eller siger. Som alternativ til at sminke ansigtet kan børnene lave/male ansigtsmasker. 88 Efter idé fra Om sorg, Når nogen man elsker dør.

109 Sæt kryds ved de situationer, hvor du kender til følelsen at have mistet - Skoleskift. - At flytte et nyt sted hen. - En forælder opfører sig anderledes end tidligere. Følelser - Nederlag i skolen. - At gå en klasse om. - En god ven der flytter. - En god ven, der pludselig viser sig ikke at være så god mere. - En bedsteforælder dør. - Skilsmisse. - At far eller mor er meget optaget af en ny lillesøster eller lillebror. - Andet: Vælg et af de ord, som optager dig mest i den forbindelse Forvirring Fortumlet Afvisning Ensomhed Sårbar Uelsket Panisk Rædsel Tynget Smerte Skyldig Ked af det Frihed Trist Sorg Overflødig Hjælpeløs Chokeret Kraftesløs Misforstået Bange Følelsesløs Smerte Hjælpeløs Træt Angst Glædesløs Glad Befriet Bekymret Savn Usikker Lettet Tom indeni Ked 89

110 Aktivitet Mal et billede, som du synes passer til musikken Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet år. Øge børnenes bevidsthed om hvordan sanser og følelser er knyttet til hinanden. Give børnene nogle redskaber til, hvordan den enkelte kan påvirke sin stemning. CD afspiller, papir og farver. Gruppelederne medbringer et stykke musik, som de mener, udtrykker en bestemt stemning. Når vi dufter noget, ser noget, hører noget, smager noget eller mærker en berøring på vores krop kan det sætte en følelse i gang. For eksempel kan man komme lidt i julestemning, hvis man hører en julesang, selvom det ikke er jul. Mange gange opdager vi slet ikke, at der er en lyd, duft eller noget andet, der bringer os i en bestemt stemning. Vi får det bare anderledes uden at vi ved, hvad der var grunden til det. Tænk på noget af den musik, I allerbedst kan lide at lytte til. Hvilke følelser sætter den musik i gang inde i jer. Gruppelederens medbragte musikstykke spilles for børnene. Tegn/mal et billede, som du synes passer til musikken. Børnene præsenterer hver sin tegning. Gruppelederne stiller spørgsmål til detaljerne for at gøre historien fyldig: - Hvad er der på billedet? - Hvad gør de? - Hvordan har de det? - Osv. Børnene kan medbringe et musikstykke, som de holder meget af og præsentere det for gruppen. 90 Efter idé fra Om sorg, Når nogen man elsker dør.

111 Følelser Tegn/mal et billede, som du synes passer til musikken 91

112 Aktivitet Skriv et digt Følelser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Støtte børnene i at sætte ord og begreber på følelser. Øge børnenes opmærksomhed på deres følelser og styrke børnene i at kunne udtrykke sig. Papir og blyanter. Kopier ark. Vælg et eller flere af ordene fra listen og skriv et digt. Du bestemmer selv, hvor lang digtet skal være og om det skal rime eller ikke. Digtene læses højt af det barn, der har skrevet digtet. Gruppelederne spørger de andre børn, hvad det betød for dem at høre digtet. 92

113 Vælg et eller af flere af ordene og skriv et digt Forvirret Fortumlet Befriet Heldig Afvist Fornøjet Følelser Let Ensom Sårbar Uelsket Panisk Rædsel Tynget Smerte Skyld Hidsig Ked af det Frihed Sorg Overflødig Tilfreds Hjælpeløs Chokeret Kraftesløs Bange Følelsesløs Træt Glædesløs Glad Befriet Angst Savn Dygtig Usikker Lettet Tom indeni Skam Lykkelig Energisk Misforstået Trist Træt Bekymret Selvmedlidenhed 93

114 Behov 94

115 Behov Behov 95

116 Aktivitet Opdagelsesrejse Behov Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 14 år. Give gruppelederne et indtryk af, hvad der er vigtigt for børnene, for at de kan føle sig trygge og åbne sig i gruppen. Give gruppen nogle ord på, hvad der er vigtigt for, at alle i gruppen kan være trygge. Tavle og kridt. Ingen. Hvis I nu var en ukendt, uopdaget stamme, der boede langt væk, på et hemmeligt sted og N og N (gruppeledernes navne) var to fremmede, der som de første kom til det hemmelige sted. Hvad skulle vi så gøre, når vi kom, for at I ville vise os, hvem I er? Gruppelederne anerkender forslagene som betydningsfulde for den enkelte og behovene almengøres. Gruppelederne drager paralleller til gruppen og med udgangspunkt i kommentarerne etablerer gruppen regler for samvær. 96 Efter idé fra Gunnar Eide 2004

117 Tegn eller fortæl Hvis I nu var en ukendt, uopdaget stamme, der boede langt væk på et hemmeligt sted og vi var to fremmede, der som de første kom til det hemmelige sted. Hvad skulle vi så gøre, når vi kom, for at I ville komme frem og vise os, hvem I er? Behov 97

118 Aktivitet Behovsbillede Behov Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Give gruppelederne et generelt billede af de overlevelsesstrategier, det enkelte barn bruger og hvem, der støtter barnet. Give et billede af hvad barnet selv opfatter som dets behov. Give børnene kendskab til hinandens strategier. Papir, farver og blyanter. Kopier ark. Start med at tegne et billede af dig selv i en cirkel i midten. Tegn alle de ting, som hjælper dig. Det kan være mennesker, det kan være noget du har inde i dig selv, noget som hjælper dig. Alt muligt som hjælper dig til at få det lettere med at klare, det som er svært i din familie. Til sidst tegner du det, som du kunne ønske dig også at have, som kan hjælpe dig. Hvert barn fortæller om sin tegning. Gruppelederne giver anerkendelse og opmærksomhed til det, som barnet kan klare og til den støtte, som barnet er i stand til at finde hos andre. Derefter giver gruppelederne opmærksomhed til det, som børnene har brug for, som kan hjælpe barnet. 98 Efter idé fra Bodil Burian

119 Tegn et billede af dig selv i cirklen i midten Tegn alle de ting, som hjælper dig. Tegn det, du kunne ønske dig også at have, som kan hjælpe dig. Behov 99

120 Aktivitet Kort der beskriver, hvad min syge forælder kan give mig, og hvad jeg savner hos min forælder Behov Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Øge børnenes opmærksomhed på de ressourcer, de kan trække på hos deres syge forælder. Støtte børnene i at have opmærksomhed på egne ressourcer. Støtte børnenes håb. Støtte børnene i at have opmærksomhed på og anerkende egne behov postkort med forskellige udtryk i motiverne. Reklame Go-card kan fås gratis flere steder og motiverne er ofte målrettet unge mennesker. Indsamle kort. Kortene lægges tilfældigt ud på bordet eller gulvet mellem børnene. Vælg et kort, der beskriver hvad du påskønner mest hos din syge forælder Vælg et kort, der beskriver hvad du savner mest hos din syge forælder. Hvert barn præsenterer sine kort. Gruppelederne spørger til det, børnene præsenterer: - I hvilke situationer oplever du de gode egenskaber? - Kender du egenskaberne hos dig selv? - Hvordan kan du få det, som du savner fra din syge forældre? - Kan andre eventuelt støtte dig? - Hvem? 100

121 Vælg et kort, der beskriver hvad du påskønner mest hos din syge forælder Vælg et kort, der beskriver hvad du savner mest hos din syge forælder Behov 101

122 Aktivitet Kort der beskriver, hvad andre kan gøre for mig, og hvad jeg ikke ønsker, at de gør Behov Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Give gruppelederne et billede af hvad barnet selv opfatter som dets behov, når barnet har det svært. Støtte børnene i at udtrykke deres behov Støtte børnene i at hente den hjælp, de har brug for postkort med forskellige udtryk i motiverne. Reklame Go-card kan fås gratis flere steder og motiverne er ofte målrettet unge mennesker. Indsamle kort. Det er forskelligt, hvad mennesker har brug for, når de har det svært. Nogen vil gerne tale om det, andre vil måske gerne have, at en bestemt person holder om dem, andre igen vil måske gerne holdes i hånden. Kortene lægges tilfældigt ud på bordet eller gulvet mellem børnene. Vælg et kort, der beskriver hvad en anden kan gøre for dig, når du har det svært. Vælg et kort, der beskriver, hvad du ikke ønsker, at en anden gør, når du har det svært. Når alle har valgt et kort, fortæller hvert barn om sit kort og grunden til, at de valgte netop dette kort. Gruppelederne understøtter barnets egen fortælling. Gruppelederne giver kommentarer, som støtter barnet i at udtrykke behovet. - Hvem vil du gerne have til at gøre det? - Hvem må ikke gøre det? - Hvordan kan den anden vide, hvad du gerne vil have at de gør? - Hvordan kan den anden vide, hvad du gerne vil have at ikke gør? 102

