3. mødedag, tirsdag den 19. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

Transkript

1 3. mødedag, tirsdag den 19. september 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Mødet er åbnet. Og vi har tre dagsordenspunkter til behandling i dag. Forinden dette, så skal vi lige udtale, at her til den tredje mødedag, så er landsmedlem Otto Jeremiassen fraværende, og det er også blevet godkendt, og det er på baggrund af et nærtstående familiemedlems dødsfald, og på grund af at han er blevet nødt til at rejse. Og vi udtrykker kondolance sammen med ham og hans familie. Og vi er så nok nået til første dagsordenspunkt. Det er Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., og det er Landsstyreformanden der skal fremlægge, og det er 1. behandling.

2 3. mødedag, mandag den 18. september Dagsordenens punkt 26 Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. (Landsstyreformanden) (1. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak. Jeg skal på Landsstyrets vegne fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. Landsstyret fremlægger forslaget, som opfølgning på Landstingets beslutning under forårssamlingen 2006, punkt 56, om at der snarest skulle etableres hjemmel til, at det kommunale udvalg kan afholde telefonmøder. Det er Landsstyrets vurdering, at kommunerne bør sikres fuld adgang til at benytte den moderne teknologi i sit arbejde. Det foreslås derfor, at såvel det kommunale udvalg, som kommunalbestyrelserne gives adgang til at benytte både telefon og andet udstyr. Forslaget har været til høring i KANUKOKA. Og jeg skal henvise til bemærkningerne til lovforslaget. Og det fremgår heraf, at KANUKOKA kan tiltræde den foreslåede ændring. KANUKOKA har i øvrigt foreslået, at møder i bygdebestyrelserne også bør være omfattet af ændringen. Dette forslag er tilgodeset med de gældende regler. Med disse bemærkninger, overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut

3 Og det var så Landsstyreformanden. Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Agnethe Davidsen, Siumut. Agnethe Davidsen, Siumuts ordfører. Tak. Fra Siumut hilser vi forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser velkommen. Den valgte løsning, med møder ved brug af telekommunikationsteknologier, vil være en god løsning for kommunalbestyrelser og udvalg, og bygdebestyrelserne kan ligeledes benytte sig af den valgte løsning. Da vi fra Siumut har efterlyst en sådan løsning, skal vi herved meddele vor fulde støtte til forslaget. Vi skal ligeledes indstille, at forslaget behandles videre i dens nuværende form. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Det var Agnethe Davidsen fra Siumut. Og nu er Lene Knüppel, Demokraterne. Lene Knüppel, Demokraternes ordfører. Demokraterne hilser Landsstyrets forslag om ændring af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser velkommen. Vi glæder os over Landsstyrets hurtige opfølgning på landstingsbeslutning fra forårssamlingen 2006, om at udvalgsmøder i kommunerne skal kunne afvikles telefonisk, som jeg foreslog dengang. Lovforslaget giver kommunalpolitikere mulighed for at deltage i såvel udvalgsmøder, som i kommunal- og bygdebestyrelsesmøder pr. telefon, video eller lignende. Det er Demokraternes opfattelse, at det foreliggende lovforslag fuldt ud imødekommer kommunernes ønske om, og behov for, øget fleksibilitet i den politiske beslutningsproces. Demokraterne finder det nyttigt, at kommunerne får lejlighed til at afprøve anvendelsen af telekommunikationsmidler i forbindelse med deres mødeaktivitet, forud for en kommende strukturreform. Når styrelsesloven skal revideres, i forbindelse med strukturreformen, er der mulighed for at evaluere disse nye tiltag. Demokraterne undrer sig imidlertid over nogle af de almindelige bemærkninger til

