Vandhandleplan for Ringsted Kommune

Transkript

1 Vandhandleplan for Ringsted Kommune November 2012

2 0. Indhold Vandhandleplan for Ringsted Kommune... 1 Forslag Indhold Forord... 4 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 Kolofon Resumé... 7 Vandløb... 7 Søer... 7 Fosfor vådområder... 7 Spildevand... 8 Grundvand Baggrund Vandplanernes indsatsprogram Indsatskrav, miljøtilstand og målsætning for de enkelte vandområder og påvirkninger Vandløb Søer Fosfor vådområder Grundvand Spildevand Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser i Ringsted Kommune Vandløb Søer Fosfor-vådområder Spildevand Grundvand Øvrige indsatser i kommunen Forholdet til anden relevant planlægning Kommuneplanen Råstofplanen Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Relation til Natura 2000-handleplan

3 Figurliste: Figur 1-1 Hovedvandoplande i Ringsted Kommune... 4 Figur 1-2 Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse... 5 Figur 3-1 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Figur 3-2 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Figur 3-3 Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand Figur 4-1 Samlet indsatsprogram for Ringsted Kommune Figur 4-2 Oversigt over vandløb som er omfattet af statens vandplaner i Ringsted Kommune Figur 4-3 Oversigt over miljømålene udtrykt ved faunaklasse i vandløb omfattet af vandplanerne i Ringsted Kommune Figur 4-4 Oversigt over den nuværende økologiske tilstand i vandløb omfattet af vandplanerne i Ringsted Kommune Figur 4-5 Oversigt over undtagelser i vandløb omfattet af vandplanerne i Ringsted Kommune Figur 5-1 Oversigt over prioritering og igangsættelse af indsatser i vandløb samt angivelse af tidsrækkefølge (år) Figur 6-1 Oversigt over indsatser og virkemidler i vandløb i Ringsted Kommune Figur 6-2 Søer omfattet af vandplanerne Figur 6-3 Indsats for reduktion af påvirkninger af søer i Ringsted Kommune Figur 6-4 Oversigt over projektområder til fosforfjernelse i Ringsted Kommune Figur 6-5 Tidsmæssig prioritering af spildevandsindsatsen ved nykloakering Figur 6-6 Oversigt over antallet af ejendomme, der kloakeres i den spredte bebyggelse Figur 6-7 Tilladelser til indvinding af grundvand i Ringsted Kommune Figur 7-1 Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis)

4 1. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne og deres indsatsprogram vil blive realiseret i Ringsted Kommune. Ringsted Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Figur 1-1 Hovedvandoplande i Ringsted Kommune 4

5 Ringsted Kommune ligger helt overvejende i oplandet til Smålandsfarvandet, men har også små områder i vandoplandene til 2.1 Kalundborg Fjord, 2.4 Køge bugt samt oplandet til 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Vandplanerne for de tre sidst nævnte oplande angiver ingen indsatskrav i Ringsted Kommune i 1. planperiode. Smålandsfarvandet går på tværs af kommunegrænser, og Ringsted Kommune har derfor indgået et samarbejde med nabokommuner. I den forbindelse er der nedsat vandoplandsstyregruppe (VOS) for kommuner i Smålandsfarvandet, samt politisk følgegruppe. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanernes offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 1-2 Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse Et forslag til kommunal vandhandleplan vil ikke kunne vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser eller staten har gjort indsigelse mod handleplanen. Forslaget kan først vedtages, når der er opnået enighed (Miljømålsloven 31e og d). Det er regionerne, der skal fungere som mæglere, hvis der ikke kan opnås enighed mellem to eller flere kommuner (Miljømålsloven 31d stk. 3). Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal Regionsrådet forelægge sagen for Miljøministeren, som herefter træffer afgørelse. 5

6 Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsperioden. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Hvis der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer miljøministeren afgørelse. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det foreliggende forslag til vandhandleplan er i vidt omfang baseret på vandplanens forslag til indsatser. Da det konkrete forslag til handleplan ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser end det, der fremgår af vandplanen, vurderes forslaget til handleplan ikke at være omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Handleplanen skal derfor ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanerne fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Ringsted Kommune vil lægge op til lokal dialog ved inddragelse af organisationer, som repræsenterer lodsejere m.fl. Forslag til Ringsted Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Klima og Miljøudvalget i Ringsted Kommune. Forslag til vandhandleplan har været fremlagt til offentlig høring fra d. 8. juni 2012 og frem til den 31. august Kolofon Udarbejdet fra februar 2012 til maj 2012, Ringsted Kommune. Planlægningen er sket i samarbejde med Ringsted Forsyning A/S. Data til kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidebillede: Stemmeværk i Ringsted Å ved Høm Mølle. Foto Eilif Byrnak 6