123 Vælg et kort, der beskriver hvad en anden kan gøre for dig, når du har det svært Vælg et kort, der beskriver, hvad du ikke ønsker, at en anden gør, når du har det svært. Behov 103

124 Grænser 104

125 Grænser Grænser 105

126 Aktivitet Personlige grænser Grænser Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Øge børnenes opmærksomhed på, hvordan de kan mærke, at deres grænser bliver overskredet Styrke børnenes bevidsthed om deres kropslige impulser. Støtte børnene i at finde hensigtsmæssige strategier, når deres grænser overskrides. Ingen. Ingen. Hvad er grænser? Hvad er personlige grænser? Stå overfor hinanden to og to med stor afstand. Den ene skal så gå hen imod den anden. Den anden siger stop, når han/hun ikke ønsker personen tættere på. Byt roller. Bagefter prøver I igen at gå imod hinanden, og når den anden siger stop, lader I være med at høre efter og bliver ved med, lige så stille, at gå tættere på. Byt igen rolle, så alle prøver begge dele. Gruppelederne kan illustrere idéen. Gruppelederne støtter børnene i at udtrykke: - Hvordan ved I, at I ikke vil have den anden tættere på? - Hvordan føles det? - Hvor kan I mærke det? - Hvordan føles det, når den anden kommer tættere på, end I bryder jer om? - Hvad gør I? - Er der andet, I har lyst til at gøre? - Hvad kan I ellers gøre? - Osv. 106

127 Personlige grænser Stå overfor hinanden to og to med stor afstand. Gå hen imod den anden. Stop, når den anden siger STOP. Gå imod hinanden. Lad være med at høre efter, når den anden siger STOP. Men gå lige så stille tættere på. Grænser 107

128 Ressourcer 108

129 Ressourcer Ressourcer 109

130 Aktivitet Strandet på en øde ø Alder 8 14 år. Ressourcer Formål Støtte børnene i at sætte ord og begreber på følelser og stemninger. Støtte børnene i at udtrykke både negative og positive tanker om deres aktuelle liv. Afklare og bevidstgøre børnenes mestringsstrategier. Give børnene mulighed for at inspirere hinanden. Materialer Farver og ark med tegning af øde ø. Forberedelse Kopiere ark. Oplæg Tænk på hvordan det vil være at strande på en øde ø. Tegn: - Hvad du bedst kan lide ved øen. - Hvad du vil savne mest. - Hvad du vil gøre for at opmuntre dig selv. - Hvem eller hvad du vil tage med. Opfølgning Børnene præsenterer hver sin tegning. Gruppelederne giver anerkendelse til barnets ressourcer og strategier. Gruppelederne giver kommentarer, som balancerer mellem at give fortællingerne plads og løfte dem til en vis generalisering ved at tilføre viden, perspektiv og dermed håb. 110 Efter idé fra Feeling Good, Promoting children s mental health

131 Hvordan mon det er at strande på en øde ø? Hvad savner du mest? Hvad er det bedste? Hvad gør du for at holde dig selv i godt humør, hvis du føler dig ensom? Hvem eller hvad vil du tage med, og hvorfor? Ressourcer 111

132 Aktivitet Tegn dine og de andres styrker Ressourcer Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Alternativt 8 14 år. Styrke børnenes bevidsthed om egne ressourcer og kompetencer. Styrke børnene i at give og tage imod. Stort stykke papir (papirsdug kan eventuelt bruges), farver, papir eller karton, tape. Klip karton i cirkler. Gå sammen to og to. Den ene lægger sig på papiret og den anden tegner en streg hele vejen rundt om kroppen. Bagefter bytter I. Når alle har tegnet: Alle har noget, de er gode til. Tænk på noget af det du er god til. Måske er du god til at sige, hvad du mener, til at cykle, til at græde, til at trøste eller hjælpe andre eller du er måske god til selv at bede om hjælp Tegn, noget af det du er god til, ind på din krop Karton cirkler udleveres til børnene: Tegn på en cirkel til hver af de andre, noget som du synes, at den anden er god til. Når du tegnet en cirkel til hver af de andre, skal du sætte det på vedkommendes krop. Alle børn præsenterer deres krop, med det de selv har tegnet og det de har fået fra de andre. Gruppelederne giver anerkendelse til børnenes ressourcer. - I hvilke situationer er det særligt godt for dig, at du er god til...? - Kan du kende det, som de andre har tegnet om dig? Vil du gerne have dem til at give dig et eksempel? - Hvordan er det for dig at vide, at en anden har lagt mærke til, at du er god til? Børnene tegner kun cirklerne til hinanden og sætter dem på ryggen af hinanden. 112

133 Ressourcer Tegn på en cirkel til hver af de andre, noget som du synes, den anden er god til. 113

134 Aktivitet Kort, der beskriver hvad du er god til, og hvad du gerne vil være bedre til Ressourcer Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Styrke børnenes bevidsthed om egne ressourcer og kompetencer postkort med forskellige udtryk i motiverne. Reklame Go-card kan fås gratis flere steder og motiverne er ofte målrettet unge mennesker. Indsamle kort. Vi er alle gode til noget, og det er forskelligt, hvad vi er gode til. Eksempelvis: Nogen er gode til at trøste andre, nogen er gode til at sige, hvad de gerne vil og nogen er gode til at sige, hvad de ikke kan lide. Kortene lægges tilfældigt ud på bordet eller gulvet mellem børnene. Vælg et kort, der beskriver hvad du er god til. Vælg et kort, der beskriver, hvad du gerne vil være bedre til. Når alle har valgt et kort, fortæller hvert barn om sit kort og grunden til, at de valgte netop disse kort. Barnet støttes i at fortælle, hvad det er god til i jeg form. Barnet anerkendes for sine ressourcer, og gruppelederne er undersøgende i forhold til, hvad det enkelte barn, gerne vil være bedre til, herunder for eksempel: - Hvad vil det betyde for dig at blive bedre til det? - Er der nogen, der kan hjælpe dig? - Kan du det bedst i nogen bestemte situationer? - Hvad gør det lettere i disse situationer? - Hvad gør det svært i andre situationer? - I hvilken udstrækning kan du det allerede? 114

135 Ressourcer Vælg et kort, der beskriver, hvad du er god til. Vælg et kort, der beskriver, hvad du gerne vil være bedre til. 115

136 Aktivitet Collage postkort til Det indre barn Ressourcer 116 Alder Formål Forberedelse Materialer Oplæg Opfølgning Andet år. Skabe kontakt til de egenskaber som er blevet forkastet eller afvist. Kontakte og synliggøre egenskaberne som ressourcer, der kan påskønnes, drages omsorg for, styrkes, udvikles og udtrykkes. Ingen. Karton i størrelse A5. Varieret udvalg af blade o.a. til collager, en limstift og en saks til hver deltager. Sid med lukkede øjne og forestil dig selv som lille barn. Dette billede af dig selv, som lille barn kalder vi lige nu for Det indre barn. Prøv om du kan få kontakt til Det indre barn og læg mærke til, de egenskaber som Det indre barn holder tilbage dvs. som barnet ikke viser til nogen. Sid lidt og vær opmærksom på en eller flere af disse egenskaber. Måske får du nu lyst til at give Det indre barn opmærksomhed. Prøv om du kan give påskønnelse, omsorg og støtte til Det indre barn og til de egenskaber som Det indre barn holder tilbage. Lav et postkort til Det indre barn. Der skal ikke skrives noget med ord på postkortet, men det skal derimod laves som collage. Lad din hensigt og dit budskab til Det indre barn komme til udtryk i dette postkort, gennem arbejdet med collagen. Der aftales tidsramme. Hvert barn fortæller om sit postkort og sin oplevelse af forløbet. Gruppelederen kan evt. styrke deltagerne i denne proces gennem nogle af følgende spørgsmål: Hvordan oplever du Det indre barn? Hvor gammelt er Det indre barn? Er Det indre barn glad for opmærksomheden, eller er det bange, genert eller andet? Hvilke ressourcer og egenskaber har barnet holdt tilbage? Hvad synes du om disse ressourcer og egenskaber, vækker det glæde, begejstring, tvivl, angst eller andet? Hvordan kan du drage omsorg for Det indre barn? Hvordan kan du støtte og udvikle det indre barns egenskaber? Kan disse egenskaber og ressourcer bruges i dit daglige liv og hvordan? Er der andre i dine omgivelser, som kan støtte dig i forhold til disse ressourcer? Er der noget i collage postkortet, som er overraskende og nyt? Var der noget i forløbet, som var overraskende for dig? Hvad har været vigtigt for dig i denne aktivitet? Som en forankring af forløbet kan deltagerne nu opfordres til på bagsiden af deres postkort at formulere den vigtigste intention til Det indre barn, som f.eks.: Kære. Min intention er at lytte til dig og tage dig alvorlig, når du er følsom. Kærlig hilsen eller f.eks. Hej.. Jeg fandt ud af, at du elsker at danse og grine Jeg vil også danse og grine når jeg har lyst. Hilsen.. Giv tid og rum til eventuelle afsluttende kommentarer til denne forankring. Eksam. kunstterapeut Tania Hur

