3. REVIDEREDE UDGAVE. Center for Teknologistøttet Uddannelse. Hvad må jeg? ophavsret i teknologistøttet uddannelse. ved advokat Hanne Bender

Transkript

1 3. REVIDEREDE UDGAVE Center for Teknologistøttet Uddannelse Hvad må jeg? ophavsret i teknologistøttet uddannelse ved advokat Hanne Bender

2 Hvad må jeg? Ophavsret i teknologistøttet uddannelse 3. reviderede udgave Forfatter: advokat Hanne Bender Redaktion: CTU Layout: Manometer Grafisk Design Foto: Manometer Grafisk Design, hvis ikke andet er anført Tryk: Olesen Offset ISBN: udgave, 1. oplag Bogen kan købes hos: SI - Statens Publikationer Bestilling kan enten ske via eller Tlf

3 Hvad må jeg? ophavsret i teknologistøttet uddannelse 3. reviderede udgave ved advokat Hanne Bender Center for Teknologistøttet Uddannelse

4 Indhold Kapitel 1 Hvorfor er ophavsretten relevant? Ordforklaring Kapitel 2 Hvad er omfattet af ophavsretten? Kapitel 3 Hvornår er materialet beskyttet? Kapitel 4 Hvad indebærer ophavsretten? Kapitel 5 Ophavsret på Internettet Kapitel 6 Hvem har ophavsretten? Kapitel 7 Hvor længe varer ophavsretten? Kapitel 8 Overdragelse af ophavsret og ophavsret i ansættelsesforhold Kapitel 9 Retten til privatkopiering Kapitel 10 Kopier til syns- og hørehandicappede Kapitel 11 Citatretten Kapitel 12 Skolernes særlige rettigheder Kapitel 13 Hvordan clearer eller undersøger man rettigheder? Kapitel 14 Erstatning og straf Kapitel 15 Praktiske råd Kapitel 16 Vigtige kontaktadresser Kapitel 17 Tjekliste til udarbejdelse af en kontrakt Kapitel 18 Copy-Dan-aftalen Hvem har aftaler med Copy-Dan? Litteraturhenvisninger Nyttige links Bekendtgørelse af lov om ophavsret

5 Alt hvad der er værd at vide om ophavsret Ophavsret er mere end nogensinde et minefyldt farvand at navigere rundt i for alle i den danske uddannelsesverden. Med Internettet er der for eksempel åbnet op for en verden hvor man kun er ét klik fra at begå en strafbar handling. Samtidig står vi midt i et samfund hvor den teknologiske udvikling løber derudad med stormskridt. Det betyder nye og uanede muligheder for at bruge andres materiale, men også at noget der før var tilladt, i mellemtiden kan være blevet meget forbudt. Dermed kræver det først og fremmest viden at begå sig i det digitale univers og det gælder hvad enten man downloader musikfiler, fotokopierer en af sine kollegers lærebogsmateriale eller ønsker at lægge et fotografi af eleverne på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Vi har derfor valgt at udgive en tredje og revideret udgave af Hvad må jeg, fordi efterspørgslen efter de foregående udgaver har vist, at vi rammer et stort behov. Samtidig har vi udvidet den nye udgave med flere cases og inkluderet de seneste opdateringer af loven om ophavsret der blev revideret i For at tilbyde en yderligere service har vi desuden lavet en interaktiv udgave af bogen på vores hjemmeside, hvor vi løbende samler alle relevante informationer på området fra nye love til kendelser fra domstole og sidst men ikke mindst relevante links til andre hjemmesider om ophavsret. Vi har også valgt at åbne vores spørgetjeneste igen, hvor du kan stille konkrete spørgsmål til forfatteren af denne bog, advokat Hanne Bender. Fra CTU s side håber vi derfor, at bogen bliver et godt redskab der både skaber tryghed og giver overblik over alt hvad der er værd at vide om ophavsret. Allan J. Christensen konst. centerchef

6 6

7 7 Kapitel 1 Hvorfor er ophavsretten relevant? Sådan bruger du denne bog Bogen "Hvad må jeg?" er tænkt som en opslagsbog, hvor du får svar på konkrete spørgsmål om ophavsret. Bogen indeholder en lettilgængelig oversigt over hvad du skal passe på så du undgår at overtræde loven. Bogens opbygning I kapitel 2 til 14 bliver ophavsrettens forskellige problemer beskrevet. Disse kapitler starter med en indledning der beskriver reglerne og teorien bag en bestemt problemstilling. Derefter kommer der en gennemgang af konkrete spørgsmål der kan belyse teorien i praksis ved hjælp af cases. Fra kapitel 15 til 21 er der en række praktiske værktøjer der både indeholde praktiske råd, en tjekliste til udarbejdelse af kontrakter, henvisninger til vigtige kontaktadresser, nyttige links og litteraturhenvisninger. Sidst i bogen har vi trykt den gældende ophavsretslov så det er muligt at læse lovens bestemmelser. Teori Ophavsretten er en eneret, og det betyder at det materiale der er underlagt ophavsretlig beskyttelse, ikke må anvendes uden tilladelse fra ophavsmanden. En stor del af det materiale der anvendes i undervisningssammenhæng, er underlagt ophavsrettens regler. Derfor er ophavsretten relevant for både skoler, lærere, elever og biblioteker. At ophavsretten er en eneret, betyder at det kun er ophavsmanden der kan bestemme om materialet skal kopieres og gøres tilgængeligt for offentligheden. Ophavsmandens eneret betyder bl.a. at man som udgangspunkt skal have tilladelse til at fotokopiere materiale. Det gælder også hvis man f.eks. gør materiale tilgængeligt via en database, lægger materiale ud på Internettet eller bruger dét der allerede er lagt ud på Internettet. Det samme gælder hvis man viser materiale på en overhead eller bare spiller musik for sine elever. Ophavsretligt beskyttet materiale må også kun i begrænset omfang udlånes eller udlejes til andre uden samtykke. Der er i ophavsretsloven en særlig ret til at fotokopiere og anvende materiale i undervisningssammenhæng. Men det kræves at der er indgået en særlig aftale med Copy-Dan, som er den forvaltningsorganisation der tager sig af uddannelsesinstitutionernes fotokopieringsret. Hvis man ser bort fra denne særlige ret til fotokopiering, er uddannelsesinstitutioner underlagt de samme restriktive regler der gælder for alle andre, med hensyn til at udnytte materiale der er beskyttet af ophavsretten. Ophavsretten har derfor en helt central betydning såvel for uddannelsesinstitutionen som for den enkelte lærer og for eleverne.

8 8 Facts om ophavsret Ophavsretten er en eneret. Ophavsretten betyder at man skal have tilladelse til at anvende materialet. Ophavmanden er den fysiske person der har lavet materialet. Der kan godt være flere ophavsmænd. Ophavsretten kan overdrages til andre. I et ansættelsesforhold kan ophavsretten være overgået til arbejdsgiveren ved en stiltiende aftale. Arbejdsgiveren har altid ret til edb-programmer der er lavet af en ansat. Ophavsretten gælder, uanset i hvilken form materialet befinder sig. Der er ingen formaliteter knyttet til en ophavsretserhvervelse. Det er ikke muligt at registrere ophavsretten. Ophavsretten varer i 70 år efter ophavsmandens dødsår. Man må citere i begrænset omfang uden tilladelse. Man må kopiere til eget brug. Digitalt materiale må aldrig kopieres til digital form. Materiale der hentes på Internettet, kan være ophavsretligt beskyttet. Krænker man ophavsretten, risikerer man erstatningsansvar. Krænkelse af ophavsretten kan straffes med bøde eller hæfte. To copy or not to copy 70 år Eadweard Muybridge, The horse in Motion, 1878

9 9 Ordforklaring Analogt materiale er alle materialer der kan skrives, trykkes og printes, f.eks. på almindeligt papir. Det kan også være kassettebånd, spolebånd, videobånd, vinylplader og andre traditionelle medier som et værk kan kopieres eller fæstnes på. Det der kendetegner de fleste analoge materialer og medier, er at der sker et kvalitetstab et generationstab når et originalt værk kopieres over på dette materiale eller på dette medie. Digitalt materiale er alle former for moderne teknologi der indeholder elektroniske data. Det kan f.eks. være harddisken på en computer, en server, cd-rom, minidisk, digitale bånd og lignende medier hvor elektroniske data kan lagres i kortere eller længere tid. Det der kendetegner digitale medier, er at der ikke sker et generationstab når der bliver kopieret noget over på dem. Derfor er det ikke muligt at se forskel på originalen og kopien, og de digitale kopier adskiller sig ikke kvalitetsmæssigt fra det originale eksemplar. Eksemplarfremstilling Ved eksemplarfremstilling er der tale om en gengivelse af et originalt værk, enten som en tro kopi eller som en efterligning der tilnærmelsesvis ligner. Copy-Dan, KODA, NCB og Gramex Disse organisationer forvalter forskellige typer rettigheder på vegne af de enkelte rettighedshavere. Det er deres opgave at give tilladelse til at bruge beskyttede værker og til at kræve betaling for de forskellige måder at bruge værket på. Ifølge ophavsretsloven har disse organisationer altså ret til at operere på vegne af rettighedshaverne. Ophavsret Ophavsretten er en eneret der giver ophavsmanden ret til at gøre sit værk tilgængeligt for andre og til at fremstille eksemplarer af værket. I ophavsretsloven står der mere om hvordan denne ret er beskyttet, og i hvilket omfang andre kan benytte de beskyttede værker. Værkshøjde For at få ophavsret til et værk kræves det at værket er udtryk for en selvstændig skabende intellektuel indsats fra ophavsmandens side, og at det dermed strækker sig ud over det helt banale. Det kaldes et krav om værkshøjde. For at et litterært eller kunstnerisk værk har det man kalder værkshøjde, skal det være udtryk for en individuel skabende indsats. Det betyder at den person der har lavet værket, har truffet nogle valg ved produktionen og derved lagt noget individuelt og skabende i det frembragte. Hvorvidt noget har værkshøjde, vurderes af en dommer hvis der anlægges en sag om spørgsmålet.

10 10 Kapitel 2 Hvad er omfattet af ophavsretten? 2.1 Teori Litterære og kunstneriske værker I ophavsretslovens 1 er angivet hvilke værker der er omfattet af ophavsretten. Loven definerer dem som litterære eller kunstneriske værker, og ifølge lovens 1, stk. 3, er edb-programmer sidestillede med litterære værker. De litterære værker Litterære værker er typisk bøger, artikler, kortere tekststykker, en titel eller en bog der udelukkende består af billeder. I en sag fra Højesteret om en billedbog der kun bestod af billeder af sommerfugle, blev det fastslået at det både var et litterært værk og et kunstværk. Typiske eksempler på litterære værker: Bøger/romaner og faglitteratur billedbøger noveller digte artikler radioprogrammer spil (spillereglerne)/brugsanvisninger. De kunstneriske værker er f.eks. musikværker, filmværker og billedkunst. Men brugskunst og reklamer kan også være kunstneriske værker. Typiske eksempler på kunstneriske værker er musikværker, sceneværker, filmværker, fotografier og enkeltbilleder, billedkunst, brugskunst, reklamer, varemærker, bygningskunst, vægmalerier, legetøj, smykker, figurer fra spil, tegnefilm mv. Databaser Efter ophavsretslovens 71 eksisterer der en særlig beskyttelse af databaser. Denne beskyttelse gælder kun databaser der udgør en sammenstilling af et større antal oplysninger, eller databaser som er resultat af en væsentlig arbejdsmæssig eller økonomisk investering. Den person der producerer en database, får eneret til at fremstille eksemplarer af basen og til at gøre den tilgængelig for offentligheden. Beskyttelsestiden er 15 år efter udgangen af det år hvor arbejdet er fremstillet eller offentliggjort. Fotografier Fotografier kan være ophavsretligt beskyttet og er derudover også undergivet en særlig beskyttelse efter ophavsretslovens 70. Hvis et fotografi gengiver et værk, er der tale om to værker i et, dels fotografiet og dels det værk der gengives. Man skal i disse tilfælde have tilladelse til at bruge værkerne fra begge ophavsmænd. Beskyttelsen vedrører det udtrykte Det er kun værket som det kommer til udtryk, der er beskyttet. Ideer og baggrundsviden kan aldrig være beskyttet af ophavsret. Hermed adskiller ophavsret sig fra patentretten.

11 11 Hvad er omfattet af ophavsretten? Hvis to personer uafhængigt af hinanden kommer til at lave det samme ophavsretligt beskyttede værk, er der ikke tale om en krænkelse, men i stedet vil de begge have ophavsret til hvert sit værk. Der findes eksempler hvor det er lykkedes at bevise at to personer ikke har kendt til hinandens værk da værkerne blev produceret. I disse sager har begge haft ret til værket. Holdt! Ophavsret er et minefyldt farvand at navigere rundt i. Værkshøjdekravet For at noget er ophavsretligt beskyttet, er det en betingelse at det pågældende litterære eller kunstneriske værk har det man kalder værkshøjde. Værkshøjde betyder at værket skal være udtryk for en individuel skabende indsats. Det betyder at den person der har lavet værket, har truffet nogle valg ved produktionen og derved lagt noget individuelt og skabende i det frembragte. Hvorvidt noget har værkshøjde, vurderes af en dommer hvis der anlægges en sag om spørgsmålet. Kvalitet og kvantitet I ophavsretten gælder der ikke noget krav om kvalitet. Ved tekster vil der indirekte være et krav om en vis kvantitet. Et bogstav eller et ord kan derfor ikke være beskyttet, men der skal ikke mange ord til for at der kan være tale om et værk. Her kan titlen "Hvem ringer klokkerne for?" f.eks. nævnes fordi Højesteret afgjorde at den var ophavsretligt beskyttet. Det meste af det materiale der anvendes i undervisningssammenhæng, vil være ophavsretligt beskyttet. Da man ikke kan få nogen vished for om materialet er beskyttet eller ej, før der opstår en retssag, må det anbefales at man altid går ud fra at materialet er beskyttet, og at man derfor handler derefter.