7 2. Resumé Staten har udarbejdet konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Ringsted Kommune er omfattet af Vandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Vandplanerne indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger. Vandløb I Ringsted Kommune er i alt 137 km vandløb omfattet af vandplanerne. De 137 km er fordelt på 36 vandløb, hvoraf Suså, Ringsted Å, Frøsmose Å, Vigersdal Å og Sneslev Lilleå udgør hovedvandløbene. Størstedelen af vandløbene afvander via Susåen til Karrebæksminde Fjord. I første planperiode er der planlagt indsats i syv vandløb (se kort i kap. 7). Samlet set skal der åbnes 2 km rørlagte vandløb og restaureres 0,3 km vandløb. Kommunen vil ligeledes i 1. planperiode fjerne en faunaspærring i form af et stemmeværk ved en vandmølle i Ringsted Å. Kommunen vil prioritere etableringen af faunapassagen i Ringsted Å samt åbningen af rørlagte strækninger i tidligere A-målsatte vandløb højest. Ringsted Kommune forventer at påbegynde realiseringen, når finansieringen er til rådighed. Bemærk at realisering af indsatser er betinget af, at der opnås statslige tilsagn om finansiering. Søer I Ringsted kommune er i alt 13 søer omfattet af vandplanerne (se Figur 6-2). I 6 søer forventes målopfyldelse i 2015 ved allerede vedtagen indsats (jf. Spildevandsplan). Resten af søerne forventes ikke målopfyldt i 2015 og her forlænger vandplanerne fristen for opfyldelse. Vandplanerne indeholder således ikke krav om sørestaurering i første planperiode. For at fremme miljøtilstanden i søerne i Ringsted Kommune vil kommunen selv søge midler til sørestaureringsprojekter i en eller flere søer. Fosfor vådområder I Vandplanerne er det forudsat, at der skal udlægges 292 ha fosfor vådområder opstrøms Tystrup Sø. Vandoplandsstyregruppen for Smålandsfarvandet har foreslået 4 projektområder. I 3 af projekterne ligger arealerne delvist i Ringsted Kommune og et projekt ligger udelukkende i Ringsted Kommune. (se Figur 6-4) 7

8 Spildevand Spildevandsindsatsen i Ringsted Kommune begrænser sig til gennemførelse af spildevandsrensning for ejendomme i den spredte bebyggelse. Det forventes, at der påbydes forbedret rensning eller nykloakeres 5 ejendomme pr indbyggere pr. år i henhold til vandplanernes 1. planperiode (Bilag 2 i vandplanerne). Ringsted Kommune gennemfører en omfattende spildevandskloakering i den spredte bebyggelse. Alle ejendomme i den spredte bebyggelse er udpeget i kommunens spildevandsplan i planperiode og denne er gennemført i Finansieringen på spildevandsområdet er brugerfinansieret. Grundvand I Ringsted kommune er i alt 16 grundvandsforekomster omfattet af vandplanerne. I 2 grundvandsforekomster forventes målopfyldelse i Resten af grundvandsforekomsterne forventes ikke at opfylde miljømålene i Vandplanerne indeholder ikke krav til indsats over for grundvandet i første planperiode, tidsfristen for målopfyldelse er udskudt. For at fremme miljøtilstanden i grundvandsforekomsterne i Ringsted Kommune vil kommunen selv arbejde for målopfyldelse. Kommunen vil søge midler til udpegning af Boringsnære Beskyttelsesområder. Kommunen vil ved fornyelse af indvindingstilladelserne arbejde for, at de nye tilladelser ikke hindrer målopfyldelse for drikkevandsforekomsterne i vandplanernes tredje planperiode. Ringsted Å med Ringsted By i baggrunden. 8

9 3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanernes indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. lovens 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanerne og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder hvordan og målsætningerne i vandplanerne derved opfyldes. 9

10 Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt Naturlige vandområder modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Figur 3-1 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. Figur 3-1 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. Figur 3-2. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 4 Kunstige Godt potentiale Figur 3-2 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. 10

11 Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding (Figur 3-3). 1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse 2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse 3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 % 4 Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning Figur 3-3 Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Det er ikke endeligt afklaret, hvordan vandhandleplanens indsatser finansieres. Kommunens planarbejde sker under forudsætning af, at den statslige medfinansiering falder på plads. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 11

12 4. Vandplanernes indsatsprogram Staten har udarbejdet konkrete indsatsprogrammer for de enkelte hovedvandoplande, hvor Ringsted Kommune er en del af: 2.1 Kalundborg (ingen indsats i Ringsted Kommune) 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord (ingen indsats i Ringsted Kommune) 2.4 Køge Bugt (ingen indsats i Ringsted Kommune) 2.5 Smålandsfarvandet (her skal Ringsted Kommune arbejde i 1. planperiode) Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger Ringsted Kommune Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Anvendelse af virkemidler 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider - landbrug mv. Påvirkningen reduceres generelt ved nationale tiltag 2 - Oversvømmelse af ådale mhp. P-fjernelse 3-2. Vandindvinding påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og havet Ændret vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af spærringer 4 1 stk 0 km Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb 4. Påvirkning fra punktkilder Renseanlæg forbedret rensning 0,3 km 2 km 0 anlæg Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning ejendomme Regnbetingede udløb bassiner Figur 4-1 Samlet indsatsprogram for Ringsted Kommune 0 Udløb 2 Generelle virkemidler over for jordbruget gennemføres af staten. 3 Opstrøms Tystrup Sø skal udpeges 292 ha, indsatsen deles mellem Næstved -, Sorø - og Ringsted Kommune. 4 Yderligere syv spærringer skal fjernes i de følgende to planperioder. 5 Kan gennemføres ved 5 påbud (alternativt nykloakeringer) pr indbyggere pr. år 12