137 Ressourcer Lav et postkort til Det indre barn 117

138 Aktivitet Kort, der beskriver egenskaber, som du påskønner hos dig selv og hos andre. Ressourcer Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Styrke børnenes bevidsthed om egne ressourcer og deres betydning. Styrke børnenes bevidsthed om ressourcer i netværket postkort med forskellige udtryk i motiverne. Reklame Go-card kan fås gratis flere steder og motiverne er ofte målrettet unge mennesker. Indsamle kort. Kortene lægges tilfældigt ud på bordet eller gulvet mellem børnene. Alle mennesker har gode egenskaber. Det kan være forskelligt, hvilke egenskaber, vi synes er gode. Vælg et kort, der beskriver hvilke egenskaber du påskønner hos dig selv. Vælg et kort, der beskriver hvilke egenskaber du værdsætter hos din familie, venner og andre. Når alle har valgt to kort, fortæller hvert barn om sine kort og grunden til, at de valgte netop disse kort. Barnet støttes i at fortælle, hvilke gode egenskaber det har, i jeg form. Gruppelederne er undersøgende i forhold til, hvilken betydning, de gode egenskaber hos andre, har for det enkelte barn. Og er undersøgende i forhold til, hvilke af disse egenskaber barnet selv besidder. Gruppelederne støtter barnet i at afklare, i hvilke situationer barnet kan have specielt gavn af andres gode egenskaber, og hvordan barnet kan få støtten. 118

139 Vælg et kort, der beskriver, hvilke egenskaber du påskønner hos dig selv. Vælg et kort, der beskriver, hvilke egenskaber du værdsætter hos din familie, venner og andre. Ressourcer 119

140 Aktivitet Interview: En situation jeg klarede godt Ressourcer Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Styrke børnenes bevidsthed om egne ressourcer og kompetencer. Gule post-it eller andre selvklæbende små sedler. Hvis det er hensigtsmæssigt, at gruppelederne beslutter hvem, der skal være i gruppe med hvem, afklares dette inden, ellers ingen forberedelse. Nogle gange kan man have lidt svært ved selv at få øje på, hvad man er god til. Det skal I nu hjælpe hinanden med. I skal gå sammen to og to. Den ene af jer fortæller den anden om en episode, hvor I har håndteret en situation med jeres syge forælder på en særlig god måde. Den af jer, der er interviewer skal spørge til detaljerne og hjælpe med at undersøge, hvad det er, den anden var særlig god til i situationen. Det kan for eksempel være god til at sige fra eller god til at hjælpe eller god til at bevare roen. Hver gang I sammen har fundet frem til en ting, den anden er god til, skal den der interviewer skrive denne ned ting på en gul seddel og klæbe den på den anden. Når I ikke kan finde frem til mere, eller når tiden er gået, bytter I. I plenum præsenterer hvert barn kort den situation, barnet har valgt og fortæller om de færdigheder han/hun har, ved at citere fra sedlerne jeg er god til Gruppelederne og de andre børn i gruppen spørger yderligere ind og støtter barnet i at opdage flere færdigheder. 120

141 Ressourcer Interview hinanden om en situation I klarede godt Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til Jeg er god til 121

142 Netværk 122

143 Netværk Netværk 123

144 Aktivitet Netværkskort Netværk Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 12 år. Give gruppelederne et indtryk af, hvem hvert enkelt barn ønsker at dele sorger og glæder med. Øge børnenes opmærksomhed på ressourcer i netværket. Støtte børnene i at bruge deres netværk. Ark med cirkler, blyanter, farver, A3 ark, sakse og limstifter. Kopiere ark. Det kan være godt at tale med nogen om det, der gør en glad og om det, der er svært. Tegn dig selv i den store cirkel. Tegn i de mindre cirkler, dem du gerne vil have til at hjælpe dig, lytte til dig og tale med dig. Det kan være nogen fra din familie, din skole, dine venner eller andre, som du gerne vil tale med. Når børnene er færdig med at tegne: Klip alle cirklerne ud. Lim cirklen med tegningen af dig selv, på midten af det store ark papir. Cirklerne med de andre personer, I har tegnet, limer I også på papiret. Lim dem på sådan at man kan se, hvem du helst vil have er tættest på dig. Børnene præsenterer hver deres netværkskort. Gruppelederne støtter børnene i at afklare: - Hvem er på tegningen? - Hvad vil være godt at tale med N om? - Hvordan kan du fortælle N at du gerne vil have hende/ham til at hjælpe dig, lytte til dig og tale med dig? - Er der nogen, der kan hjælpe dig med at fortælle det til N? 124

145 Tegn dit netværk Tegn dig selv i den store cirkel. Tegn i de mindre cirkler, dem du gerne vil have til at hjælpe dig, lytte til dig og tale med dig. Netværk 125

146 Aktivitet Fælles billede Netværk Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Give gruppelederne et indtryk af, hvem det er vigtigt, for hvert enkelt barn at dele sorger og glæder med. Skabe interaktion mellem gruppedeltagerne. Øge børnenes opmærksomhed på ressourcer i netværket. Stort stykke papir, farver og blyanter. Ingen. I skal lave et stort fælles billede af det, børn gerne vil tale med andre om. Det som er særligt svært, og det børn kan og har brug for. I skal først finde frem til, hvem det er vigtigt at snakke med; i jeres familie, i skolen og i fritiden. I skal sammen finde frem til hvordan man kan snakke om de ting uden for gruppen. Gruppelederne støtter processen undervejs. Til sidst diskuteres billedet og børnene støttes i at skelne og foretrække. Vente og overveje. Hvad skal siges til hvem, hvor, hvornår og hvordan? - Hvad vil børn gerne tale med andre om? - Hvad er svært for børnene? - Hvad er børn gode til, når de skal tale med andre om det, som er svært? - Hvad kan hjælpe børnene, så det ikke er så svært? - Hvem er det vigtigt for børn at tale med? - Hvordan kan I snakke om det, som er svært for jer uden for gruppen? - Er der nogen som kan hjælpe jer? 126 Efter idé fra af Bodil Burian

147 Tegn et fælles billede Tegn: - Hvad vil børn gerne tale med andre om? - Hvem er det godt at snakke med? Netværk - Hvad er svært, når man gerne vil tale med andre? - Hvordan kan man snakke med andre udenfor gruppen? 127

148 Aktivitet Rollespil Netværk Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Støtte børnene i at bruge deres netværk. Afprøve, hvad der eventuelt gør det svært for barnet at fortælle noget til en bestemt person. Lade børnene inspirere hinanden til forskellige formuleringer. Ingen. En forudsætning at gruppelederne har kendskab til, hvem det enkelte barn ønsker at tale med og hvad barnet ønsker at dele. Vi skal spille, hvordan man kan snakke med eksempelvis sin far, mor, moster, klasselærer, om det man gerne vil, og som man lige nu synes er lidt svært. Tænk på noget, som I gerne vil fortælle til en person, og som I ikke lige ved, hvordan man kan gøre. Det enkelte barn fortæller om noget, han/hun gerne vil dele med en anden person, og hvem han/hun gerne vil dele det med. - Hvordan kan man for eksempel sige det? - Har I andre nogle forslag til, hvordan man kan sige det? - Hvad tror I den, der får det at vide, tænker og siger? - Er der nogen, som kan hjælpe med at sige det? Gruppelederen spørger, hvem i gruppen der gerne vil spille den person, eksempelvis en bedstemor, som et andet barn i gruppen gerne vil fortælle noget til. Hvem der gerne vil være den person, som barnet ønsker skal hjælpe og hvad hjælpen skal bestå i. Barnet, der gerne vil fortælle noget, afprøver både sine egne forslag til formulering og nogle af de forslag, de andre børn kom med. - Hvilken måde var den bedste at sige det på? - Var det svært, som du regnede med? - Var der andet, der var svært? - Kan der være andre måder at gøre det på? - Har I andre nogen forslag? - Hvad tænker I andre, når I ser det? - Hvordan var det at være bedstemor? - Hvordan havde hun det? - Var der noget hun gerne ville sige eller gøre? - Hvad tænkte I andre? Barnet, der øver sig i at sige noget, får den afsluttende kommentar. 128 Efter idé fra Bodil Burian