12 Cases Hvis man har lavet nogle grafiske illustrationer til en tekst og designet et nyt udseende af de tolv stjernetegn Vædder, Tyr, Tvilling, Krebs mv. har man så ophavsret til disse symboler, og hvordan skal man i givet fald forholde sig? Dækker ophavsret illustrationer, og hvordan forholder man sig? Svar: Grafik og illustrationer, herunder også stjernetegn, kan udgøre et ophavsretligt værk. Det skal dog være udtryk for en intellektuel skabende indsats, dvs. være rimeligt selvstændigt. Stjernetegn er i vid udstrækning bundet fordi temaet er givet på forhånd. Det udelukker dog ikke at man kan gøre dem specielle og på den måde få ophavsret. Man skal ikke gøre noget for at få denne ophavsret. Ophavsretten skal ikke registreres. Enten har man den, eller også har man den ikke. Men en konkret vished om hvorvidt stjernetegnene lever op til ophavsretslovens krav om originalitet, vil man først få i det øjeblik der opstår en retssag om spørgsmålet. Hvis der er ophavsret, har man også eneret til at bruge materialet. Det betyder at man kan forbyde andre at efterligne det eller kopiere det, og hvis ophavsretten krænkes, vil man også have mulighed for at kræve erstatning Må man bruge et fotografi af Mona Lisa i en brochure som skal udgives? Er det tilladt at anvende malerier i fotografisk eller anden gengivelse? Svar: Fotografering af et værk som f.eks. et maleri er en ophavsretlig udnyttelse af værket der kræver ophavsmandens samtykke så længe maleriet er beskyttet. Det afgørende for om billeder må gengives, er om beskyttelsestiden er udløbet. Dvs. at det er mere end 70 år siden ophavsmanden døde. Det er tilfældet for maleriet af Mona Lisa, og derfor må billedet godt gengives. Når et maleri gengives, vil det ofte ske ved fotografering. Hvis det ikke er et fotografi man selv har taget, skal man være opmærksom på at fotografiet i sig selv er beskyttet. Da fotografier alle er af nyere dato, vil beskyttelsestiden sandsynligvis ikke være udløbet, og derfor må et fotografi af Mona Lisa næppe bruges uden tilladelse fra fotografen. Man opnår ophavsret til et værk, hvis dette værk er udtryk for en individuel skabende indsats. Ophavsretten opstår når værket skabes, og det er ikke nødvendigt med en formel registrering.

13 13 Hvad er omfattet af ophavsretten? Der kan købes kopieringsudstyr som gør det muligt at kopiere meget ophavsretligt beskyttet materiale, f.eks. cd-brændere. Er det ulovligt at besidde sådan noget udstyr? Gælder ophavsretsloven kopieringsudstyr? Svar: Det er ikke ulovligt at besidde kopieringsudstyr. Den type udstyr kan også anvendes i lovlig sammenhæng, da man f.eks. godt må lave eksemplarfremstilling af materiale man selv har lavet. Man skal dog være opmærksom på at det iht. ophavsretslovens 78 er ulovligt i kommercielt øjemed at besidde udstyr som udelukkende er beregnet til at fjerne eller snyde indretninger der beskytter et edb-program. Det er ikke ulovligt at besidde digitalt kopieringsudstyr, medmindre det er i kommercielt øjemed og alene har til formål at omgå koder eller lignende kopispærringer, der skal beskytte edb-programmer eller andet digitalt materiale mod ulovlig kopiering.

14 Må en skole bruge en optagelse af en lærer i en undervisningssituation til sit udbud af fjernundervisning og frit sende undervisningen til andre uddannelsesinstitutioner? Er læreres undervisning omfattet af ophavsretten? Svar: En lærers undervisning vil ofte have karakter af en fremførelse af et ophavsretligt beskyttet værk. Den slags situationer kan være ophavsretligt beskyttet, og når det er tilfældet, må man alene af den grund ikke fotografere en lærer uden hans eller hendes samtykke. Men der er også andre grunde. Ifølge dansk ret har en person ret til sit eget billede, især i kommercielle sammenhænge. Det betyder at man skal sørge for at få tilladelse inden man optager dem. Det er derfor udgangspunktet at læreren skal give tilladelse til at blive optaget, samtidig med at han eller hun også giver tilladelse til at uddannelsesinstitutionen videregiver optagelserne. Der kan i ansættelsesaftalen være givet en tilladelse på forhånd, eller tilladelsen kan i særlige situationer være en underforstået forudsætning i ansættelsesforholdet på den pågældende institution. Må man bruge tekster, billeder, reklamer, tegneserier eller andet stof fra aviser eller tidsskrifter til at producere en undervisningsvideo med? Er avis- og tidsskriftartikler ophavsretslig beskyttet? Svar: Som udgangspunkt er svaret nej fordi materialet er ophavsretligt beskyttet. Det betyder at man ikke må kopiere materialet eller anvende det til f.eks. en tv-udsendelse, medmindre der er givet tilladelse fra rettighedshaveren, eller der er en særlig tilladelse i ophavsretsloven. Hvis materialet skal anvendes til undervisningsbrug, er der dog en særlig undtagelse i ophavsretslovens 13, idet der ved en særlig aftalelicensordning er givet lov til at fremstille eksemplarer af udgivne værker. Uddannelsesinstitutionens ret til at anvende materialet forudsætter dog at den pågældende institution har indgået en aftale med Copy-Dan. Hvis uddannelsesinstitutionen ikke har en aftale med Copy-Dan, må man henvende sig til de virksomheder der har udgivet materialet, eller til ophavsmanden for at få tilladelse til at bruge materialet. Der skal som udgangspunkt gives tilladelse fra lærerens side til at lade sig optage og samtidig til at uddannelsesinstitutionen videregiver optagelserne. Materiale fra aviser og tidsskrifter er ophavsretligt beskyttet. Tekster, billeder, reklamer, tegneserier og andet stof fra aviser, ugeblade, tidsskrifter mv. må derfor kun anvendes efter aftale med Copy-Dan eller den enkelte ophavsmand.

15 15 Hvad er omfattet af ophavsretten? Må man f.eks. bruge brugsanvisninger, arkitekttegninger, strikkeopskrifter eller oversigtskort i sit undervisningsmateriale? Er brugsanvisninger, strikkeopskrifter, arkitekttegninger osv. beskyttet af ophavsretsloven? Svar: Det pågældende materiale kan godt være ophavsretligt beskyttet hvis det har værkshøjde. Arkitekttegninger vil f.eks. næsten altid være beskyttet af ophavsretsloven og må derfor ikke gengives. Det betyder f.eks. også at man ikke må opføre et hus efter en arkitekttegning da det også er en eksemplarfremstilling. De kort der nævnes, kan også være beskyttet efter ophavsretslovens 1, stk. 2. Her står der at kort og tegninger er beskyttede som litterære værker. Der kan dog være tale om så stiliserede tegninger at de ikke har værkshøjde. Da beskyttelsen derfor afhænger af det konkrete materiale, råder vi til at man går ud fra at materialet er beskyttet, og at der skal indhentes tilladelse til at bruge det. Brug af kort Kort & Matrikelstyrelsen har ophavsret til de fleste detaljekort der er lavet over Danmark. Du skal både have tilladelse og betale afgift hos Kort & Matrikelstyrelsen hver gang kortene bruges. Afgiften er afhængig af hvor detaljerede og bearbejdede kortene er. Kortene er venligst udlånt af Kort & Matrikelstyrelsen. Den ophavsretlige beskyttelse afhænger af de helt konkrete frembringelser, og derfor råder vi til at man går ud fra at materialet er beskyttet, og at der derfor skal indhentes tilladelse til at bruge det.

16 Teori Kapitel 3 Hvornår er materialet beskyttet? Værkshøjdekravet Ophavsretten er en beskyttelse der ikke er knyttet til nogen formaliteter. Det eneste der er afgørende for om man har ophavsret, er om det pågældende værk har værkshøjde. Det er vanskeligt at afgøre om et værk har tilstrækkelig værkshøjde. I sidste ende er det alene en domstol der kan afgøre det. Registrering og mærkning Man hverken kan eller skal registrere ophavsretten, og man skal heller ikke mærke værket. Det lille man ofte ser på bøger og artikler, har ikke nogen juridisk betydning. Mærkning af værket kan dog have en præventiv og oplysende effekt fordi man gør omverdenen opmærksom på at man selv mener at der er talt om et ophavsretligt værk Man hverken kan eller skal registrere ophavsretten, og man skal heller ikke mærke værket. Det lille man ofte ser på bøger og artikler mv., har ikke nogen juridisk betydning. Aftalemæssig sikring Den retlige beskyttelse kan suppleres med en aftalemæssig beskyttelse, f.eks. ved at man beder forhandlingsparterne underskrive fortrolighedserklæringer og konkurrencebegrænsende aftaler.

17 17 Hvornår er materialet beskyttet? 3.2 Cases Hvis man f.eks. har lavet et program der skal bruges til dansklæreres stileretning, hvordan sikrer man så bedst og billigst sin ophavsret? Hvordan sikres ophavsretten? Svar: Ophavsretten er en eneret der forudsætter at værket har værkshøjde. I modsætning til f.eks. patenter er det ikke muligt at registrere ophavsret, og man har ikke pligt til at mærke værket. Man har derimod mulighed for at sikre sig mod misbrug af sin ophavsret i forhold til dem man sælger programmet til eller på anden måde overlader det til. Vi anbefaler dog at der laves en god licensaftale der bl.a. beskriver køberens rettigheder over programmet, og i mange situationer råder vi også til at regulere ansvarsforholdet mellem parterne. Ophavsretten til et værk opstår når værket er frembragt. Man skal ikke ansøge særskilt om beskyttelse Man har ikke ophavsret til ideer, tanker m.m. Er disse ideer og tanker imidlertid udtrykt i en eller anden form, kan der være ophavsret. I forbindelse med et projekt skal vi bruge noget baggrundsinformation og noget teoretisk input. Men den underviser der skal levere dette input, kræver at der skal underskrives en erklæring som sikrer at han eller hun har de ophavsmæssige rettigheder til sit materiale. Er det nødvendigt, og hvad betyder det ved et senere salg? Hvornår indtræder beskyttelsen? Svar: Her er det helt afgørende om det pågældende materiale har værkshøjde og er fikseret dvs. nedfældet i en eller anden form. Man kan f.eks. ikke have ophavsret til sine tanker eller til en oparbejdet viden, men når de pågældende informationer er udtrykt i en eller anden form, kan disse informationer være ophavsretligt beskyttede hvis informationerne har værkshøjde. Det betyder altså at man ikke bliver frataget muligheden for at få ophavsret til sit projekt selvom man får hjælp udefra. Hvis man har fået oplysninger fra en samarbejdspartner der samtidig er "udtrykt" i f.eks. et hæfte eller en bog, kan man ved at gengive essensen af disse oplysninger komme til at udnytte det pågældende værk. Hvis der ikke er tale om direkte kopiering, afhænger det især af om de elementer der udtrykker det individuelt skabende dvs. værkshøjde er kopieret. Hvis man bruger samarbejdspartnerens ophavsretligt beskyttede materiale, skal man have tilladelse. Denne tilladelse er ikke lig med at man har fået tilladelse til at fremstille eksemplarer og sælge slutproduktet. Her råder vi til at der laves en detaljeret aftale som regulerer udnyttelsesretten. Det er ikke nødvendigt med en kontrakt, men det kan have en opklarende og præventiv effekt at få tingene skrevet ned fordi det kan rydde uklarheder af vejen om hvorvidt samarbejdspartneren egentlig har givet ret til at anvende materialet.

18 18 Kapitel 4 Hvad indebærer ophavsretten? 4.1 Teori Ophavsmandens eneret Ophavsrettens indhold fremgår af ophavsretslovens 2. Ophavsmanden har herefter eneret til at fremstille eksemplarer og til at gøre værket tilgængeligt for offentligheden. Eksemplarfremstillingsretten Det at fremstille eksemplarer indebærer en eneret og dermed også et forbud for andre mod at kopiere, reproducere og mangfoldiggøre værket. Eksemplarfremstillingsretten forbyder også andre at kopiere værket i en ændret skikkelse, dvs. også i et andet medie eller i en anden kunstform. Der kan f.eks. være tale om eksemplarfremstilling hvis man tegner en skulptur eller fotograferer den. Tilgængeliggørelse for offentligheden Ophavsmandens eneret til at gøre værket tilgængeligt for offentligheden betyder at han eller hun er den eneste der kan vise værket offentligt, f.eks. i en tv-udsendelse eller som et teaterstykke. Bearbejdninger og oversættelser Ophavsmandens eneret forhindrer ikke at andre laver værker der kan arbejde sammen med det pågældende værk. Ophavsretten hindrer heller ikke at andre oversætter værket. Det kræver dog en tilladelse fra ophavsmanden hvis bearbejdningen eller oversættelsen kræver at man også udnytter det oprindelige værk. En oversætter af en bog har derfor ophavsret til oversættelsen, men kan ikke offentliggøre den uden tilladelse fra ophavsmanden til bogen. De ideelle rettigheder Ophavsmanden har ideelle rettigheder ifølge ophavsretslovens 3. Disse rettigheder indebærer både at ophavsmanden bliver navngivet, og at han eller hun er beskyttet mod at værket ændres eller offentliggøres på en måde der krænker vedkommende. Retten til at blive navngivet gælder kun i det omfang det er almindelig skik og brug. Det vil derfor være en individuel bedømmelse fra gang til gang. Det at man ikke må gøre værket tilgængeligt på en krænkende måde, kan have betydning f.eks. i forbindelse med manipulation af værket og bearbejdning til ny teknologi. Spørgsmålet blev taget op i en sag hvor Østre Landsret skulle tage stilling til om en tilpasning af Sydney Pollacks film "Three Days of the Condor" til widescreenformat var en krænkelse af Sydney Pollacks ideelle rettigheder. Østre Landsret fandt at det som udgangspunkt var tilfældet, men at Sydney Pollack havde afstået fra at gøre de ideelle rettigheder gældende i den konkrete sag. Begrænsninger Ophavsmandens eneret er begrænset på nogle punkter, og det betyder at man på trods af ophavsretten godt må foretage kopiering til privat brug af materiale der er lagret analogt, ligesom man også i begrænset omfang må citere

19 19 Hvad indebærer ophavsretten? 4.2 Cases Må man anvende tegninger der viser sider af en ting, eller tegninger af borde, stole eller køkkenting i lærebogsmateriale? Er en tegning af et værk en ophavsretlig gengivelse? Svar: Selve tegningen kan være ophavsretligt beskyttet, og i de tilfælde må den ikke gengives. Hvis det er læreren selv der tegner, er det et spørgsmål om hvorvidt den ting der tegnes er kopieret, og om det er i strid med ophavsretten. Brugskunst borde, stole, køkkenting osv. kan være ophavsretligt beskyttet, men beskyttelsen er snæver. Dvs. at der som regel skal være tale om en grov efterligning før det er en krænkelse. Der findes dog domme der viser at kopiering af brugskunst kan opfattes som en ophavsretlig krænkelse. Der bør derfor for en sikkerheds skyld indhentes tilladelse fra ophavsmanden Må man oversætte en udenlandsk Ret til oversættelser? tekst og frit bruge den ved f.eks. Svar: Efter ophavsretsloven har ophavsmanden dvs. forfatteren til at lægge oversættelsen ind på et artiklen eller bogen på originalsproget ophavsretten og dermed også digitalt medie? retten til at oversætte værket. Man må derfor ikke oversætte et værk og distribuere det uden at have ophavsmandens tilladelse. Hvis man får tilladelse til at oversætte et værk, har man derimod som oversætter ophavsretten til oversættelsen. I så fald må andre ikke bruge oversættelsen. Man må ikke oversætte og distribuere et værk uden at have ophavsmandens tilladelse til selve oversættelsen. Gengivelse af tegninger Den første tegning er tegnet af Tools Design som har designet termokanden for EVA Denmark A/S. Tools Design og EVA Denmark A/S har derfor givet tilladelse til at kunne gengive denne tegning. En tegning af brugskunst er en eksemplarfremstilling, og for at bruge den kræves der i princippet tilladelse fra ophavsmanden. Denne tegning er i princippet tegnet af efter samme termokande og der bør derfor også indhentes tilladelse til at eksemplarfremstille denne tegning.