13 Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og der er lagt op til at tekniske baggrundsnotater vil beskrive krævede handlinger. De tekniske baggrundsnotater er dog hverken fremlagt i februar eller marts 2012, så Ringsted Kommune har kun i begrænset omfang kunnet inddrage dette materiale i planlægningen. Indsatskrav, miljøtilstand og målsætning for de enkelte vandområder og påvirkninger Vandplanerne udskyder krav til indsats for mange vandområder til en senere planperiode. I vandplanerne er brugt tre begrundelser for at udskyde indsatsen: Naturlige årsager, hvor de naturlige forhold ikke muliggør en rettidig forbedring af vandforekomsternes tilstand Tekniske årsager, hvor der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om årsagen til problemet og der følgelig ikke kan peges på en løsningsmodel Uforholdsmæssigt store omkostninger, hvor der vil være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse inden for tidsplanen. Vandløb Der er 137 km vandløb, som er omfattet af statens vandplaner i Ringsted Kommune (se Figur 4-2). Vandløbene er delt i stærkt modificerede, blødbundsvandløb og normale. I syv vandløb er strækninger udpeget som stærkt modificerede. Strækningerne udgør til sammen 3 km. I Ringsted Å, Vigersdal Å, Kværkeby Bæk, Fjællebroløbet og Flædemoseløbet er i alt 12 km vandløb udpeget som blødbundsvandløb. Øvrige vandløb er kategoriseret som normale. Kategoriseringen af vandløbene i disse typer er afgørende for kravet til målopfyldelse. Målet for alle vandløb omfattet af vandplanerne i Ringsted Kommune er god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale. Med få undtagelser skal målet være nået i 1. planperiode. Miljømålet for normale vandløb kan være enten god økologisk tilstand eller høj økologisk tilstand. Ingen vandløb i Ringsted Kommune er målsat til høj økologisk tilstand eller højt økologisk potentiale. For normale vandløb opnås god økologisk tilstand når faunaklassen i vandløbet er enten 5 eller 6, mens kravet til faunaklasse for stærkt modificerede og blødbundsvandløb er 4. Miljømålene for vandløbene udtrykt ved faunaklasse fremgår af Figur 4-3. I tre små private skovvandløb, der løber til henholdsvis Haraldsted Sø, Stængebækken og Susåen er kravet til god økologisk tilstand at der opnås faunaklasse 6. I de øvrige normale vandløb er kravet til målopfyldelse faunaklasse 5. Faunaklasse Tilstand i et vandløb vurderes på baggrund af forekomsten af smådyr i vandløbet. Faunaklasserne angives ved et indeks kaldet Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). DVFI har indeksværdier fra 1 til 7. Faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv. Faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. Den optimale faunaklasse er den tilstand, som et givent vandløb ville have, hvis det ikke var påvirket af menneskelige aktiviteter (upåvirket tilstand, faunaklasse 7). Denne tilstand kaldes også for referencetilstanden. Referencetilstanden indebærer at der ikke er hverken forurening, udretninger af vandløbet, rørlægninger, grødeskæring eller lignende. 13

14 Figur 4-2 Oversigt over vandløb som er omfattet af statens vandplaner i Ringsted Kommune. Vist er også vandløb, som er udpegede som stærk modificerede og blødbundsvandløb. 14

15 Figur 4-3 Oversigt over miljømålene udtrykt ved faunaklasse i vandløb omfattet af vandplanerne i Ringsted Kommune. Omkring 2/3 af vandløbene lever på nuværende tidpunkt ikke op til målet god økologisk tilstand. Tilstanden i disse vandløb er enten moderat eller ringe. Vandløbenes nuværende tilstand fremgår af Figur

16 Figur 4-4 Oversigt over den nuværende økologiske tilstand i vandløb omfattet af vandplanerne i Ringsted Kommune. I 1. planperiode er kravet til indsats, at der fjernes 1 spærring, restaureres 0,3 km vandløb og åbnes samlet set 2 km vandløb (se Figur 4-1). Udskudt til 2. eller 3. planperiode er fjernelse af syv spærringer (se Fig. 4.5). Desuden er tidsfristen for målopfyldelse udskudt på delstrækninger i seks vandløb. Det drejer sig om Sneslev Lilleå, Gasemose Bæk, Ørslevløbet, Slimminge Å, Adamhøjløbet og Skee Å. Begrundelsen for at udskyde målopfyldelsen er faglig viden og uforholdsmæssigt store omkostninger. Fjernelsen af syv spærringer til sikring af kontinuitet (faunapassage) er alle udskudt med begrundelsen, at der er uforholdsmæssigt store omkostninger forbunden med en indsats i 1. planperiode. Spærring En spærring eller faunaspærring er en konstruktion i vandløbet, som spærrer for faunaens (fisk og smådyrs) naturlige spredning. Opstemningsanlæg ved vandmøller er et eksempel på faunaspærringer. Spærringen der skal fjernes i 1. planperiode i Ringsted Kommune er netop et opstemningsanlæg ved en vandmølle i Ringsted Å. 16

17 Figur 4-5 Oversigt over undtagelser i vandløb omfattet af vandplanerne i Ringsted Kommune. Miljøfarlige forurenende stoffer kan hindre målopfyldelsen i vandløb og derfor er vandløbene inddelt i fire indsatskategorier: 1. vandområder uden problemer, 2. vandområder under observation, 3. vandområder med stofbestemt indsats og 4. vandløb med ukendt tilstand/belastning. I Ringsted Å, Høm Lilleå, Ørslevløbet og Sneslev Lilleå er der udpeget strækninger som vandområder under observation. Strækningerne ligger nedstrøms udledninger fra renseanlæg eller virksomheder. Denne kategorisering betyder, at der er behov for at kommunen tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportvej for forurenende stoffer samt sikre at udledningstilladelser er tidssvarende. 17

