Ret & Rigtigt 10. Ophavsret mv. 2. Billeder

Transkript

1 Ret & Rigtigt 10 Ophavsret mv. 2 Billeder Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter

2 Ophavsret Niels Erik Wille, lektor, cand.mag. Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne i kurset Ret&Rigtigt, efterår Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af kursusdeltagerne til egen personlige brug. Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål. E-post: n.e.wille@tdcadsl.dk Tlf

3 Oversigt Litteratur - supplement Case 1: Døde grise Billedret. Beskrivende billeder og kunstneriske billeder. Eksempler Fotografier - værker og billeder Citatretten og billedcitater Hvad må man ellers med og uden tilladelse: Privatkopiering, fremførelse, visning, udlån og udlejning Case 2: Lag på lag på lag Digitale billeder 3 Retten til eget billede og lign.

4 Litteratur Se Ret & Rigtigt 9 Supplerende litteratur: New Media Forum: New Media. Definitioner. Ophavsret. Registrering. Roskilde: Museet for Samtidskunst s. (Online-udg. Pdf-format) Morten Rosenmeier & Stina Teilmann: Art and Law The Copyright Debate. København: DJØF Publishing s. Retten til eget billede. I: Peter Schønning, Merete Eckhardt & Malene Ehlers (red.): Personlighedsret. København: Forlaget Thomson. 2007, s

5 Niels Erik Wille Case1 : Døde svin som affald 5

6 Udgangspunktet På vej hjem fra arbejde i juni 2005 fotograferer Jan Krag Jacobsen en affaldsspand med døde grise. Den står ved vejkanten ud for en stor svinestald mellem Hvedstrup og Herringsløse, nordøst for Roskilde. Billedet bruges som illustration til et læserbrev til Information om vilkårene i den danske, industrielle svineproduktion. Jan Krag Jacobsen er lektor (emeritus) ved RUC og næstformand i det danske gastronomiske akademi. 6

7 7

8 Fortsættelsen Jan Krag Jacobsen får en henvendelse af Keld Hansen som har oprettet web-stedet GylleInfo < Keld Hansen ønsker tilladelse til at bruge billedet på hjemmesiden (forsiden) som blikfang. Jan Krag Jacobsen siger ja og leverer et digitalt billede i god kvalitet til formålet. Fotografen og omstændighederne omkring optagelsen er passende angivet ved billedet. 8

9 9

10 Krænkelsen Kort efter møder Jan Krag Jacobsen sit billede i Ekstrabladet. Billedet er åbenbart hentet fra GylleInfo, men krediteret til en af Ekstrabladets egne fotografer. Bortset fra det mener Ekstrabladet øjensynlig som så mange andre at fotografier der er lagt ud på Nettet, er til fri afbenyttelse, især hvis de er taget af amatører. Jan Krag Jacobsen henvendte sig derfor til UBVA for at høre om han ikke havde nogen rettigheder i forbindelse med billedet. 10

11 Opløsningen UBVA tager kontakt med Ekstrabladet på vegne af Jan Krag Jacobsen. Billedet er beskyttet både som fotografisk værk og som fotografisk billede. JKJ har krav på at blive navngivet som rette ophavsmand. JKJ har krav på et sædvanligt honorar for bladets brug af billedet og lidt til for den fejlagtige tilskrivning og anvendelse uden forudgående tilladelse. 11

12 Slutningen Ekstrabladets chefredaktør skriver til Jan Krag Jacobsen og beklager det skete. Han tilføjer at det forresten var et godt billede. JKJ får en check på kr ,- 12

13 Niels Erik Wille Billedret 13

14 Billeder Billeder omfatter i Lov om ophavsret: Beskrivende billeder (Faglige afbildninger, diagrammer, tekniske tegninger, kort, 3D-modeller mv.). Behandles som litterære værker. Billedkunst (Tegninger, malerier, grafik og lign. som ikke opfattes som rent beskrivende. Relieffer og skulpturer) Fotografiske værker (Behandles altid som billedkunst) Fotografiske billeder (Hører under naborettigheder ikke alm. ophavsret) Desuden: Film og billedoptagelser (levende billeder) 14

15 Beskrivende billeder Beskrivende billeder er billeder der ikke er billedkunst, men i stedet primært tjener et informativt formål. Afbildninger som ikke efter deres hovedøjemed er at anse som kunstværker. Kategorien omfatter tegninger (også akvarel og andre farvelagte billeder), grafik, diagrammer, kort, samt tre-dimensionelle modeller. Billederne skal have værkshøjde dvs. et selvstændigt, personligt præg, for at være beskyttet. Der er en flydende grænse over til billedkunst. Fotografiske værker behandles som billedkunst, uanset formålet. 15