20 Vi skal til at udgive undervisningsmateriale om edb-programmer og ønsker i den forbindelse at sætte skærmdumps fra programmer ind i materialet for at forklare programfunktionerne. Må vi gøre det uden tilladelse fra programleverandørerne? Er skærmdumps en eksemplarfremstilling? Svar: Når man gengiver et skærmbillede, foretager man en eksemplarfremstilling. I det omfang skærmbilledet er ophavsretligt beskyttet, enten som et selvstændigt kunstnerisk værk eller som en del af programkoden, kræver det en tilladelse fra ophavsmanden. Mange skærmbilleder vil formentlig ikke opfylde kravet om værkshøjde og vil derfor frit kunne gengives. Hvis skærmbilledet er beskyttet, skal der som nævnt indhentes tilladelse. I IT-branchen vil det ofte være fra programproducenten. I ophavsretsloven findes der særlige undtagelser der giver ret til at bruge værket uden særlig tilladelse enten i helhed eller i uddrag. Der er dog ingen bestemmelser der giver ret til at anvende skærmbilleder. En vis ret kan formentlig findes i citatreglen i ophavsretslovens 22. Omfanget er dog uklart da spørgsmålet ikke har være forelagt domstolene, og derfor bør man være varsom. Et skærmbillede kan også være ophavsretligt beskyttet og dermed omfattet af ophavsretslovens forskellige regler. Skærmdumps Collagen er lavet af skærmdumps af billedbehandlingsprogrammet Photoshop fra Adobe. Vi har fået tilladelse fra Adobe til at publicere collagen her i bogen, under forudsætning af, at der anvendes korrekt brug af trademarks.

21 21 Hvad indebærer ophavsretten? Må man tage en trykt tekst f.eks. en bog eller dele af en bog og bruge den i digital undervisningssammenhæng, ved at scanne materialet og bruge det på en cd-rom eller lægge det på en server til brug for fjernundervisning? Er scanning en lovlig eksemplarfremstilling? Svar: Det kræver tilladelse fra ophavsmanden at bruge en bog eller en tekst på denne måde. Hvis han eller hun har overdraget rettighederne til andre, f.eks. et forlag, er det forlaget der skal give tilladelsen. Hvis ens uddannelsesinstitution har indgået en aftale med Copy-Dan, må man fotokopiere til undervisningen ifølge ophavsretslovens 13. Man skal dog være opmærksom på at denne aftale endnu ikke giver ret til at kopiere til og fra digitale medier, f.eks. en cd-rom eller en server. Ønsker man at foretage kopiering fra digitalt til digitalt, skal man have særlig tilladelse fra ophavsmanden. Eksemplarfremstilling Tilladelse til gengivelse af bog er indhentet fra rettighedshaverne.

22 Hvordan står Må man lade tekster indtale? man retsligt hvis man får en skuespiller til at indtale introduktioner man Svar: Man har selv ophavsret til det selv har skrevet materiale man selv har skrevet, se til en undervisnings-cd-rom, som selv bestemme hvad materialet skal kapitlerne om ophavsret. Derfor må man i øvrigt også bruges til, og hvordan det skal bruges, selv producerer? f.eks. kopiering, salg osv. Hvis man har lavet materialet som ansat et sted, skal man være meget opmærksom på at retten kan være overgået til arbejdsgiveren. Hvis materialet til undervisnings-cd-rom en er indlæst af en skuespiller, har han eller hun som udøvende kunstner som udgangspunkt ophavsretten til sin præstation, dvs. oplæsningen, jf. bestemmelsen i ophavsretslovens 65. Oplæsningen skal dog have en vis kunstnerisk standard, da en ren informativ oplæsning f.eks. af faglitteratur næppe har værkshøjde. Hvis skuespilleren har ophavsret til oplæsningen, er det afgørende hvad man har aftalt med vedkommende. Hvis aftalen er lavet sådan at man kun har erhvervet udnyttelsesretten, f.eks. til at bruge materialet internt på skolen, må man ikke uden at indhente skuespillerens samtykke bruge materialet på anden måde. I den situation hvor det ikke har været klart udtrykt at man ønsker at anvende materialet, f.eks. til fjernundervisning, må man derfor kontakte skuespilleren igen og få vedkommendes tilladelse. Man er i den forbindelse forpligtet til at betale hvad skuespilleren kræver, medmindre man kan forhandle beløbet ned. Må man gengive fotografier af malerier eller andre illustrationer fra kunstbøger? Må man gengive billeder fra kunstbøger? Svar: Der findes ingen særbestemmelser om retten til at gengive fra kunstbøger. Derfor skal denne ret afgøres efter de samme retningslinjer som ved gengivelse fra andre bøger. Dvs. at der skal indhentes tilladelse fra ophavsmanden. Der er en begrænset ret til at gengive fra kunstbøger i ophavsretslovens 23. Man skal være opmærksom på at billeder i kunstbøger kan indeholde to beskyttede værker, både det afbildede værk og selve fotografiet. Det betyder at de begge kan være beskyttet. Hvis værket der gengives, er ubeskyttet, mens fotografiet er beskyttet, må man ikke gengive fotografiet af værket. Retten til at gengive fra kunstbøger skal afgøres efter samme retningslinjer som ved gengivelse fra andre bøger. Der er en begrænset ret til at gengive fra kunstbøger i ophavsretslovens 23. Hvor man indgår aftaler med kunstnere eller andre der skal yde bidrag til et værk, er det vigtigt at indgå aftaler som i tilstrækkelig grad sikrer at man kan udnytte værket på den måde man ønsker.

23 23 Hvad indebærer ophavsretten? Gengivelse af kunstværker kræver som udgangspunkt ophavsmandens tilladelse. Hvis der er tale om et allerede taget fotografi, f.eks. af et maleri, skal man være opmærksom på at fotografiet kan være selvstændigt beskyttet. Den lille Havfrues skaber, billedhuggeren Edvard Eriksen, døde i Så hans berømte skulptur er stadig omfattet af ophavsretsloven, og fotos af havfruen kan ikke offentliggøres frit. Vi har her fået tilladelse fra Interessentselskabet Billedhuggeren Edvard Eriksens Arvinger I/S. Må man gengive malerier, skulpturer eller andres tegninger i lærebogsmateriale? Kunstværker Gengivelse af kunstværker i lærebøger Svar: Som hovedregel er svaret nej så længe værket er beskyttet. Man kan derfor først afbilde kunstværker når der er gået 70 år efter ophavsmandens dødsår. Der findes dog en særlig undtagelse i ophavsretslovens 23. Bestemmelsen giver ret til at gengive offentliggjorte kunstværker i kritiske eller videnskabelige fremstillinger hvis det sker i tilslutning til teksten og i overensstemmelse med god skik. Offentliggjorte kunstværker må også gengives i aviser og tidsskrifter i begrænset omfang. I tilfælde hvor et kunstværk står på et offentligt sted, må man f.eks. godt fotografere det, men det er en betingelse at kunstværket ikke er hovedmotivet. Et fotografi af en ophavsretligt beskyttet skulptur til f.eks. et bogomslag kræver derimod tilladelse fra ophavsmanden. Men hvis man i forbindelse med et fotografi af et gadebillede, får den pågældende figur med i baggrunden, må man godt anvende billedet som bogomslag. Hvor der er tale om et allerede taget fotografi, f.eks. af et maleri, skal man være opmærksom på at fotografiet kan være selvstændigt beskyttet. Der findes i ophavsretslovens 24 en særlig bestemmelse om kunstværker. Ifølge den må kunstværker der indgår i en samling, udstilles eller udbydes til salg, gengives i kataloger over samlingen og i meddelelser om udstilling eller salg. Men det er kun i de nævnte specielle situationer at gengivelse må ske. Foto af Den lille Havfrue er taget af Heine Pedersen

24 Må man som underviser installere skolens undervisningsprogrammer på sin hjemme-pc som led i forberedelsen? Kopiering af programmer til hjemme-pc er Svar: Som udgangspunkt er svaret nej fordi kopiering af programmer til en hjemme-pc falder uden for det der er tilladt efter ophavsretsloven. Derfor skal man have en særlig tilladelse. I nogle standardlicensbetingelser er det tilladt at foretage en kopiering af programmet til sin hjemme-pc, men det må undersøges konkret i hver enkelt sag. Vilkårene for de mest anvendte standardlicenser findes på IT-Brancheforeningens hjemmeside på internetadressen LICENSOVERSIGT Software til stand-alone pc Software til pc er i netværk Punkterne 1 og 2 giver svar på spørgsmål i forbindelse med salg af software til en bruger med en hjemme-pc. Samtidig er det de to første spørgsmål i forbindelse med salg af software til en stand-alone pc i en virksomhed. Punkterne 3 og 4 giver svar på supplerende spørgsmål i forbindelse med salg af software til en stand-alone pc i en virksomhed Punkterne 5 og 6 giver svar på supplerende spørgsmål i forbindelse med salg af software til netværksløsninger Producent/produkter 1 Er installationen tilladt på en eller flere pc er? 2 Hvor mange må bruges samtidig? 3 Er kopiering til en hjemme-pc tilladt? 4 Må softwaren installeres på en netværksserver? 5 Licensregler ved netværksløsning 6 Er kopiering til en hjemme-pc tilladt? Det er ikke tilladt at kopiere de programmer man anvender på skolen, på sin hjemme-pc, medmindre det særskilt er tilladt i programmets licensvilkår.

25 25 Hvad indebærer ophavsretten? Omfatter ophavsretten såvel kommerciel som ikkekommerciel brug, og må man anvende materialet i større udstrækning hvis det er ikke kommercielt? Er der forskel mellem kommerciel og ikkekommerciel brug af materialet? Svar: Ophavsretten omfatter både kommerciel og ikkekommerciel brug. Der er enkelte forskelle på kommerciel og ikkekommerciel udnyttelse af ophavsrettighederne. 1. Der er forskel mellem kommerciel og ikkekommerciel brug i forhold til retten til at foretage eksemplarfremstilling til privat brug, jf. ophavsretslovens 12. Ifølge denne bestemmelse har man ret til uden tilladelse og uden vederlag til ophavsmanden at lave eksemplarer til eget brug. Eksemplarerne må dog ikke udnyttes på en anden måde. Dvs. at man ikke må bruge dem kommercielt, men kun til privat brug. Efter bestemmelsen må der heller ikke foretages digital kopiering fra et digitalt værk. Men der må godt foretages kopiering af analogt materiale til en cd-rom hvis det kun sker til privat brug. 2. Der er også en forskel på kommerciel og ikkekommerciel brug til syns- og hørehandicappede. Efter ophavsretslovens 17 er det tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker når det sker til blinde, svagtseende, døve og talelidende samt til personer med handicap der ikke er i stand til at læse en trykt tekst. Det betyder at man f.eks. kan lave en cd-rom særligt beregnet til handicappede uden hverken at skulle have tilladelse eller betale ophavsmanden. Hvis eksemplarfremstillingen foregår i erhvervsmæssig sammenhæng dvs. i kommerciel sammenhæng kan man ikke bruge materialet uden at skulle betale ophavsmanden. 3. I reglerne omkring retten til at udlåne og udleje eksemplarer er der også forskel. Udlån må betegnes som ikkekommercielt, mens udleje er kommerciel fordi der betales leje. Ifølge ophavsretslovens 19, stk. 2, skal der for udleje gives tilladelse fra ophavsmanden. Udlån kan derimod ske uden ophavsmandens tilladelse, dog må filmværker og edb-programmer i digital form ikke lånes ud uden ophavsmandens tilladelse, medmindre der er tale om at edb-programmet er en del af et litterært værk og udlånes sammen med dette værk. 4. Ifølge ophavsretslovens 21, som handler om retten til at fremføre et udgivet værk, må værker undtagen et scene- eller et filmværk fremføres offentligt hvis der er adgang uden betaling, og fremførelsen ikke er det væsentligste. Dvs. at den pågældende ret afhænger af om der er et kommercielt element i forhold til tilhørerne eller tilskuerne. Det kan i særlige tilfælde have betydning om en anvendelse sker i erhvervsmæssigt øjemed.

26 Teori Kapitel 5 Ophavsret på Internettet Ophavsrettens relevans på Internettet Meget af det materiale tekststykker, billeder, musikfiler osv. der ligger på Internettet, er underlagt ophavsrettens regler. Hvis dette materiale er ophavsretligt beskyttet, er det ophavsmanden der har eneret til at fremstille eksemplarer af værket. Den særlige ret der er til at kopiere til privat brug, jf. 12 i ophavsretsloven, gælder kun kopiering til eller fra værker der er lagret analogt. Det betyder at man f.eks. ikke må downloade digitalt materiale fra Internettet til sin egen pc eller brænde det på en cd-rom eller anden slags digitalt medie. Citatretten er en særlig ret i ophavsretten, som ofte refereres i forbindelse med at folk opbygger en hjemmeside. Ifølge denne regel er det tilladt at citere fra et offentliggjort værk. Bestemmelsen kan anvendes til at citere fra tekster, musikværker, film og sceneværker. Men man kan ikke lave et værk der kun består af citater. Når materialet anvendes i digital sammenhæng, er citatreglen ofte yderligere begrænset på grund af teknologiens mulighed for en meget intensiv udnyttelse. Ud over de ovennævnte særlige situationer skal der tilladelse fra ophavsmanden hver gang man vil anvende ophavsretligt beskyttet materiale. Det gælder hvad enten materialet allerede ligger på Internettet, eller der f.eks. er tale om materiale i analog form som man ønsker at lægge på nettet. Vil man f.eks. lægge brochuremateriale, fotografier eller illustrationer på sin hjemmeside, skal man have særlig tilladelse fra ophavsmanden. Citatretten er en særlig ret i ophavsretten, som ofte refereres i forbindelse med at folk opbygger en hjemmeside. Ifølge denne regel er det tilladt at citere fra et offentliggjort værk Det betyder at man f.eks. ikke må downloade digitalt materiale fra Internettet til sin egen pc eller brænde det på en cd-rom eller anden slags digitalt medie.