149 Netværk Vi skal spille, hvordan man kan snakke med andre om svære ting 129

150 Aktivitet Dem kan jeg tale med Netværk Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Give gruppelederne et indtryk af, hvem det er muligt for hvert enkelt barn at dele sorger og glæder med. Øge børnenes opmærksomhed på ressourcer i netværket. Ark og blyanter. Kopier ark. Marker med en ring eller sæt et kryds på arket ved dem, som I godt kan lide at tale med, om det der er svært for jer. Børnene præsenterer hver deres ark. Gruppelederne støtter børnene i at udtrykke: - Hvad kan du tale med de enkelte om? - Hvad forhindrer, at du kan tale med dem? - Er der nogen, som du gerne vil tale mere med? - Hvad vil du gerne fortælle dem? - Hvad skal der til, for at du kan tale med dem? 130 Efter idé Fra BARN AV PSYKISK SYKE FORELDRE

151 Dem kan jeg tale med, om det der er svært Mor Far Søster Bror Netværk Bedstemor Bedstefar Tante Farfar Farmor Onkel Moster Nabo Mormor Morfar Kammerat Skolelærer Læge Sundhedsplejerske Gruppeleder Andre: 131

152 Aktivitet Netværkskort Netværk Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Give gruppelederne et indtryk af, hvem det er muligt for hvert enkelt barn at dele sorger og glæder med. Øge børnenes opmærksomhed på ressourcer i netværket. Støtte børnene i at bruge netværket. Ark og blyanter. Kopiere ark. Du er inde i midten ved den sorte prik. Tegn eller skriv, hvem du kan tale med om det, der er svært for dig. Dem du mest taler med, tegner du tættest på dig selv og dem du ikke taler så meget med, tegner du længst væk fra dig selv. Du kan tegne nogen ind både fra din familie, din skole, dine venner eller andre, som du godt kan lide at tale med. Børnene præsenterer hver deres netværkskort. Gruppelederne støtter børnene i at afklare: - Hvad er godt at tale med N om? - Vil det være godt, hvis nogen kommer tættere på/længere væk? - Hvem vil du gerne have kommer tættere på? - Hvad vil du gerne tale med N om? - Hvordan kan N komme længere ind i cirklen? 132

153 Netværk Mit netværk Familie Skole Venner Andre 133

154 Gruppen 134

155 Gruppen Gruppen 135

156 Aktivitet Tillidslege Gruppen Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg leg 1: Oplæg leg 2: Oplæg leg 3: Opfølgning Andet 8 18 år. Udfordre og styrke børnenes tillid til hinanden. Skabe en let og afslappet atmosfære i gruppen. Skabe interaktion mellem børnene. Ingen. Ingen. Tumling. En står i midten, og vi andre danner en cirkel omkring vedkommende. Den i midten står med armene over kors og eventuelt med lukkede øjne. Vi andre skubber ham/hende, ved at puffe let til ham/hende, så han/hun tilter som en vælte - Peter. Alle skal være omhyggelige med, at den i midten kan være tryg og regne med at vi passer på ham/hende. Fald bagover. Stå to og to overfor hinanden, den ene vender ryggen til den andens front. Den bagerste står med det ene ben foran det andet med lidt afstand, så han/hun står godt fast. Han/hun sætter håndfladerne på den forrestes skulderblade. Håndfladerne skal vende sådan at fingrene peger opad. Den forreste person lader sig falde bagover, og den bagerste sørger for at den forreste ikke falder længere tilbage, end den bagerste kan holde vedkommende. Bliv ført rundt. Én af jer skal gå med lukkede øjne. Vi andre holder hinanden i hånden og danner en rundkreds udenom dig og vi fører dig rundt i lokalerne lige så stille. Vi sørger for at du ikke støder ind i noget eller kommer til skade. Ingen. Kræver et stort gulvareal. 136

157 Tillidslege 1. Tumling 2. Fald bagover 3. Bliv ført Gruppen 137

158 Aktivitet Hvordan er det at være i gruppen? Alder Gruppen Formål Materialer Foreredelse Oplæg Give gruppelederne en opfattelse af, hvordan det enkelte barn befinder sig i gruppen, og hvad det enkelte barn har behov for. Øge børnenes opmærksomhed på, hvordan de trives i gruppen. Øge børnenes opmærksomhed på, hvad de har behov for fra gruppen. Støtte børnene i at formidle, hvad de har behov for. Blyanter og kopier af ark. Kopiere ark. Vi vil gerne lære, hvordan vi kan blive bedre til at gøre det rart for jer at være i gruppen. Sæt et kryds på linien, dér hvor du synes at det passer for dig. Opfølgning Hvad skal der til, for at det kan blive 10? Gruppelederne støtter det enkelte barn i at verbalisere behovene. Gruppelederne spørger, til de er sikre på at have forstået behovet. Andet I stedet for en 0 10 skala, kan tallene skiftes ud med sur og glad smiley. Efter ide fra Gunnar Eide,

159 Sæt kryds på linien I gruppen har jeg: Ikke oplevet mig Oplevet mig Gruppen Hørt Forstået Respekteret

160 Aktivitet Kort, der beskriver, hvordan du oplever, det er for dig at være i gruppen Gruppen Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Give gruppelederne en opfattelse af, hvordan det enkelte barn befinder sig i gruppen, og hvad det enkelte barn har behov for. Øge børnenes opmærksom på, hvordan de trives i gruppen. Øge børnenes opmærksomhed på, hvad de har behov for. Støtte børnene i at formidle, hvad de har behov for postkort med forskellige udtryk i motiverne. Reklame Go-card kan fås gratis flere steder og motiverne er ofte målrettet unge mennesker. Indsamle kort. Kortene lægges tilfældigt ud på bordet eller gulvet mellem børnene. Vi vil gerne vide, hvordan I trives i gruppen og hvordan vi kan blive bedre til at gøre det rart for jer at være i gruppen. Vælg et kort, der beskriver, hvordan du oplever, det er for dig at være i gruppen. Når alle har valgt et kort, fortæller hvert barn om sit kort og grunden til, at de valgte netop dette kort. Gruppelederne støtter det enkelte barn i at verbalisere behovene. Gruppelederne er undersøgende i forhold til, om der er forhold, der kan støtte barnets trivsel i gruppen. - Hvad gør det godt at være i gruppen? - Hvad gør det svært at være i gruppen? - Hvordan kan de andre i gruppen støtte dig? - Hvordan kan gruppelederne støtte dig? - Osv. 140

161 Gruppen Vælg et kort, der beskriver, hvordan du oplever, det er for dig at være i gruppen 141

162 Opmærksomhed 142

163 Opmærksomhed Opmærksomhed 143

164 Aktivitet Sende håndtryk Opmærksomhed Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning 8 18 år. Skærpe børnenes opmærksomhed og koncentration. Lege. Ingen. Ingen. Stå i rundkreds og hold hinanden i hænderne. Jeg klemmer nu let hånden på den, der står ved siden af. Han/hun skal så sende håndtrykket videre ved at klemme den næste i kredsen, og håndtrykket skal så gå rundt og ende hos mig igen. Senere sendes flere håndtryk ad gangen og håndtrykkene sendes begge veje (både med og mod uret). Ingen. 144

165 Opmærksomhed Send håndtryk 145

166 Aktivitet Afspænding Opmærksomhed Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. Rette børnenes opmærksomhed mod dem selv. Ingen. Ingen. Vi vil lave en lille afspændingsøvelse. I skal bare lytte, og man kan ikke gøre noget forkert. - Sæt jer godt til rette på stolen - Hvis det er muligt er det bedst, hvis I kan have begge fødder på gulvet. - Luk øjnene. Hvis I ikke bryder jer om at lukke øjnene, sidder I bare med åbne øjne. Hvis I sidder med åbne øjne, er det bedst, at I ikke kigger på de andre. - Sæt dig godt tilrette på stolen. Helst sådan at dine fødder kan nå gulvet. - Træk vejret ind igennem næsen. Ånd ud gennem munden. - Pres den ene fod let ned i gulvet. Pres den anden fod let ned i gulvet. - Spænd let i ballerne. Slap af. - Spænd let i underlivet. Slap af - Spænd let i maven. Slap af. - Træk skuldrene op til ørerne. Slap af - Spænd let i hele kroppen. Slap af. - Lad hovedet falde til den ene side. Og til den anden side. Gentages et par gange. - Sid lidt og læg mærke til, hvordan du har det lige nu. - Slut med at strække armene op over hovedet og stræk dig godt igennem. Ikke nødvendigvis nogen. Kan med fordel anvendes forud for andre aktiviteter. Bemærk forslag til fantasirejser i bilag. 146