16 Billedkunst Billedkunstværker er en meget bred kategori: tegninger, malerier, litografier, kobberstik, mosaikker, relieffer, skulpturer, scenografi mv. Hvis der er tvivl om et billede skal opfattes som beskrivende eller som billedkunst, regnes det normalt som billedkunst. Arkitekttegninger behandles som billedkunst (og som bygningskunst). Ingeniørtegninger som beskrivende billeder. Fotografiske værker behandles altid som billedkunst. 16

17 Billedkunst 2 Materialet er ikke afgørende. Kunstneriske billeder produceret ved hjælp af edb-teknologi og projiceret på en skærm eller lign. regnes også for billedkunst. To-dimensionale gengivelser af tre-dimensionale billeder er beskyttet på samme måde som andre billeder. Animerede billeder skal formentlig regnes for filmværker. Enkeltbilleder fra almindelige film og animerede film (herunder tv og video) behandles dog som fotografiske værker / billeder henholdsvis billedkunst. 17

18 Fotografier Fotografier er billeder der er blevet til ved lysbølgers indvirken på lysfølsomme materialer, eller ved en analog proces. Hvis fotografiet er blevet til ved en selvstændig skabende indsats (heri medregnet efterbehandlingen), regnes det for et fotografisk værk, og er beskyttet på samme måde som billedkunstværker. Som ophavsmænd regnes alle der har medvirket ved skabelsen af billedet (og det behøver ikke at omfatte fotografen = den der trykker på knappen). Et fotografisk værk er også et fotografisk billede 18

19 Fotografier 2 Hvis billedet er optaget og produceret mekanisk eller rutinemæssigt, regnes det ikke for et fotografisk værk, men alene for et fotografisk billede. Rene fotografiske billeder er typisk: reprofotografier, dokumentariske fotos, tekniske fotos, røntgenbilleder, luftfotos, satellitfotos, målfotos, hologrammer mv. Men: et fotografisk værk er altid samtidig et fotografisk billede. Retten til fotografiske billeder tilkommer fotografen (evt. fotografen som juridisk person, et firma). Det er en producentrettighed, en naborettighed. 19

20 Fotografier 3 Skellet mellem fotografiske værker og fotografiske billeder blev indført med 1995-loven. Siden midten af 1800-tallet har fotografier været beskyttet gennem en særlig lovgivning der blev holdt klart adskilt fra ophavsretslovene. Beskyttelsen var mindre omfattende og af kortere varighed end den almindelige ophavsret. I 1961loven blev den fastsat til 25 år efter fremstillingen. Beskyttelsen blev oplevet som urimelig over for fotografer som brugte fotografiet som kunstnerisk medium og andre selvstændigt skabende fotografer. 20

21 Fotografier 4 Fotografiske værker er nu beskyttet som alle andre værker, dvs. i 70 år efter den sidstlevende ophavsmands død. Fotografiske billeder er beskyttet i 50 år efter fremstillingen. Dog er fotografiske billeder fremstillet før 1. jan frie fordi beskyttelsen efter den hidtidige lovgivning var udløbet på det tidspunkt. Hvis billedet i dag ville blive regnet for et fotografisk værk, gælder 70-årsreglen dog med tilbagevirkende kraft. 21

22 Fotografier 5 En tegning efter et fotografi er også et eksemplar af fotografiet. Man kan altså ikke omgå rettighederne til fotografiet ved at forvandle det til en tegning. Det samme gælder malerier eller skulpturer efter et fotografi. Bearbejdninger (f.eks. edb-manipulationer og collager) af et fotografisk værk hvorved der skabes et nyt værk, behandles rettighedsmæssigt på samme måde som andre bearbejdninger (dvs. dobbelt ophavsret). 22

23 Fotografier af andre værker Hvis et fotografi gengiver et ophavsretligt beskyttet værk, afhænger udnyttelsen også af rettighederne til det gengivne værk. Et kunstværk som er varigt anbragt på eller ved en offentligt tilgængelig vej eller plads, kan frit gengives hvis det ikke er hovedmotivet for en erhvervsmæssigt udnyttet gengivelse (f.eks. et postkort, avisbillede, forlagsudgivelse mv.) Bygninger kan frit gengives (men kun i 2-d, ikke som 3-d-modeller). 23

24 Illustrationer Diagrammer og andre illustrationer som indgår i et litterært værk er ikke en del af teksten. De er beskyttet særskilt som beskrivende billeder, billedkunst, eller fotografiske værker / billeder. Rettigheder til disse dele af værket tilkommer den eller dem der har udarbejdet dem. Forfatterne til hovedteksten kan altså ikke disponere over illustrationerne medmindre de selv er ophavsmænd til dem, eller de har truffet de nødvendige aftaler med ophavsmændene. 24 Gengivelsen kan være omfattet af de særlige regler om billedcitat. Det gælder i så fald billeder som ikke er produceret til publikationen.