4 lovforslaget. Det drejer sig om bemærkningerne i nr. 4 og i nr. 6. I nr. 4, vedrørende økonomiske og adminitrative konsekvenser for erhvervslivet, fremgår det, at lovforslaget giver mulighed for rationaliseringer og hurtigere sagsbehandling. Det finder Demokraterne er en optimistisk udlægning af lovforslagets konsekvenser og rækkevidde. Det samme gør sig gældende for de almindelige bemærkninger til nr. 6, om administrative konsekvenser for borgerne. Her fremgår det, at lovforslagets gennemførelse kan medføre en bedre borgerbetjening. Til gengæld er Demokraterne overbeviste om, at forslaget kan spare kommunerne udgifter til rejser, ophold m.v., i forbindelse med mødeafholdelse, og at forslagets gennemførelse vil smiddiggøre den politiske beslutningsproces. Med disse bemærkninger, tilslutter Demokraterne sig Landsstyrets forslag, og henviser forslaget til behandling i Landstingets Lovudvalg. Qujanak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Det var Lene Knüppel, Demokraterne. Så er der Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Da vores land er vidt udstrakt, og da de bebyggede steder ligger langt fra hinanden, mener Inuit Ataqatigiit grundlæggende, at benytte sig af det nyeste, tekniske udstyr, uden at forhale processen, såfremt vi i samfundet har mulighed for omkostningsbesparelser. Telefonmøder er blevet en dagligdags foreteelse, og Landsstyret og Landstinget bør have gavn af disse. Møder, i form af videokonference, er påbegyndt, og retsvæsenet i vort land har desuden gode erfaringer med dette udstyr. Utvivlsomt har det grønlandske samfund mulighed for store besparelser, ved at afholde telekonferencer, selv om man ikke fysisk er til stede i mødelokalet. Der kan dermed blive mulighed for besparelser, i forhold til tabt arbejdsfortjeneste, dagpenge, rejser, hotelophold og lignende.

5 Inuit Ataqatigiit støttede grundlæggende grundlaget for lovforslaget, da den debatteredes af Landstinget under forårssamlingen i Vi argumenterede med forhold, som vi allerede havde fremlagt. Under fremlæggelsen af forslaget under forårsmødet i 2006 anbefalede Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret skulle udarbejde et lovforslag til efterårsmødet i Det er en glæde for Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret har gjort tiltag, for at imødegå denne anbefaling. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at lovforslagets administrative og samfundsmæssige konsekvenser vil afhænge af, i hvilket omfang kommunerne anvender mulighederne for telekommunikationsbaserede møder. Det vil være på sin plads at få oplyst, i hvilket omfang kommunerne benytter sig af muligheden for telekommunikationsbaserede aktiviteter. Der er utvivlsomt kommuner, der benytter sig af de gode muligheder, men der er sikkert også nogle kommuner, som kun i mindre omfang benytter sig af muligheder, hvilket kan skyldes mangel på opkvalificeret personale, til brug af disse udstyr. Undersøgelse af disse forhold bør sikres, og vi vil spørge om Landsstyrets tanker omkring disse forhold. Inuit Ataqatigiit er af enig med KANUKOKA i, at møder i bygdebestyrelser også bør være omfattet af ændringen. I denne forbindelse finder vi det ønskeligt, at sikre bygderne mulighederne omkring telekommunikation. Med disse bemærkninger, giver vi vores støtte til lovforslaget, og overlader den videre behandling til det respektive udvalg. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Det var Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Atassuts ordfører. Tak. Ved at man åbner op for muligheden for telefonisk deltagelse, såfremt enkelte medlemmer af kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser, samt i udvalg under disse, ikke er i stand til at møde fysisk op under møderne, er vi i Atassut ikke i tvivl om, at dette vil betyde smidiggørelse og lettelse for arbejdet. Desuden er vi i Atassut sikre på, at denne ordning vil