167 Afspænding Sæt dig godt tilrette på stolen. Helst sådan at dine fødder kan nå gulvet. Træk vejret ind igennem næsen. Ånd ud gennem munden. Pres den ene fod let ned i gulvet. Pres den anden fod let ned i gulvet. Spænd let i ballerne. Slap af. Opmærksomhed Spænd let i underlivet. Slap af Spænd let i maven. Slap af. Træk skuldrene op til ørerne. Slap af Spænd let i hele kroppen. Slap af. Lad hovedet falde til den ene side. Og til den anden side. Gentages et par gange. Sid lidt og læg mærke til, hvordan du har det lige nu. Slut med at strække armene op over hovedet og stræk dig godt igennem. 147

168 Drømme 148

169 Drømme Drømme 149

170 Aktivitet Tegn en uhyggelig drøm/et mareridt Drømme Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. Give børnene mulighed for at konkretisere deres angst mv. Papir og farver. Ingen. Nogen gange har vi gode drømme, og nogen gange har vi uhyggelige drømme/ mareridt. Nogen gange kan vi huske vores drømme, andre gange kan vi ikke huske dem. Kan du huske, hvornår du sidst har haft en uhyggelig drøm og en god drøm? Tegn et mareridt, som du kan huske. Børnene præsenterer deres tegninger. Gruppelederne spørger til detaljerne i tegningerne og støtter børnene i at forholde sig til det angstprovokerende. Eksempelvis: - Hvem er...? - Hvad siger...? - Hvad vil...? - Hvad gør...? - Hvad har du lyst til at gøre? - Osv. Afslutningsvis tegner børnene deres løsningsforslag og præsenterer kort deres tegninger. For børn i alderen år, der er interesserede i at træne sig i at huske sine drømme: se bilag. 150

171 Drømme Tegn en uhyggelig drøm/et mareridt 151

172 Aktivitet Dramatisere en drøm/et mareridt Drømme Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Give børnene mulighed for at konkretisere deres angst mv. Ingen. Ingen. Nogen gange har vi gode drømme, og nogen gange har vi uhyggelige drømme/ mareridt. Beskriv et mareridt. Beskriv den i nutid som hvis den foregår lige nu. Vælg en enkelt scene fra drømmen. Drømmeren vælger et gruppemedlem til at spille hvert element i drømmen, således at alle roller bliver besat. Det er vigtigt at respektere, hvis der er nogen, der ikke vil være med. Drømmeren instruerer de øvrige gruppedeltagere i deres roller. Gruppelederne støtter processen undervejs. - Hvordan er det? - Hvad har du lyst til at gøre? Efter dramatiseringen får drømmeren mulighed for at kommentere. Bagefter fortæller de øvrige rollespillere om deres oplevelser med at være i deres roller. - Hvordan var det for I andre? - Hvordan var det at se på? - Hvad havde I lyst til at sige? - Hvad havde I lyst til at gøre? Drømmeren får den afsluttende kommentar. 152

173 Drømme Spil et mareridt 153

174 Andet 154

175 Andet Andet 155

176 Aktivitet Ekspertpanel Andet Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 14 år. Sætte ord på og generalisere nogle af de vanskeligheder og problemer, som børnene oplever i deres hverdag. Styrke og anerkende de ressourcer, som gruppen indeholder. Støtte børnene i at komme med konkrete løsningsforslag og lade børnene inspirere hinanden med handlemuligheder. Støtte børnene i at give og modtage. Breve med spørgsmål til panelet. Gruppelederne laver spørgsmål, som udtrykker nogle af de bekymringer, som børnene i gruppen har. Spørgsmålene lægges i kuverter. I ved rigtig meget om det at være i familie, hvor der er en, der har en psykisk sygdom. Vi skal nu lege at I er sådan et ekspertpanel, der sidder og besvarer breve fra børnene. Gruppelederne læser spørgsmålene højt og børnene giver gode råd og vejledning til spørgerne. Gruppelederne giver anerkendelse til børnenes løsningsforslag. Gruppelederne støtter børnene i at konkretisere forslagene og inspirerer børnene i at beskrive, hvad der kan være svært i forbindelse med løsning af forslagene. En af gruppelederne kan eventuelt være sekretær og skrive børnenes besvarelser ned, så børnene efterfølgende kan få spørgsmål og svar med hjem. 156

177 Ekspertpanel Kære eksperter Min mor har en psykisk sygdom og hun græder tit. Jeg er nogen gange også meget ked af det. Har jeg så den samme sygdom? Hilsen Den triste Kære eksperter Jeg er en voksen dame, og jeg har en psykisk sygdom. Jeg vil gerne fortælle det til mine børn, jeg ved bare ikke lige, hvordan jeg kan fortælle det. Hvad kan jeg sige til mine børn? Hilsen Inga Kære eksperter Min far har en psykisk sygdom. Jeg tror den hedder noget med psykose. Jeg vil gerne fortælle det til mine bedste venner. Hvordan kan han sige det? Hilsen Hans Carl Kære eksperter Hvorfor bliver nogen mennesker psykisk syge? Hilsen Karen Kære eksperter Min far er meget ked af det og græder meget. Jeg får også tit skæld ud. Min far har lige været på psykiatrisk hospital. Jeg har tænkt på, om det er fordi, jeg er uartig, at han er blevet syg. Kan børn gøre voksne syge? Hilsen Den uartige Kære eksperter Min mor er meget bange, og hun kan ikke lide at være alene hjemme. Min mor vil gerne have, at jeg bliver hjemme hos hende. Jeg vil også gerne besøge mine venner, men så bliver min mor bange, gal og ked af det. Hvad skal jeg gøre? Hilsen barnepigen Kære eksperter Min fars har en psykisk sygdom. Mine forældre er skilte, og jeg skal besøge min far hver anden weekend. Jeg har ikke altid lyst at besøge ham, men han har ikke andre at snakke med Hvad skal jeg gøre? Hilsen Vægten Kære eksperter Min mor er lige kommet på hospitalet, fordi hun har en depression. Hvad sker der med hende på hospitalet? Kan hun blive rask igen. Hilsen Lisbeth Kære eksperter Min mor har en psykisk sygdom. Hun ligger på sofaen det meste af dagen og rydder aldrig op. Vores lejlighed ligner en værre rodebunke. Jeg er flov over at tage kammerater med hjem. Hvad kan jeg gøre? Hilsen den flove Andet 157

178 Aktivitet Reflekterende team Andet Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet 8 18 år. Almengøre følelser og/eller besværligheder. Støtte børnene i at give og modtage. Give børnene mulighed for at genkende nogle af deres egne bekymringer og følelser i en anden person. Ingen. Gruppelederne vælger hvilket tema de vil tage op og eventuelt et bestemt spørgsmål, der skal stilles. Eksempelvis temaet juleaften og spørgsmålet hvis jeg nu var der, hvordan kunne jeg så se, at her i familien er der en, der har en psykisk sygdom? Gruppelederne vælger, hvem der interviewer et enkelt barn og hvem, der støtter det reflekterende team (resten af gruppen). I dag skal vi snakke om, hvad der kan være godt og hvad, der kan være svært for børn, når det er juleaften. En af jer snakker med gruppeleder X og resten med gruppeleder Y. Hvem vil først snakke med X. Gruppeleder X samtaler med barnet N ud fra forberedelserne med gruppeleder Y og resten af gruppen lytter. Efterfølgende samler gruppeleder Y op på samtalen sammen med det reflekterende team. Kender I også det? Hvordan tror I at N har det, når det er sådan osv. N får lov til at sige noget om, hvordan det er at høre det, som det reflekterende team siger og N slutter sammen med gruppeleder X. Hvordan var det for det reflekterende team? Hvordan var det for N? Det reflekterende team kan eventuelt tegne imens de lytter. 158

