Det Sociale Tolkeprojekt FDDBs medlemsstyrede aktiviteter. Maj Udgivelse om psykologiske problemstillinger hos døvblindblevne

Transkript

1 Det Sociale Tolkeprojekt FDDBs medlemsstyrede aktiviteter Maj Udgivelse om psykologiske problemstillinger hos døvblindblevne

2 ISSN: årgang udgives af FDDB to gange årligt og udsendes til politiske partier, sociale myndigheder, institutioner i stat, regioner og kommuner, plejecentre, øjen- og ørelæger, pressens sociale medarbejdere samt FDDBs medlemmer. Udgaver Føl med udkommer som trykt blad, i en storskrift-udgave, på punkt og som CD-rom. Redaktion Gerd Nielsen (ansvh.) Ole Mejndor Jakob H. Kowalski FDDB forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte indlæg. Tilrettelæggelse og produktion Niels Holst Grafisk Værksted Søborg. Foreningen af Danske DøvBlinde synshørehæmmede er en privat interesseorganisation, som arbejder for at bedre døvblindes levevilkår. Vi samarbejder med Sekretariat og ekspedition FDDB Kløverprisvej 10 B Telefon: Teksttlf: Fax: Mail: fddb@fddb.dk Web: Giro: Bank: Nordea Tid til forandring Af Gerd Nielsen, redaktør Så er det for alvor blevet forår og tid til endnu en omgang Føl med. Vi har i år skåret udgivelserne ned til to blade årligt og det næste blad kommer ud på efteråret. Der er som sædvanlig stor aktivitet i FDDB. I dette nummer har vi således en større artikel om foreningens medlemsstyrede tilbud og aktiviteter. Mange af vores medlemmer er aktive på den ene eller anden måde, men fælles for dem alle er, at den største løn de får for deres arbejde, er glæden ved at glæde andre. På den mere alvorlige side er problematikken om Det Sociale Tolkeprojekt. Projektet har hidtil kørt som en forsøgsordning med midler fra Sats-puljen og står over for en permanentgørelse fra Dette er i sig selv glædeligt, men umiddelbart er der lagt op til en decentral, kommunal administration af ordningen og FDDB frygter, at dette vil forringe den standard, vi kender i dag. Tæt på redaktionens afslutning har Det Sociale Tolkeprojekt annonceret stop for bevillinger af tolke. Som noget nyt introducerer vi en reklamefri bagside, hvor vi denne gang giver ordet til FDDBs formand Ole Mejndor. God læselyst! Mærk dyreverdenen FDDB fejrer forårets komme ved i samarbejde med HandiEvents at præsentere Mærk Dyreverdenen. En eksklusiv mulighed for at besøge Zoo efter lukketid og få lov til at røre ved forskellige dyr. Rundvisningen foregår i ro og mag og er forbeholdt døvblinde og blinde. Der er naturligvis mulighed for at tage én kontaktperson gratis med. Arrangementet løber af stabelen i Københavns Zoo den 14.maj kl Find yderligere information på Bliv medlem... og få støtte døvblinde hjælper døvblinde. Kom ud af isolationen, og ind i fællesskabet. Har du et SynsHøretab, så er medlemsskab i FDDB, måske lige sagen! Sådan gør du... Kontakt FDDB og få tilsendt et indmeldingsskema. Er der tvivl om du opfylder betingelserne, vil du blive kontaktet af en konsulent. Støttemedlemskampagne Det er ligeledes blevet tid til at opfordre venner og bekendte, pårørende eller folk på gaden til at melde sig ind i FDDB som støttemedlemmer. Det medlem eller støttemedlem, der får referencer fra flest nye støttemedlemmer, kan se frem til en flot præmie. Forsiden: Peter Hansen modtager taktiltolkning fra tolk Charlotte Hansen. Psykologiske problemstillinger hos døvblindblevne Døvblindblevne udgør en meget heterogen gruppe, og den psykiske ballast, den enkelte døvblindblevne besidder, er meget individuel. Døvblindhed er ofte en progredierende funktionsnedsættelse, og forskellige erfaringer og måder at møde livet på er med til at afgøre, hvordan den enkelte døvblindblevne mestrer sit kombinerede høreog synshandicap og de kriser, der ofte kan opstå, når synet og/eller hørelsen bliver dårligere. Ovenstående er i store træk udgangspunktet for artikelsamlingen»psykologiske problemstillinger hos døvblindblevne«, som Videnscentret for Døvblindblevne har udgivet. Artikelsamlingen er blevet til ved, at en række fagfolk fra Danmark, Norge og USA med et meget forskelligt kendskab til