6 være med til at forbedre det offentliges borgerservice i kommunerne. Vi regner også med fra Atassut, at der vil blive skabt mulighed for hurtigere behandling af sager, som direkte vedrører enkelte borgere, samt opgaver, der relaterer sig til enkelte borgeres henvendelser. Med disse korte bemærkninger, og med henvisning til vores ordførerindlæg til punkt 56 under Landstingets forårssamling 2006, skal vi fra Atassut meddele, at vi støtter nærværende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., og indstiller forslaget til vedtagelse i dens nuværende form. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Det var Augusta Salling, Atassut. Og nu er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Da vi under forårssamlingen, i forbindelse med drøftelse af mulighed for deltagelse i telefonmøder, i forbindelse med kommunalbestyrelses- og udvalgsarbejde, udtalte Kattusseqatigiit Partiiat sin tilslutning til forslaget, idet forslaget, i henhold til partiets erfaringer, vil forenkle og rationalisere arbejdet. Kattusseqatigiit Partiiat skal derfor udtrykke sin fulde tilslutning til nærværende forslaget, idet forslaget vil bane vejen for forbedring af mødeaktiviteter for kommunalbestyrelser, udvalg og bygdebestyrelser, ved brug af bedre, tekniske udstyr. Og da vi samtidig også må vurdere, at ovennævnte forbedringer også vil være til gang for de fremtidige, øgede samarbejdsrelationer mellem kommunerne, og at mere fleksibel, hurtigere og forenklede kommunikationsmuligheder mellem de folkevalgte, i forbindelse med bestræbelserne på kommunesammenlægninger, også vil være billige for samfundet. Med disse bemærkninger skal jeg, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, udtrykke min tilslutning til, at forslaget videresendes til 2. behandling i uændret form. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det Landsstyreformanden.

7 Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak. Jeg har ikke længere ord og tale, og jeg takker for den fulde opbakning, som Landstinget gav. Dermed kan kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. afholde møder, med brug af telekommunikationsudstyr og telefon, og det vil man hermed bane vej for. Og med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, så ved vi ikke helt rigtigt, fra vores sekretariat, i hvor stort omfang dette bliver brugt her i vores land. Men jeg ved, at den bliver brugt i mindre omfang, på enkelte steder. Og med hensyn til den teknologiske udvikling, som for eksempel i flere af Uummannaqs bygder, så afholder man videokonference i forbindelse med møder. Men jeg ved ikke, i hvor stort omfang det bliver brugt i de andre kommuner. Og med hensyn til, om man har mangel på uddannet personale til disse, det ved vi ikke. Men vi kan spørge kommunerne, om de har problemer med udstyret, eller om hvorvidt de er parate til at kunne bruge udstyret, og at den med opfordring til, at den overgår til udvalgsbehandling i sin foreliggende form, så siger jeg tak for jeres opbakning og støtte. Hermed er dette dagsordenspunkt færdig, her ved 1. behandlingen. Og det overgår til Landstingets Lovudvalg, og det vil så blive undersøgt dér, og man vil så vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt. Og jeg skal også lige huske det, som jeg skal sige, at vi har fået en hilsen fra Hendes Majestæt Dronningen, og den har ordlyd: At Grønlands Landsting takker jeg for hjertelig tak for jeres hilsen, og ønsker jer held og lykke i det kommende år. Margrethe R. Det var hermed videregivet til jer, til orientering.

8 3. mødedag, mandag den 18. september Dagsordenens punkt 27 Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland om lov om ændring af færdselsloven og pasloven. (Landsstyreformanden) (1. behandling) Mødeledere: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut & Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut Og vi er så nået til dagsordenens punkt 27, Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland om lov om ændring af færdselsloven og pasloven. Og det er ligeledes Landsstyreformanden. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak. Landsstyret har fra Justitsministeriet modtaget forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af paragraf 2 i lov nr. 557 af 24. juni 2005, om ændring af færdselsloven og pasloven. Forslaget, og Justitsministeriets notits hertil, er omdelt til Landstinget. Siden 1. oktober 2004 er der, i kraft af en overgangsregel, ikke opkrævet fuldt gebyr på 150 kr., for udstedelse af børnepas, med alene en rate på 115 kr. Formålet med anordningsforslaget er, at det her i landet, som det er tilfældet i Danmark, ved lov fastsættes, at gebyret for børnepas er 115 kr. Gennemførelse af forslaget vil indebære, at anden rate af gebyret for udstedte børnepas, ikke skal opkræves. Forslaget skal have virkning fra 1. oktober 2004.