179 Andet Reflekterende team 159

180 Aktivitet Brevkasse Andet Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning Andet år. Sætte ord på og generalisere nogle af de vanskeligheder og problemer, som børnene oplever i deres hverdag. Styrke og anerkende de ressourcer, som gruppen indeholder. Støtte børnene i at komme med konkrete løsningsforslag, og lade børnene inspirere hinanden med handlemuligheder. Støtte børnene i at give og modtage. Give børnene mulighed for at bringe temaer op anonymt. Papir, blyanter og kuverter. Gruppelederne kan beslutte et bestemt tema, der kan tages op ellers ingen forberedelse. I kender måske sådan nogle brevkasser, man kan skrive til i blade. Man kan skrive et spørgsmål om noget bestemt, som man gerne vil have et godt råd om. I kan nu skrive til brevkassen om det at være venner og uvenner, I kan for ek - sempel skrive: Kære brevkasse. Jeg er lige blevet uvenner med min bedste ven. Hvad kan jeg gøre for at vi kan blive venner igen? Hilsen Fisken. Eller: Hej brevkasse. Min søster og jeg skændes næsten hver dag og det er altid mig, der får skæld ud. Hvad kan jeg gøre? Hilsen storesøsteren. Alle brevene lægges i en postkasse. I er nu eksperter i brevkasseredaktionen, som sidder og besvarer breve fra alle børnene. Gruppelederne læser spørgsmålene højt, og børnene giver gode råd og vejledning til spørgerne. Gruppelederne giver anerkendelse til børnenes løsningsforslag. Gruppelederne støtter børnene i at konkretisere forslagene og inspirerer børnene i at beskrive, hvad der kan være svært i forbindelse med løsning af forslagene. En af gruppelederne kan eventuelt være sekretær og skrive børnenes besvarelser ned, så børnene efterfølgende kan få spørgsmål og svar med hjem. 160

181 Andet Kære brevkasse 161

182 Aktivitet Forskellige temaer i hatten Andet Alder Formål Materialer Forberedelse Oplæg Opfølgning år. Støtte børnene i at udtrykke følelser. Støtte børnene i at udtrykke behov. Bringe flere temaer op, som gruppelederne har kendskab til, at børnene er optagede af. Skabe interaktion mellem gruppedeltagerne. En hat eller andet til at trække spørgsmålene fra. Lave spørgsmål til gruppen, med udgangspunkt i den viden gruppelederne har om gruppen. Se forslag på næste side. Hvert spørgsmål og de ikke-færdige sætninger skrives på hver sin strimmel papir og lægges i en hat eller lign. I hatten er der nogle sedler med et spørgsmål eller en sætning, der ikke er færdig. I skal på skift trække en seddel i hatten og læse den højt. Giv dine kommentarer til spørgsmålet, eller gør sætningen færdig, og hør om de andre i gruppen har noget, de gerne vil kommentere og bidrage med. Gruppelederne støtter børnene i udtrykke følelser og behov og giver anerkendelse til børnenes forslag. Vanskelighederne almengøres ved at tilføre viden og håb. - Kender I andre det? - Hvad gør I andre? - Har I andre nogen kommentarer til besvarelsen/udsagnet? - Hvordan tror I, det er for andre børn/unge på jeres alder? 162

183 Temaer i hatten Forsæt sætningen: Jeg er særlig god til at Forsæt sætningen: Jeg føler mig svigtet, når Forsæt sætningen: Når jeg er sammen med mine forældre, kunne jeg tænke mig, at vi Andet Nævn nogle følelser, som du skjuler af og til. Hvad gør du i stedet for at vise dem? Hvad kan gøre dig rigtig vred? Hvad gør du, når du bliver rigtig vred? Hvad kan gøre dig rigtig ked af det? Hvad gør du, når du bliver meget ked af det? Hvad kan gøre dig rigtig glad? Hvad gør du, når du bliver rigtig glad? Hvad kan gøre dig rigtig bange? Hvad gør du, når du bliver rigtig bange? Hvad kan gøre dig rigtig flov? Hvad gør du, når du bliver meget flov? Forsæt sætningen Det jeg ønsker mest for min egen fremtid er, Forsæt sætningen Jeg bliver bekymret for mine forældre, når Forsæt sætningen Jeg kunne tænke mig at tale mere med mine forældre om Forsæt sætningen Hvis jeg var en stor egoist, ville jeg Forsæt sætningen Jeg kan rigtig godt lide at

184 Litteratur 164

185 Litteratur Litteratur 165

186 Bøger og rapporter Ahlgreen, Birgitte: Usynlige unge. København: Hans Reitzels Forlag Litteratur Ahlgreen, Birgitte: Søskende til psykisk syge. En undersøgelse af søskendes problemer og behov for støtte. Center for evaluering, Psykiatrien Århus Amt Basse, Ellen Margrethe og Kristensen, Knud: Håndbog for psykiatribrugere og pårørende. Kend dine rettigheder. PsykInfo Forlaget Birk, Marie m.fl.: Fortællinger om børn og terapi. Gyldendal Blinkenberg, Søren m.fl.: Når børn lever sammen med psykisk syge forældre. Psykiatrifondens Forlag Bjulver, Ulla m.fl.: Skøre sjæle De pårørende fortæller. Systime Bowlby, John: En sikker base. Det lille forlag Bowlby, John: At knytte og bryde nære bånd. Det lille forlag Bøge, Per: Om sorg, Når nogen man elsker dør. Kræftens bekæmpelse Bøge, Per og Dige, Jes: Når hjerter gør ondt Kræftens bekæmpelse Børne & ungerådgivningen Sydfyn: Unge i gruppeterapi Dyregrov, Atle: Børn og traumer. København: Hans Reitzels Forlag Eliacheff, Caroline: Krop og skrig. Psykoanalytiker blandt spædbørn. Borgen Falk, Bent: At være der, hvor du er. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Furman, Ben: Børn kan. Jeg kan metoden til kreativ løsning af børns problemer. Hans Reitzels Forlag Geldard, Kathryn og Geldard, David: Rådgivning af unge. Dansk Psykologisk Forlag Glistrup, Karen: Hvad børn ikke ved har de ondt af. Hans Reitzels Forlag Kildested, Jannie: Børn i skilsmissefamilier. Familiestyrelsen (2005) [hæfte] Heap, Ken: Gruppemetode inden for social- og sundheds området. København: Hans Reitzels Forlag Holm, Per m.fl.: Når mor eller far er psykisk syg 1. København: Socialt Udviklingscenter SUS Holm, Per m.fl.: Når mor eller far er psykisk syg 2. København: Socialt Udviklingscenter SUS

187 Højlund, Christian: Nej småfolk er vi. Unitas Juul, Jesper: Dit kompetente barn. København: Schønberg Lier, Lene m.fl.: Psykisk syge forældre og deres børn. København: Socialministeriet LLP Landsforeningen for pårørende i psykiatrien, Storgt. 2A Oslo. BARN AV PSYKISK SYKE FORELDRE, et program til bruk i barnegruppene og en veiledning til barnegrupper Mortensen, Karen Vibeke: Fra neuroser til relationsforstyrrelser. Gyldendal Rosenberg, Marshall B: Ikkevoldelig kommunikation Girafsprog :Borgens Forlag Litteratur Solantanus Tytti: Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Socialt Udviklingscenter, SUS Skerfving, Annemi: Når forældre har alvorlige psykiske proble mer. Hvad kan man sige til børnene? Århus: PsykInfo Forlaget Stallard, Paul: Gode tanker gode følelser Kognitiv adfærdsterapi, arbejdsbog for børn og unge. Dansk Psykologisk Forlag Stæhr, Joan: Når én i familien bliver psykisk syg Til eleverne. Hæfte. SIND s Pårørenderådgivning Stæhr, Joan: Når én i familien bliver psykisk syg Til lærerne. Hæfte. SIND s Pårørenderådgivning Øvreeide, Haldor: At tale med børn. København: Hans Reitzels Forlag Børnebøger Bossow, Helle m.fl:. Er det min skyld mor græder. SIND s Pårørenderådgivning Lindgreen, Marianne: Min far er bange. SIND s Pårørenderådgivning Nørgaard, Bent: Da Pelles far blev syg i hovedet. PsykiatriFondens Forlag Nørup, Ingrid: Hallo mor! Privatforlaget Rosenbeck, Anna og Thormann, Inger: Mor er psykisk syg. Hans Reitzels Forlag Snunit, Michal gendigtet af Johannes Møllehave: Sjælefuglen Sesam Socialt Udviklingscenter. SUS. Det gør ondt, når far slår mor. Storm, Peter: Mor er ked af det. SIND

