En ny chance for alle

Transkript

1 En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status

2 Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen for Beskæftigelsesministeriet. Juni 5. Grafik/Design: Ole Leif & Ida Magdalene

3 Behov for en stille overvejelse Denne analyse viser, at der er to helt modsatrettede svar på spørgsmålet om, hvordan det går med indvandrernes beskæftigelse. Det ene svar er positivt. Det går nemlig ret godt hvis vi alene kigger på de indvandrere, der rent faktisk er på arbejdsmarkedet. I denne gruppe havde kun seks ud af ti job i første del af 199 erne. Nu taler vi om ni ud af ti. Det andet svar er mere dystert. For det går faktisk ret skidt med alle de andre indvandrere. De, der ikke har nogen som helst tilknytning til arbejdsmarkedet. De, der hverken er beskæftigede eller ledige som simpelthen ikke er klar til at springe til, når en jobåbning er der. Det viser sig, at de udgør en større andel af indvandrerne i dag, end de gjorde for ti år siden. Vi har et problem og det har enorme dimensioner. For udviklingen går i den forkerte retning: Flere og flere indvandrere står udenfor. Flere og flere modtager offentlige ydelser uden at være til rådighed for arbejdsmarkedet. I analysen her fokuseres der på de kæmpe forskelle, der er i indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet i forskellige dele af landet. Det drejer sig om, hvor mange indvandrere, der er i beskæftigelse, og hvor mange, der står uden for arbejdsstyrken. Nogle steder står kun én ud af tre indvandrere uden for arbejdsstyrken. I andre er der tale om tre ud af fire. Forskellen er enorm og tilsyneladende uforklarlig. For forskellen er der, selvom man tager højde for, at der er forskellige vilkår i kommunerne og kun sammenligner kommuner, der rent faktisk kan sammenlignes. Og forskellen er der også, hvis man samtidig tager højde for, at indvandrergrupper har forskellige forudsætninger for at finde plads på arbejdsmarkedet. Landets kommuner står på ingen måde alene med ansvaret for, hvordan det går med indvandrernes beskæftigelse i lokalområdet. Det afhænger af mange ting: Hvordan det går med økonomien, om indvandrerne har gode netværk, om AF formidler effektivt etc. Men analysen bør give anledning til undren blandt andet på landets kommunekontorer. Det er her, man forsørger den voksende gruppe af indvandrere, der står helt uden for arbejdsmarkedet. Det er også her, man bør gribe til den stille overvejelse: Når nu der er så store forskelle mellem sammenlignelige kommuner, kunne man så forestille sig, at nogle burde gøre en større indsats for at få indvandrergrupper væk fra passiviteten og over i job? Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen 3

4 1. Sammenfatning Mens 8 pct. af danskerne i alderen fra år er i arbejdsstyrken, gælder det kun 52 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande 1. Og for indvandrere er udviklingen gået den forkerte vej i de sidste ti år. Mens 56 pct. var i arbejdsstyrken i 1994, var det altså kun 52 pct. i 3, jf. figur 1.1. Mere positivt ser det ud med beskæftigelsen. Mens 33 pct. af de ikke-vestlige indvandrere var i beskæftigelse i 1994, var det i 3 ca. 45 pct. Beskæftigelsen er også steget blandt danskere men udviklingen har langt fra været lige så kraftig, jf. afsnit 4. Indvandrere, der rent faktisk melder sig på arbejdsmarkedet og står til rådighed for beskæftigelse, har altså langt større chance for at få job end tidligere. Af dem, der er på arbejdsmarkedet, var næsten ni ud af ti i beskæftigelse i 3. I 1994 var det kun seks ud af ti. Figur 1.1 Arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere fra ikke-vestlige lande i pct. af befolkningen, årige 4 Ledige 4 3 Beskæftigede Kilde: Udd22a-i, Udlændingedatabasen i Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 At være i arbejdsstyrken betyder, at man enten er i beskæftigelse eller er ledig og tilmeldt arbejdsformidlingen. 4