27 27 Ophavsret på Internettet 5.2 Cases Er det tilladt at printe eller kopiere print af sider fra Internettet, og har det betydning om man skriver navnet på den person der har ophavsretten? Hvad må man bruge materialet fra Internettet til? Svar: Man skal være opmærksom på at materialet kan være ophavsretligt beskyttet. Digitalt materiale er f.eks. ikke omfattet af Copy-Dan-ordningen, og selvom ens institution har indgået en aftale med Copy-Dan, giver denne aftale ikke tilladelse til at man downloader og kopierer materiale fra Internettet. At downloade eller printe materialet fra Internettet er i princippet også en overtrædelse af ophavsretsloven. Man må dog gå ud fra at ophavsmandens tilladelse til at lægge materialet på nettet også indeholder tilladelse til downloading og printning af materialet. Men en videre udnyttelse, også selvom denne sker i analog form, for eksempel ved fotokopiering, må antages at være udelukket, medmindre man har fået ophavsmandens samtykke. Selvom man angiver ophavsmandens navn, gør det det ikke mere tilladt at bruge materialet. Der skal altid indhentes tilladelse til at bruge materialet, som man i øvrigt altid har pligt til at navngive når man anvender beskyttet materiale Må man lægge elevers opgaver, tegninger eller lærebogsmateriale på institutionens hjemmeside? Elevopgaver på hjemmesiden Svar: Hvis materialet er beskyttet af ophavsretsloven, må det ikke lægges på Internettet uden tilladelse fra ophavsmanden. Det gælder hvad enten materialet er lavet af en lærer, af elever eller af personer uden for uddannelsesinstitutionen. Derfor skal man sørge for at få den nødvendige tilladelse fra ophavsmændene hvis man ønsker at lægge deres materiale på Internettet. Man kan ikke uden særlig tilladelse gøre andre personers materiale tilgængeligt på sin hjemmeside. Hvis man downloader med henblik på at printe materiale fra Internettet til eget brug, må det formodes at ligge inden for ophavsmandens tilladelse. Men videre udnyttelse kræver ophavsmandens særlige tilladelse.

28 Er det nødvendigt Angivelser på hjemmesiden at angive hvilken form for udnyttelse der gives lov til på hjemmesiden? Hvis svaret retsloven om at man skal angive at Svar: Der er ikke noget krav i ophavs- er ja, skal det så materialet er ophavsretligt beskyttet. angives på hvert Det er heller ikke nogen betingelse enkelt dokument, at materialet er mærket på anden eller kan det stå måde, medmindre man anvender på samme sted? ophavsretligt beskyttet materiale fra tredjemand. Da kan der være en pligt til at angive den pågældendes navn. Det kan være praktisk at angive hvordan materialet på ens hjemmeside må udnyttes, og hvor man skal henvende sig hvis man ønsker tilladelse til at bruge materialet. På ophavsretsbeskyttet materiale er det ikke nødvendigt at angive beskyttelsens omfang.

29 29 Ophavsret på Internettet Vi er i gang med at udvikle internetmateriale til unge og ønsker i den Musik på Internettet forbindelse at lægge musikfiler på. Skal uddannelsesinstitutionen betale en særlig afgift til KODA eller andre? Svar: Der er tale om en ophavsretlig udnyttelse af musikken eller værket, og det skal der gives tilladelse til og betales for. Tilladelsen får man hos KODA og NCB, som har en fælles aftale om licens til musik på Internettet. Det er også muligt at der skal hentes tilladelse fra fonogramproducenterne, men det ved KODA. Det er ligegyldigt om man kun bruger et brudstykke af musikværket, ligesom det heller ikke har betydning om det sker til kommerciel brug. Hovedprincipperne i KODA/NCB-aftalen er: Brugeren får en udnyttelsesret, men ingen eksklusive rettigheder. KODA/NCB kan nedlægge forbud mod brug af enkelte konkret angivne værker. Værkerne må ikke bruges som reklame for et produkt. Værkerne må stilles til rådighed i deres helhed eller i uddrag, dog kun således at slutbrugerne ikke har mulighed for at kopiere værket i sin helhed. Værkerne må ikke ændres uden tilladelse fra ophavsmanden. Brugeren skal angive navnene på de komponister og forfattere hvis værker benyttes på hjemmesiden. Brugeren skal rapportere til KODA/NCB hvilke musikværker der bruges, og hvordan brugen er foregået. Brugeren skal skrive følgende på hjemmesiden: "Musikken på denne hjemmeside er stillet til rådighed med tilladelse fra KODA og NCB". Samtidig skal der etableres links til KODAs og NCB s hjemmesider. Principielt skal der betales for brugen. Man har dog endnu ikke fastlagt endelige modeller for beløbets størrelse og beregning. Derfor har KODA og NCB valgt den løsning at man som en forsøgsordning i en prøveperiode giver tilladelsen til internetbrugeren, alene med krav om betaling af et symbolsk beløb. Det er dog understreget i aftalen at dette beløb er uden præjudice, dvs. der er tale om en midlertidig aftale som kan ændre sig når en endelig aftale er på plads. Man må ikke lægge musik på sin hjemmeside uden ophavsmandens tilladelse. Denne tilladelse kan fås via KODA og NCB.

30 Er lydmontager som elever udveksler med hinanden på hjemmesiden, dækket af KODA/NCB-aftalen om brug af internetmusik? Har det betydning hvis benyttelsen kun sker til ikkekommerciel undervisningsbrug? Egenproduceret musik Svar: Der sker en fremførelse ved at lægge elevernes færdige "musikstykke" ud på Internettet. Denne fremførelse er ikke omfattet af bestemmelsen i ophavsretslovens 21 som giver begrænset ret til fremførelse til undervisningsbrug. Når det ikke er tilfældet, er det fordi fremførelsen på nettet ikke kan siges at ske til brug for undervisningen. Der er derimod tale om en almindelig fremførelse, dvs. en udnyttelse der kræver tilladelse fra rettighedshaverne. Fremførelsen på nettet er dækket af KODA/NCBaftalen, se dette afsnit. Men det kræver at institutionen har indgået en aftale med KODA/NCB. Denne aftale gælder kun tilladelse til at lægge værkerne på nettet. Hvis der derimod er tale om bearbejdelse af værker, jf. ophavsretslovens 4, stk. 1, må offentliggørelsen af de bearbejdede værker ikke ske uden forudgående tilladelse fra kunstneren selv. Denne tilladelse er nemlig ikke givet selvom der er indgået en aftale med KODA/NCB. Må man gøre Lektionsplaner på hjemmesiden lektionsplaner og andre faktuelle oplysninger tilgængelige på Svar: Man må gerne lægge de lektionsplaner der er lavet af uddannel- hjemmesiden? sesinstitutionen, på hjemmesiden. Hvis der indgår ophavsretligt beskyttede elementer i lektionsplanen f.eks. illustrationer skal man cleare retten med ophavsmanden. Men som regel er det ikke tilfældet, og hvis det er, vil de pågældende ophavsmænd ofte have afstået retten eller være lette at indgå en aftale med. Det kan være relevant at lægge andre typer faktuelle oplysninger ud, f.eks. oplysninger om medarbejdere, elevlister eller lokaler. Her skal man være opmærksom på at registerloven indeholder regler for hvilken slags personoplysninger der må videregives. Faktuelle oplysninger kan være beskyttet af persondataloven. Kopierer man større sammenstillinger af faktuelle oplysninger i andre databaser, skal man spørge ejeren af databasen om lov. Tilladelse til at lægge musik på Internettet kræver at der er indgået aftale med KODA/NCB. Ved bearbejdning af musik lagt på Internettet kræves desuden ophavsmandens tilladelse.

31 31 Ophavsret på Internettet Må der lægges Dagsordener og referater dagsordener og referater fra skolebestyrelsens møde på en skoles Svar: Ophavsretten til dagsordener hjemmeside? og referater er som udgangspunkt "forfatterens", dvs. den eller de personer der har skrevet dem. Udnyttelsesgraden vil imidlertid være overgået til skolebestyrelsen fordi det bliver betragtet som en del af arbejdet som medarbejder eller som medlem af skolebestyrelsen. Dvs. skolebestyrelsen bestemmer altså også i det tilfælde om dokumenterne skal offentliggøres eller ej. I denne sammenhæng er det en god ide at være opmærksom på de emner der bliver behandlet i dokumenterne. Hvis der f.eks. er tale om personrelaterede oplysninger, skal man følge reglerne i registerlovgivningen. Må man linke til Må man linke? et billede på en anden persons hjemmeside? Skal man ved siden af Svar: Det er endnu ingen regler for billedet oplyse hvilken hjemmeside udgangspunktet at det må man godt. det at linke på Internettet. Derfor er det stammer fra? Man bør bare sørge for at linke loyalt, og det skal tydeligt fremgå at der linkes til en anden persons hjemmeside. Dvs. at man ser hjemmesiden i sin helhed og f.eks. ikke bare et enkelt billede taget ud af en helhed. Man må derimod ikke linke til et billede på en andens side, selv ikke hvis man fortæller hvor det kommer fra. Man kan heller ikke nøjes med at skrive hvilken side billedet stammer fra, ligesom det heller ikke er nok at det indirekte fremgår af den pågældende URL, dvs. adressen på hjemmesiden. Der er endnu ingen regler for det at linke til andre sider på Internettet. Det anbefales dog at linke loyalt, bl.a. ved at linke til den enkelte hjemmeside i sin helhed. area href="

32 Må en folkeskole lægger klassefotografiet ind på klassens hjemmeside hvis det firma der har taget billedet, har givet sin accept? Må man lægge klassefotografier på Internettet? Svar: Det er nødvendigt først at få tilladelse af rettighedsindehaveren, dvs. fotografen. Derudover siger registerlovgivningen at der skal gives tilladelse fra de personer der er med på billedet. I en aktuel sag fra 1999 hvor et gymnasium lagde klassebilleder på Internettet, traf Registertilsynet den afgørelse at der skal indhentes tilladelse fra hver person på billedet. Dette gælder ikke hvis billedet i forvejen er offentliggjort. Man skal både have fotografens og de afbildede personers tilladelse til at lægge et foto på Internettet. Fotomanipulation Man skal også have tilladelse fra både fotografen og de afbildede personer til at manipulere med fotos. Her har vi af fotograf Christina Meldgaard fået lov til at klone hendes bror Anders med et får.

33 33 Ophavsret på Internettet Er der ophavsret til grafik på Internettet, eller kan man frit hente billeder fra Internettet? Må man bruge grafik fra Internettet? Svar: Grafik kan være ophavsretligt beskyttet. Grafikken skal dog have værkshøjde for at være beskyttet. Dvs. at den skal være udtryk for en individuel skabende indsats. Hvis grafikken er beskyttet, må man som hovedregel ikke anvende den så længe værket er beskyttet dvs. indtil der er gået 70 år efter ophavsmandens dødsår. Hvis man ønsker at kopiere materialet på nettet i videre omfang end hvad der er nødvendigt for at surfe eller tage et enkelt print, må man derfor indhente tilladelse. Det vil f.eks. være nødvendigt hvis man anvender materialet i en projektopgave. Bestemmelsen i ophavsretslovens 12 giver heller ikke mulighed for at bruge materialet til privat brug fordi digital kopiering ikke er tilladt. Citatretten i ophavsretslovens 22 er begrænset for digitalt materiale, men man skal alligevel være opmærksom på at denne paragraf i nogle tilfælde også kan bruges i forbindelse med grafik. Hvis man ønsker at kopiere materiale fra Internettet til sin undervisning, hvilke danske og udenlandske kopieringsaftaler er man så dækket af? International kopiering Svar: Det er tilladt at kopiere digitalt dvs. fra Internettet hvis det sker i undervisningssammenhæng, se ophavsretslovens 13, Denne bestemmelse minder meget om den der i forvejen eksisterer på fotokopieringsområdet. Man skal dog sørge for at der er indgået aftale med en forvaltningsorganisation. Copy- Dan tager sig af både danske og udenlandske kopieringsaftaler. Der er endnu ikke lavet en aftale med Copy-Dan om digital kopiering, og derfor må man stadig søge de enkelte rettighedshaveres tilladelse. Den ophavsretlige mulighed for at indgå aftalelicens med ret til at kopiere til digital brug i undervisningen gælder ikke digitale edb-programmer. Derfor kan Edb-programmer stadig ikke kopieres uden tilladelse fra rettighedsindehaveren. Kopieringsaftaler med Copy-Dan dækker endnu ikke digital kopiering. Grafik der er lagt på Internettet med ophavsmandens tilladelse må anvendes i det omfang det er nødvendigt for at surfe eller tage et enkelt print. Videre udnyttelse kræver ophavsmandens tilladelse.

34 34 Kapitel 6 Hvem har ophavsretten? 6.1 Teori Indehaveren Det er som udgangspunkt de fysiske personer som har skabt et værk, der har ophavsretten til værket. Det vil altid være en fysisk person der har ophavsretten. Et firma kan ikke være ophavsmand. Firmaet kan godt bagefter få ophavsretten via en overdragelsesaftale. Dyr, maskiner, edb-programmer og naturfænomener kan heller ikke have ophavsret. Hvis man anvender et designprogram til at designe et ophavsretligt værk, vil det enten være den som bruger programmet, der har ophavsretten, eller de personer der har lavet programmet. Programmet selv kan aldrig have ophavsret. Man behøver ikke at være myndig for at have en ophavsret. Det betyder at børn også kan have ophavsret. Om overdragelse af ophavsret, se kapitel 8. Samleværker Efter ophavsretslovens 5 kan man have ophavsret til et værk der består af andres værker. Man kan dog ikke anvende et samleværk uden tilladelse fra de ophavsmænd der har ophavsret til de elementer som indgår i samleværket Fællesværker Hvis der er flere der har været med til at lave et værk, kaldes det et fællesværk. De vil da have ophavsretten sammen. Det betyder at der opstår sameje omkring ophavsretten, og personerne skal derfor være enige om at disponere over værket. Ansættelsesforhold I et ansættelsesforhold opstår ophavsretten hos den eller de personer der har lavet værket. Det betyder at det som udgangspunkt er medarbejderne der har ophavsretten. Der er en særregel i ophavsretslovens 59 for edb-programmer som går ud på at ophavsretten overgår til arbejdsgiveren. For alle andre typer værker kan ophavsretten overgå til andre, enten via en udtrykkelig aftale eller pga. en underforstået forudsætning i ansættelsesforholdet For undervisningsvirksomhed gælder en særlig regel, nemlig antologireglen i ophavsretslovens 18. Se kapitel 12.