9 Pensionister betaler i dag et lavere gebyr end andre voksne. Efter loven, er aldersgrænsen for pensionistbetalingen 67 år. Landsstyret finder det ønskeligt, om denne grænse kan nedsættes til 63 år, for personer som bor her i landet. Dette vil være i overensstemmelse med den almindelige pensionsalder på 63 år, som gælder her i landet. Jeg skal i øvrigt henvise til det omdelte forslag, og notits hertil. På Landsstyrets vegne skal jeg således indstille, at Landstinget godkender, at det meddeles Justitsministeriet, at Grønlands Hjemmestyre tilslutter sig at anordningen udstedes, og således at lovændringen træder i kraft snarest muligt. Landsstyret indstiller samtidig, at Landstinget tilslutter sig at det meddeles Justitsministeriet, at Grønlands Hjemmestyre anmoder om, at aldersgrænsen for pensionisters betaling af gebyrer for pas, nedsættes til 63 år, for personer med bopæl i Grønland. Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak. Og det var så Landsstyreformanden. Og nu er det partiordførerne. Den første, Agnethe Davidsen, Siumut. Agnethe Davidsen, Siumuts ordfører. Forslaget til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af færdelsloven og pasloven. Og med hensyn til det, så støtter vi den fra Siumut. Men fra kræver vi, at anordningen træder i kraft med tilbagevirkende kraft, fra 1. oktober 2004, og om at den bliver relevant vurderet i relevant. Og med disse forslag, så indstiller vi at forslaget overgår til vurdering i relevant udvalg, inden 2. behandling. Vi siger tak til Siumuts ordfører. Og nu er det Esmar Bergstrøm, Demokraterne.

10 Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører. Tak.... om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af færdselsloven og pasloven. Demokraterne kan som helhed gå ind for, at pas til børn skal være billigere, end til voksne, som foreslået af Justitsministeriet. Demokraterne kan også tilslutte sig Landsstyrets bemærkning om, at gebyret for pensionister skal gælde for personer over 63 år, i Grønland. Demokraterne kan hermed sige, at vi tilslutter forslaget. Med disse bemærkninger overlader vi forslaget til Landstingets Lovudvalg, til videre behandling. Tak. Vi siger tak til Demokraternes ordfører. Nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. Fra Inuit Ataqatigiit, med hensyn til Landsstyrets indstilling om børnebetaling, den går vi ind for. Og man godkender forslaget, således at Grønlands Hjemmestyre ikke midlertidigt har en lovhjemmel, og at det er en anordning der træder i kraft. Efter ikrafttrædelsen vil det koste, at børn vil komme til at kun betale 115 fra 150 kr. Og med hensyn til det andet forslag i den kongelige anordning, det er at pensionister først skal betale 63 år ved pas, og det går vi ind for fra Inuit Ataqatigiit. Fordi pensionistsalderen alderen ellers er 67 i Danmark. Og selv om den almindelige pensionist allerede, ifølge forslaget, er på 63 vil vi påpege, at det vil blive nødvendigt at regulere dette, såfremt Landsstyrets planer om en grænse på 65 år realiseres. Med disse bemærkninger giver vi vores støtte til forslaget. Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører. Nu er det Godmand Rasmussen, Atassut. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Til forslaget til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af færdselsloven og pasloven, har

11 vi fra Atassut følgende bemærkninger. Fra Atassut ser vi det som naturligt, at man vil tilpasse fastsættelse af pasgebyret til børn, til den gældende lovgivning. Derfor kan vi fra Atassut medgive Landsstyret i at meddele Justitsministeriet om, at anordningen kan træde i kraft for Grønland. Derudover medgiver vi fra Atassut, Landsstyrets anmodning til Justitsministeriet om, at man for fastsættelse af pasgebyr til pensionister, bosiddende i Grønland, nedsætter pensionsalderen fra 67 år til 63 år. Inden vi fra Atassut slutter vores korte ordførerindlæg, der tilkendegiver vores støtte til Landsstyrets indstillinger, har vi fra Atassut bemærket, at det forelagte forslag er fremsendt til Landsstyret helt tilbage til sidste år i juni Og på den baggrund vil vi fra Atassut bede Landsstyret om en forklaring på, hvorfor man først nu i dette efterår fremsætter den for Landstinget. Vi siger tak til Atassuts ordfører. Og nu er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jeg har følgende bemærkninger, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, til forslaget. Aktuelt har Landstinget ingen kompetence, hvad angår ovennævnte love. Og vi kan således ikke komme uden om, at Grønlands Hjemmestyre fortsat tilkendegiver sin mening til forslagets til anordning om ikrafttræden for Grønland. Loven, som allerede blev implementeret i den danske lovgivning i juli 2005, søges indført i Grønland, efter udtalelse til anordning om ikrafttræden. Og når det sker, vil en af konsekvenserne blandt andet være, at børn der ønsker eget pas, får en afgiftsreduktion på 35 kr. Og jeg skal på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat i den forbindelse udtale, at vi fuldt ud tilslutter os anbefalingen om, at pensionister, der allerede er fyldt 63 år, får tilsvarende afgiftsreduktion.