5 Den stigende beskæftigelse blandt indvandrerne ændrer ikke ved, at gruppen sammenlignet med danskere har lav beskæftigelse. Blandt danskere er ca. tre fjerdedele af befolkningen i beskæftigelse, mens det som nævnt gælder under halvdelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Altså er der på trods af den positive beskæftigelsesudvikling i de senere år et væsentligt uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt indvandrerne. Regeringens mål er at bringe. flere personer i beskæftigelse frem mod. Dette mål skal blandt andet nås ved at få op til 25. flere flygtninge, indvandrere og efterkommere i arbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsens analyse har fire hovedkonklusioner. Den første konklusion er, at flere og flere af de ikke-vestlige indvandrere, der rent faktisk melder sig på arbejdsmarkedet, kommer i arbejde, jf. ovenfor. Den anden konklusion er, at der er store uforklarede forskelle på tværs af landet på arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det gælder selv, når man sammenligner tilknytning til arbejdsmarkedet i kommuner, hvor der er nogenlunde ens forudsætninger for den enkelte indvandrer for at finde arbejde, dvs. kommuner med samme rammevilkår. Og det gælder også, når man udelukkende ser på grupper af indvandrere, der erfaringsmæssigt har nogenlunde lige let eller vanskeligt ved at komme i arbejde. I nogle kommuner er en betydelig andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande i job. I andre er der langt færre. Bedst ser det ikke overraskende ud for indvandrere fra den gruppe af lande, der erfaringsmæssigt har lettest ved at blive integreret i det danske samfund og arbejdsliv den såkaldte A-gruppe (personer fra f.eks. Filippinerne, Kroatien, Rumænien, Indien og Sri Lanka). Mens 72 pct. af denne gruppe er i job i de bedste kommuner, gælder det kun halvdelen i de kommuner, der ligger lavest, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Andel i beskæftigelse indvandrere fra ikke-vestlige lande, årige, 3 Landegruppe: A B C D I alt pct. 53 pct. 47 pct. 23 pct. De 25 pct. bedste kommuner 72 pct. 63 pct. 62 pct. 33 pct. De 25 pct. dårligste kommuner 51 pct. 37 pct. 32 pct. 8 pct. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase, udd48c og egne beregninger. Anm.: Kommuner med mere end 3 indbyggere fra den pågældende gruppe af oprindelseslande indgår i tabellen. 5

6 Af den gruppe, der som udgangspunkt er vanskeligst at integrere den såkaldte D- gruppe (personer fra f.eks. Libanon, Syrien og Afghanistan) er en tredjedel i beskæftigelse i de bedste kommuner, mens det kun er 8 pct. i de kommuner, der ligger lavest. Den tredje konklusion er, at efterkommere har en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet end indvandrere. Blandt efterkommerne er pct. i beskæftigelse mod ca. 45 pct. af indvandrerne. Det er en positiv udvikling. Men der er fortsat et stykke vej igen i forhold til regeringens ambition om at bringe indvandrere og efterkommeres beskæftigelse tættere på niveauet for danskere. Den fjerde konklusion er, at arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere afhænger relativt meget af faktorer som oprindelsesland, køn og opholdstid. Sammenhængen vedrørende køn og opholdstid er som forventet: Kvinder har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end mænd. Og tilknytningen til arbejdsmarkedet er stærkere, jo længere tid man har opholdt sig i landet. 6

7 2. Regeringens mål for beskæftigelsen Danmark har som andre vestlige lande en lav arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere fra mindre udviklede lande. Men indvandreres arbejdsmarkedsmæssige efterslæb er relativt stort i Danmark. Alt i alt er der et betydeligt uudnyttet arbejdsmarkedspotentiale blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Regeringens mål er, at. flere skal være i beskæftigelse i. Heraf skal op til 25. være flygtninge, indvandrere og efterkommere, der kommer i job frem for at blive forsørget af det offentlige. Den udvikler sig over tid og fra generation til generation og den kan frem for alt påvirkes. Generelt har der i de seneste år været en positiv udvikling for de indvandrere, der er en del af arbejdsstyrken. Flere er kommet i arbejde særligt efterkommere. Den afgørende udfordring er at få flere indvandrere og efterkommere til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det skal ses i lyset af, at andelen, der hverken er ledige og tilmeldt AF eller i beskæftigelse, er højere i dag, end den var for ti år siden. Det er et ambitiøst mål. Men arbejdsmarkedstilknytningen er ikke en fast størrelse. 7