35 35 Hvem har ophavsretten? 6.2 Cases Hvem har retten Fællesværker til film som flere er med til at producere? Svar: Udgangspunktet er at alle der bidrager med en intellektuel indsats, har del i ophavsretten. Dvs. at såvel manuskriptforfatter som instruktør, fotograf, klipper mfl. kan have del i ophavsretten hvis de har bidraget med en intellektuel skabende indsats. Læs mere i ordforklaringen bag i bogen under "Værkshøjde". Hvis man via sit arbejde er med til at producere f.eks. et tv-program, har arbejdsgiveren stiltiende ophavsretten, medmindre der er indgået en klar aftale. Den ret der overgår til arbejdsgiveren, vil typisk være den der er nødvendig for arbejdsgiverens sædvanlige brug af materialet. Hvis der er tale om en tv-film, vil det typisk være en udsendelse og en genudsendelse. Derudover må yderligere brug ikke ske, medmindre ophavsmændene har accepteret. Det er dog muligt at indgå specielle aftaler, og det er også muligt at dele rettighederne på anden vis. Der vil typisk være flere ophavsmænd til en film eller et tv-program. Disse personer deler som udgangspunkt ophavsretten i fællesskab, men typisk er retten overdraget til tv-stationen eller filmselskabet.

36 Jeg har lavet et specialmodul til et program, så hvordan finder jeg ud af om programmet er ophavsretligt beskyttet, og hvem der i givet fald har ophavsretten? Hvem har ophavsret til en videreudvikling? Svar: Det afgørende er om der er lavet et originalt programmeringsarbejde. Dvs. at det udtrykker ens egen individuelle indsats. Læs mere i ordforklaringen bag i bogen under "Værkshøjde". Her kan man f.eks. bruge kriteriet om andre ville have løst den samme opgave på samme måde som man selv, eller om der er tale om et stykke individuelt arbejde. Hvis programdelen tilpasningen er beskyttet, har man som udgangspunkt ophavsret til tilpasningen. Men man har kun ophavsret til sin egen tilpasning, ikke til grundprogrammet. Ophavsretten kan være overdraget til ens arbejdsgiver hvis man har udført opgaven i forbindelse med sit arbejde, se kapitel 7. Hvordan fordeler man indtægter mellem flere rettighedshavere? Fordeling af indtægter Svar: Der findes ingen standardfordeling for at fordele indtægter. Det er derfor vigtigt at der foreligger en aftale inden arbejdet begynder. Der findes ingen regler for fordeling af indtægter mellem flere rettighedshavere. Har man lavet et program der har tilstrækkelig værkshøjde dvs. er udtryk for en individuel skabende indsats har man ophavsretten.

37 37 Hvem har ophavsretten? Må man frit Kan børn have ophavsret? bruge børnetegninger, eller er de også ophavsretligt beskyttet? Svar: Ophavsretten har ingen aldersgrænse, og derfor kan børn f.eks. godt have ophavsret uden at denne ret automatisk overgår til forældrene. Børns produkter kan være ophavsretligt beskyttet. Adam Riis 6 år Freja Møller Andersen 7 år Freja Møller Andersen 7 år

38 38 Kapitel 7 Hvor længe varer ophavsretten? 7.1 Teori Ophavsretlige værker Ophavsretten varer i 70 år efter ophavsmandens død. Efter udløbet af denne periode må det pågældende materiale frit anvendes. Beskyttelsen udløber ved udgangen af det år der ligger 70 år efter dødsåret. Er ophavsmanden f.eks. død i 1945, udløber ophavsretten den , kl. 24. Fotografier Hvis et fotografi ikke betragtes som et kunstværk, er beskyttelsestiden kun 50 år efter udløbet af det år hvor fotografiet blev fremstillet. Man må frit anvende fotografier der er taget før den 1. januar 1970, hvis de ikke betragtes som kunst Databaser For databaser der beskyttes efter ophavsretslovens 71, gælder en beskyttelse i 15 år fra udløbet af det år hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for offentligheden. Denne bestemmelse har relevans for mange databaser Flere værker i ét Hvis der er flere værker i et, skal man passe på at ophavsretten er udløbet for alle værker. Hvis man ønsker at bruge et fotografi af et værk f.eks. en skulptur eller et maleri er der ophavsret både til fotografiet og til skulpturen. Selvom ophavsretten til skulpturen er udløbet, behøver fotografiet ikke at være det Ophavsretten varer i 70 år efter ophavsmandens død. Eadweard Muybridge, The horse in Motion, år

39 39 Hvor længe varer ophavsretten? 7.2 Cases Jeg har hørt at filmen "The 39 Steps" frit kan bruges, dvs. er blevet public domain. Hvordan kan man kontrollere om noget er public domain? Findes der f.eks. en oversigt eller register med rettighedshavere? Hvornår er materialet frit eller public domain? Svar: Der findes ikke noget offentligt register over ophavsmænd og over beskyttede/ubeskyttede værker. Man må tage risikoen og i hvert enkelt tilfælde selv vurdere om et værk er ophavsretligt beskyttet eller ej. Med spillefilm vil der dog altid være en beskyttelse. For film vil ophavsretten altid ophøre når der er gået 70 år efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer: Den ledende instruktør Drejebogsforfatteren Dialogforfatteren Komponisten til specialfremstillet musik. Man må kontakte rettighedshaverne hvis man ønsker at finde ud af om ophavsretten er opgivet inden beskyttelsestiden er udløbet. Et godt sted at begynde vil være hos producenten, som ofte har fået rettighederne overdraget Må man bruge andres fotografier i undervisningssammenhænge, og er der særlige regler for fotografier der er fra før den 1. januar 1970? Hvornår udløber fotografirettigheder? Svar: Svaret på dette spørgsmål afhænger meget af fotografiets art fordi der skelnes mellem om fotografiet er et kunstværk, eller om det er et fotografisk billede. Hvis der er tale om fotografier der har værkshøjde se ordforklaringen bag i bogen under "Værkshøjde" er beskyttelsestiden i dag 70 år ligesom for kunstværker. Denne tidsfrist gælder også fotografier der er produceret før den 1. januar Hvis der er tale om fotografiske billeder der ikke er kunstværker dvs. ikke har værkshøjde er beskyttelsestiden 50 år, jf. ophavsretslovens 70. Fotografiske billeder fra før den 1. januar 1970 er ikke længere beskyttet og kan derfor frit bruges ifølge ophavsretslovens 91, stk. 5. Retten til ophavsretsbeskyttede værker ophører først 70 år efter ophavsmandens død, og først derefter er det public domain. En ophavsmand kan dog ekstraordinært have givet et værk fri.

40 40 Kapitel 8 Overdragelse af ophavsret og ophavsret i ansættelsesforhold 8.1 Teori Ansættelsesaftaler Ophavsretten til det materiale der udvikles af en medarbejder, vil man ofte gå ud fra overgår til arbejdsgiveren. Det kan også fremgå direkte af ansættelsesaftalen Stiltiende overgang Hvor medarbejderen er ansat til at lave ophavsretligt materiale, eller det er en naturlig del af den pågældendes arbejde, vil retten til det frembragte materiale altid stiltiende være betragtet som overgået til arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren får dog kun den ret som vil være nødvendig for hans virksomhed på det tidspunkt hvor værket er lavet ikke retten til at bruge materialet i nye udnyttelsesformer. Det betyder også at reglen f.eks. kan blokere for arbejdsgiverens digitale udnyttelse af det trykte lærebogsmateriale fordi materialet er overdraget før denne udnyttelsesform blev almindelig. Der kan langt hen ad vejen tages højde for disse forhold ved at indgå gode aftaler. Hvor der viser sig nye udnyttelsesformer, er det udgangspunktet at den der har erhvervet ophavsret, ikke må udnytte disse nye muligheder uden tilladelse fra ophavsmanden. Efter ophavsretsloven er det altid den fysiske person som har udarbejdet materialet, der har ophavsretten. I ansættelsesforhold kan retten dog stiltiende være overgået til arbejdsgiveren. Nye udnyttelsesformer Hvis der på et tidspunkt opstår nye udnyttelsesformer af et materiale, kan der opstå usikkerhed om hvem der har rettigheden. Det kan f.eks. være at man en dag ønsker at lave en database med det undervisningsmateriale til fjernundervisning som i sin tid kun blev brugt i trykt form. I sådanne tilfælde er udgangspunktet at arbejdsgiveren kun har fået en begrænset ret og dermed Edb-programmer Ifølge ophavsretslovens 59 overgår enhver ret til edb-programmer til arbejdsgiveren hvis de er udviklet mens man er ansat. if(description == null isextensionlistindescription()) { if(description!= null) { fulldescription = description; } fulldescription += " ("; // build the description from the extension list Enumeration extensions = filters.keys(); if(extensions!= null) { fulldescription += "." + (String) if(description extensions.nextelement(); while (extensions.hasmoreelements()) tion!= null) {{ fulldescription Copyright += (c) ", " 1998, + (String) 1999 extensions.nextelement(); fulldescription by Sun += " ("; == null i } } fulldescription Enumeration += ")"; exten } else { Microsystems, fulldescription Inc. = description; All null) Rights { Reserved. (String) extensions.nextele } } ful return fulldescription; } while (extensions.hasmoreel fulldescription += ")"; } } return f

41 41 Overdragelse af ophavsret og ophavsret i ansættelsesforhold 8.2 Cases Gælder der Praktikanters ophavsret særlige regler for materiale produceret af praktikanter? Svar: Der findes ingen særregler for praktikanter. Spørgsmålet er derfor i hvilket omfang praktikanter kan sidestilles med ansatte. Man må gå ud fra at når praktikanter indgår på lige fod med andre ansatte, skal de også betragtes som ansatte. Hvis der udbetales løn, vil det tale for at der er tale om et ansættelsesforhold. Man må derfor gå ud fra at retten til ophavsretligt beskyttede værker der er produceret som en del af praktikantens opgave, er overgået til virksomheden. Det er dog en betingelse at det har været en del af den pågældendes arbejde at lave opgaven. Man skal være opmærksom på at en aftale om overdragelse af rettigheder altid fortolkes til ophavsmandens fordel. Det betyder at retten til en ny eller udvidet anvendelse i forhold til den der var kendt på aftaletidspunktet, som udgangspunkt ikke vil være overgået til arbejdsgiveren. Det må derfor anbefales at man får udarbejdet aftaler der regulerer rettighedsspørgsmålet, og som samtidig tager stilling til hvorvidt arbejdsgiveren har ret til at frikøbe rettigheder der ikke automatisk er overgået til ham eller hende. Praktikanter betragtes i ophavsretlig henseende typisk som egentligt ansatte og erhverver derfor ophavsrettigheder på samme vis Har en medarbejder ophavs- Området for 59 ret til et edbprogram der er udviklet uden for Svar: Udgangspunktet er altid at den hans jobområde? person der har lavet værket, også har ophavsretten til det. Dette er dog ikke tilfældet hvis man er ansat til at udvikle edbprogrammer, hvor retten til edb-programmer overgår til arbejdsgiveren hvis der er tale om programmer udviklet af en medarbejder som led i dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens instruks, jf. ophavsretslovens 59. I den situation hvor en ansat på eget initiativ og uden for sit eget jobområde udvikler et program som den pågældende kan se at arbejdsgiveren eller andre drager nytte af, falder rettighedsfordelingen uden for ophavsretslovens 59 s område. Udgangspunktet i disse situationer er derfor at den ansatte selv har retten til programmet. Retten kan dog være overdraget til arbejdsgiveren ved udtrykkelig eller stiltiende aftale. En stiltiende aftale vil navnlig komme på tale i relation til arbejdsgiverens eget brug, f.eks. ved at medarbejderen lader arbejdsgiveren bruge programtilpasningen og baserer sin edb-behandling på det. Det skal bemærkes at hvor der er tale om udvikling af overbygningen på et andet program, skal man altid have retten til at bruge begge programmer, og ophavsretten til et tilhørende programelement giver ingen rettigheder til "hovedprogrammet". sextensionlistindescription()) { if(descripfulldescription = description; } // build the description from the extension list sions = filters.keys(); if(extensions!= ldescription += "." + (String) extensions.nextelement(); ements()) { fulldescription += ", " + ment(); } } } else { fulldescription = description; ulldescription; } Er man ansat til at udvikle edb-programmer for sin arbejdsgiver, overgår ophavsretten til programmerne automatisk til arbejdsgiveren.

42 Hvis en uddannelsesinstitution har ladet en professionel eller nogle af skolens elever designe hjemmesiden, hvem har da retten til den? Materiale udviklet af en ekstern part Svar: Hvis det er professionelle der har udarbejdet hjemmesiden, vil det fremgå af den aftale der er indgået, at institutionen også har retten til at anvende designet. Uddannelsesinstitutionen vil dog kun have retten til at anvende det pågældende design i det omfang det er nødvendigt for institutionens virke. Man har således ikke automatisk ret til at lade andre samarbejdende uddannelsesinstitutioner anvende designet, sælge det eller bruge det i anden forbindelse uden at få tilladelse først. Hvis man har ladet nogle af eleverne lave en hjemmeside, kan der være indgået en særlig aftale om hvem der har retten til slutproduktet. Hvis der ikke er indgået en sådan aftale, vil udgangspunktet være at det er eleverne der har retten til det producerede. Men ofte vil det være sådan at uddannelsesinstitutionen har lagt ressourcer i det pågældende arbejde, og at det derfor er underforstået at skolen har rettigheden. Det kan anbefales at lave aftaler for at forhindre at der opstår uklarheder. Må man som uddannelsesinstitution lægge f.eks. lærebogsmateriale der er lavet af lærerne, på en server og tilbyde fjernstuderende onlineadgang til materialet? Ret til læreres materiale Svar: Den type brug kræver tilladelse fra ophavsmændene. Hvis man har købt materialet, kan tilladelsen været givet i forbindelse med købet, men det er ikke almindeligt. Hvis lærerne er ansat på skolen, afhænger offentliggørelsen af deres materiale helt af deres ansættelsesforhold og de aftaler der er indgået. Trykt materiale kan ikke bruges til fjernundervisning uden ophavsmandens tilladelse. Hvis man har købt materialet, kan tilladelsen været givet i forbindelse med købet, men det er ikke almindeligt. Uddannelsesinstitutionen skal sørge for at have lavet aftale om rettighederne over sin egen hjemmeside.