188 Video / DVD-film Barok Film, Vibeke Mogensen, Min fars sind. Litteratur Kræftens Bekæmpelse, Jes Dige: En mur af tavshed Lighthouse pictures, Hirokazu Koreeda, Nobody knows Senter for Krisepsykologi, Bergen, Magne Rauendalen: Barnegrupper Socialt Udviklingscenter, SUS: Små skuldre store byrder Socialt Udviklingscenter, SUS: Jeg har bedt til Gud om at få en anden familie Universal, Ron Howard, Et smukt sind Victoria Film for Dansk Novellefilm, Jens Arentzen: Solen er så rød CD titler, musik, afspænding og visualisering CMC. No Stress Eje, Niels. Forhandles på Apoteker. MusiCure Fønix Musik. Dichmann, Bente. Afspænding, The moment Fønix Musik. Laursen, Lau. Gentle Rain Fønix Musik. Larsen, Niels. Indre Stilhed Fønix Musik. Larsen, Niels. Tid til dig selv. Oreade Music. Rowland, Mike. The Fairy Ring ROSINANTE. Zachariae, Bobby. Afspænding ROSINANTE. Zachariae, Bobby. Selvværd og relationer til andre ROSINANTE. Zachariae, Bobby. Præstationsangst og selvtillid 168

189 Internetadresser Børns vilkår Børnenettet/børnetelefonen Børnetelefon Børnerådet Et statsligt råd, der skal sikre børns rettigheder DE9 foreninger for pårørende til psykisk syge i Århus Amt EUFAMI European Federation of Associations of Families of People with Mental Illness. Feeling Good, Promoting children s mental health. Foreningen for børn i voldsramte familier Telefon Forældrelandsforeningen Støtte og rådgivning til forældre, hvis børn og unge modtager eller har modtaget særlig støtte efter Lov om Social Service, herunder anbringelse udenfor hjemmet. Kids skills Jeg kan metoden til kreativ løsning af børns problemer Landsforeningen Bedre Psykiatri Landsforeningen SIND Telefon Netdoktor Sundhedsfaglig side med leksikon over sygdomme og symptomer samt debat om bl.a. depression Netpsykiater.dk Ordbog over psykiske lidelser, udarbejdet af en speciallæge i psykiatri samt en journalist. Psykiatrifonden Psykiatrifondens telefonrådgivning Psykiatrifondens Børne- og ungeprojekt PsykInfo, Psykiatrisk Videnscenter, Århus Amt Litteratur 169

190 Litteratur Socialt Udviklingscenter, SUS SIND s Pårørenderådgivning Spørg Patricia For børn med forældre, der har en psykisk lidelse Sundhed Oversigt over tilbud i amt og kommune til børn og familier med psykiske lidelser Transmogriffen Ung til ung rådgivning og cafe for unge mellem år Telefon TUBA Rådgivning og terapi til unge mellem år, som er vokset op i en familie med alkoholmisbrug Ung på linie /chat og telefon Telefon: Unge sort i sind Undervisningsmateriale Unge og sorg rådgivningscenter for unge mellem 16 og 28 år Telefon Ventilen mødested for ensomme unge Telefon Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Har som emneområde psykisk sygdom hos indvandrere og flygtninge

191 Om specielle emner ADHD ADHD-foreningen Angst Litteratur Angst Angstforeningen Angstlinien Telefon Autisme og Aspergers Landsforeningen for Autisme Videnscenter for Autisme Depression Depnet Viden om depression, hjælp til deprimerede og til pårørende. Udarbejdet af Lundbeck Institute Depressionsforeningen DepressionsForum Udviklet af PsykiatriFonden i forbindelse med Landsindsatsen Mod Depression Fakta om depression, praktiske råd, litteratur m.m. Fødselsdepression Foreningen Forældre og Fødsel

192 OCD OCD foreningen Støtteforening for OCD-ramte og pårørende. Information samt landsdækkende liste over kontaktpersoner. Litteratur Selvmord Center for Selvmordsforskning, Socialministeriet Information, statistik m.m. Landsforeningen for efterladte Etablerer kontakt mellem efterladte efter selvmord. Livslinien Telefonrådgivning for mennesker, der er i krise, har selvmordstanker samt for pårørende. Sundhedsstyrelsens referencegruppe til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Forskning, statistik samt kurser Spiseforstyrrelser Alt om spiseforstyrrelser Pårørendeforening. Rådgivning, jura, støttegrupper, debat for medlemmer. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser (LMS) Information, rådgivning, støtte-kontaktpersoner, støttegrupper for spiseforstyrrede og pårørende. Psykisksult Hjemmeside om spiseforstyrrelser

193 Litteratur 173

194 Bilag 174

195 Bilag Bilag 175

196 Bilag 1 Samtykkeerklæring Bilag Samtykkeerklæring Hermed min tilladelse til at min søn/datter må deltage børnegruppe. Gruppen ledes af NN X-købing Kommune og NN, SIND s Pårørenderådgivning.. Barnets navn Dato / Underskrift forælder med forældremyndighed 176

197 Bilag 2 Brev til forældre i forbindelse med gruppestart Århus d. x. x. xx Kære og forældre. Bilag Vi glæder os til at se i dig i børnegruppen I gruppen kommer du til at møde andre børn i alderen x X år. Gruppemøderne vil finde sted: Ved afbud Hvis dit barn bliver forhindret i at deltage i et af gruppens møder, beder vi om, at I ringer til NN tlf. xx xx xx xx. Hvis der er forhold undervejs, I gerne vil drøfte med os, er I velkomne til at kontakte os på ovenstående telefonnummer. Vi vil imødekomme henvendelsen i respekt overfor det hensyn, som vi skylder barnet og gruppen. Venlig hilsen NN og NN 177

198 Bilag 3 Mødeplan for børnegruppe Bilag Onsdag d. kl. Velkommen Vi skal lære hinanden lidt at kende Rammer for gruppen Hygge Onsdag d. kl. Er der nogen, der har tænkt på noget siden sidst? Hvad er psykisk sygdom og hvordan er din pårørende syg? Hygge Onsdag d. kl. Er der nogen, der har tænkt på noget siden sidst? Vi tager et tema op. Hygge Onsdag d. kl. Er der nogen, der har tænkt på noget siden sidst? En ung pårørende kommer og fortæller om, hvordan det var for hende at vokse op som pårørende. Spørgsmål og snak Hygge Onsdag d. kl. Er der nogen, der har tænkt på noget siden sidst? Vi tager et tema op. Hygge Onsdag d. kl. Er der nogen, der har tænkt på noget siden sidst? Vi tager et tema op. Hygge Onsdag d. kl. Er der nogen, der har tænkt på noget siden sidst? Vi tager et tema op. Hygge. Onsdag d. kl. Er der nogen, der har tænkt på noget siden sidst? Vi tager et tema op. Hygge. Onsdag d. kl. Er der nogen, der har tænkt på noget siden sidst? Vi skal snart sige farvel til hinanden og gruppen. Hygge Onsdag d. kl. Er der nogen, der har tænkt på noget siden sidst? Hvordan har det været at være i gruppen? Forberede afslutningssamtaler. Afslutning 178 Vi laver måske ændringer!!!!

199 Bilag 4 Brev til forældre i forbindelse med afsluttende samtale Århus d. x. x. xx Bilag Kære forældre I forbindelse med afslutning af børnegruppen vil vi gerne komme hjem til jer, for at fortælle jer lidt om, hvad vi har beskæftiget os med i gruppen. Vi vil gerne komme hjem til jer dag d. kl. ca. Vi vil tilstræbe at være præcise, men der kan opstå noget uforudset, som gør at tidspunktet kan variere med ca. 15 min. Hvis tidspunktet ikke passer jer, er I velkomne til at kontakte NN tlf. xx xx xx xx. Venlig hilsen NN og NN 179

200 Bilag 5 Ansigter Bilag Hvordan har du det i dag? 180

201 Bilag 6 Afspænding 1 Sæt dig godt tilrette på stolen. Helst sådan at dine fødder kan nå gulvet. Træk vejret ind igennem næsen. Ånd ud gennem munden. Pres højre fod let ned i gulvet. Pres venstre fod let ned i gulvet. Bilag Spænd let i ballerne. Slap af. Spænd let i underlivet. Slap af Spænd let i maven. Slap af. Træk skuldrene op til ørerne. Slap af Spænd let i hele kroppen. Slap af. Lad hovedet falde til den ene side. Og til den anden side. Gentages et par gange. Sid lidt og læg mærke til, hvordan du har det lige nu. Slut med at strække armene op over hovedet og stræk dig godt igennem. 181

202 Bilag 7 Afspænding 2, til øvelsen: Følelserne bor i kroppen Bilag Sæt dig godt tilrette på stolen. Helst sådan at dine fødder kan nå gulvet. Træk vejret ind igennem næsen. Ånd ud gennem munden. Pres højre fod let ned i gulvet. Pres venstre fod let ned i gulvet. Spænd let i ballerne. Slap af. Spænd let i underlivet. Slap af Spænd let i maven. Slap af. Træk skuldrene op til ørerne. Slap af Spænd let i hele kroppen. Slap af. Lad hovedet falde til den ene side. Og til den anden side. Gentages et par gange. Man kan mærke forskellige følelser, du kan for eksempel være vred, være ked af det, være bange eller være glad. Hvad mærker du mest lige nu? Hvor i kroppen kan du mærke det? Sid lidt og læg mærke til, hvordan du har det lige nu. Slut med at strække armene op over hovedet og stræk dig godt igennem. 182