8 3. Arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere, efterkommere og danskere På grund af demografiske forskydninger stadig flere ældre lever længere vil arbejdsstyrken blive mindre i Danmark i de kommende årtier. Med en vellykket integrations vil indvandrere og efterkommere få stor positiv betydning for samfundsøkonomien af den simple årsag, at gruppen vil kunne holde arbejdsstyrken oppe i den lange årrække, hvor befolkningen bliver ældre, og hvor stadig flere vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Samfundsøkonomisk og menneskeligt bliver det dyrt, hvis det ikke lykkes at integrere gruppen langt bedre end i dag. Arbejdsstyrken vil falde mere end nødvendigt, og der vil være stigende udgifter til offentlig forsørgelse. Arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er markant lavere, end for andre grupper på det danske arbejdsmarked, jf. tabel 3.1. Erhvervsfrekvensen dvs. andelen af befolkningen mellem 16 og 64 år, der er i arbejdsstyrken er et udtryk for, hvor mange der deltager på arbejdsmarkedet. Mens mere end 8 pct. af danskerne er i arbejdsstyrken, gælder det kun 52,7 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er 66,4 pct. i arbejdsstyrken. Beskæftigelsesfrekvensen viser den andel af befolkningen, der rent faktisk er i beskæftigelse. Under halvdelen af ind- Tabel 3.1 Arbejdsmarkedstilknytning for årige danskere samt indvandrere og efterkommere, 3 Landegruppe: Ikke-vestlige lande Vestlige lande Indvandrere og efterkommere i alt Danskere Antal personer Antal personer i arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens 1 52,7 66,4 57,2 8,4 Beskæftigelsesfrekvens 2 46,6 62,9 52, 77,2 Ledighedsprocent 3 11,6 5,2 9,2 4, Uden for arbejdsstyrken 47,3 33,6 42,8 19,6 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd22i og Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger Arbejdsmarked, 4:23 1 Antal ledige og beskæftigede i pct. af befolkningen, år. 2 Antal beskæftigede i pct. af befolkningen, år. 3 Antal ledige i pct. af arbejdsstyrken. 8

9 vandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande nemlig 46,6 pct. er i job. Det er langt færre end blandt danskere, hvor mere end 77 pct. er i beskæftigelse. Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er knap 63 pct. i beskæftigelse. Endelig er ledigheden blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 11,6 pct. mod kun hhv. 5,2 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 4 pct. for danskere. Forskelle i arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Efterkommere har en væsentlig stærkere arbejdsmarkedstilknytning end indvandrere 2. Men i forhold til danskere ligger begge grupper markant lavere. Erhvervsfrekvensen er 64,3 pct. for efterkommere, mod kun 51,7 pct. for indvandrere, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2 Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere, efterkommere og danskere, 3 Ikke-vestlige lande Landegruppe: Indvandrere Efterkommere I alt Danskere Antal personer Antal personer i arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens 1 51,7 64,3 52,7 8,4 Beskæftigelsesfrekvens 2 45,4, 46,6 77,2 Ledighedsprocent 3 12,2 6,6 11,6 4, Uden for arbejdsstyrken 48,3 35,7 47,3 19,6 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd22i og Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger Arbejdsmarked, 4:23 1 Antal ledige og beskæftigede i pct. af befolkningen, år. 2 Antal beskæftigede i pct. af befolkningen, år. 3 Antal ledige i pct. af arbejdsstyrken. 2 Efterkommere omfatter personer født i Danmark af udenlandske forældre. 9

10 Beskæftigelsesfrekvensen er pct. for efterkommere fra ikke-vestlige lande mod 45,4 pct. for indvandrere. Blandt efterkommerne er 6,6 pct. ledige, mens det gælder 12,2 pct. af indvandrerne. Det er meget positivt, at efterkommere har en bedre arbejdsmarkedstilknytning end indvandrere. Det tyder på, at udviklingen går den rette vej. Det vanskeliggør dog sammenligningen, at der er ret få efterkommere og at de i gennemsnit er meget unge. Ud af det samlede antal ikke-vestlige udlændinge i den erhvervsaktive alder er kun knap 8 pct. efterkommere. Andelen vil stige fremover, da næsten 9 pct. af efterkommerne fra ikke-vestlige lande er under år. Så selv om der er tale om en indtil videre lille målgruppe, vil efterkommere over de kommende årtier komme til at udgøre en betydelig andel af den danske befolkning. Det er derfor afgørende, at mange efterkommere får en uddannelse og efterfølgende melder sig på arbejdsmarkedet.