25 Niels Erik Wille Beskrivende billeder versus kunstneriske billeder og fotografiske værker. En eksempelsamling. 25

26 26

27 27

28 Saussures tegnbegreb

29 Saussures tegnbegreb

30 Karl Bühler ( )

31 Karl Aage Tinggaard: Gråspurv, hun og han. I: Hans Hvass: Fugle i Farver. Politikens Forlag. 6. udg

32 Sikker Hansen: Gråspurve. I: Hans Hvass og Sikker Hansen: Byens Dyreliv. Schultz Forlag

33 33 Sikker Hansen. April. 52. Efter Hans Hvass: Sikker Hansen og dyrene

34 Lars Jonsson: Skovspurv og gråspurve: I: Fugle i Europa. Gyldendal

35 Gråspurv (foto). I: Bruce Campbell: Dictionary of Birds in 35 Color. London: Michael Josephs Ltd. 1974

36 36 Kasimir Malevich ( ). Olie på lærred

37 Niels Erik Wille Gengivelse af billeder ( billedcitat ) 37

38 Gengivelse af billeder En gengivelse af et billede regnes for et eksemplar af billedet, uanset om det i praksis kan erstatte originalen. En gengivelse er omfattet af eneretten til eksemplarfremstilling. En gengivelse af et udsnit af billedet regnes også for en gengivelse og er omfattet af lovens bestemmelser om eksemplarfremstilling. Gengivelsen selv kan også være særskilt beskyttet, f.eks. vil en fotografisk gengivelse være beskyttet som fotografisk billede (gengivelse af et maleri) eller fotografisk værk (gengivelse af en skulptur). 38

39 Gengivelse af billeder Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket ovrføres på en indretning som kan gengive det. (OHL 2, stk.2) Skanning af billeder er altså omfattet af reglerne om eksemplarfremstilling. (Om digitale billeder se også planche 76ff.) En tegning af billedet og et fotografi af billedet er begge gengivelser der er omfattet af eneretten. 39

40 Gengivelse af billeder 2 En gengivelse af et beskyttet billede forudsætter som udgangspunkt en tilladelse fra ophavsmanden (værker) eller fotografen (fotografiske billeder). Loven indholder dog en række undtagelser: Kopiering til privat brug, herunder kunstnerisk gengivelse (se planche 58 og 76ff) Gengivelse af billeder som led i tekstcitater. Billedcitater i forbindelse med kritiske og videnskabelige fremstillinger. Gengivelser omfattet af en generel aftale ( aftalelicens ) med f.eks. COPY-DAN Billedkunst. 40

41 Billedcitater Ophavsretslovens almindelige citatret omfatter ikke billeder. Det anføres undertiden at man ikke lovligt kan citere billeder hvis man med citat mener en gengivelse af et brudstykke af værket. Det er ikke korrekt i praksis tværtimod sker det ofte i billedanalyser at man diskuterer et udsnit af billedet. Men man har altså vedtaget at det ikke skal kaldes et citat i ophavsretslovens forstand. 41 Hvis en illustration (beskrivende billede) udgør en integreret del af en tekstlig fremstilling, kan illustrationen dog gengives som en del af et citat af teksten.

42 Billedcitater En dom i Østre Landsret, december 2008, undergraver dog denne almindelige juridiske opfattelse af citatretten i forbindelse med billeder. Bjørn Nørgaard producerede i H.C. Andersen-året en illustration til eventyret Den lille Havfrue. Det havde form som en collage af fotografier mv., herunder 2 gengivelser af Den lille Havfrue af Edvard Eriksen ( ). Eriksens arvinger anlagde sag med påstand om vederlag og erstatning for uberettiget gengivelse af det beskyttede værk. 42

43 Billedcitater Bjørn Nørgaard hævdede at der var tale om en fri bearbejdning i forbindelse med et nyt og selvstændigt kunstværk. Illustrationen som helhed havde ikke Eriksens skulptur som hovedmotiv, og havde iøvrigt ikke et kommercielt sigte. Brugen af collageteknikken blev desuden fremhævet som en anerkendt metode og udtryksform i moderne billedkunst. Byretten og dernæst Østre Landsret gav kunstneren medhold og kom derved til at fastslå et princip om fri benyttelse af billedcitater i en kunsterisk sammenhæng. Højesteret har bekræftet dette i