døvblindhed har bidraget med deres tanker om, hvad det er for psykologiske problemstillinger, som mennesker med erhvervet døvblindhed ofte står overfor.»netop de psykologiske problemstillinger, som mennesker med erhvervet døvblindhed står overfor, er på mange måder et uberørt område. I Danmark har vi ikke tidligere haft en samlet behandling af så mange forskellige aspekter af området, som i forbindelse med denne artikelsamling. Og at dømme efter efterspørgslen, så er der stor lyst til at få fingrene i materialet også på nordisk plan«, vurderer leder på Videnscentret for Døvblindblevne Ole E. Mortensen. Det er Videnscentrets projektmedarbejder Lis Just, som har været redaktør for publikationen, og hun har fået 10 bidrag fra Danmark, Norge og USA fra fagfolk med ekspertise på forskellige områder. De understreger i artiklerne blandt andet vigtigheden af at møde det døvblinde menneske, der hvor vedkommende er. De overser heller ikke det faktum, at mennesket og de tanker, man som menneske gør sig om ens eget liv, i høj grad er med til at forme ens liv. Begrebet identitet går således igen i flere artikler i samlingen. I artikelsamlingen kan du møde den praktiserende læge, der står helt på bar bund i forhold til det kombinerede høre- og synshandicap. Hun kender intet til de forskellige kommunikationsformer, som døvblinde gør brug af, men vil strække sig til det yderste for, at konsultationen bliver en god oplevelse for både den døvblindblevne og for hende selv som læge. Du kan møde psykologerne, der beskriver den stresstilstand, som for nogle døvblindblevne er permanent og som for andre er til stede i kortere perioder. Og du kan møde psykologen, der selv lever med et progredierende handicap, og som giver sit bud på de psykiske konsekvenser, dette kan have. En norsk socionom retter sit fokus mod nogle af de identitetsændringer og rolleskift, som ikke bare mennesker med erhvervet døvblindhed gennemlever, men også deres familier. Fra Norge kommer desuden et bidrag i form af en case om egentlig psykiatrisk sygdom hos en døvblind person samt en artikel om brug af gestaltterapi. Af Bettina U. Møller, informationsmedarbejder på Videnscenter for Døvblindblevne Fra Danmark kommer også tre artikler med forskellige perspektiver på konsulentens og underviserens rolle i kontakten med døvblindblevne og deres familie også hvis den pågældende kommer med en helt anden kulturel og sproglig baggrund. Artikelsamlingen foreligger i både trykt version og som html på hjemmesiden Du kan også bestille den via hjemmesiden eller ved at rette henvendelse til Videnscentret på telefon Videnscentret for Døvblindblevne er en del af vidensfunktionen i VISO og er placeret som en selvstændig enhed på Center for Døve. Videnscentrets mission er at arbejde for optimal kvalitet i den kommunale, regionale og nationale indsats for mennesker, der har fået en alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse med henblik på, at de skal have størst mulig livskvalitet og uafhængighed. Videnscentret indsamler, udvikler, bearbejder og formidler således viden om alle relevante aspekter af erhvervet døvblindhed henvendt til fagfolk i alle sektorer og på alle niveauer i det danske samfund, som arbejder på eller med relation til fagområdet. 2 3

3 Af Jakob H. Kowalski, Ny hjemmeside Hvad gør vi Af Jakob H. Kowalski, Kristoffer Boesen, projektleder, telekommunikation, fortæller om den nye hjemmeside:»der har i lang tid været et udbredt ønske om, at Foreningen af Danske DøvBlindes hjemmeside skulle gøres mere tidssvarende og tilgængelig. Efter grundig research har FDDB valgt at få udformet sin fremtidige hjemmeside i Plone, som er et af de bedste og mest moderne systemer til at producere tilgængelige hjemmesider.