18 Søer 13 søer i Ringsted kommune er omfattet af statens vandplan (se kort i kap. 6). I 6 søer forventes målopfyldelse i 2015 ved allerede vedtagen indsats (jf. Spildevandsplan). Resten af søerne forventes ikke målopfyldt i 2015 og her meddeles fristforlængelse. Vandplanernes begrundelse for fristforlængelse er for nogle søer manglende viden (tekniske årsager) og for andre søer intern belastning (naturlige årsager). Vandplanerne indeholder således ikke krav om sørestaurering i første planperiode. For at fremme miljøtilstanden i søerne i Ringsted Kommune vil kommunen søge midler til sørestaureringsprojekter i en eller flere søer. Fosfor vådområder Vandplanerne indeholder krav om målrettet reduktion af fosforbelastningen i ådale i oplande til søer med indsatsbehov, og der forudsættes udlagt 292 ha. i oplandet til Tystrup Sø. Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed nedsætte fosforbelastningen af de søer der ligger nedstrøms vådområderne. Herved kan vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I Vandoplandsplanen (VOP) for dette opland er der foreslået områder i Ringsted Kommune. Forslag til fosforvådområder er vist i kap.6. Grundvand I forarbejderne til vandplanerne er de vandførende lag opdelt i grundvandsforekomster. Disse grundvandsforekomster er delt i terrænnære -, regionale og dybe grundvandsforekomster. Der er 3 terrænnære -, 10 regionale - og 3 dybe grundvandsforekomster i Ringsted Kommune. Grundvandsforekomsterne kan have en af to mulige tilstande: GOD eller RINGE. Vandplanerne opgør både kvantitativ tilstand og kemisk tilstand for grundvandsforekomsterne. En grundvandsforekomst kan kun få samlet god tilstand, hvis den har god kemisk tilstand (grundvandskvalitet) og god kvantitativ tilstand (bæredygtig vandindvinding). De fleste grundvandsforekomster under Ringsted Kommune har samlet ringe tilstand. Vandplanernes mål for alle grundvandsforekomster er God Tilstand. Vandplanerne indeholder ikke krav til indsats over for grundvandet i første planperiode, tidsfristen for målopfyldelse er udskudt. Begrundelsen for at udskyde målopfyldelsen er helt generelt tekniske årsager i forhold til kvantitativ påvirkning og naturlige årsager i forhold til kemisk påvirkning. Begrundelsen uforholdsmæssigt store omkostninger er ikke brugt i forhold til målopfyldelse for grundvandsforekomster. 18

19 Spildevand Vandplanerne indeholder krav til spildevandsindsats for den spredte bebyggelse i Ringsted Kommune. Der er ingen krav til reducering af antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer eller nedlæggelse af renseanlæg. Ringsted Kommune har valgt at henholde sig til vandplanernes krav til spredt bebyggelse om gennemførelse af nykloakering/forbedret rensning svarende til 5 påbud pr 1000 indbygger i kommunen pr. år. Det antal ejendomme, sammenlagt med de individuelle kloakeringer, der kommer på eget initiativ, ender med at ramme det antal ejendomme som er sat som krav til gennemførsel af spildevandsrensning af ejendomme i den spredte bebyggelse. Haraldsted sø ved Humlebjerg 19

20 5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, Ringsted kommune har valgt for at opfylde vandplanernes mål. Ringsted Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende generelle kriterier. Prioriteringskriterier Størst naturforbedring/størst naturværdi Fremkommelighed Ønsker fra lodsejere og interesseorganisationer Rekreative interesser Synergi til Kommuneplan Synergi til Ådalsplan for Ringsted Å og Høm Lilleå Samarbejde med andre kommuner Kommunen har valgt at prioritere indsatsen i Ringsted Å højest. Indsatsen i Ringsted Å udgør den mest omfattende indsats, økonomisk og anlægsmæssig på vandløbsområdet. Indsatsen skal sikre kontinuitet (faunapassage) i vandløbet og derfor giver det god mening at prioritere et stort vandløb, der ligger langt nedstrøms i vandløbssystemet højt. Bag denne prioritering ligger også overvejelser omkring den naturforbedrende effekt af indsatsen samt den naturværdi, vandløbet rummer. Ringsted Å har en rig fiskefauna, som tæller flere sjældne arter. Højt prioriteret er også de små tidligere A-målsatte vandløb, som tilløber Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø. Disse vandløb rummer en høj naturværdi, bl.a. sjældne insekter. Vandløbene er ligesom Ringsted Å beliggende indenfor de områder, der i Kommuneplan er udvalgt til en særlig naturforvaltningsmæssig indsats. De øvrige vandløb er lavere prioriteret, enten fordi de ligger udenfor områderne udvalgt i kommuneplanen eller har en lavere naturværdi. Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og tidsplan for indsatserne (se Figur 5-1). 20

21 Vandløb Navn/nr. Klassifikation Tilløb til Prioritering Spærring fjernes sikring af kontinuitet Igangsætning/Fysisk etablering Genåbning af rørlagt strækning Restaurering i vandløb Ringsted Å Offentlig Susåen 1 Ja 2014 Nej - Nej - Nr Privat Gyrstinge Sø 2 Nej - Ja 2013 Ja 2013 Nr Privat Gyrstinge Sø 2 Nej - Ja 2013 Nej - Nr Privat Haraldsted Sø 2 Nej - Ja 2013 Nej - Nr. 8-6/8-7 Privat Susåen 3 Nej - Ja 2014 Nej - Nr Privat Stængebækken 3 Nej - Ja 2015 Nej - Gasemose - Offentlig Sneslev Lilleå 4 Nej - Ja 2015 Nej Bæk Figur 5-1 Oversigt over prioritering og igangsættelse/fysisk etablering af indsatser i vandløb samt angivelse af tidsrækkefølge (år). Vandløbenes beliggenhed kan ses på Figur 6-1 Ringsted Kommune griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge så langt, som der er finansiering til det. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Det er endnu ved planens offentliggørelse uafklaret, hvordan finansieringen af vandløbsindsatsen skal ske, men Ringsted Kommune forventer at påbegynde straks, så snart finansieringen er til rådighed. Spildevandsindsatsen i Ringsted Kommune afspejler ud over krav i vandplanerne de prioriteringskriterier, der har været grundlæggende for kommunens spildevandsplan: 1. at søerne i kommunen og Tystrup Sø afskæres for spildevand. 2. at store dele af kommunen har særlig drikkevandsinteresse, samt uerstattelige kildepladser. Ringsted Kommune tager ikke andre virkemidler i brug end dem, der er nævnt i vandplanerne. Derfor redegøres der ikke i handleplanen for den omkostningseffektive udmøntning af de ovennævnte indsatser. 21