44 Gengivelse af billeder 6 Den danske ophavsretslov giver en meget restriktiv tilladelse til at gengive offentliggjorte billeder i forbindelse med kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten (OHL 23, stk. 1). Retten forudsætter at billederne behandles i teksten diskuteres eller analyseres. De må ikke være slet og ret staffage. Retten omfatter alle slags billeder, både beskrivende billeder og billedkunst, herunder fotografiske værker (samt fotografiske billeder). Retten omfatter ikke erhvervsmæssige udgivelser! 44

45 Gengivelse af billeder 7 Disse regler indebærer at billeder af forskellig art kan gengives i f.eks. ph.d-afhandlinger mv. uden at der skal indhentes tilladelse til gengivelsen. Der skal selvfølgelig gives oplysning om ophav og kilde på sædvanlig måde. Tekster med lovlige billedgengivelser kan også gøres offentligt tilgængelige, f.eks. via et bibliotek, så længe det ikke sker på erhvervsmæssige vilkår. 45

46 Gengivelse af billeder 8 Billeder kan også gengives i forbindelse med mundtlige fremlæggelser af kritisk og videnskabelig art f.eks. ved hjælp af en PowerPoint -præsentation. Forudsætningen er at det sker i en sammenhæng hvor målgruppen (publikum) er fagligt relevant. 46

47 Gengivelse af billeder 9 Gengivelse af billeder som led i en offentlig forelæsning med alment oplysende formål, samt almindelig undervisning i skoler, aftenskoler og lign. sammenhænge, kan omfattes af en generel aftale (aftalelicens) mellem institutionen og COPY-DAN Billedkunst. Aftalen gælder dog p.t. kun for kunstværker og fotografier (OHL 24a), ikke for de rent beskrivende billeder. Den omfatter dog også udenlandske kunstnere. Men enkelte kunstnere kan nedlægge veto mod en sådan anvendelse (COPY-DAN har en liste). 47

48 Gengivelse af billeder 10 COPY-DAN Billedkunst og COPY-DAN Tekst & Node arbejder på en aftale om brug af billeder i forbindelse med universiteternes undervisning. Aftalen skal dække alle slags billeder, uanset deres art og oprindelse, herunder ikke mindst billeder i digital form som indgår i multimedieproduktioner, web-præsentationer og PowerPoint -præsentationer. Aftalen skal lovliggøre den omfattende udnyttelse af billeder i undervisningen som foretages af såvel lærere som studerende. 48

49 Gengivelse af billeder 11 Udover de digitale medier vil aftalen omfatte brugen enkeltstående billeder i trykte kompendier. Billeder som indgår i de gengivne tekster, er allerede omfattet af eksisterende aftaler. Aftalen vil lovliggøre den fotokopiering, skanning og digital kopiering (herunder downloading) som er forudsætningen for at billeder kan gengives i en undervisningssituation. Herunder også uploading af materiale med billeder til et lukket intranet knyttet til en bestemt undervisning. Aftalen indebærer begrænsninger i kvaliteten (opløsningen) af digitale gengivelser. 49

50 Forlagsudgivelser Hvis billederne skal gengives i udgivelser der sker i erhvervsøjemed - typisk forlagsudgivelser skal der indhentes tilladelse fra rettighedshaverne. Det gælder uanset om der er tale om kritiske eller videnskabelige fremstillinger eller alment oplysende fremstillinger. Forlaget kan træffe aftale med COPY-DAN Billedkunst om en aftalelicens som gør det muligt at gengive kunstværker (herunder fotografiske værker) uden at skulle indhente tilladelse fra de enkelte rettighedshavere. Men ophavsmanden kan nedlægge forbud mod at indgå i en sådan aftale. 50

51 Forlagsudgivelser 2 Den ikke-kommercielle gengivelse af billeder i kritiske eller videnskabelige fremstillinger omfatter også beskrivende billeder. Men aftalelicensen (aftalen med COPY-DAN Billedkunst) ved forlagsudgivelser kan derimod kun omfatte kunstværker. Gengivelse af beskrivende billeder i en forlagsudgivelse forudsætter altså hver gang en særlig aftale med rettighedshaveren (som ikke behøver at være ophavsmanden). I 2008 blev der OHL 50, stk. 2 indført en generel hjemmel til at etablere aftalelicenser. Men der er så vidt vides ikke lavet aftaler der løser problemet. 51