11 4. Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytning fra I perioden fra 1994 til 3 er flere og flere indvandrere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde og færre er ledige. Konkret er andelen i beskæftigelse steget fra 33,5 pct. til 45,4 pct. Og ledigheden er faldet markant nemlig fra 39,8 pct. af arbejdsstyrken i 1994 til 12,2 pct. i 3. Men andelen, som står uden for arbejdsmarkedet, er højere i 3, end den var i Erhvervsfrekvensen er således faldet fra 55,6 pct. i 1994 til 51,7 pct. i 3. Bortset fra, at erhvervsfrekvensen har været stabil blandt danskere, er udviklingen gået i samme retning: Beskæftigelsen er steget, og ledigheden er faldet. Men bevægelserne har været langt mere afdæmpede. Andelen af befolkningen i beskæftigelse er steget fra 71,7 pct. i 1994 til 75,5 pct. i 3 3. Og ledigheden er i samme periode faldet fra,8 pct. til 4 pct. Figur 4.a Arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere fra ikke-vestlige lande, år, Figur 4.b Arbejdsmarkedstilknytning for danskere, år, Erhvervsfrekvensen Beskæftigelsesfrekvensen Erhvervsfrekvensen Beskæftigelsesfrekvensen Ledighed vens Ledighed Kilde: RAS1 og RAS111 Udd22a-i udlændingedatabasen i Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Til figur 4a er brugt tal fra udlændingedatabasens tabeller Udd22a-i. Disse tal er for personer i alderen år. Til figur 4b er brugt tal fra RAS1 i perioden fra , hvorefter tal fra RAS111 er brugt. RAS1 har ikke opdeling på etnicitet, hvilket betyder at tallene i figuren er fratrukket tal fra udlændingedatabasens tabel udd22, for på den måde kun at indeholde danskere. Tallene fra RAS1 og RAS111 er for personer i alderen år. 3 Her indregnes personer i alderen år, hvilket forklarer den mindre forskel i beskæftigelsesgraden i forhold til tabel

12 5. Arbejdsmarkedstilknytning sammenhæng til køn, opholdstid og oprindelsesland Arbejdsmarkedstilknytningen er langt fra ens for alle indvandrere fra ikke-vestlige lande. Den afhænger blandt andet af køn, opholdstid og oprindelsesland. Køn Mænd fra ikke-vestlige lande er i langt højere grad end kvinder i beskæftigelse. Konkret gælder det godt pct. af mændene og under 4 pct. af kvinderne. Blandt danskere er der også en forskel mellem mænd og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, men den er mindre, jf. figur 5.1. Indvandrermænd har en beskæftigelsesfrekvens, der er 28 procentpoint lavere end danske mænds. Indvandrerkvinders beskæftigelsesfrekvens er 34 procentpoint lavere end danske kvinders. Figur 5.1 Beskæftigelsesfrekvenser for mænd og kvinder, indvandrere fra ikke-vestlige lande og danskere, 3 8 Mænd Kvinder I alt 4 3 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Danskere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase, udd21g og egne beregninger. Anm. Der er tale om beskæftigelsesfrekvenser for årige. 12

13 Opholdstid Opholdstiden har også betydning for arbejdsmarkedstilknytningen. Jo længere tid, man har opholdt sig i Danmark, jo bedre er tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mønsteret er det samme for kvinder og mænd, jf. figur 5.2. Forklaringen er formentlig, at indvandrernes danskkundskaber, uddannelsesniveau, kendskab til det danske samfund og det danske arbejdsmarked bliver bedre, jo længere tid, de har opholdt sig i landet. Figur 5.2 Beskæftigelsesfrekvenser og opholdstid, indvandrere fra ikke-vestlige lande, 3 Mænd Kvinder I alt år og derunder Under 3 år 3-7 år 7 - år - 15 år Over 15 år Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase, udd48c og egne beregninger. Anm. Der er tale om beskæftigelsesfrekvenser for årige. 13