12 Jeg skal, med disse korte bemærkninger, udtale min støtte til Grønlands Hjemmestyres udtalelse om forslag til anordning. Vi siger tak til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Og nu er det Landsstyreformanden, med en besvarelse. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak. Altså, det foregår meget hurtigt. Og den fremlæggelse, det er også meget godt. Og den store opbakning. Her, med hensyn til Siumuts ordførers ordlyd, at med hensyn til om der er noget man skal være parat til, i forbindelse med anordningen træder i kraft med tilbagevirkende kraft, den skal vi undersøge. Men vi skal også udtale, at den overgår til udvalgsbehandling. Men de siger, at vi vistnok ikke kommer til at møde nogle problemer. Og med hensyn til det som Inuit Ataqatigiit har nævnt, at man tager udgangspunkt i 67 år, at den bliver nedsat til 63 år, såfremt Landsstyrets forslag bliver godkendt, at den kommer op på 65 år. Så mener henstiller fra Landsstyrets side. Og med hensyn til at man fra Atassut fuldt ud støtter forslaget, så vil man gerne vide, hvorfor den bliver behandlet så sent, når den har været sendt til behandling allerede i Det er korrekt, at den har været sendt fra Justitsministeriet. Men man har så bedt om, at den bliver returneret således, at den skal rettes til. Og det er først at den er blevet rettet til, at vi først her har fremlagt til Landstinget. Det er ikke med vilje, at vi har lavet en forhaling. Det er Justitsministeriets ønske, som vi så har effektueret, med hensyn til at den bliver udsat. Men jeg er glad for, at der er fuld opbakning til disse. Og med hensyn til disse forspørsmål, så vil vi komme med et uddybende svar til udvalget. Og det er så det, vi skal henholde os til, i forbindelse med beslutningen. Vi siger tak til Landsstyreformanden. Da der ikke er flere der har bedt om ordet, så er vi

13 færdige med forslaget. Og det overgår til behandling i Landstingets Lovudvalg, inden 2. behandling. Dermed er dagsordenens punkt 27 færdigbehandlet. Og nu er det punkt 47, Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland. Og det er så Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Værs'go.

14 3. mødedag, tirsdag den 19. september Dagsordenens punkt 47 Forslag om beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland. (Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer) (1. behandling) Mødeleder: Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, Siumut. I 1966 fik Grønland sin første færdselslov, som i 1992 blev afløst af en ny færdselslov, der har været gældende, uændret, siden da. Baggrunden for det foreliggende forslag til lov om ændring af færdselsloven er dels at skabe overensstemmelse mellem den nuværende, trafikale virkelig, med langt flere motorkøretøjer på vejene, i forhold til i 1992, og dels at indføre en række nye tiltag og initiativer, for at øge færdselssikkerheden. Jeg vil i det følgende opridse hovedelementer i det foreliggende forslag til lov om ændring af færdselsloven. For det første, spirituskørsel. Ud fra færselssikkerhedsmæssige hensyn, ændres promillegrænsen for spirituskørsel ved foreliggende lovforslag fra 1,2 til 0,5, og samtidig afskaffes begrebet promillekørsel. Der indføres endvidere en række skærpede sanktioner for spirituskørsel, i forhold til den nuværende færdselslov. Eksempelvis adgang til konfiskation af motordrevne køretøjer, i forbindelse med spirituskørsel. For det andet, snescootere. Politimesteren i Grønland skønner, at der er ca snescootere