«siden er beregnet til at gå i luften i løbet af sommeren, når den er blevet testet og godkendt af vores medlemmer. LORM kursus på Castberggård LORM er en alternativ måde at kommunikere på. Det er et taktilt system af prikker og streger, som angiver bogstaver i håndfladen. Formen er udviklet til de, der har svært ved at høre talt sprog eller læse skrevne beskeder men også til de, der gerne vil kommunikere med dem. FDDB har, som tidligere nævnt, udgivet LORM-let, der på en overskuelig måde demonstrerer systemet. Nu bliver det muligt at lære LORM i praksis, idet Castberggård arrangerer et kursus i LORM, der løber over to moduler. Det første kursus er fra juni og det andet fra august. Kontakt Brit Holm Andersen på Castberggård på ba@cbg.dk eller FDDB konsulent Bente Mejndor på tlf eller b.mejndor@mail.dk for yderligere oplysninger om kurset. Som det fremgår af dette foreløbige udkast, går vi efter en stilren side, hvor de primære farver er rød, sort, hvid og grå. De samme farver, som indgår i FDDBs logo. Visitkort FDDB har taget sine nye, tilgængelige visitkort i brug. Kortet er todelt og ligner på forsiden et traditionelt visitkort, men lukker man kortet op, får man de vigtigste kontaktinformationer i både punktog storskrift. Ole Mejndor, formand i FDDB:»Det er vigtigt for os som forening at vise, at tilgængelighed kan kombineres med godt design, der samtidig er yderst funktionelt og opmærksomhedsskabende. Ole Mejndor formand Vi håber, at vi med visitkort og hjemmeside kan inspirere såvel andre foreninger, virksomheder og offentlige instanser til at tage tilgængelighed alvorligt, også når det kommer til repræsentation og IKT«. fddb mejndor Foreningen af Danske DøvBlinde Kløverprisvej 10b Tlf.: T-tlf.: fddb ole mejndor Jakob H. Kowalski, med ansvar for i FDDB, har udviklet konceptet og grafiker Niels Holst har stået for design og tryk af visitkortene. Danmarks Blindebibliotek ved Henrik Bock har punktet visitkortene på deres punktprinter. nu? Lovforslaget vedrørende permanentgørelsen af Det Sociale Tolkeprojekt fra 2009 har affødt kraftige reaktioner fra blandt andet Foreningen af Danske DøvBlinde. Vi mener, der bliver tale om forringelser af den nuværende service og unødvendig administration. I april 2008 melder Det Sociale Tolkeprojekt så om bevillingsstop. Vi giver et overblik og har talt med nøglepersoner i sagen. Det Sociale Tolkeprojekt Kilde: Det Sociale Tolkeprojekt bevilger tolkning på områder, hvor der ikke allerede er adgang til offentligt betalt tolkebistand. Det Sociale Tolkeprojekt er finansieret af Velfærdsministeriet, og løber som projekt foreløbigt frem til udgangen af Herefter er målet, at projektet overgår til en permanent ordning. Herudover skal projektet også medvirke til at udvikle en enkel og smidig bevillingsprocedure, der gør det let for målgruppen at bestille og få bevilget tolk. Målgruppen er døvblinde, døve, døvblevne og svært hørehæmmede, der ikke ved hjælp af høretekniske hjælpemidler kan kommunikere frit og utvungent med omverdenen. Ordningen er gratis for målgruppen. Velfærdsministeriet har bedt Center for Døve om at indføre midlertidigt bevillingsstop i Det Sociale Tolkeprojekt fra den11.april Sagen kort Det Sociale Tolkeprojekt har været et brugervenligt alternativ til tolkeformidling i sociale sammenhænge til døvblinde, hørehæmmede og døve. I og med at ordningen er blevet administreret centralt, har tolkebrugerne undgået selv at skulle forholde sig til, hvilken sektor der aktuelt var ansvarlig for brugerens tolkebehov og derfor skulle ansøges. I lovgivningsforslaget er der umiddelbart lagt op til, at kompetencen og administrationen vedrørende tildeling af socialtolk fra 2009 skal lægges ud til kommunerne. Erfaringen viser at decentralisering på disse områder vil betyde øget bureaukrati og uensartethed i sagsbehandlingen, ligesom det heller ikke kan forventes at samtlige kommuner lever op til den standard, vi kender i dag. Herudover er der fra 11. april annonceret bevillingsstop for tolkeformidling via Det Sociale Tolkeprojekt, da budgettet er overskredet som en konsekvens af det øgede tolkeforbrug projektet har medført. Ifølge organisationerne er denne stigning en succes for projektet, hvis formål netop er, at hjælpe handicappede til ligestilling. Brugerorganisationerne har skrevet et brev til de politiske sundheds- og handicapordførere på Christiansborg og der er indkaldt til ekstraordinært