22 6. Indsatser i Ringsted Kommune Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Vandløb På nedenstående kort (Figur 6-1) er vist hvilke vandløb, der er omfattet af vandplanerne, samt hvilke indsatser og virkemidler, der forventes at skulle anvendes for at nå vandplanernes mål. I Ringsted Kommune tages følgende tre virkemidler i anvendelse i første planperiode Vandplanernes virkemidler Frilægning/genåbning af vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsrestaurering Dæmning ved Gyrstinge Sø 22

23 Figur 6-1 Oversigt over indsatser og virkemidler i vandløb i Ringsted Kommune. Kommunens prioritering af indsatserne fremgår også af kortet. Vandløb ( i forhold til vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven) Vandløb, der er omfattet af vandplanerne er også omfattet af vandløbsloven og i de fleste tilfælde naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at der skal udstedes godkendelser og dispensationer i henhold til disse love, før indsatserne kan gennemføres. Det er kommunen som udsteder godkendelserne. Indsatsen i vandløb i Ringsted Kommune skal gennemføres som regulerings- eller restaureringsprojekter. Vandløbsregulering eller -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb eller skikkelse ændres. Eksempel på sådanne ændringer er ændringer i et vandløbs beliggenhed (tracé), bredde eller bundkote. Projekterne forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven samt Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering mv. Projekterne vil som regel også forudsætte en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Resulterer vandløbsindsatsen i ændret arealanvendelse i landzonen forudsættes ligeledes en tilladelse efter Planlovens 35. Genåbning af rørlagte vandløb på landbrugsareal vil for eksempel kræve en tilladelse efter Planloven. 23

24 Som led i et regulerings- eller restaureringsprojekt skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter. Projekterne skal i høring i minimum 4 uger. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). I følge vandløbsloven skal der udarbejdes regulativer for offentlige vandløb. Vandløbsregulativer fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndigheden og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives samt en beskrivelse af vandløbet. Ændringer i et offentlig vandløbs vedligeholdelse kræver en revision af eller tillæg til det eksisterende regulativ. Idet virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse ikke er taget i anvendelse i Ringsted Kommune kan vandløbsindsatsen iværksættes uden forudgående revision af de gældende regulativer. Afgørelser der træffes i forbindelse med vandløbsreguleringer/restaureringer vil i praksis fungere som tillæg til vandløbsregulativerne. Ændringerne indarbejdes i regulativerne ved den først kommende revision. I tilfælde hvor der gennemføres store reguleringer/restaureringer eller hvor en indsats kræver at der formuleres nye bestemmelser om vedligeholdelse, for eksempel ved åbning af rørlagte strækninger på offentlige vandløb, vil en snarlig efterfølgende revision være påkrævet. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Søer Statens vandplaner har medtaget 13 søer i Ringsted kommune. De er vist på kort herunder (Figur 6-2) I 6 søer forventes målopfyldelse i 2015 ved allerede vedtagen (spildevands)indsats. Resten af søerne forventes ikke målopfyldt i 2015 og her meddeles fristforlængelse (jf. vandplanerne). Der følger ikke statslige midler med vandplanerne til sørestaurering i Ringsted Kommune i første planperiode. Søernes tilstand vil blive forbedret via vandplanernes øvrige indsatser spildevandsrensningen, 10-meter randzoner, samt ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen. Alle søer over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. 24

25 Figur 6-2 Søer omfattet af vandplanerne. I nedenstående Figur 6-3 ses vandplanernes krav til indsats over for søer i Ringsted kommune. 25

26 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Indsatsbehov 1. planperiode Reduktion (kg P / år) Enghave Sø 6 v. Jystrup Næringsstofbelastning fra - Spredt bebyggelse 39 kg/år Mål opfyldelse 2015 Begrundelse for anvendelse af undtagelse for målopfyldelse Nuværende Tilstand? 7 Ukendt Bemærkninger fra Kommunen Søen forventes tømt i 2012 Gyrstinge Sø Næringsstofbelastning fra - Spredt bebyggelse - Landbrug Gørlev Sø Næringsstofbelastning fra - Renseanlæg - Spredt bebyggelse - Intern belastning Haraldsted Langesø Næringsstofbelastning fra - Spredt bebyggelse - Landbrug Haraldsted Lillesø Næringsstofbelastning fra - Renseanlæg - Spredt bebyggelse - Intern belastning - Landbrug Hvidsø Næringsstofbelastning fra Jystrup Sø Næringsstofbelastning fra - Spredt bebyggelse - Intern belastning - Landbrug Regnbetinget udledning 724 kg/år 446 kg/år 1078 kg/år 1131 kg/år 7 kg/år ja ja ja delvis 8 Forlængelse af tidsfrist Naturlige årsager intern belastning Moderat Moderat Moderat Ringe ja - God nej Forlængelse af tidsfrist Tekniske årsager manglende viden Dårlig Overveje at sænke vandstanden på sigt Allindemagle renseanlæg nedlægges i 2012 En del fosfor kan måske fjernes ved vand indvinding Allindemagle renseanlæg nedlægges i 2012 Problem med karper Klarsø Næringsstofbelastning fra - Renseanlæg - Regnbetinget udledning Mortenstrup Sø Næringsstofbelastning fra - Spredt bebyggelse - Intern belastning - Landbrug ja 31 kg/år delvis 8 Forlængelse af tidsfrist Naturlige årsager intern belastning Høj Ringe Andeudsætning 6 I Vandplanerne kaldes denne sø for Engsø 7 Målopfyldelse kan ikke vurderes, da nuværende tilstand er ukendt. 8 Der gennemføres / er gennemført indsats overfor den eksterne belastning, men på grund af intern belastning i søen er det uvist, hvor stor en grad af målopfyldelse, der opnås inden udgangen af