52 COPY-DAN COPY-DAN er en organisation dannet ved et samarbejde mellem rettighedshavernes organisationer for at varetage medlemmernes interesser i forbindelse med bl.a. kopiering. COPY-DAN er godkendt til at indgå aftaler med aftalelicens-virkning på en række områder: Kopiering af tekst og noder (bl.a. undervisning) Gengivelse af kunstværker Kopiering af radio- og tv-udsendelser Kabel-tv (videretransmission af udsendelser) 52

53 COPY-DAN Billedkunst COPY-DAN har dannet en særlig sektion Billedkunst som varetager medlemmernes interesser ved brug af eksisterende billeder i bl.a. udgivelser og tryksager, samt i web-publikationer. Billedernes ophavsmænd har overdraget hele rettighedsvaretagelsen til COPY-DAN, og der kan derfor ikke længere træffes aftale med de enkelte ophavsmænd. Bortset fra aftalelicenser repræsenterer sektionen kun de tilmeldte danske ophavsmænd! Fotografer er kun omfattet i begrænset omfang fordi de traditionelt benytter billedbureauer. 53

54 Billedarkiver Der findes en række kommercielle billedarkiver (billedbureauer) som stiller billeder (typisk fotografier) til rådighed for forskellige anvendelser. Billederne er overdraget til billedarkivet som så repræsenterer ophavsmandens interesser i forbindelse med aftaler om brug og afregning af vederlag. Billedarkiver i offentlige biblioteker og arkiver har derimod en anden status. De kan give adgang til billeder i arkivet, men kan normalt ikke repræsentere de egentlige rettighedshavere. 54

55 Frie billeder Der findes samlinger af fotografier og andre illustrationer der er stillet til rådighed for almenheden (Public Domain) til en mere eller mindre velafgrænset brug. De findes typisk i cd-rom-udgivelser eller på Nettet. Det er vigtigt at læse vilkårene for brugen, og de kan sjældent anbefales til andet end privat brug, prototyper eller amatørproduktioner. 55

56 Royalty-frie billeder Professionelle billedbrugere, f.eks. reklame- og PRbureauer mv. bruger i stigende grad såkaldte royalty-frie billeder. Der er typisk tale om fotografier taget af professionelle fotografer. Billedbureauet (som kan være en net-portal) sælger retten til at anvende billedet uden kvantitative eller tidsmæssige begrænsninger mod et fast vederlag betalt ved leveringen. Det er altså ikke gratis billeder. Royalty indebærer derimod normalt betaling per anvendelse. 56

57 Niels Erik Wille Privatkopiering, offentlig fremførelse, offentlig visning (udstilling), bestilte billeder og portrætter, mv. 57

58 Privatkopiering Det er tilladt at lave kopier af offentliggjorte billeder til privat og personlig brug. Det er dog ikke tilladt at fremstille en kopi af et kunstværk på en sådan måde at kopien fremstår som en original, herunder at forsyne kopien med kunstnerens sædvanlige signatur. Hvis der er tale om en kunstnerisk gengivelse, må man ikke lade en anden udføre arbejdet for sig ( fremmed medhjælp ). Om digitale gengivelser til privat brug se også planche 76ff. 58

59 Offentlig fremførelse Offentlig fremførelse sker typisk i forbindelse med musik, filmværker og sceneværker, men kan også omfatte billeder. Det regnes for offentlig fremførelse hvis billeder gengives i film og fjernsynsudsendelser. Det forudsætter som udgangspunkt ophavsmandens tilladelse. Billeder må dog frit gengives i film og fjernsynsudsendelser hvis de er offentligt tilgængelige, og gengivelsen er af underordnet betydning i sammenhængen. De må også gengives i forbindelse med en dagsaktuel omtale af en udstilling eller lignende. 59

60 Internettet og lign. Tilgængeliggørelse af værker via datanet som Internettet / WWW behandles i den danske ophavsret som en særlig form for offentlig fremførelse. Gengivelse af billeder er dels omfattet af reglen om at det forudsætter ophavsmandens tilladelse at overføre et billede til et apparat som kan gengive det, dels af reglerne om offentlig fremførelse. Selve det at et billede er lovligt tilgængeliggjort på Nettet, implicerer ikke at det er tilladt frit at kopiere det til andet end rent private formål. Der skal altid foreligge en eksplicit aftale eller tilladelse (licens). 60

61 PowerPoint og lign. Brugen af billeder i digital form i et præsentationsværktøj som f.eks. PowerPoint, regnes også for en fremførelse af billederne. Det forudsætter dels en eksemplarfremstilling (digitalisering og/eller digital kopiering), dels selve fremførelsen. Begge dele er omfattet af ophavsmandens eneret. Hvis der tages udgangspunkt i en fotografisk gengivelse af billedet, kommer hertil fotografens rettigheder til det fotografiske billede. 61 Fremførelse i en undervisningssituation kræver ikke tilladelse, men forudsætter at der anvendes en lovlig gengivelse af billederne. Upload til såvel intranet og internet kræver tilladelse.