15 i Grønland, og at en stor del af disse køretøjer anvendes i byområder. Politimesteren har oplyst, at snescooterkørsel i stigende grad giver anledning til gener i byområder, hvor der navnlig er tale om unge personers uforsvarlige og hensynsløse kørsel, herunder kap- og væddeløbskørsel. Det foreliggende lovforslag søger at komme dette problem til livs, ved at hæve alderskravet for førere af snescootere fra 16 til 18 år. Alderskravet foreslås endvidere gældende for hele færdselslovens område, således at den tvivl loven i dag kan give anledning til, om forståelse af udtrykket byområde, undgås. For det tredje, sikkerhedsseler. Hastighedsgrænsen er, siden den nuværende færdselslovs indførelse i 1992, flere steder blevet hævet fra 40 til 60 kilometer i timen. Hertil kommer, at der ifølge Rådet for større færdselssikkerhed, det er noget med særdeles vægtige grunde til at anvende sikkerhedsseler, også ved kørsel ved lave hastigheder. Bilisters ulykkesrisiko er således størst i byer, ligesom sikkerhedsselen har størst effekt, netop ved lave hastigheder. Ved det foreliggende forslag indføres selepligt. Det imødekommer dermed landstingsmedlem Marie Fleischers forslag, om indførelse af selepligt, som blev 1. behandlet på Landstingets vintersamling i år. Indførelse af lovforslaget giver dog samtidig mulighed for, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at disse personer fritages for pligten til at anvende sikkerhedsudstyr, på linie med de tilsvarende danske regler. For det fjerde, styrthjelme. En snescooter kan, i henseende til vægt, motorstørrelse og hastighed, sammenlignes med en motorcykel. Det foreliggende lovforslag indebærer, at kravet om anvendelse af styrthjelm, for førere af motorcykler og knallerter, udvides til også at omfatte førere af snescootere. Samtidig udvides kravet om, at passagerer over 15 år, på en motorcykel, skal anvende styrthjelm under kørslen, til også at omfatte passagerer på snescootere og knallerter. For det femte, bøder. De nuværende bøder i færdselssager er på en række områder så lave, at det ikke længere kan antages, at have nævneværdig indvirkning på trafikanters adfærd. Endvidere er færdselslovens område kendetegnet ved, at der, set i forhold til overtrædelser af anden særlovgivning, er tale om et meget betydeligt antal lovovertrædelser.

16 Langt de fleste overtrædelser af færdselsloven afgøres administrativt, ved bødeforlæg, og bliver derfor ikke forelagt domstolene. Disse forhold taler for klare og enkle regler, der sikrer at borgere bliver behandlet ensartet, og at administrationen er let håndterlig. På den baggrund indfører det foreliggende lovforslag en ny ordning, og forenkling af bødefastsættelsen. Der vil være tale om en ordning, som indebærer forhøjelse af de mindre bøder, så den laveste bødetakst, som udgangspunkt, vil være 500 kr. Endvidere vil bøder for flere, samtlige overtrædelser af færdselslovgivningen blive sammenlagt, uden reduktion. For det sjette, føreretsfrakendelse. Med henblik på at fremme gennemskueligheden af reglerne om førerretsfrakendelse, indføres der en mere systematisk udformning af reglerne om betinget og ubetinget frakendelse af førerretten. Herudover indebærer den foreliggende lovforslag, indførelse af betinget førerretsfrakendelse, ved overtrædelse af den gældende hastighedsgrænse, med mere end 60 procent. For det syvende, konfiskation. I den nuværende færdselslov for Grønland, findes der ikke regler om konfiskation af motordrevne køretøjer. Idet Politimesteren i Grønland har fundet det ønskeligt, at det fremover vil blive muligt at foretage konfiskation af motordrevne motorkøretøjer, for at forebygge yderligere overtrædelser af loven, indføres det ved foreliggende lovforslag. For det ottende, øvrige ændringer. Udover de ovennævnte ændringer, foreslås en række ændringer af færdselsloven for Grønland, som er inspireret af tilsvarende bestemmelser i den danske færdselslov. Det drejer sig om indførelse af en regel om særlig hensyntagen til busser ved stoppesteder, indførelse af krav om obligatorisk kørelys, forbud mod brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen, udvidelse af muligheden for at afgøre sager ved bødeforlæg, ny regel om foranstaltning m.v., ved ændret regulering, og indførelse af en særlig regel angående personer med handicap. Endvidere foreslås der, ved loven, gennemført en ajourføring af reglerne om erstatning og forsikring. I forbindelse med høringen af nærværende forslag, blev der gjort opmærksom på, at de skærpede regler for kørsel af snescooter, brug af sikkerhedsudstyr, som styrthjelme og sikkerhedsseler, vil være vanskelige at opretholde. I forlængelse af dette, er det Landsstyrets vurdering, at der samlet set er tale om indførelse af en række nye initiativer og tiltag, som umiddelbart betragtet, påfører politiet yderligere opgaver, i forhold til i dag.