styregruppemøde. Der har været positiv respons fra flere sundheds- og handicapordførere, som arbejder på en løsning. Vedrørende den aktuelle bevillingsproblematik er det naturligvis vigtigt, at der handles her og nu, hvorimod der håbes på en mere velovervejet stillingtagen til spørgsmålet om kommunal forankring. Asger Bergmann, formand i Danske Døves Landsforbund»Bevillingsstoppet er katastrofalt for vores medlemmer. Når vi pludselig ikke kan få tolkning til de sociale aktiviteter vi plejer, er det en kraftig forringelse af standarden. Projektet har kørt i 8 år og har været en stor succes, og så gør stoppet ondt Den kommunale forankring, der lægges op til i lovforslaget er vi ligeledes meget kritiske overfor. Vi frygter at systemet, i modsætning til hidtil, bliver tungt, besværligt og meget bureaukratisk, hvilket vil koste samfundet mange penge til unødvendig administration.«søren Dalmark, Formand i Høreforeningen»Bevillingsstoppet sætter vore medlemmer i stå inden for privatsfæren. Vi har eksempelvis haft medlemmer, der ringer og fortæller, at de skal til generalforsamling i deres andelsforening og nu ikke ved, hvad de skal gøre. Vi frygter bureaukratiet, hvis ordningen fremover skal administreres i kommunerne. Her har man ofte heller ikke tilstrækkelige kompetencer på området. Høreforeningen er også glad for en alternativ, bevilligende instans, der kan samle op, når der ikke leves op til sektoransvaret. Udover de etiske aspekter er der også god økonomi i at give borgere mulighed for at deltage aktivt i samfundet, idet tilfredse og aktive borgere bliver mindre syge.«ole Mejndor, Formand i FDDB om bevillingsstoppet:»muligheden for tegnsprogs- og taktil tolkning er livsvigtig for vores medlemmer. Det er den eneste mulighed for kommunikation med omverdenen de har og her spiller det Sociale Tolkeprojekt en meget vigtig rolle. Bevillingsstoppet medfører en grov forringelse af livskvaliteten for vores medlemmer og umuliggør reelt, at de kan leve et værdigt liv og deltage aktivt i et demokratisk samfund.«4 5

4 Forts. fra s.5 Anette Gramstrup, projektleder, Det sociale Tolkeprojekt,... skitserer mulige problemstillinger, hvis administrationen og kompetencerne lægges ud til kommunerne: Først skal tolkebruger indhente dokumentation for høretabet. Så skal tolkebruger aftale tid hos kommunen og forklare, at der er brug for tolk til samtalen. Så skal tolkebruger til møde hos kommunen og sandsynliggøre sit behov for et antal tolketimer. Der er risiko for, at det kan blive en langsommelig proces at blive godkendt til socialtolkning. Det er ikke helt klart hvilke handlemuligheder kommunerne har. Kan de f.eks. gå ind i en vurdering af tolketimebehovet? Og ud fra hvilken baggrund? Har alle kommuner det fornødne kendskab til hørehandicappede til at udføre deres opgave? Er der risiko for at økonomiske hensyn kan få indflydelse på det tolketimeantal tolkebruger får tildelt? Anne Baastrup, handicapordfører for SF»Det Sociale Tolkeprojekt har vist at der er et betydeligt behov for denne ydelse. Vi er nu løbet ind i et finansieringsproblem, som jeg håber snarest kan blive løst. Velfærdsministeren har i et forsøg på at få ordningen permanentgjort og forankret i kommunerne fremsat et forslag, som i mine øjne giver et helt unødvendigt bureaukrati og i alt for høj grad efterlader mennesker med et tolkebehov i en situation, hvor de skal bruge urimeligt megen energi på at overbevise en sagsbehandler om argumenterne for at få den konkrete bevilling. Det har jeg sagt til ministeren, og det er min klare forventning, at hun kommer med en ændring af forslaget, så der bliver sammenhæng i de forskellige tolketilbud samtidig med, at der kommer et ubureaukratisk system til gavn for borgeren.