27 Vandområde og type af påvirkning som skal reduceres Rosengård Sø Næringsstofbelastning fra - Spredt bebyggelse - Landbrug Skjoldnæsholm Gårdsø Næringsstofbelastning fra - Spredt bebyggelse - Intern belastning Sørup Sø v. Vetterslev Næringsstofbelastning fra - Intern belastning Indsatsbehov 1. planperiode Reduktion (kg P / år) 66 kg/år 53 kg/år Valsølille Sø Næringsstofbelastning fra - Industri - Spredt bebyggelse 143 kg/år Mål opfyldelse 2015 Begrundelse for anvendelse af undtagelse for målopfyldelse Nuværende Tilstand Ja - Moderat Delvis 8 Delvis 8 Ja Forlængelse af tidsfrist Naturlige årsager intern belastning Forlængelse af tidsfrist Naturlige årsager intern belastning Ringe Moderat Ukendt (god) Bemærkninger fra Kommunen Andeudsætning? Figur 6-3 Indsats for reduktion af påvirkninger af søer i Ringsted Kommune Ringsted Kommune vil gerne arbejde langsigtet og effektivt med den omfattende opgave at sikre målopfyldelse i søerne og havde derfor gerne set sørestaureringstiltag i vandplanernes 1. planperiode. Vi ser gerne en strategi, hvor man prioriterer de søer, der ligger opstrøms andre søer højest. Dette vil sikre en høj effektivitet i forhold til omkostningerne. På trods af, at der ikke er afsat statslige midler til sørestaurering i Ringsted Kommune i 1. planperiode, vil kommunen søge midler til et eller flere forsøg med alternative sørestaureringsmetoder. Herudover vil kommunen i forbindelse med ny indvindingstilladelse til Haraldsted Sø vurdere, om indvindingen kan foretages fra de mest fosforholdige vanddybder. En tømning af Enghavesø i 2012 vurderes ligeledes at ville forbedre vandkvaliteten i søen. Fosfor vådområder Et af virkemidlerne til at mindske fosfortilførslen til søer er at etablere arealer langs vandløb, som oversvømmes en gang i mellem, de såkaldte fosfor-vådområder (eller P-ådale). Fosfor er særligt et problem i søer, hvor det medfører algeopblomstring og iltsvind. Et fosfor-vådområde kan f.eks. etableres, ved ændret vandløbsvedligeholdelse, hævning af vandløbsbunden eller (gen)slyngning af vandløbet. I Vandplanerne forudsættes udlagt 292 ha. i oplandet til Tystrup Sø. I Vandoplandsplanen (VOP) for dette opland er der foreslået områder i Ringsted Kommune, vist på Figur

28 Figur 6-4 Oversigt over projektområder til fosforfjernelse i Ringsted Kommune. To af projektområderne deles med Næstved Kommune, et område deles med Sorø Kommune og et område ligger udelukkende i Ringsted Kommune. Projektet som strækker sig fra jernbanen og ca. 5 km forbi Vetterslev til og med Råen, er i Vandoplandsstyregruppen prioriteret som det første projekt, hvor Ringsted og Næstved Kommuner har ansøgt Naturstyrelsen om midler til at lave forundersøgelse i En forundersøgelse vil vise om projektområdet er egnet til formålet og om det er relevant at gå videre med en gennemførelse. 28

29 Gennemførelsen af disse projekter, foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter Spildevand Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen, indeholder nye initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning. Ringsted Kommunes spildevandsplan blev vedtaget i 2005 og beskriver status og tiltag for spildevandshåndtering i Ringsted Kommune frem til Til Spildevandsplanen er der udarbejdet 14 tillæg og 2 mere er på vej. Baggrunden for planen er de målsætninger, der blev lagt i Vestsjællands Amts regionplan, vandløbsplan og Søplan. Der er desuden i planen taget særlige hensyn til, at store dele af kommunen dækker områder med særlige drikkevandsinteresser og uerstattelige kildepladser. Ringsted Kommune har derfor valgt at tilslutte en meget stor del af ejendommene i kommunen til forsyningens kloaksystem frem for at påbyde forbedret rensning. Det er desuden i spildevandsplanen prioriteret, at tilslutningen til forsyningens kloak tidsmæssigt sker før påbud om forbedret rensning. Spildevandskloakeringen afskærer spildevandet fra søerne og fosfortilførslen til Tystrup Sø reduceres mest muligt. Prioriteringen af spildevandskloakeringen er overordnet knyttet geografisk til vandløbsoplande. Samtlige ejendomme i den spredte bebyggelse er udpeget i kommunens spildevandsplan til enten at blive tilsluttet forsyningens kloak eller forbedre rensningen af spildevand i henhold til områdets fastsatte renseklasse. Vandplanerne sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. 29

30 Figur 6-5 Tidsmæssig prioritering af spildevandsindsatsen ved nykloakering Vandplanernes virkemidler Renseanlæg Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme 30