14 Oprindelsesland Oprindelsesland har også stor betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens varierer således væsentligt mellem de enkelte nationaliteter. Indvandrere fra Libanon, Syrien, Serbien og Montenegro, Afghanistan, Irak og Somalia har den ringeste tilknytning til arbejdsmarkedet, idet færre end hver tredje indvandrer fra disse lande er i job. Omvendt har indvandrere fra Filippinerne, Kroatien, Rumænien, Indien, Sri Lanka, Vietnam, Thailand, Albanien og Makedonien den bedste tilknytning til arbejdsmarkedet. I denne gruppe er omkring - pct. i beskæftigelse, jf. figur 5.3. Figur 5.3 Beskæftigelsesfrekvenser fordelt på oprindelsesland, indvandrere fra ikke-vestlige lande, 3 Beskæftigelsesfrekvens (%) Filippinerne Kroatien Rumænien Indien Sri Lanka Vietnam Thailand Albanien Makedonien Bulgarien Sydamerika Jugoslavien Øvrige Afrika Tyrkiet Tidligere USSR Kina Bosnien Iran Slovenien Rusland Marokko Pakistan Øvrige Asien Libanon Syrien Serbien og Montenegro Afghanistan Irak Somalia Oprindelsesland Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase, udd48c og egne beregninger. Anm. Der er tale om beskæftigelsesfrekvenser for årige. Personer med oprindelse i Jugoslavien har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Personer fra det tidligere USSR har fået opholdstilladelse i Danmark, dengang USSR eksisterede. 14

15 Der er stor forskel på, hvor mange indvandrere, der er kommet til Danmark fra de forskellige oprindelseslande. De ikkevestlige oprindelseslande, der antalsmæssigt fylder mest ( pct. i alt), er vist i tabel 5.1. Der kan være flere forklaringer på de store forskelle mellem landene. Dels er der forskelle i kvalifikationer og kulturer, den enkelte indvandrer bærer med sig fra hjemlandet. Dels er der forskel på, hvor længe den enkelte indvandrergruppe har været i Danmark. Indvandrere fra f.eks. Tyrkiet, Vietnam og Sri Lanka har generelt været længere i landet end personer fra f.eks. Somalia, Afghanistan og Irak. Tabel 5.1 Arbejdsmarkedstilknytning fordelt på de oprindelseslande, der antalsmæssigt fylder mest, 1. januar 3 Tyrkiet Tidl. Jugoslavien Irak Libanon Iran Pakistan Somalia Vietnam Sri Lanka Afghanistan Alle ikke-vestlige lande Antal personer Erhvervsfrekvens Med en ledighed på 26 pct. og med kun 17 pct. af befolkningen i job er personer fra Somalia suverænt dem, der klarer sig dårligst på det danske arbejdsmarked. Under en fjerdedel af alle somaliere i alderen år står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvens Ledighed Udenfor arbejdsstyrken Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase, udd6b og egne beregninger. Anm. Der er tale om beskæftigelsesfrekvenser for årige. 15

16 6. Forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere Der er store uforklarede forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere. Det gælder selv, når man sammenligner, hvordan det går i kommuner med samme rammevilkår, og når man udelukkende ser på grupper af indvandrere, der erfaringsmæssigt har nogenlunde lige let eller vanskeligt ved at komme i arbejde. I Arbejdsmarkedsstyrelsens analyse af indvandreres arbejdsmarkedstilknytning er indvandrere fra ikke-vestlige lande inddelt i fire grupper A, B, C og D. Gruppe A består af de bedst integrerede indvandrere, dvs. indvandrere fra de lande, der erfaringsmæssigt har højst be- skæftigelsesfrekvens. I den anden ende af skalaen er gruppe D, som består af indvandrere fra lande med den ringeste tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. lav beskæftigelsesfrekvens. Mens beskæftigelsesfrekvensen er pct. for personer fra gruppe A, er den kun 23 pct. for personer i gruppe D, jf. tabel 6.1. Det samme gælder andelen, som står uden for arbejdsstyrken. I gruppe A er det 34 pct., mens det i gruppe D er 72 pct. Blandt danskere er det knap pct. af de årige, der står uden for arbejdsmarkedet. Tabel 6.1 Arbejdsmarkedstilknytning for de fire grupper af oprindelseslande, årige A B C D Oprindelseslande: Filippinerne Kroatien Rumænien Indien Sri Lanka Vietnam Thailand Albanien Makedonien Bulgarien Sydamerika Jugoslavien Øvrige Afrika Tyrkiet Tidl. USSR Kina Bosnien Iran Rusland Marokko Pakistan Øvrige Asien Libanon Syrien Serbien og Montenegro Afghanistan Irak Somalia statsløse Antal i befolkningen Beskæftigelsesfrekvens pct. 53 pct. 47 pct. 23 pct. Andel uden for arbejdsstyrken 34 pct. 4 pct. 47 pct. 72 pct. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase, udd6b og egne beregninger. Anm.: Personer med oprindelse i Jugoslavien har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Personer fra det tidligere USSR har fået opholdstilladelse i Danmark, dengang USSR eksisterede. 16