43 43 Overdragelse af ophavsret og ophavsret i ansættelsesforhold Hvis man får en layouter til at illustrere en cd-rom eller noget lærebogsmateriale, hvilke rettigheder har man så til materialet? Gør det f.eks. nogen forskel om man fortæller hvordan man ønsker at illustrationerne skal se ud? Ret til tegninger lavet af en illustrator Svar: Grafik eller illustrationer kan sagtens være beskyttet af ophavsretten. Derfor skal man have tilladelse fra layouteren til at bruge hans eller hendes materiale. Selvom man selv er med til at bestemme hvordan illustrationerne skal se ud, kan layouteren stadig have ophavsret, men hvis man har bidraget til illustrationerne med væsentlige elementer, kan man få del i ophavsretten. Selvom man har del i ophavsretten, kan man ikke disponere alene, men skal altid aftale brugen i fællesskab. En layouter vil som udgangspunkt have retten til illustrationer, også selvom man har givet den pågældende ideer eller skitser. Det er derfor vigtigt at sikre sig de fornødne rettigheder ved en aftale. Disse illustrationer er lavet med direkte anvisning fra Falck Redningskorps, men udtrykker klart illustrator Jeannette Brandts personlige streg og vil derfor normalt være beskyttet af ophavsretten. I dette tilfælde er der dog indgået en speciel aftale mellem illustrator og Falck Redningskorps. Illustrationer

44 Vi har købt kompendier i bogform på vores uddannelsesinstitution, og vi vil gerne omskrive dem så vi kan bruge dem til fjernundervisning. I forbindelse med dette ønsker uddannelsesinstitutionen at sælge dem, men må vi det, og gør det nogen forskel at der er ændret i teksten? Retten til erhvervet materiale Svar: Kompendierne er skrevet om til det der hedder digital form, og det kræver tilladelse fra ophavsmanden. Det gør retten til at fremstille eksemplarer også. Derfor afhænger retten af hvad der er aftalt i forbindelse med købet, forudsat at de pågældende kompendier har tilstrækkelig værkshøjde. Hvis man kun har købt nogle eksemplarer af kompendierne, har man ikke ret til at bruge eksemplarerne på anden måde. Ophavsretten tilhører den lærer der har skrevet kompendiet, men der kan også være flere involverede, enten direkte fordi der er medforfattere, eller indirekte fordi man i kompendiet har gengivet tekster, artikler eller lignende som andre har skrevet. Opdateringen og eventuelle bearbejdninger har uddannelsesinstitutionen selv ophavsret til, men de kan ikke udnyttes uden at man har tilladelse til at udnytte originalværket. Ophavsretsbeskyttet materiale må ikke placeres på Internettet, f.eks. til brug for fjernundervisning, medmindre der foreligger en klar aftale med ophavsmændene

45 45 Overdragelse af ophavsret og ophavsret i ansættelsesforhold Hvis man som lærer har udarbejdet undervisningsmateriale, hvem har så retten til dette materiale hvis der ikke er indgået nogen aftale med uddannelsesinstitutionen? Skolers ophavsret til læreres materiale Svar: Der findes ingen regler der regulerer forholdet mellem uddannelsesinstitution og lærer hvad angår retten til det materiale der er udarbejdet af læreren. Hvis uddannelsesinstitutionen ønsker at disponere over undervisningsmateriale, kræver det tilladelse fra læreren. Og her er det ligegyldigt om det er trykt eller digitalt lagret. Skolen kan derfor få overdraget selve ophavsretten og ikke kun en begrænset brugsret til det ønskede materiale ved at lave en aftale med læreren. Hvis der ikke er indgået en udtrykkelig aftale, kan retten være overgået til arbejdsgiveren ved en stiltiende aftale. Hvis der er tale om edb-programmer egentlig programmering er der en regel i ophavsretslovens 59 der siger at retten til edb-programmer udviklet i et ansættelsesforhold er arbejdsgiverens. For edb-programmer der er udviklet af en lærer som et led i undervisningen eller efter uddannelsesinstitutionens ønske, vil retten til programmerne derfor være skolens <p></csactionclass> </p> <p> <hr> </p> <p>ie Functions Script <script language="javascript1.2" src="../../globalscripts/ie.scpt" cyberversion="n1.2"></script> </p> <p>stylepos Functions Script <script language="javascript1.2" src="../../globalscripts/stylepos.sc pt" cyberversion="n1.2"></script> </p> <p>main Script <script language="javascript1.2" cyberversion="n1.2"><!-- function CSGetLayerPos(action) { var layer = action[1]; var x = CSGetStylePos(layer, 0); var y = CSGetStylePos(layer, 1); return new Array(x, y); <style type="text/css"><!-- #layer { background-color: #fff; position: absolute; z- index: 2; top: 329px; left: 188px; width: 350px; height: 57px; visibility: visible } #layer2 { position: absolute; z-index: 1; top: 400px; left: 136px; width: 302px; height: <style 34px; type="text/css"><!-- visibility: visible #layer }--> { </style> background-color: </head> #fff; position: absolute; z- index: 2; top: 329px; left: 188px; width: 350px; height: 57px; visibility: visible } #layer2 { position: absolute; z-index: 1; top: 400px; left: 136px; width: 302px; height: 34px; visibility: visible }--> </style> </head> Der findes ingen regler der generelt regulerer forholdet mellem uddannelsesinstitution og lærer hvad angår retten til materiale som er udarbejdet af læreren. Ophavsretten kan dog være overgået til uddannelsesinstitutionen ved en egentlig aftale eller som følge af ansættelsesforholdet

46 Kan man som uddannelsesinstitution indgå en aftale med lærerne om at man får retten til alt undervisningsmateriale som den pågældende udarbejder, og er der krav til hvordan aftalen skal indgås? Aftale om overdragelse af ophavsret Svar: Ophavsmanden dvs. lærerne kan efter ophavsretsloven frit overdrage ophavsretten til andre. Derfor kan der godt indgås en aftale med lærerne om at retten til materiale som de udvikler, er skolens. Det er dog en betingelse at aftalens rækkevidde ikke er urimeligt vidtgående. Hvis overdragelsen af rettigheder er meget vidtgående, kan det nemlig være i strid med aftalelovens 31 eller 36, og det kan føre til at aftalen tilsidesættes helt eller delvist. Der er ingen retningslinjer for hvor bredt man kan overdrage rettigheder uden at aftalen er i strid med aftalelovens regler. Men god skik på ophavsrettens område siger at aftalen præciseres på en sådan måde at parterne har mulighed for at overskue og vurdere dens praktiske og økonomiske konsekvenser. Det er derfor vigtigt at der i aftalen tages højde for det overskuelige, ligesom man skal være opmærksom på at aftalen ikke må være urimeligt vidtgående. En fuldstændig og uspecificeret rettighedsovergang er derfor problematisk da den formentlig kan tilsidesættes efter aftalelovens regler. Når man udformer en aftale, bør man derfor i videst muligt omfang specificere hvilke rettigheder uddannelsesinstitutionen har. Der bør også tages højde for at uddannelsesinstitutionen ikke favoriseres økonomisk på bekostning af den ansatte. For eksisterende ansættelsesforhold betyder en ændret rettighedsfordeling formentlig at der sker en ændring af ansættelsesvilkårene, og dermed skal det varsles ifølge reglerne. Man bør i videst muligt omfang specificere hvilke rettigheder der tilkommer uddannelsesinstitutionen. Der bør også tages højde for at uddannelsesinstitutionen ikke favoriseres økonomisk på bekostning af den ansatte.

47 47 Overdragelse af ophavsret og ophavsret i ansættelsesforhold Har medarbejdere i private virksomheder de samme rettigheder som medarbejdere i offentlige institutioner? Privat kontra offentligt ansatte Svar: Der er ikke forskel på det at være offentligt og privat ansat i forbindelse med ophavsretten. Man skal dog være opmærksom på at der kan være en særlig regulering i ansættelsesaftalen eller eventuelt i en overenskomst. Hvis man som uddannelsesinstitution ikke har fået lavet en aftale med lærerne om at ophavsretten tilkommer skolen, kan den så alligevel være overgået til skolen? Stiltiende rettighedsovergang Svar: Der er mulighed for at ophavsretten kan overgå ved en stiltiende aftale. For at dette sker, skal materialet være produceret som led i ansættelsen. Dvs. at det er en del af medarbejderens arbejde at udarbejde det pågældende materiale. Materiale som læreren har produceret i sin fritid, er derfor ikke en del af denne aftale, medmindre læreren lader uddannelsesinstitutionen bruge det. Herudover skal overdragelsen af rettighederne harmonere med den sædvanlige virksomhed for skolen. Dette forbehold har betydning for f.eks. medarbejdere på et universitet og deres ret til lærebogsmateriale. Her er de pågældende ganske vist ansat til at skrive/forske, men det er klart antaget at ophavsretten tilhører den enkelte lærer. Ophavsretten kan være overgået stiltiende til skolen hvis en lærer har lavet materialet som et led i sit arbejde, og rettighedsudnyttelsen falder inden for uddannelsesinstitutionens sædvanlige virke

48 48 Kapitel 9 Retten til privatkopiering 9.1 Teori Ophavsretslovens 12 En af de vigtigste indskrænkninger i ophavsmandens eneret er ophavsretslovens 12, som giver ret til at foretage eksemplarfremstillinger til privat brug af et offentliggjort værk. Retten vedrører kun enkelte eksemplarer og indeholder nogle vigtige undtagelser. Den vigtigste er bestemmelsen i 12, stk. 2, nr. 4, som foreskriver et totalt forbud mod at foretage digital kopiering. Der må således aldrig, uanset om det kun er til privat brug, kopieres fra et digitalt medie til et andet digitalt medie. Retten til at foretage privat kopiering gælder kun enkelte eksemplarer til eget brug. Kopiering af materiale til uddeling, f.eks. til kolleger eller til klasser, er ikke tilladt efter 12. Sikkerhedskopier Forbudet mod digital kopiering i ophavsretslovens 12 giver problemer i edb-forhold da man er nødt til at foretage sikkerhedskopieringer. Der er derfor i ophavsretslovens 36 indsat en særlig regel der giver ret til at foretage sikkerhedskopiering af edbprogrammer hvis man i øvrigt har ret til at benytte programmet Virksomhedsdatabaser og digital sagsbehandling Forbudet mod digital kopiering kan give problemer i virksomheder og institutioner hvor man gerne vil indlæse materiale digitalt i forbindelse med elektronisk dokumenthåndtering, eller fordi man gerne vil have en samlet database, f.eks. med artikler. Man kan ikke omgå forbudet ved blot at vise dokumentet som et midlertidigt eksemplar på brugernes skærme. Efter lovens 2, stk. 4, er der nemlig tale om en offentlig fremførelse når noget vises for en større kreds i en erhvervsvirksomhed fordi den ellers måtte anses som ikkeoffentlig. Der er i ophavsretslovens 28 en tilladelse til at foretage digital kopiering hvis det er til brug for sagsbehandling. Bestemmelsen gælder imidlertid kun sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner som hører under Folketinget

49 49 Retten til privatkopiering 9.2 Cases Må man printe materiale fra en cd-rom eller fra Internettet og distribuere det til eleverne? Er printning lovlig? Svar: Her er der tale om eksemplarfremstilling, og den særlige ret til dette er kun til privat brug, se mere i ophavsretslovens 12. Hvis der er tale om eksemplarfremstilling til en klasse, er det ikke privat brug, og det er ikke tilladt. Selvom man angiver ophavsmandens navn, ændrer det ikke ved at man ikke må bruge materialet. Der skal altid indhentes tilladelse, og man har derudover pligt til at navngive ophavsmanden i overensstemmelse med god skik og brug. Digitalt materiale er endnu ikke omfattet af ordningen med Copy-Dan, og selvom ens institution har indgået en aftale med Copy-Dan, må man ikke downloade og kopiere materiale fra Internettet. Printning af materiale til brug i en undervisningssituation er ikke eksemplarfremstilling til privat brug. Det er derfor nødvendigt med en tilladelse fra ophavsmanden Må man lade eleverne surfe på Internettet og f.eks. lade dem hente materiale hjem og bruge det i en projektopgave? Er surfing på Internettet lovligt? Svar: Man kan roligt gå ud fra at det er lovligt at surfe på Internettet. Der foregår ganske vist når man besøger en webside, en cashkopiering til ens harddisk. Denne kopiering er i princippet en ophavsretlig eksemplarfremstilling, og hvis der er tale om permanente kopieringer er det ikke tilladt uden tilladelse fra ophavsmanden. Ved at lægge sit materiale ud på Internettet må man gå ud fra at ophavsmanden stiltiende har givet sin tilladelse. Man må derimod ikke kopiere materialet på nettet i videre omfang end hvad der er nødvendigt for at surfe eller tage et enkelt print. Hvis man derfor bruger materialet i sin projektudgave, skal der tilladelse fra ophavsmanden hvis det pågældende materiale er ophavsretligt beskyttet. Det er ikke en ophavsretlig krænkelse at surfe på Internettet. Materialet må også printes ud, men det må ikke bruges i videre omfang.

50 Har det betydning for hvilket materiale man kan lægge ud på hjemmesiden at der er begrænset adgang til siden, f.eks. ved at man skal have et password? Adgangsbegrænsningen kan være knyttet til uddannelsesinstitutionens elever, en bestemt årgang eller måske et bestemt hold. Privat brug og websider Svar: En adgangsbegrænsning vil ikke betyde at materiale kan gøres tilgængeligt uden ophavsmandens tilladelse. Bestemmelsen i ophavsretslovens 12 om privat kopiering gælder ikke fordi der er tale om en digital kopiering. En adgangsbegrænsning kan dog have betydning i den situation hvor man kun har fået ret til at anvende ophavsmandens materiale i undervisningssammenhæng. Hvis man kun kan få adgang via et password, kan man forhindre at materialet anvendes i videre omfang end hvad man har tilladelse til. Der er dog en vigtig undtagelse med hensyn til adgangsbegrænsningen. Hvis der er tale om antologier som er fremstillet i forhold til ophavsretslovens 18, er det vigtigt at der er adgangsbegrænsning på hjemmesiden. Det skyldes at antologireglen kun gælder materiale lavet specielt til undervisning, og dermed må alle og enhver ikke have adgang til hjemmesiden. Hvilke rettigheder har videnskabeligt personale til at bruge beskyttet digitalt materiale? Videnskabeligt personales kopieringsret Svar: Ophavsretsloven giver i princippet ikke forskere specielle rettigheder i forhold til andre befolkningsgrupper, og derfor må forskere heller ikke kopiere digitalt materiale, ikke engang til privat brug, jf. ophavsretslovens 12, stk. 2, nr. 4. Password Password Selvom en hjemmeside er beskyttet med password, skal man stadig have ophavsmandens tilladelse til at placere vedkommendes materiale på hjemmesiden.