203 Bilag 8 Fantasirejse Tre heste Sæt dig godt til rette med fødderne i gulvet, træk vejret dybt og roligt. Forestil dig at du befinder dig på en dejlig grøn eng Brug alle dine sanser til at fornemme dette sted.. Mærk græsset under dine fødder, blomsternes duft, måske hører du fuglesang og insekter, der summer Læg mærke til, hvordan solen varmer dig.. Bilag Sæt et mål, for i dag eller for næste uge eller for dit liv noget du gerne vil lære, noget du gerne vil gøre eller noget andet, som er vigtigt for dig.. Lidt væk fra dig ser du en lille stald.. Der er tre heste derinde Det er dine heste Gå derind og hent din første hest. Det er din fysiske hest, det vil sige den hest, der viser hvordan du ser ud og hvordan du har det lige nu.. Se den for dig Træk den ud af stalden Se på dens alder, størrelse, farve, ser den syg eller sund ud?... Bind den udenfor stalden. Gå ind i stalden igen og hent din følelsesmæssige hest. Den viser hvordan du følelsesmæssigt har det lige nu, hvilke følelser, der er vigtige i dit liv lige nu.. Træk den ud og se på dens størrelse, farve, sindstilstand. Bind den udenfor stalden. Gå ind i stalden igen og hent din tankemæssige hest. Den viser hvordan du tænker og tror lige nu. Den viser fornuften og alle tankerne Se på den. Hvordan ser den ud? Træk den ud af stalden Nu har du dine tre heste stående og langt ude på marken ser du dit mål.. For at komme dertil vælger du et køretøj hvilket?... Du spænder dine heste for køretøjet.. Er det svært eller let?... Kan de gå sammen?...vil de gå sammen?... Prøv at nå frem til målet ude på engen Styr dine heste så de går der hen, hvor du vil til dit mål. Nu er du ved vejs ende ved målet Nyd det lidt Træk vejret lidt dybere. Læg mærke til at du sidder i rummet med de andre i gruppen.. Åbn dine øjne, når du er klar til det.. Stræk dig godt igennem Efter idé fra Lisette Villadsen. 183

204 Bilag 9 Fantasirejse Omsorgen for dig selv Sid eller lig så afslappet som muligt... Bilag Sørg for at du sidder/ ligger rigtig godt.. hvis ikke kan du ændre din stilling så det føles behageligt... Læg mærke til dit åndedræt...du skal ikke ændre på det, blot giv det opmærksomhed... Læg mærke til din indånding og din udånding...hvordan det let og ubesværet passerer igennem dig. Hvis du kommer til at tænke på andre ting, er det i orden, du skal ikke gøre noget for at standse tankerne bare lad dem glide forbi som skyer på himlen... Vend så tilbage til åndedrættet. Læg mærke til rytmen...vær opmærksom uden at gribe ind i rytmen...kommer du til at tænke på andre ting, så lad tankerne flyde og vend så simpelthen tilbage til åndedrættet... Mærk hvordan din krop er helt afslappet...hvordan føles din krop lige nu... Hvis du skulle give følelsen en farve, hvilken farve har den... Hvordan har du det lige nu... Find et ord, der dækker hvordan du har. det... Mærk din ryg mod underlaget du ligger på...mærk hele kroppens bagside...flyt derefter opmærksomheden til dine fødder...mærk at de bliver tunge og afslappede... flyt opmærksomheden op til underbenene og.. mærk at også de bliver tunge og afslappede...videre op til knæene... afslappelsen forsætter op i lårene...videre op i din underkrop...op i maven... videre op i brystkassen... du mærker hvordan den hæver og sænker sig...dine hænder og arme er tunge og afslappede... skuldrene... din hals og dit hoved er tungt og afslappet... Forestil dig at du går langs en strand...måske er det en strand, du har været på før...det er en varm sommerdag...solen skinner... du har let sommertøj på...vinden rører ved din kind...den føles let og behagelig mod huden...små hvide skyer bevæger sig stille hen over himlen...du er alene på stranden...bølgerne skyller op på strandkanten og trækker sig tilbage igen... du går videre... du kan høre fugle i det fjerne... solen varmer dit ansigt...du bliver ved med at gå... Mens du går, ser du en grøn bakke længere fremme...du kommer nærmere og kan se et stort træ på toppen af bakken...du får lyst til at gå op ad bakken til træet...du går op ad bakken...du er kommet helt op, og ser at der står et lille barn under træet...du bliver nysgerrig og går hen mod det lille barn...du kommer tættere på og opdager at barnet græder...du går helt hen til barnet for at hjælpe og opdager at det lille barn er dig selv... Du tager barnet i hånden og siger kom...du løfter barnet op...barnet bliver roligt og lægger armen om din hals...så siger du til barnet... Jeg lover, at jeg aldrig mere vil svigte dig, jeg vil altid blive hos dig og passe på dig... Lig stille et øjeblik.du er nu tilbage fra den lille rejse... Vend langsomt opmærksomheden tilbage til rummet du er i... og når du er klar til det...åbn dine øjne Efter idé fra Hayat liv til flygtningebørn 184

205 Bilag 10 Fantasirejse Hjertemeditation Sid eller lig så afslappet som muligt... Sørg for at du sidder/ ligger rigtig godt.. hvis ikke - kan du ændre din stilling så det føles behageligt... Læg mærke til din vejrtrækning... Bilag Prøv om du kan mærke, at dit hjerte slår inde i din brystkasse. Mærk at du er tryg, beskyttet og elsket... Se dig selv gå på en sti.. Læg mærke til, hvordan det føles for dine fødder Dine fødder føles lettere og hjælper dig hen mod dit bestemmelsessted... Vejen ændrer sig lidt hele tiden... føl varmen, der strømmer op gennem dine fødder og varmer dig... Alt er badet i gyldent lys. Se fremad. Du lægger mærke til at vejen fører hen til et stort smukt slot... Du går mod slottet. Du er nu ved indgangen til det smukke slot. Mærk hvordan døren åbner sig ind til en stor hal... Dit hjerte ligger på en sokkel. Hvordan ser det ud? Er det indkapslet i en isblok? Eller omsluttet af lænker? Eller bløder det, fordi det har været for åben overfor andre?... Vær opmærksom på hjertets tilstand... Døm ikke det du ser. - du er her kun for at helbrede det... Du har de hjælpemidler, du har brug for. Tag en hakke og fjern isen, eller pust varm luft på isen, så den smelter... Luk kæderne op med en gylden nøgle fra din lomme... Vær opmærksom på dit hjerte, mens det gør sig fri... Placér dine hænder kærligt på eventuelle ar og se at arrene forsvinder... Giv dit hjerte det, der er brug for. Mærk hvordan dit hjerte reagerer positivt på denne opmærksomhed... Hold øje med det, der sker for dit indre øje, og det der sker med din krop... Nyd denne stund... Vend langsomt opmærksomheden tilbage til rummet du er i... og når du er klar til det...åbn dine øjne. 185

206 Bilag 11 Sådan kan du huske dine drømme Sådan kan du træne dig i at huske dine drømme Bilag Inden du lægger dig til at sove: Sig til dig selv og beslut dig for: i morgen vil jeg huske den sidste drøm, jeg drømmer i nat. Når du vågner: Se drømmen for dig uden at åbne dine øjne Genfortæl drømmen for dig selv med lukkede øjne Åbn øjnene og skriv straks drømmen ned. 186

207 187

208 Idé kata log Info om SIND's Pårørenderådgivning Region Midtjylland SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland, er en selvstændig aktivitet i samarbejde med Landsforeningen SIND Århus Kredsforening. SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland har til formål at yde rådgivning, vejledning og støtte til pårørende til sindslidende. SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland tilbyder: Telefonrådgivning Individuelle eller parsamtaler med professionel hjælp Lukkede grupper, åbne grupper, og børne/ungegrupper med professionel hjælp Kortere, individuelle gruppeforløb, med professionel hjælp, for børn, unge og voksne Selvhjælpsgrupper Undervisning for pårørende til personer med en psykisk sygdom Åben rådgivning For yderligere oplysninger se Vi kan kontaktes på tlf / Svarer vi ikke, kan du indtale en besked på vores telefonsvarer. Alle henvendelser er gratis og du kan være anonym. Vi har ligeledes tavshedspligt. SIND's Pårørenderådgivning Region Midtjylland