17 Beskæftigelsesfrekvenser spredning mellem de 25 pct. bedste og dårligste kommuner I nogle kommuner lykkes det for en betydelig andel af indvandrere at komme i job. Bedst ser det, ikke overraskende, ud for indvandrere fra den gruppe af lande, der erfaringsmæssigt har lettest ved at blive integreret i det danske samfund og arbejdsliv dvs. A-gruppen. Mens 72 pct. af denne gruppe er i job i de kommuner, der ligger bedst, gælder det kun halvdelen i de kommuner, der ligger dårligst, jf. tabel 6.2. Af den gruppe, der som udgangspunkt er vanskeligst at integrere den såkaldte D-gruppe er en tredjedel i beskæftigelse i de kommuner, der ligger bedst, mens det kun gælder 8 pct. i de kommuner, der ligger dårligst. Tabel 6.2 Andel i beskæftigelse indvandrere fra ikke vestlige lande, årige A B C D I alt pct. 53 pct. 47 pct. 23 pct. De 25 pct. bedste kommuner 72 pct. 63 pct. 62 pct. 33 pct. De 25 pct. dårligste kommuner 51 pct. 37 pct. 32 pct. 8 pct. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase, udd48c og egne beregninger. Anm.: Kommuner med mere end 3 indbyggere fra den pågældende gruppe af oprindelseslande indgår i tabellen. 17

18 Andel uden for arbejdsstyrken spredning mellem de 25 pct. bedste og dårligste kommuner Der er også stor forskel på andelen af indvandrere, der står uden for arbejdsstyrken på tværs af landet. For gruppe A er andelen, der står uden for arbejdsmarkedet 22 pct. blandt de kommuner, der ligger bedst, mens den er 43 pct. i de kommuner, der ligger dårligst, jf. tabel 6.3. For gruppe D er 58 pct. uden for arbejdsstyrken i de 25 pct. bedste kommuner, mens der er tale om ni ud af ti i de kommuner, der ligger dårligst. Tabel 6.3 Andel udenfor arbejdsstyrken indvandrere fra ikke-vestlige lande, årige Landegruppe: A B C D I alt 34 pct. 4 pct. 47 pct. 72 pct. De 25 pct. bedste kommuner 22 pct. 3 pct. 32 pct. 58 pct. De 25 pct. dårligste kommuner 43 pct. 56 pct. pct. 9 pct. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase, udd48c og egne beregninger. Anm.: Kommuner med mere end 3 indbyggere fra den pågældende gruppe af oprindelseslande indgår i tabellen. 18