31 Renseanlæg I henhold til vandplanerne skal Ringsted Kommune ikke nedlægge renseanlæg. Allindemagle Renseanlæg vil dog blive nedlagt, men betragtes som et af de 45 renseanlæg, som i Vandplanernes indsatsprogram er forudsat nedlagt i henhold til baseline Regnbetingede udløb Der er ingen krav i vandplanerne om, at Ringsted Kommune skal reducere regnbetingede udløb i første planperiode. Spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme Vandplanerne stiller krav omforbedret rensning af 437 ejendomme eller at der gennemføres 5 påbud eller nykloakeringer pr indbyggere i kommunen. Det svarer til ca. 150 ejendomme, der skal have forbedret rensningen af spildevand i Ringsted. Ringsted Kommune gennemfører en omfattende spildevandskloakering i den spredte bebyggelse. Årstal for kloakering Antal ejendomme Figur 6-6 Oversigt over antallet af ejendomme, der kloakeres i den spredte bebyggelse Derudover forbedres rensningen på ca enkeltejendomme i den spredte bebyggelse, som ikke spildevandskloakeres. Dette sker i forbindelse med ombygninger, nedslidte anlæg mv. I 1. vandplanperiode forbedres således rensningen af spildevandet fra ca. 670 ejendomme i den spredte bebyggelse. Samtlige ejendomme i Ringsted Kommune vil ved udgangen af 2. vandplanperiode have forbedret rensningen af spildevandet. Andet Sideløbende med spildevandsindsatsen i den spredte bebyggelse, arbejdes der med at sanere kloaksystemerne samt separatkloakere i Ringsted midtby og kommunens landsbyer. Dette arbejde vil medføre yderligere reducering af overløb fra fællessystemer, samt udbygning af regnvandsbassiner. Kommunen forventer med udgangen af 2013 at udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning, heri tages blandt andet udgangspunkt i forsyningens saneringsplaner. Arbejdet med sanering vil medføre en række tillæg til kommunens spildevandsplan. Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen og tillæg hertil. Den endelige plan og tillæg kan ikke påklages. Spildevand (i forhold til Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen) I forbindelse med udstedelse af påbud om forbedret rensning skal Ringsted Kommune udarbejde udledningstilladelser til henholdsvis minirenseanlæg og nedsivningsanlæg. Der skal desuden udarbejdes tilladelser til etablering af pilerenseanlæg. 31

32 Tilladelse til udledning af spildevand fra minirenseanlæg sker efter 28 i Miljøbeskyttelsesloven, samt 12 i Spildevandsbekendtgørelsen. Tilladelse til nedsivning af spildevand meddeles efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven og 29 i Spildevandsbekendtgørelsen. Der meddeles tilladelse til pilerenseanlæg efter 44 i Spildevandsbekendtgørelsen. Etablering af pilerenseanlæg medfører desuden ændret arealanvendelse i landzonen og forudsætter således en tilladelse efter Planlovens 35. Ved tilladelse efter Planloven, sendes projektet i nabohøring i ca. 3 uger. Der sker ingen høring ved udarbejdelse af tilladelse til nedsivning af spildevand eller udledning af spildevand fra minirenseanlæg. Ved etablering af nye regnvandsbassiner udarbejdes udledningstilladelser efter 28 i Miljøbeskyttelsesloven samt 12 i Spildevandsbekendtgørelsen. Tilladelser til pilerenseanlæg, nedsivning og udledning af renset spildevand kan i henhold til Miljøbeskyttelsesloven ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afgørelser vedrørende udledning af overfladevand kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. En klagevejledning vil fremgå af kommunens afgørelser/tilladelser. Grundvand Indsatskrav i forhold til grundvandsbeskyttelse og vandindvinding Vandplanerne indeholder ikke krav om indsats i Ringsted Kommune i første vandplanperiode. Andre steder i hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord er der krav om en indsats over for grundvandsindvindingens påvirkning af vandløb. Grundvandsbeskyttelse Vandkvalitet i drikkevandsforekomster er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. Vandindvinding I Ringsted Kommune indvinder 17 vandværker, 30 virksomheder og 130 husholdninger (egen vandforsyning). Indvindingen sker helt overvejende fra grundvand, overfladevand indvindes alene fra Haraldsted Sø, fra Enghave Sø og fra Gårdsø. I 2010 blev indvundet 7,5 millioner kubikmeter grundvand i Ringsted Kommune, indvindingen fordeler sig på hovedgrupper og steder som vist i Figur

33 Figur 6-7 Tilladelser til indvinding af grundvand i Ringsted Kommune Kommunens indsats Ringsted Kommune vil i første planperiode arbejde for at nå miljømålene på følgende måde: Beskyttelse af drikkevandsforekomster: I vandplanerne foreslås ikke indsats overfor de beskyttede drikkevandsforekomster med ringe kemisk tilstand. Ringsted Kommune ønsker at forebygge yderligere forværring af tilstanden. Kommunen vil derfor fortsætte sin administration efter den hidtidige retningslinje fra Kommuneplan om drikkevandsforekomster: 33