51 51 Retten til privatkopiering Hvilke særlige Særligt om edb regler om kopiering af edbprogrammer findes der i Svar: Efter ophavsretslovens 36 må ophavsretsloven? man både for edb-programmer og digitale værker fremstille de eksemplarer der er nødvendige for at bruge det pågældende program eller digitale værk efter dets formål. Man må desuden fremstille de sikkerhedseksemplarer der er nødvendige for benyttelsen. Efter ophavsretslovens 36, stk. 1, nr. 3, må man for edb-programmers vedkommende desuden undersøge eller afprøve programmet for at fastslå hvilke ideer og principper der ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis det sker i forbindelse med indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel, lagring eller lignende. I alle tilfælde er det en betingelse at man er retmæssig bruger af programmet eller det digitale værk. Efter ophavsretslovens 37 er det tilladt for edbprogrammer at foretage den eksemplarfremstilling der er nødvendig i forbindelse med "reverse engineering". Hvis man har licens, må man bl.a. oversætte koden og foretage den eksemplarfremstilling der er nødvendig for at få edb-programmerne til at fungere sammen. Det er dog en forudsætning at oplysningerne er nødvendige for at få programmerne til at fungere sammen, og at de ikke tidligere har været tilgængelige eller på anden måde let har kunne fremskaffes. Hvis man vil "uddele" en artikel til et lille lukket hold, kræver det så tilladelse fra forfatteren? Hvad er privat, og hvad er ikke privat brug? Svar: Ifølge ophavsretsloven må man ikke kopiere materiale, medmindre man har fået tilladelse fra rettighedshaveren. Hvis der er tale om kopiering på analogt materiale til privat brug, behøver man tilladelse til kopiering. Privat brug er kun til ens eget brug, og selvom der f.eks. er tale om et lille lukket hold, vil det ikke blive betragtet som privat brug. Derfor kræver kopiering og uddeling i denne sammenhæng tilladelse fra rettighedshaveren. Hvis kopiering sker til en uddannelsesinstitution der har kopieringsaftale med Copy-Dan, kan det ske i forhold til Copy-Dan-aftalen. Privat brug skal forstås snævert som ens eget brug eller brug i familien eller blandt venner. Brug i en lukket brugergruppe i undervisningssammenhæng er ikke privat brug. Der findes ikke i ophavsretsloven særlige regler der giver brug af beskyttet materiale i videnskabelig sammenhæng særstilling. Dog kan der ved undersøgelse og almindelig brug af edb-programmer laves nødvendige eksemplarer.

52 Teori Kapitel 10 Kopier til synsog hørehandicappede Har man at gøre med syns- eller hørehandicappede, er der i ophavsretslovens 17 en udvidet adgang til at anvende andres ophavsretligt beskyttede materiale uden tilladelse. Efter denne bestemmelse kan man frit anvende materialet hvis det sker for at hjælpe syns- eller hørehandicappede. Bestemmelsen blev ændret i 1996 til at vedrøre alle gengivelser, også digitale. Man kan f.eks. frit scanne en bog så den kan blive læst højt via syntetisk tale eller blive gengivet med stor skrift. Anvendelsen er altså gratis så længe det ikke sker i erhvervsøjemed. Hvis udnyttelsen sker i erhvervsøjemed, f.eks. ved at sælge materialet, skal der betales til ophavsmanden. handicap Efter ophavsretslovens 17 kan man frit anvende materiale, også digitalt hvis det sker for at hjælpe syns- eller hørehandicappede. Hvis der er tale om erhvervsøjemed, skal der betales. A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E- F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E- F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E- F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E F G H I- J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z For undervisningsmateriale til syns- og hoorehandicappede gaelder en saerlig bestemmelse i ophavsretsloven 17. hvad maa jeg? hvad maa jeg? abcdefghijklmnopqrstuvwxyz abcdefghijklmnopqrstuvwxyzabcdefghijklmnopqrstuvwxyz abcdefghijklmnopqrstuvwxyz abcdefghijklmnopqrstuvwxyzabcdefghijklmnopqrstuvwxyz hvad maa jeg?

53 53 Kopier til syns- og hørehandicappede 10.2 Cases Må man som lærer scanne undervisningsmateriale og bruge det til en handicappet elev, f.eks. en elev med motoriske vanskeligheder, så denne elev kan anvende det samme undervisningsmat eriale som sine kammerater? Scanning af materiale til handicappede Svar: For undervisningsmateriale til syns- og hørehandicappede gælder en særlig bestemmelse i ophavsretsloven 17. Her er der en særlig tilladelse til at fremstille eksemplarer til blinde, svagtseende, døve og talelidende samt andre handicappede personer. Derfor kan scanningen af materialet ske uden betaling. Men hvis man ønsker at distribuere eller eksemplarfremstille materialet for at sælge det, skal man dog betale et vederlag til ophavsmanden. Bestemmelsen er en tvangslicensbestemmelse, så man behøver ikke at indhente tilladelse fra ophavsmanden fordi man har ret til at bruge materialet mod at betale. Det er Copy-Dan der administrerer ordningen. Der er en særlig bestemmelse i ophavsretslovens 17 som giver tilladelse til at fremstille eksemplarer til blinde, svagtseende, døve og talelidende samt andre handicappede personer Må man som lærer eller forælder scanne en bog så et ordblindt barn kan få læst teksten højt med syntetisk tale? Oplæsning af bøger til handicappede Svar: Bestemmelse i ophavsretslovens 17, stk. 1, giver tilladelse til at gengive værker til blinde, svagtseende, døve, talelidende og andre handicappede personer. Det betyder at man kan scanne en bog til et ordblindt barn uden at skulle betale. Hvis scanningen og brug af det scannede sker i erhvervsøjemed, skal man dog betale ophavsmanden. Bestemmelsen i ophavsretslovens 17, stk. 1, giver tilladelse til at gengive udgivne værker til brug for blinde, svagtseende, døve, talelidende og andre handicappede personer. Derfor må man godt scanne en bog til dette formål. Må man indspille Brug af musik for handicappede musik fra plader eller cd er og Svar: Retten til at kopiere materiale til anvende det til handicappede er begrænset lige præcis undervisning af i forhold til lyd, jf. ophavsretslovens handicappede? 17, stk. 2. For lydoptagelser dvs. plader og cd er må man ikke fremstille eksemplarer uden særlig tilladelse fra rettighedshaverne. Derfor skal man henvende sig til indehaverne af rettigheden eller til forvaltningsorganisationen for at få den fornødne tilladelse til at bruge materialet. Den vide adgang til at kopiere materiale til brug for handicappede, gælder ikke lydoptagelser, jf. ophavsretslovens 17, stk. 2.

54 Teori Kapitel 11 Citatretten Citatrettens indhold Der findes i ophavsretslovens 22 en regel der giver ret til at citere fra et offentliggjort værk. Bestemmelsen kan anvendes til at citere fra tekster, musikværker, film og sceneværker. Men man kan ikke lave et værk bare med citater. Når materialet anvendes i digital sammenhæng, er citatreglen ofte yderligere begrænset på grund af teknologiens mulighed for en meget intensiv udnyttelse. Omfang Der er ikke faste retningslinjer for hvor meget der må citeres. Af lovbestemmelsen fremgår det at citatretten skal udøves i overensstemmelse med god skik og i det omfang som betinges af formålet. Når det drejer sig om citater fra musik og film, kan man derfor ikke sige at der må citeres så og så mange minutter eller sekunder. Derfor vil det i hvert enkelt tilfælde afhænge af den konkrete situation. Men man må ikke lave værker som blot består af citater, f.eks. ved sampling af musikværker. Man kan citere fra et værk, men man kan ikke lave et værk bare med citater, og citatretten er begrænset for digitalt materiale Cases Må man på sin egen hjemmeside citere dele af love, bekendtgørelser og vejledninger som man har hentet fra et ministeriums hjemmeside eller fra Retsinformation? Og må man lave et link til ministeriet eller til Retsinformations hjemmeside? Danskerne kan kun nære to stærke lidenskaber: misundelse og skadefryd. Johan Ludvig Heiberg Love og bekendtgørelse Svar: Det fremgår af ophavsretslovens 9 at bl.a. love ikke er ophavsretligt beskyttet, og derfor har man altid lov til at gengive love og bekendtgørelser. Vejledninger fra et ministerium betegnes som "administrative forskrifter" og er derfor heller ikke beskyttet af ophavsretsloven. Selvom det desværre ikke er endeligt afklaret om man må lave link til en anden hjemmeside, så går man ud fra det. Den officielle moral er noget, man kræver af andre, men virkelige moralkrav kan man med rimelighed kun stille til sig selv. Poul Henningsen Det eneste man kan gøre med gode råd, er at give dem videre. Selv har man aldrig nytte af dem. Oscar Wilde I det kapitalistiske samfund udnytter det ene menneske det andet. I det socialistiske samfund er det lige omvendt. Uffe Ellemann-Jensen Jeg ved ikke, om jeg tror på kærlighed ved første blik, men det Med sport har jeg det som med porno: det er sjovt at være med til, men det er kedeligt at se på. Jytte Hilden sparer en masse tid. Mae West Hvis kærlighed er en illusion så til helvede med virkeligheden. Gress, Elsa Som regel undgær jeg fristelser - medmindre de er uimodståelige. Mae West Erfaringer gør det muligt for dig at genkende fejl, når du begår dem igen. Oscar Wilde skuespillere skal behandles som køer. Alfred Hitchcock Jeg har aldrig påstået, at alle skuespillere er køer. Hvad jeg sagde var, at alle

55 55 Citatretten Hvor meget må man citere fra andres værker, og må man citere fra billeder, f.eks. gengive et mindre udsnit eller en detalje? Citatrettens omfang Svar: I ophavsretslovens 22 findes en regel om citatret. Denne bestemmelse giver kun ret til at citere i det omfang det er i overensstemmelse med god skik, og i det omfang citatet betinges af formålet. Der kan ikke gives eksakte svar på hvor meget man må citere. Der står f.eks. ikke noget om antal linjer fra en bog eller antal minutter fra musik eller film. Man må dog aldrig citere så store passager at det indgår som erstatning for noget man selv burde have skrevet. Man må ikke lave et helt værk med citater eller opbygge en database alene med citater. Den digitale computerteknologi gør det meget nemmere at klippe materiale sammen ved brug af citater. Derfor antages det at retten til at citere er mere snæver ved brug i digitalt materiale end ved brug i analogt materiale. Selvom citatreglen principielt er formuleret så den dækker alle værkstyper, gælder den ikke kunstværker fordi citater fra kunstværker krænker ophavsmandens ideelle rettigheder. I undervisningssammenhæng giver antologireglen i ophavsretslovens 18 dog en særlig mulighed for at lave undervisningsmateriale sammensat med dele fra andre værker. Må man som lærer lade de studerende hente materiale på en cd-rom, f.eks. billeder eller uddrag af tekster, og indarbejde det i deres elektroniske projektopgave? Citater i opgaver Svar: Når der kopieres fra en cd-rom til et andet digitalt medie, er der tale om en digital eksemplarfremstilling. Den type eksemplarfremstilling er klart i strid med ophavsretsloven, og den må ikke engang foretages til privat brug, jf. ophavsretslovens 12. Denne form for kopiering er heller ikke omfattet af aftalelicensbestemmelsen i ophavsretslovens 13 fordi den har med digital kopiering at gøre. Det afhænger derfor af hvad der står i licensbetingelserne til det pågældende materiale, om man må lade eleverne anvende digitalt undervisningsmateriale på denne måde. Det kan være at der er tale om citater og ikke om anvendelse af uddrag af teksten, og i så fald kan eleverne have en ret efter citatreglen. Reglens udstrækning er dog meget begrænset. Når der kopieres fra en cd-rom til et andet digitalt medie, er der tale om en digital eksemplarfremstilling der altid kræver rettighedshaverens tilladelse, også hvis kopieringen sker til privat brug. Citatretten er mere snæver i digitale medier end i analoge medier. Man må ikke opbygge en database alene med citater, og der må som udgangspunkt ikke citeres fra kunstværker.

56 56 Kapitel 12 Skolernes særlige rettigheder 12.1 Teori Aftalelicens I ophavsretslovens 13 er der en bestemmelse om aftalelicens der giver ret til at foretage eksemplarfremstilling af udgivne værker, f.eks. ved fotokopiering og optagelse fra radio- og tv-udsendelser til brug i undervisningen. Aftalelicensen giver dog ikke ret til at kopiere spillefilm. Det er dog en betingelse at uddannelsesinstitutionen har en aftale med forvaltningsorganisationen Copy-Dan, og at der betales det aftalte vederlag. Derfor kaldes bestemmelsen en aftalelicens. Digitalt materiale Bestemmelsen vedrører også digitalt materiale f.eks. cd-rom eller undervisningsprogrammer men muligheden for at indgå en aftalelicens med Copy- Dan om digitalt materiale foreligger endnu ikke. Der skal derfor fortsat indhentes tilladelse fra rettighedshaverne. Denne tilladelse kan være givet på forhånd i licensaftalen, men hvis den ikke gør, må man få den hos rettighedshaveren. Antologireglen Efter ophavsretslovens 18 er der også en særlig mulighed for uddannelsesinstitutionen for at anvende dele af litterære værker og musikværker eller mindre omfattende værker til brug i antologier. Materialet kan anvendes uden at der indhentes tilladelse fra ophavsmændene. Det er heller ikke en betingelse at der er indgået en aftale med Copy-Dan, men der skal betales vederlag til ophavsmanden Kan der ikke opnås enighed om størrelsen, kan man forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet i Kulturministeriet. For at man må anvende dele af værker i antologier, er det en betingelse at der kun anvendes mindre dele. At det værk der laves, kun er lavet ved at sætte dele af andres værker sammen. At der er forskellige dele i antologien, og at de dele der bruges, kommer fra værker der har været udgivet i mere end 5 år. Bestemmelsen gælder både for analogt og for digitalt materiale. Efter ophavsretslovens 18 kan man i antologier anvende dele af andre værker uden at indhente tilladelse, men der skal betales for det. Særligt om skolebibliotekers ret Retten til at udlåne litterære værker fremgår direkte af ophavsretsloven samt af loven om biblioteksafgift. Efter ophavsretsloven er det ikke tilladt at udlåne edb-programmer, medmindre edb-programmet udgør en del af et litterært værk, dvs. er en del af en digital bog og udlånes sammen med den. Heller ikke filmværker må udlånes, og det betyder at muligheden for at udlåne multimedie cd-rom er er stærkt begrænset.