«ved redaktionens afslutning er fremtiden for Det Sociale Tolkeprojekt stadig et åbent spørgsmål FDDBs tilbud og aktiviteter FDDB har mange forskellige aktiviteter og tilbud for medlemmerne og offentligheden. Mange af disse drives af medlemmerne selv. Her præsenterer vi nogle af dem og hører om, hvorfor medlemmerne vælger at være aktive for FDDB og andre døvblinde... FDDB-konsulenter Opsporende og støttende arbejde FDDB-konsulenterne er selv døvblinde, uddannet af FDDB til at støtte op omkring kommende medlemmer blandt andet ved at videregive egne erfaringer og svare på spørgsmål. Besøg fra en FDDB-konsulent kan ske på baggrund af en henvisning fra en døvblindekonsulent, henvendelse fra pårørende eller andre. I og med at FDDB-konsulenterne selv er døvblinde kan de give en mere personlig støtte, hvorimod døvblinde-konsulenterne repræsenterer det offentlige. Der er pt. 8 aktive konsulenter, men 4 nye er under uddannelse og tiltræder i maj. Bente Mejndor, talebruger, om sit job som FDDB-konsulent:»Jeg har altid været glad for at bruge mig selv og mit liv til at hjælpe andre, lytte til dem og prøve at finde en vej ud af problemerne. Som konsulent kan jeg oven i købet besøge og hjælpe ligestillede. Til at begynde med, var det underligt at lytte til mennesker, der kunne fortælle om de samme velkendte problemer og frustrationer, som jeg selv havde gennemlevet og som de følte sig så ene med, især den isolation de var havnet i. Nu kunne jeg ud fra egne erfaringer hjælpe andre videre i livet og til at komme ud af isolationen. Det er meget givende at være FDDB-konsulent, jeg glemmer helt min egne problemer. Det der betyder mest for mig, er den glæde det er at mærke, der er behov for mig og at jeg er med til at gøre en forskel for andre. Det er livskvalitet ud over alle grænser!«vennetjeneste Vennetjenesten har primært en social funktion og består af otte telefon/mail-venner. Som telefon/mail-ven ringer eller skriver de aktive medlemmer med brugerne mindst en gang om måneden. Tilbudet gælder for alle FDDBs medlemmer, men nogle kan have mere behov end andre og så bliver man opprioriteret Edith Dolleris, talebruger, nuværende leder af vennetjenesten:»vennetjenestens arbejde er meget vigtigt, fordi den isolation, som døvblinde ofte kan opleve, bliver afhjulpet med en opringning eller mail, hvor vi har tid til at lytte og udveksle erfaringer inden for de problemstillinger, vi selv kender som døvblinde. Nogle medlemmer kommer meget sjældent ud og det er vigtigt at have kontakt med mange mennesker, når man er døvblind. Det er vigtig at holde hjernen i gang, ellers vil vi blive demente.«hvis et medlem af FDDB ønsker en telefoneller mail-ven, kan Edith Dolleris kontaktes på tlf eller på mail: e.dolleris@stofanet.dk Informatører FDDB har 17 informatører spredt over hele landet. Informatørernes primære funktion er, at udbrede kendskabet til døvblindhed og FDDB som organisation, hvilket sker ved besøg hos eksempelvis skoler, øjen- og øreklinikker, SOSU-skoler etc. Man kan sige, at informatørerne er FDDBs ansigt udadtil, hvor mennesker uden kendskab til døvblindhed kan høre om det fra nogen, der kender det fra sig selv. Torben Hansen, tegnbruger:»det er altid sjovt at være foredragsholder. Publikum kan være lidt nervøse i begyndelsen, men ender altid med at stille mange spørgsmål. Ofte er de interesserede i bl.a. punktskrift, LORM, eller bare, hvordan det er at være døvblind. Nogle prøver at få skrevet i hånden eller går med blindestok med bind for øjnene.«erfa-grupperne Grupperne er spredt over hele landet og er et socialt samlingssted, hvor der tages hensyn til det kombinationshandicap, som døvblindhed er. Erfa-grupperne mødes én gang månedligt og udover den sociale funktion, bliver der også udvekslet informationer og erfaringer, relateret til døvblindhed. Nogle gange er der relevante foredrag fra eksterne oplægsholdere. Per Mortensen, talebruger»det allervigtigste er at udveksle erfaringer med hinanden. Som erfaleder et det vigtigt at skabe en god disciplin i gruppen, så alle får ordet og bliver hørt én ad gangen. Jeg skal også sørge for at finde foredragsholder som er relevante for døvblinde/synshørehæmmede. Aktivitet i én af FDDBs erfa-grupper. Bente Christensen modtager taktiltolkning om indholdet af en pose, mens hendes mand Eigil undersøger en anden ingrediens. Af Jakob H.Kowalski, Det spændende ved at være erfaleder er at motivere deltagerne til at komme i dialog med hinanden og tale om de problemer, de kan have i hverdagen som synshørehæmmede.