34 Til drikkevandsforekomster må miljøfremmede stoffer ikke udledes i mængder, som kan medføre problemer for drikkevandskvalitet eller badevandskvalitet. Udpegning af Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Ringsted Kommune understøtter vandværkernes indsats for beskyttelse af deres boringer ved udlæg af beskyttelsesområder. Kommunen forventer at sætte en udpegning af BNBO i gang. Fornyelse af indvindingstilladelser Ringsted Kommune vil ved fornyelse af indvindingstilladelserne arbejde for, at de nye tilladelser ikke hindrer målopfyldelse for drikkevandsforekomsterne ved udløbet af vandplanernes anden planperiode. Det er derfor kommunens udgangspunkt, at indvindingstilladelserne ikke gives med den sædvanlige løbetid på 30 år, men at de fornys for perioden Ringsted kommune anerkender, at vandværker og andre indvindere har brug for sikkerhed omkring investeringer i indvindingsanlæg og grundvandsbeskyttelse. Kommunen vil derfor i drøfte med vandværkerne, hvordan tilladelsernes bestemmelser om løbetid udformes. Vilkår om overvågning af indvindingens konsekvenser vil kommunen som udgangspunkt videreføre inden for den økonomiske ramme i de nu gældende tilladelser. I nogle tilfælde er overvågningen dog klart forældet, her vil vilkårene blive justeret, så de passer til den økonomiske ramme andre indvindere af samme vandmængde skal yde. Nogle vilkår knyttet til målopfyldelse i vandplanerne påregner kommunen at indarbejde i de indvindingstilladelser, som kommunen skal give i Etableringsomkostninger relateret til sådanne vilkår vil kommunen vurdere i forhold til tilladelsernes løbetid, som nævnt ovenfor. Nye tilladelser til indvinding af grundvand Ringsted Kommune ønsker at forebygge yderligere forværring af tilstanden i drikkevandsforekomsterne. Kommunen vil derfor administrere i forlængelse af de hidtidige retningslinjer fra Regionplan Virksomheders forsyningsforhold og 10.8 Landbrugets forsyningsforhold. Disse retningslinjer betyder, at nye virksomheder som hovedregel vandforsynes med drikkevand fra almene vandværker, mens eksisterende virksomheder som hovedregel kan få fornyet deres tilladelse til samme vandmængde som hidtil. Ringsted Kommune vil meddele tilladelse eller afslag efter vandforsyningsloven efter følgende hovedregel: Ny indvinding af grundvand tillades som hovedregel ikke fra drikkevandsforekomster i Ringe Tilstand. Vandindvinding (i forhold til vandforsyningsloven) og Grundvandsbeskyttelse (i forhold til miljøbeskyttelsesloven) Tilladelse til udledning til grundvandet gives efter bestemmelserne i kapitel 3 i Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Boringsnære Beskyttelsesområder kan etableres på grundlag af Miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1. Tilladelse til indvinding af vand gives efter bestemmelserne i Vandforsyningslovens

35 Øvrige indsatser i kommunen Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. To retningslinjer fra regionplanen om tilladelser til vandindvinding indgår nu i vandhandleplanen, se afsnit om Grundvand. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. Ringsted Å Neden for Høm Mølle 35

36 7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanerne, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 7-1 Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Vandplanerne giver ikke Ringsted Kommune anledning til at ændre i kommunens eksisterende planer idet kommuneplanens arealdisponering og rammer ikke er i konflikt med fremtidig opfyldelse af Vandplan Overordnede udvikling (kommuneplankatalog) Kommuneplanen må ikke stride mod: en vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs 36, stk.3 (planlovens 11 stk. 4, nr. 4) 36

37 Vand- og naturplanlægningen får indflydelse på stort set alle emner i kommuneplankataloget dog primært nok nedenstående punkter i planlovens 11a: 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, 12) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket 13) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, Rammerne for lokalplaner Der kan foretages ændringer i rammer for lokalplanlægning som fremmer målene i vandplanerne herunder primært nedenstående punkter i planlovens 15: 3) ejendommes størrelse og afgrænsning, 6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres, 11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, 15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom, 25) installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse Også lokalplaner skal være i overensstemmelse med vandplanerne, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Det kan ikke udelukkes, at administrationen af en eksisterende lokalplan med ikrafttræden af vandplanerne kan komme i konflikt med vandplanernes indhold. Her er det imidlertid op til den enkelte kommune og det konkrete tilfælde, hvorledes det i givet fald skal løses. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil kommunen eksempelvis kunne give dispensation, såfremt betingelserne i planlovens 19 er opfyldt, overtage en ejendom på grundlag af planlovens 48 og 49, ændre lokalplanen efter planlovens bestemmelser herom og foretage ekspropriation med henblik på opfyldelse af lokalplanens formål efter planlovens 47. Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af Figur 7-1. Regionsrådet har sendt forslag til Råstofplan for Region Sjælland i høring i de første måneder af Der er kommet mange reaktioner herpå, Regionsrådet overvejer hvorvidt der skal ændres så meget i planudkastet, at der må gennemføres en ny høring. I den forbindelse vil sammenhængen med Vandplanerne blive vurderet af Region Sjælland. 37

38 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Vandplanerne giver ikke Ringsted Kommune anledning til en ændring i kommunens eksisterede vandforsynings- og spildevandsplaner. Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder. Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Hvis ressourceopgørelsen i vandplanerne viser, at der sker overudnyttelse af grundvandsressourcen i et område, således at der skal gennemføres tiltag, f.eks. flytning af en vandforsyning, har dette betydning for vandforsyningsplanen. Spildevandsplanen Ifølge miljøbeskyttelseslovens 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen, Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser. Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanerne, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket 38

39 virkemiddel der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Relation til Natura 2000 handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml. Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (BEK nr 1117 af 25/11/2011) fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Det er et lovhjemlet krav til samspil ml. Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan mhp. at realisere Natura 2000-planen hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Den koordinerende indsats er udtrykt ved at vandhandleplanen generelt understøtter de relevante naturtyper i samspil med Natura 2000-handleplanen. Det er beskrevet dels under de enkelte virkemidler, dels vil det komme til udtryk i udmøntning af vandhandleplanen. 39