19 Beskæftigelsesfrekvenser for kommuner med samme rammevilkår At indvandrerne klarer sig forskelligt i forskellige kommuner, er ikke underligt. Kommunerne har helt forskellige vilkår en indvandrer har ikke samme muligheder i København og i Brovst. Der er f.eks. forskel på det lokale arbejdsmarked, andelen af enlige forsørgere og uddannelsesniveauet blandt indbyggerne. Derfor er det i nogle kommuner vanskeligere for indvandrere at komme i job end i andre. Arbejdsmarkedsstyrelsen har inddelt kommunerne i otte grupper afhængigt af, om der i den enkelte kommune er relativt gunstige eller mindre gunstige forudsætninger for indvandrere for at komme i job 4. Rammevilkårene er opgjort efter følgende variable: Indbyggertal, andel indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, andel af enlige forsørgere, andel af arbejdsstyrken i alderen år, andel med erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, andel af ledige og aktiverede, beskæftigede pr. arbejdssted, andel af beskæftigede uden uddannelse og andel af selvstændige. De otte grupper kan karakteriseres på følgende måde: 1. Kommuner med en større by, Store byer (3 kommuner blandt andre Slagelse, Silkeborg og Viborg) 2. Kommuner i Københavnsområdet med gennemsnitlige vilkår, Kbh. normal (6 kommuner blandt andre Ballerup, Glostrup og Herlev) 3. Kommuner i Københavnsområdet med mange indvandrere, Kbh. indvandr. (2 kommuner Brøndby og Albertslund) 4. Omegnskommuner til Københavnsområdet med relativt gunstige vilkår, HS reg. gunstig ( kommuner blandt andre Roskilde, Hillerød og Birkerød) 5. Små kommuner med relativt gunstige vilkår, Små gunstige (3 kommuner blandt andre Thisted, Nordborg og Ikast) 6. Øvrige kommuner med relativt gunstige vilkår, Øvrige gunstige (32 kommuner blandt andre Farum, Middelfart og Skanderborg) 7. Kommuner med mindre gunstige vilkår, Ugunstige vilkår (74 kommuner blandt andre Assens, Brønderslev og Skagen) 8. Fire store byer (4 kommuner København, Odense, Aalborg og Århus 5 ) Uanset om man kun sammenligner indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning i kommuner med ens rammevilkår, viser der sig store og umiddelbart uforklarlige forskelle. 4 Opdelingen af kommuner stammer fra Udfordringer og muligheder - den kommunale økonomi mod fra KL og Finansministeriet m.fl., 2. I KL m.fl. s analyse er Københavns Kommune ikke inddraget i klyngeopdelingen. I nærværende analyse indgår Københavns Kommune i klyngen sammen med Odense, Århus og Ålborg. 5 På grund af manglende data fra Odense kommune er der i flere tilfælde blot tre registreringer i Fire store byer. 19

20 Som udgangspunkt bør en sammenligning af relativt ens grupper af indvandrere og relativt ens grupper af kommuner vise en arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere, der er nogenlunde ens. Det er imidlertid langt fra tilfældet, jf. figur 6.1. (a, b, c og d), der viser beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande fordelt på de otte grupper af kommuner. Der tegner sig følgende billede: Der er mindst spredning på tværs af kommunerne i gruppe A. Det er dog bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsesfrekvensen er helt nede omkring 4 pct. i nogle små kommuner med gunstige vilkår (fx i Lunderskov, hvor den er 45 pct. og i Støvring hvor den er 39 pct.) Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsesfrekvensen er helt oppe på over pct. i visse kommuner med ugunstige vilkår (fx i Hirtshals, hvor den er 73 pct. og Rønde, hvor den er 72 pct.). For alle fire grupper er der en tendens til, at beskæftigelsesfrekvensen er på gennemsnittet eller højere i de store byer og i omegnskommuner til København med mange indvandrere. Generelt er der relativt stor spredning helt op til procentpoint i forskel mellem beskæftigelsesfrekvenserne i de områder, hvor der er ugunstige vilkår for indvandrere for at finde et arbejde. De relativt store variationer inden for samme gruppe af oprindelseslande og mellem kommuner, hvor der er samme muligheder, tyder på, at der er et uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt ikkevestlige indvandrere.

21 Figur 6.1.a Beskæftigelsesfrekvens, 3 Antal kommuner: 213 Gennemsnit: Gruppe A Store byer Kbh. indvandr. Små gunstige Øvrige gunstige Kbh. normal HSreg. gunstig Ugunstige vilkår Fire storbyer Figur 6.1.b Beskæftigelsesfrekvens, 3 Antal kommuner: 132 Gennemsnit: Gruppe B Store byer Kbh. indvandr. Små gunstige Øvrige gunstige Kbh. normal HSreg. gunstig Ugunstige vilkår Fire storbyer 21

22 Figur 6.1.c Beskæftigelsesfrekvens, 3 Antal kommuner: 142 Gennemsnit: Gruppe C Store byer Kbh. indvandr. Små gunstige Øvrige gunstige Kbh. normal HSreg. gunstig Ugunstige vilkår Fire storbyer Figur 6.1.d Beskæftigelsesfrekvens, 3 Antal kommuner: 187 Gennemsnit: 23 Gruppe D Store byer Kbh. indvandr. Små gunstige Øvrige gunstige Kbh. normal HSreg. gunstig Ugunstige vilkår Fire storbyer Kilde: Integrationsministeriets udlændinge database, udd48c og egne beregninger Anm.: Kommuner med flere end 3 indbyggere fra den pågældende gruppe af oprindelseslande er afbilledet i figuren. 22

23 23

24 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 61 København K Telefon