«støtte og Opsporing Line Wolff-Petersen, foreningskonsulent, er i øjeblikket eneansvarlig for Projekt Støtte & Opsporing. Under betegnelsen Projekt Støtte & Opsporing, gemmer der sig et 4-årigt projekt finansieret af midler fra satspuljen. Projektets overordnede formål er at få opsporet de borgere i det danske samfund, der lider af et kombineret syns-hørehandicap i en sådan grad, at de funktionelt kan betegnes som døvblinde. Flere undersøgelser peger på, at der findes en meget stor mængde uopdagede døvblinde i Danmark. I og med at døvblindhed ofte er aldersrelateret, er det også sandsynligt, at mængden er stigende i takt med, at befolkningen bliver ældre og ældre. Syns-hørenedsættelsen bliver ofte overset eller bortforklaret med, at den bare er aldersbetinget. I FDDB vil vi gerne aflive denne myte og hjælpe døvblindblevne med at få den forøgede livskvalitet, som mennesker bør have i et velfærdssamfund som det danske. Arbejdet består primært i at være tovholder på initiativer fra FDDBs side. Blandt andet som medplanlægger af kurser for vores aktive medlemmer og den daglig kontakt med informatørkorps og konsulentteam. Projektets styregruppe, med deltagere fra andre handicaporganisationer og videnscentre, er med til at udvikle projektet. Målsætningen for 2008 er især at få udvidet samarbejde med Dansk Blindesamfunds DBS konsulenter og Ældremobiliseringen. 6 7

5 Returneres ved varig adresseændring Afs: Foreningen af Danske DøvBlinde Kløverpris 10B Af Ole Mejndor, formand for FDDB konsulenterne I mange år har vi set, hvor meget Dansk Blindesamfunds omsorgskonsulenter (i dag DBS-konsulenter) har betydet for blinde og svagtsynede. Det var derfor en landevinding og et stort fremskridt, da FDDB i 1997 blev bevilget satspuljemidler til uddannelse af aktivitetskonsulenter (i dag FDDB-konsulenter). FDDB-konsulenterne er selv døvblinde og har gennemlevet de problemer og vanskeligheder, ikke mindst den isolation, der følger i kølvandet på det progredierende syns- og høretab. Med den viden og erfaring, samt en god grunduddannelse, er de i stand til at besøge andre døvblinde. Det er især vigtigt, at nyopdagede døvblinde hurtigt får mulighed for et besøg og for at møde andre i samme situation. FDDB-konsulenterne yder rådgivning og vejledning, men vigtigst af alt, giver de den medmenneskelige støtte og forstår at lytte til de problemer man har som døvblind. Netop det, at konsulenterne selv har skoen der trykker på, gør at de levende kan sætte sig ind i andres situation. Men konsulenten er også selv kommet videre, har fundet sin nye identitet som døvblind og kan ud fra egne erfaringer hjælpe andre til at finde deres ben at stå på og få brudt isolationen i deres nye tilværelse. For FDDB har det betydet at flere døvblinde er blevet opdaget og har meldt sig ind i foreningen, hvilket har givet en større tilslutning til FDDBs arrangementer. Mange af konsulenterne er også erfa-gruppeledere, hvilket giver døvblinde mulighed for at møde hinanden i disse grupper. For mange er det blevet et godt netværk, hvor de kan dele problemer såvel som glæder og erfaringer med hinanden. En sidegevinst af stor betydning er at FDDB-konsulenterne og erfa-grupperne også har gjort sig bemærket i lokalsamfundet og har medvirket til, at kendskabet til døvblindhed er blevet mere udbredt. Det hilses meget velkommen, at 4 nye døvblinde har sagt ja til at uddanne sig til FDDB-konsulenter. De er snart færdige med uddannelsen og jeg glæder mig til at kunne byde dem velkommen i deres nye job her i maj måned. Det er en stor glæde at FDDB kan udvide staben og dermed sikre, at ordningen kan fortsætte fremover. FDDB konsulent Bente Jørgensen, på besøg hos døvblinde Inge Caspersen, præsenterer et udvalg af FDDB s informative badges med påskriften: døvblind eller syns- og hørehæmmet. Ole Mejndor, formand for FDDB: Det næste skridt og et stort ønske i FDDB er, at konsulentordningen kommer på Finansloven og dermed bliver sikret økonomisk i fremtiden. 8