62 Offentlig visning Offentlig visning af malerier, tegninger, grafik, skulpturer mv. reguleres også af ophavsretten. Men her er grundsynspunktet at ejeren af et kunstværk frit kan udstille det på steder hvor der er offentlig adgang, også hvis det sker mod betaling. Hovedreglen er at et billede der er udgivet (f.eks. et grafisk tryk) eller endeligt overdraget til andre, kan vises offentligt uden særlig tilladelse (eller betaling). Reglen omfatter indirekte visning hvor et eksemplar af billedet projiceres på en passende flade (med et episkop eller video-kamera). 62

63 Offentlig visning 2 Visning af malerier, tegninger, grafik, skulpturer og andre billeder i forbindelse med offentlige foredrag, forelæsninger og lign. er også omfattet af bestemmelsen om offentlig visning. Visningen kan ske i form af lysbilleder, produceret og solgt til formålet, eller direkte fra et grafisk tryk eller en bog ved hjælp af et episkop eller et videokamera. Billederne skal være offentliggjorte. Og man skal bruge det originale (evt. udgivne) eksemplar af billedet til visningen. Reglen giver ikke ret til at producere et nyt eksemplar til en sådan brug. 63

64 Udstillingsvederlag Fra tid til anden rejses der krav om et udstillingsgebyr som skal tilfalde ophavsmanden eller dennes arvinger (inden for beskyttelsesperioden) når værker udstilles offentligt. Det er imidlertid afvist som et generelt princip og ikke indarbejdet i ophavsretsloven. I Danmark har man dog som led i den offentlige kunststøtte indført et vederlag til nulevende kunstnere hvis værker udlånes af kunstneren selv til udstillinger arrangeret af statslige museer og udstillingssteder. Det er på 12 % af værkets værdi årligt, dog højst ,- årligt. En udstilling på en måned giver en tolvtedel af beløbet. 64

65 Udlejning og udlån Udlejning og offentligt udlån af alle typer af værker (bortset fra bygningsværker) er omfattet af ophavsmandens eneret. Udlejning forudsætter altid ophavsmandens tilladelse, men rettigheden kan overdrages til en organisation som står for opkrævningen. Offentligt udlån (biblioteker) er tilladt efter dansk ret for værker der er endeligt overdraget (f.eks. bøger og billeder købt i almindelig handel). Danske ophavsmænd får til gengæld andel af Biblioteksafgiften. Det gælder også billedkunstnere hvis værker indgår bøger eller udlånes direkte. 65

66 Videresalg og følgeretsvederlag Videresalg og lign. af lovligt erhvervede eksemplarer af alle typer af værker kræver ikke tilladelse. Værdiforøgelsen ved videresalg af billedkunst er i nogle tilfælde så stor (især for visse kunstnere) at man nu finder det rimeligt at ophavsmanden skal have en andel af værdiforøgelsen. Derfor er der (2006) indført et vederlag på en procentdel af salgsprisen ved kommercielt videresalg (gallerier og auktioner). Administreres af COPY-DAN Billedkunst. Det kaldes for følgeretsvederlag og gælder i hele beskyttelsesperioden (død + 70 år). 66

67 Bestilte billeder Den der bestiller et billede, opnår ikke andre rettigheder end dem der er omfattet af den aftale der er indgået. Man får således ikke del i ophavsretten selvom man nøje har beskrevet det billede man ønsker. Man kan heller ikke råde over billedet og eventuelle originaler (herunder negativer) ud over hvad der er aftalt eller normal sædvane. Det omfatter bl.a. brug i en anden sammenhæng end den aftalte og overdragelse til tredjepart. 67

68 Bestilte billeder 2 Efter fotografiloven (ophævet 1995) gjaldt der særlige regler for bestilte fotografier. Rettighederne til at anvende det færdige fotografi overgik til bestilleren med mindre andet var aftalt med fotografen. Fotografen beholdt normalt negativet og kunne dermed producere nye kopier af en passende kvalitet. Rettighedsforholdene medførte at fotografen ikke kunne disponere over billedet uden bestillerens accept bortset fra udstilling af billedet for at reklamere for fotografens egen virksomhed. Disse aftaler fra før 197o gælder formentlig stadig. 68