17 Landsstyret skal derfor understrege, at indførelse af nye regler på færselsområdet, ikke i sig selv skaber en øget færdselssikkerhed, men at denne i væsentlig grad skabes, og fastholdes, ved en kontinuerlig bevågenhed omkring håndhævelse af færdselsloven. Det er derfor afgørende, at den danske stat afsætter de nødvendige ressourcer til håndhævelse af nærværende lovgivning, idet manglende håndhævelse vil svække borgernes retsfølelse, og anspore en yderligere overtrædelse af anden lovgivning. Dette kan være belastende for retsbevidstheden, for samfundet i almindelighed, og for den enkelte borger i særdeleshed. I modsat fald, kan der ske en bevægelse hen imod en tilstand, hvor den enkelte borger ikke følger det nødvendigt at overholde færdselsloven, og dermed, i værste fald, en svækkelse af færdselssikkerheden. Med andre ord, kan manglende håndhævelse føre til det modsatte af intentionen med færdselsloven. Vi skal huske på, at færdselslovens bestemmelser om at optræde hensynsfuldt, og udvise agtpågivenhed, er en grundregel for, hvorledes vi opfører os overfor hinanden i trafikken, og dermed også har afsmittende virkning på, hvorledes vi opfører os overfor hinanden i andre henseender. Med disse bemærkninger, overlader jeg forslag til landstingsbeslutning om lovforslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland, til Landstingets velvillige behandling, idet Landsstyret skal indstille, at det meddeles Justitsministeriet, at Grønlands Hjemmestyre kan tiltræde den foreslåede udformning af forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland, ud fra en forudsætning om, at øget færdselssikkerhed skabes ved at færdselsloven håndhæves. Ligeledes skal Landsstyret indstille, at det meddeles Justitsministeriet, at ministeriet i den grønlandske udgave af loven, anvender de sproglige termer, der er almindeligt anvendte i Grønland. Tak. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur. Og nu går vi videre til partiernes ordførere. Først er det Agnethe Davidsen, Siumut. Agnethe Davidsen, Siumuts ordfører.

18 Tak. Forslaget om beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om ændring af færdselsloven for Grønland, som indeholder en lang række tilpasninger, hilses velkomment af Siumut. Flere krav, som Siumut har ønsket i flere år, er medtaget i nærværende lovforslag, således at disse kommer med i den nye lovgivning, her kan eksempelvis nævnes vore meldinger omkring anvendelsen af snescootere. Fra Siumut finder vi det nødvendigt med lignende løbende tilpasninger af færdselsloven. Her i landet er der flere byer, med en større udvikling af vejnettet, med det til følge, at mængden af køretøjer også forøges tilsvarende. Dette har vi kunne se eksempelvis i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. I nærværende forslag er der en lang række mærkbare ændringer, som vil have indflydelse på vores hverdag. Derfor skal vi indstille, at forslaget sendes til vurdering i relevant landstingsudvalg, inden 2. behandlingen. Vi siger tak til Siumuts ordfører. Nu er det Esmar Bergstrøm, Demokraterne. Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører. Tak. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om ændring af færdselsloven i Grønland. Demokraterne er af den mening, at trafiksikkerhed er meget vigtig. At der i fremtiden skal bruges sikkerhedsseler, tager vi som en selvfølge, og derfor har Demokraternes landstingsmedlem Marie Fleischer, der også tidligere fremsatte forslag herom. Demokraterne hilse det på den baggrund velkomment, at Landsstyret har taget Demokraternes politik på området til sig. At man ikke må være påvirket af alkohol, er selvfølgelig også en absolut selvfølge. Demokraterne mener desuden, at der bør indføres krav om registrering af snescootere og knallerter, således at nummerplader sættes på snescootere, at førere af snescootere skal være over 18 år, og at der skal være krav om styrthjelme, når man kører snescootere.