57 57 Skolernes særlige rettigheder 12.2 Cases Hvad betyder den ændring i ophavsloven der går ud på at man nu kan lave aftalelicens for digitalt materiale? Lovændringer i 1998 Svar: Ændringen betød at aftalelicensordningen for fotokopiering også kan anvendes på de nye digitale kopieringsteknikker. Det er sket ved at ordene "ved fotokopiering eller lignende" i lovens 13, stk. 1, er udgået af lovteksten, og bestemmelsen giver nu adgang til enhver form for eksemplarfremstilling til brug i undervisningsvirksomheden. Denne ændring er interessant fordi Danmark er et af de første lande i verden der via loven giver regler for digital aftalelicens. De organisatoriske forudsætninger for en udvidelse af aftalelicensen afhænger dog af om en aftale bliver forhandlet på plads. Det er endnu ikke sket, og det er stadig uklart om aftalelicensen også vil blive ført ud i livet. Det er endnu ikke muligt i praksis at indgå aftalelicens om digitalt materiale Må man som lærer tage dele af bøger og sætte dem sammen så eleverne får mulighed for at læse uddrag af bøger, f.eks. fra en bestemt tidsperiode? Antologireglen Svar: Der findes en særlig bestemmelse i ophavsretslovens 18 antologireglen der giver ret til at bruge dele af litterære værker uden at indhente tilladelse, men der skal betales for brugen. Det er ikke en forudsætning at der er indgået en aftale med en forvaltningsorganisation. Bestemmelsen er derfor en tvangslicensregel. For at bestemmelsen i ophavsretslovens 18 kan bruges, er det en betingelse at det værk man laver, er et samleværk efter ophavsretslovens 5. Det er derfor et krav at der er noget specielt ved den måde som de pågældende tekster er udvalgt og sat sammen på. Det er også en betingelse at de bøger man tager dele fra, har været udgivet i mere end 5 år. For de uddannelsesinstitutioner der har en aftale med Copy-Dan, suppleres bestemmelsen af fotokopieringsretten i ophavsretslovens 13. Ophavsretslovens 18 giver ret til at bruge dele af litterære værker i antologier uden at indhente tilladelse. Det er dog en betingelse at materialet er mere end 5 år gammelt, og at der betales for brugen.

58 Må man optage radio- og fjernsynsudsendelser og lade dele af udsendelserne indgå i en undervisnings-cd-rom? Radio- og fjernsynsoptagelser Svar: Efter ophavsretslovens 13 må man optage værker som udsendes i radioen eller på fjernsynet når det sker til brug i undervisningssituationer. Det er dog en forudsætning at uddannelsesinstitutionen har en aftale med Copy-Dan. Bestemmelsen giver kun ret til at optage fra radio og fjernsyn, og man kan ikke foretage yderligere eksemplarfremstillinger. De pågældende udsendelser må derfor kun vises for eleverne, men ikke indgå som et element i noget nyt undervisningsmateriale. Retten til at optage og vise radio- og fjernsynsudsendelser gælder ikke for spillefilm. Det kræver derfor en særlig tilladelse at optage og bruge spillefilm i undervisningen. Se mere under punktet Brug af lånte videoer. Må man som lærer optage en dokumentarudsendelse fra fjernsynet og bruge den i undervisningen? Egne optagelser Svar: Det må man godt. Det er dog en betingelse at den pågældende uddannelsesinstitution har en aftale med Copy-Dan fordi retten til at bruge materialet følger af aftalelicensbestemmelsen i ophavsretslovens 13. Retten til at bruge radio- og fjernsynsudsendelser gælder dog ikke for spillefilm. Hvis ens uddannelsesinstitution har en aftale med Copy-Dan, må man optage radio- og fjernsynsudsendelser og bruge dem i undervisningen. Det gælder dog ikke spillefilm.

59 59 Skolernes særlige rettigheder Må man vise en Brug af lånte videoer video man har lånt, i undervisningen? Svar: Film må ikke bruges i undervisningen, medmindre der er indhentet særlig tilladelse. Hvis filmen er lånt på Amtscentralen for Undervisningsmidler eller hos Statens Filmcentral, må man gerne bruge filmen fordi der er indgået en særlig aftale. Har man derimod købt, lånt eller lejet en video, må man ikke vise filmen for eleverne. Hvis man vil bruge en spillefilm i en undervisningssituation, kan man som regel cleare rettighederne hos Foreningen af Danske Videogramdistributører. Må man kopiere Digital kopiering edb-programmer eller cd-rom er til brug i undervisningen? Svar: Som udgangspunkt er svaret nej. Man må ikke foretage kopiering af materiale der er digitalt lagret, uden tilladelse fra ophavsmanden, medmindre det udelukkende sker som en sikkerhedskopiering, jf. ophavsretslovens 36. De licensbetingelser der altid følger med et edbprogram, bestemmer i hvilket omfang man må kopiere edb-programmer eller cd-rom er. Hvis retten til den ønskede udnyttelse ikke fremgår af licensbetingelserne, må man kontakte producenten eller distributøren af materialet og få de nødvendige tilladelser. Se også punktet Cd-rom er til brug for undervisning. Det kræver særlig tilladelse at vise lånte videoer i undervisningen." Kopiering af edb-programmer eller cd-rom er afhænger af om der er tilladelse i licensbetingelserne.

60 Må en lærer bruge sine elevers materiale til at lave nyt undervisningsmateriale med? Anvendelse af studerendes materiale Svar: Materialet vil ofte være ophavsretligt beskyttet, og derfor kræver det ophavsmændenes dvs. elevernes tilladelse at anvende det. Hvis materialet f.eks. er mails fra et elektronisk debatforum mellem læreren og eleverne, kan det ikke udelukkes at de pågældende mails er så korte at de ikke er beskyttet af ophavsretsloven, dvs. de har ikke værkshøjde. Da det er svært at vurdere værkshøjde, er det en god ide at gå ud fra at anvendelse kræver tilladelse fra eleverne. Elevernes materiale må som udgangspunkt ikke bruges på en ny måde af læreren uden elevernes tilladelse. Må man som uddannelsesinstitution installere en cd-rom på uddannelsesinstitutionens server så flere klasser kan bruge programmet samtidig? Cd-rom er til brug for klasseundervisning Svar: Det kræver at man har tilladelse fra cd-rom-distributøren, og det fremgår som regel af licensbetingelserne. Hvis disse licensbetingelser ikke giver ret til det, må man indhente tilladelse fra rettighedshaverne. De fleste skoler køber i dag en skolelicens, og en sådan licens giver ret til at kopiere programmet frit og installere det på alle uddannelsesinstitutionens computere. Dog gælder denne brugsret som regel kun inden for én geografisk adresse, og programmet må ikke bruges på andre adresser eller af andre institutioner eller brugere. Udnyttelse af cd-rom er og edb-programmer kan kun ske i det omfang der er givet ret til det i licensbetingelserne.

61 61 Skolernes særlige rettigheder CD-Rom Illustrationen er fra en af DR s CD-Rom produktioner: Groundbreaker til undervisning i engelsk.

62 Må man lægge edb-programmer eller cd-rom er på uddannelsesinstitutionens server så fjernstuderende fra deres private hjem eller fra andre uddannelsesinstitutioner kan deltage i undervisningen via en videokonference eller en netadgang? Brug af software og cd-rom er til fjernundervisning Svar: Den type brug af edb-programmer eller cd-rom er kræver at man har tilladelse fra ophavsmanden. Denne tilladelse kan man få via licensbetingelserne eller ved at henvende sig til ophavsmanden. Normalt vil der ikke være givet denne type tilladelse i licensbetingelserne, så derfor skal man have en individuel tilladelse. Må et bibliotek udlåne scannede bøger? Udlån af scannede bøger Svar: Biblioteker må ikke selv scanne bøger og udlåne dem uden at have fået tilladelse fra ophavsmanden eller andre rettighedshavere. Bibliotekerne må derfor enten indgå en aftale med rettighedshaverne eller indkøbe eksemplarer i digital form for at kunne udlåne de digitale bøger. For multimedieværker skal man være opmærksom på at udlån af filmværker kræver særlig tilladelse. Biblioteker kan ikke selv scanne bøger og udlåne dem uden at have fået tilladelse fra ophavsmanden eller andre rettighedshavere. Der skal indhentes individuel tilladelse for at man kan bruge cd-rom er mv. til fjernundervisning, medmindre licensbetingelserne giver ret til at bruge materialet Må et bibliotek udlåne multimedie-cd-rom er? Udlån af cd-rom er Svar: Retten til at udlåne cd-rom er med f.eks. filmklip fremgår ikke af ophavsretsloven. Derfor kræver det en særlig aftale med indehaveren af rettigheden. Det er sjældent at denne ret står i licensbetingelserne, så derfor må der indgås en særlig aftale. For at kunne udlåne multimedie-cd-rom er på bibliotekerne kræves der tilladelse fra rettighedshaverne.

63 63 Skolernes særlige rettigheder Må uddannelsesinstitutionen Scanning af materiale scanne analogt materiale der både er købt til Svar: Scanning af undervisningsmateriale er en eksemplarfremstil- undervisningen og skal bruges i ling der kræver tilladelse fra ophavsmanden. forbindelse med et tilbud om fjernundervisninghævet i aftalerne i forbindelse med Medmindre det er særligt frem- indkøb af det pågældende materiale, må man derfor ikke scanne materiale uden at indhente en særlig tilladelse. For syns- og hørehandicappede gælder dog en særlig ret til at scanne mv., se kapitel 10. Man kan ikke uden særlig tilladelse scanne materiale og bruge det i undervisningssammenhæng. Scanning af materiale Dette materiale er scannet fra CTU NYT med tilladelse fra CTU og Grandjean Kommunikation.

64 64 Kapitel 13 Hvordan clearer eller undersøger man rettigheder? 13.1 Teori Samtykke Hvis der ikke er særlige undtagelser i ophavsretsloven der giver ret til at bruge noget materiale, må man have fat i rettighedshaverne og få deres samtykke eller tilladelse til at bruge materialet. Det findes endnu ikke ét centralt sted hvor man kan gå hen for at få tjekket ophavsrettigheder, så derfor kan det at få tilladelse være en besværlig proces. Der findes ingen regler for hvad det koster at anvende beskyttet materiale. Hvis det ikke er dækket i aftale- eller tvangslicensområderne, må man derfor betale hvad den enkelte ophavsmand kræver. Aftale- og tvangslicens På nogle områder har man ret til at bruge materialet mod betaling til rettighedshaveren eller Copy- Dan. Det kaldes aftale- og tvangslicens. Reglerne om aftale- og tvangslicens gælder for uddannelsesinstitutionernes fotokopieringsret, ved udarbejdelse af antologier og ved brug af materiale til syns- og hørehandicappede Clearingmodeller Der er ingen lovregler om clearingmodeller. I praksis er de mest anvendte modeller "buy-out" og "royalty". Ved "buy-out"-modellen betaler man et engangsbeløb til ophavsmanden for at få brugs- eller ophavsret i det omfang det fremgår af aftalen. Modellen er nem og billig at administrere, men til gengæld løber begge parter en økonomisk risiko fordi det kan være svært at fastsætte værdien. Ved "royalties" betaler man et procentbeløb i forhold til udnyttelsen, f.eks. pr. solgt eksemplar. Modellen er mindre usikker for begge parter og sikrer en fair betaling. Til gengæld er modellen tungere at administrere fordi den kræver kontrol med omfanget af udnyttelsen. Man må opsøge den enkelte ophavsmand og få vedkommendes tilladelse hvis der ikke i ophavsretsloven er tilladelse til at man kan bruge materialet.

65 13.2 Cases Kan man benytte amerikansk musik i sine videoproduktioner uden at betale for at bruge musikken? Fri musik Svar: Man kan ikke bruge musik i en videoproduktion uden at undersøge rettighederne først, medmindre alle rettigheder til musikken er så gamle at den ophavsretlige beskyttelse er udløbet, dvs. 70 år efter rettighedshavernes død. For amerikanske indspilninger gælder der en særlig undtagelse i forhold til at bruge det i radio og tv. Musik der kommer fra lande som ikke har tilsluttet sig Romkonventionen, f.eks. USA, kan anvendes i radio og tv uden at der skal betales afgift til udøvende kunstnere og pladeselskaber Gramex-afgift Hvordan forholder man sig i praksis hvis man skal undersøge musikrettigheder? 65 Clearing af musik Hvordan clearer eller undersøger man rettigheder? Svar: Hvis man vil undersøge rettighederne til at bruge musik til f.eks. en musikvideo, skal man først have tilladelse til at bruge teksten eller musikken. Hvis man ønsker at bruge en eksisterende indspilning, skal man have tilladelse til at bruge den pågældende plade, cd el. lign. I Norden varetager NCB enerettighederne for komponister, forfattere og musikforlag til at indspille musik og tekst på lp, cd, bånd, film og video. Disse indspilningsrettigheder kaldes for de mekaniske rettigheder. Den tilladelse man får hos NCB, gælder kun til musik og tekst, dvs. man har ikke fået ret til at bruge en allerede eksisterende indspilning. Hvis man vil bruge en indspilning, skal man altså også have tilladelse fra de personer der har rettigheder til netop denne indspilning. Denne tilladelse får man hos det pågældende pladeselskab. Her er det vigtigt at få beskrevet den konkrete anvendelse fordi man skal betale afgift. Er der f.eks. tale om en offentlig fremførelse, en tv-udsendelse eller et foredrag? Hvis det er tilfældet, skal der betales afgift til KODA og Gramex, dog kun til KODA hvis indspilningen er foretaget i USA. Musikrettigheder I Norden varetager NCB enerettighederne for komponister, forfattere og musikforlag til at indspille musik og tekst på lp, cd, bånd, film og video.

66 66