69 Portrætter Der gælder særlige regler for bestilte portrætter, herunder portrætfotos. Den der bestiller portrættet (og det behøver ikke være den portrætterede), råder over billedet sammen med ophavsmanden. De kan ikke disponere over det uafhængigt af hinanden. Dette må ikke forveksles med begrebet retten til eget billede som ikke er en ophavsretlig forestilling. (Behandles senere). 69

70 Niels Erik Wille Case 2: Lag på lag på lag... 70

71 Design af temaark: Ditte Gantriis / PostDanmark Design af Pladecover: Peder Bundgaard (1973) efter vægmaleri i Andys Bar, Kbh. 71

72 Vægmaleri i Andys Bar: Kunstner Tage Hansen 72

73 Kalenderpige. Art Frahm 73 TWA-plakat. Anonym tegner

74 Rettigheder Kalenderpige (1950'erne): Art Frahm eller arvinger. Reklamekalender. Der er ikke gjort krav gældende. TWA-plakat (1949): Der er ikke gjort krav gældende (reklame) Vægmaleri (1950'erne): Tage Hansens arvinger. Pladecover (1973): Peder Bundgaard / CBS + Tage Hansen som accepterede brugen efterfølgende. Frimærke: PostDanmark + Peder Bundgaard/CBS + Tage Hansens arvinger. 74

75 Niels Erik Wille Digitale billeder 75

76 Digitale billeder Som tidligere nævnt er digitale værker ikke en særlig værkkategori i ophavsretsloven. Digitale værker beskyttes efter reglerne for den type af værker der er repræsenteret digitalt: litterære værker, billedkunst, musikværker, filmværker osv. Men beskyttelsen er alligevel noget stærkere når der er tale om værker i digital form. 76

77 Digitale billeder 2 Digitale billeder er dels beskyttet efter deres art som billeder: beskrivende billeder, billedkunstværker, fotografiske værker, fotografiske billeder, dels beskyttet pga. den digitale form. Det kan være nyttigt at skelne mellem: Billeder der er født digitale, dvs. skabt i computeren Billeder der er digitaliseret, dvs. gengivet i digital form. (Digitalisering forudsætter ophavsmandens tilladelse hvis den udføres af andre og til andre formål end privat brug.) 77

78 Privatkopiering Billeder i digital form må kun kopieres til privat brug og kun til brug for fremstilleren selv eller denne husstand. (Det omfatter også billeder som er udgivet på cd-rom, dvd'er mv.) Der må ikke kopieres fra lånte eksemplarer uden rettighedshavernes udtrykkelige tilladelse. Den kan f.eks. foreligge som en erklæring om at indholdet af en cd-rom eller lign. er freeware (public domain) eller shareware. 78

79 Sikkerhedskopiering mv. Den lovlige bruger af et værk i digital form er berettiget til at fremstille en sikkerhedskopi og andre kopier som er nødvendige for den normale brug af værket. Det indebærer bl.a. at en låner kan overføre kopier fra det lånte medium til egen computer i forbindelse med lånet. Men disse kopier skal slettes når lånetiden udløber og materialet afleveres. 79

80 Ophavsret på Nettet Der gælder nøjagtig de samme ophavsretlige regler på Nettet som i det almindelige fysiske rum. Det betyder at krænkelser begået i Danmark forfølges efter dansk ret og ved en dansk domstol. Da der altid vil være tale om digitale værker, er det de restriktive regler for digitale værker der gælder, oveni de almindelige regler for den pågældende værktype. 80

81 Værker på Nettet Et værk der (lovligt) er stillet til rådighed på Nettet med adgang for alle, må man læse, høre, se mv. uden yderligere tilladelse. Man har også lov til at lave en kopi til privat brug medmindre der er tale om et edb-program. Men man har ikke lov til at kopiere (downloade) materialet og stille det til rådighed for andre, medmindre der eksplicit er givet tilladelse til det. Husk at en gengivelse af et billede (f.eks. et maleri) kan være beskyttet som fotografisk billede (reprofoto) selvom det originale værk er uden beskyttelse. 81

82 Links Det er tilladt at lave et link til et andet web-sted (svarer til en reference i trykt tekst), men det skal ske på en sådan måde at materialet ikke fremstår som en del af ens egen web-præsentation. Det er ikke tilladt at lave links til materiale der ulovligt er lagt ud på nettet. Det regnes for medvirken til krænkelsen. Hvis man gennem et link henter f.eks. et billede ind på sin egen side, er dette at sidestille med en eksemplarfremstilling og bedømmes derefter. 82