19 Dumpere, gummigeder og andet entreprenørmateriel, som bruger vejene, bør ligeledes være registrerede og have nummerplader. Dermed kommer de også til syn, og skal betale vægtafgifter, ligesom alle andre brugere af vejene. Demokraterne mener derudover, at det vil være formålstjenligt at gøre det legalt, at have tidsbegrænsede parkeringsarealer, og krav om parkeringsskive i bilerne, i de byer hvor der findes sådanne zoner. Demokraterne er ligeledes af den opfattelse, at der i færdselslovens paragraf 59 bør indføres en bestemmelse, på lige fod med den danske færdselslov, således at føreren skal frakendes retten til at føre et motordrevet køretøj betinget, hvis føreren indenfor en periode af tre år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten. Der kan her være tale om kørende, der er til fare eller ulempe for andre i sving, og til fare, ved igangsætning fra vej, uforsvarlige overhalinger, chikane af overhalende køretøjer, overhaling i, og ved, fodgængerfelt, kapkørsel på vej, kørsel uden sikkerhedssele og hastighedsovertrædelser. Denne bestemmelse er det, som man i Danmark populært kalder klip i kørekortet. En sådan foranstaltning vil være et klart incitament til at overholde færdselsloven. Demokraterne er enige med Landsstyret i, at vi har brug for flere folk i politiets tjeneste. Vi kan ikke komme uden om, at politiet er nødsaget til at prioritere i de opgaver de har. Således har bilisternes færdselsovertrædelser ikke højeste prioritet. Det har derimod de mange, personfarlige sager. Og sådan skal det også være. Som det sidste, ønsker Demokraterne at der i loven tilføjes følgende: Er der i forbindelse med vejen anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt altså en dobbeltrettet cykelsti, må kørerne ikke svinge til venstre, før det kan ske, uden ulempe for cyklister og knallerkørere, der kører ligeud. Det samme gælder ved svingning til højre, og for modkørende cyklister og knallertkørere. Med disse bemærkninger sender Demokraterne forslaget til viderebehandling i udvalget for boliger og infrastruktur. Qujanak.

20 Vi siger tak til Demokraternes ordfører. Nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. Det er en glæde for Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret foreslår en fornyelse af færdselsloven, idet vi anser det for væsentligt, at færdsel på vejene tilpasses dagens forhold. Vi anser det for værende på sin plads, at nedsætte den øvre promillegrænse for spirituskørsel fra 1,2 til 0,5. Men vi vil stille spørgsmålstegn ved konfiskation af motordrevne køretøjer, i forbindelse med spirituskørsel. Hvis motordrevne køretøjer for eksempel ejes af et ægtepar, er det ikke på sin plads at et bestemt menneske gives et ansvar, i forhold til et andet menneskes gerninger. Inuit Ataqatigiit har betænkeligheder overfor dette forhold. En person, som har forfejlet, skal selv drages til ansvar overfor sine fejl. Vi er desuden betænkelige ved at hæve aldersgrænsen for førere af snescootere fra 16 til 18 år. Begrundelsen herfor er, at åriges mulighed for deltagelse i fiskeri vil begrænses åriges mulighed for udøvelse af skiaktiviteter vil begrænses årige familiemedlemmer i fåreholderfamilier vil blive ramt. Inuit Ataqatigiit mener, at de tydelige, eller som de strenge sanktioner, også kan blive gjort gældende over de årige. Det foreslås således i lovforslaget, at bødesanktionerne vil blive gjort strengere. Inuit Ataqatigiit støtter bestemmelsen om brug af sikkerhedsseler, idet sikkerhedskravet derigennem bliver gjort strengere. Vi støtter kravet om styrthjelme fuldt ud. Vi støtter forslaget om, at den laveste bødetakst, som udgangspunkt, vil være 500 kr. Med disse bemærkninger, henviser vi det videre arbejde til Lovudvalget. Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits ordfører. Og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut. Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Vi skal fra Atassut knytte følgende bemærkninger til nærværende forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til lov om ændring af