83 Brug på stedet Brug på stedet af digitale værker regnes for en offentlig fremførelse af værket hvis det sker i en offentlig undervisningssituation eller et sted hvor alle har adgang, f.eks. på et bibliotek. På biblioteker er brug (gennemsyn) på stedet tilladt efter en særlig bestemmelse i ophavsretsloven. 83

84 Udlån Det er ikke tilladt af udlåne edb-programmer fra offentlige biblioteker medmindre biblioteket har en aftale med rettighedshaverne. Det rammer også alle digitale værker, f.eks. billeder, der er integreret med et edb-program, f.eks. på en cd-rom. (f.eks. en cd-rom om en kendt maler.) Et lovligt udlån giver ret til at lave de nødvendige kopier, f.eks. i forbindelse med installationen. Men alle kopier skal slettes når det lånte leveres tilbage. 84

85 Citater fra digitale værker Det er uklart hvilken retlig status citater fra digitale værker har. Problemet er primært knyttet til digitale citater, mens analoge citater (f.eks. tekst der er udprintet) næppe giver problemer. Men under alle omstændigheder gælder de sædvanlige regler, herunder den restriktive adgang til at gengive billeder ( billedcitat ). Det kan give problemer med skærmbilleder men kun hvis de har karakter af billeder. 85

86 Niels Erik Wille Retten til eget billede og lign. 86

87 Retten til eget billede En persons fremtrædelsesform er ikke et ophavsretligt beskyttet værk, uanset hvor meget man har arbejdet med sit særlige image. Derfor er det som kaldes for retten til eget billede, ikke et ophavsretligt anliggende. Det gælder også en særlig maske eller anden fremtrædelsesform som en skuespiller eller en artist (f.eks. en klovn) har udviklet. Men der er mange andre regler som regulerer dette område: Persondataloven, markedsføringsloven, straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser m.fl. Også presse-etiske regler. 87

88 Persondata Billeder af personer indebærer i praksis oplysninger om personen som er omfattet af persondataloven. Det kræver derfor som udgangspunkt personens samtykke at bringe sådanne billeder på Internettet, i tv eller i den trykte presse. Dette gælder i særlig grad hvis billederne er optaget under private forhold. Det er dog almindeligt accepteret personer der færdes på offentlig plads eller vej, kan indgå i billeder der viser en generel situation (men ikke hvis de pågældende er hovedmotivet). 88

89 Persondata Kendte personer må i højere grad end andre finde sig i at blive fotograferet når de færdes på offentlige steder eller til offentligt tilgængelige begivenheder. Det gælder politikere, skuespillere, sangere og musikere, kunstnere, tv-personligheder og lign. Anvendelse i forbindelse med reklamer og anden erhvervsmæssig udnyttelse kræver som udgangspunkt altid samtykke. Men selvom tv og nyhedsmedier er erhvervsmæssige, har de et større spillerum sålænge der er tale om nyhedsformidling. 89

90 Privatlivets fred Personer der befinder sig på privat område, må ikke fotograferes uden deres samtykke uanset hvor fotografen befinder sig. Man kan altså ikke fotografere fra et offentligt område ind på et privat (undtaget hvis motivet er et bygningsværk). Billeder der er taget under private forhold, f.eks. en privat fest, og til private formål, må ikke udnyttes eller videregives til andre formål. Det er en skærpende omstændighed hvis billedet kan virke krænkende eller give oplysninger som ikke kommer andre ved. 90

91 Andre problemer Hvis et iøvrigt lovligt billede anvendes på en måde som giver en misvisende, især krænkende opfattelse af personerne på billedet, kan der kræves erstatning for svie og tort. Eksempel: Et billede købt i et billedbureau forestillende en gruppe græske gæstearbejdere på en restaurant anvendes som illustration af en artikel om en film om terrorisme. 91 Eksempel: Billede af en (kendt eller ukendt) person anvendes uden samtykke i en reklame. Brugen indebærer at den pågældende anbefaler det pågældende produkt. Og reklamebureauet sparer udgifter til en professionel model.

92 Look-alikes Billeder af look-alikes til kendte personer, eller billeder der er manipuleret så de ligner billeder af kendte personer, er stærkt problematiske. Formålet er normalt at snylte på de kendte for at opnå opmærksomhed, f.eks. for at støtte markedsføring af et produkt. Andre anvendelser er erotiske eller ligefrem pornografiske situationer. Producenter og brugere af sådanne billeder kan sagsøges for vildledning og/eller krænkelse af personlig integritet. 92

93 Slut 93