ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008

Transkript

1 ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2008 Dronning Margrethe Hallen Vestre Ringvej 101, Fredericia Lørdag den 9. februar 2008 kl DAGSORDEN IFLG. VEDTÆGTERNES Valg af dirigent. 2. Formandens beretning for forbundets virksomhed i det forløbne år og arbejdsplan for det kommende år. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år. 5. Faglig redegørelse for avlsarbejdet. 6. Indkomne forslag. 7. Valg af formand. 8. Valg af to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret eller registreret. 9. Eventuelt - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

2 Formanden bød velkommen og forsamlingen sang Den Danske Sang. 1. Valg af dirigent. På vegne af hovedbestyrelsen foreslog formand Jan Pedersen advokat Carsten Lorentzen som dirigent, og han blev valgt med akklamation. Han takkede for valget og kunne konstatere, at Repræsentantskabsmødet var lovligt varslet og derfor beslutningsdygtigt. Dirigenten gennemgik dagsordenen punkt for punkt. Ordet blev derefter givet til formanden. Antal stemmeberettigede fremmødte: Formandens beretning for forbundets virksomhed i det forløbne år og arbejdsplan for det kommende år. Jan Pedersen supplerede sin skriftlige beretning, som står trykt i Ridehesten 01/08 og det udleverede hæfte, med følgende: I Dansk Varmblod har vi igen i år med glæde kunnet registrere en stigning i medlemstallet til ca Så mange har vi aldrig været før, og det er der grund til at være stolt over, for vi er jo ikke længere den eneste spiller på banen. Der er alternativer i dag, andre tilbud, og på den baggrund ville en fastholdelse af sidste års medlemstal have været tilfredsstillende for mig. Allerede sidst år nævnte jeg den nye konkurrencesituation, som vi kommer til at agere i fremover. I år blev det for alvor en realitet. Hannoveranerforbundets avlsleder og administrationschef, Werner Schade, har meddelt mig, at det tyske forbund vil starte en såkaldt Hannoveraner Zuchtverein i Danmark i år, og jeg tror virkelig, at deres beslutning om dels at agere i hele Tyskland dels i udlandet vil være et indsatsområde, som får høj prioritet. I hvert fald har Dr. Schade skrevet meget begejstret om det både i forbundets medlemsblad i december og i sin årsberetning: I april 2007 besluttede hannoveranerforbundets delegerede enstemmigt udvidelsen af avlsområdet til at omfatte hele Tyskland. Desuden er det nu muligt for udenlandske avlere at blive fuldt og direkte medlem. Umiddelbart efter de delegeredes beslutning blev denne omsat til handling. Rejseruter i ind- og udland blev udarbejdet. Forbundets biler satte sig i bevægelse i alle himmelretninger og styrede mod nye mål. De styrer altså også mod Danmark og de skal være velkomne. Vi laver den samme slags heste som de, og vi har endda en lille fordel i kraft af vor åbne avlspolitik, der giver os adgang til de bedste blodlinier i hele verden. Det skal vi udnytte. Men vores stærkeste kort er nærheden til medlemmerne, som vi virkelig har mulighed for at dyrke gennem regionerne. Regionsstrukturen muliggør et serviceniveau, som bliver vanskelig for udenlandske forbund at matche. Sammenhold og loyalitet er mere end nogensinde vigtige nøgleord. Derfor skal vi også passe på, at små uoverensstemmelser ikke vokser sig store. Opkrævning af ekstra gebyrer ved f.eks. for sen tilmelding skaber utilfredshed, der har det med at brede sig som ringe i vandet, og den utilfredshed er den bedste grobund for andre avlsforbund, selvom de selvfølgelig også har en gebyrpolitik. Løsningen er ikke at afskaffe ekstra gebyrer en eller anden form for sanktion er desværre nødvendig, hvis regler og tidsfrister skal håndhæves. Det gælder vist i alle forhold. Løsningen er, at vi alle lærer at overholde tidsfrister og regler, så den slags gebyrer slet ikke udløses. Pengene var vi hellere end gerne foruden. Hestedatabasen Det, at der er internet-adgang til hestedatabasen, betyder, at vi nu kan knytte os op på det automatiske dataudvekslingssystem, XML, som er udviklet i WBFSH. Medlemmer af WBFSH får et password til et system, hvor vi kan søge oplysninger på alle heste i verden, som har et UELN (det 15-cifrede livsnummer). Systemet finder hesten i den database, hvor den er registreret og ved et - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

3 tryk på en importknap overføres data automatisk til vort register. Læg mærke til, at det også omfatter sportsdata, som er registreret i FEI. Det vil spare os for en masse manuelt arbejde, og vi undgår en masse mulige fejlkilder. Arbejdsgruppen Nordisk Varmblod (ANV) Der arbejdes på at etablere en SCANDINAVIAN NATIONS CUP for ungheste i tilknytning til Falsterbo Horseshow fra 2009, som kun skal være åben for heste fra de fire nordiske varmblodsforbund. Desuden er det besluttet, at WBFSH s årsmøder 2009 skal holdes i Skandinavien. Det er en enestående mulighed for at promovere Skandinavien og Dansk Varmblod. Her bør alle sejl sættes til. Selve møderne holdes i København, og HKH Prinsesse Benedikte har stillet en reception på Amalienborg i udsigt. Der er endvidere planer om et stort hesteshow i den anledning på Flyinge. I forgårs var jeg til møde i Lund i Sverige med byens kommunaldirektør og amtsdirektøren for at drøfte muligheden for økonomisk støtte til begivenheden, og det var et særdeles positivt møde. Det bliver altså en stor fælles, skandinavisk opgave, hvor vi virkelig får mulighed for at vise alverden, hvad vi formår. Ung i DV Det har været tungt at få gang i ungdomsafdelingen, men det er der nu takket være entusiastiske ledere. I år er der sket meget. Der har været en spændende og udbytterig tur til en international ungavlerkonkurrence i Dillenburg i Tyskland. Der er gang i en ny uddannelses- og kursusstruktur; forberedelserne til dette års VM i Holland er i gang, og der har aldrig tidligere været så mange deltagere i arrangementerne som i år. Afdelingen har leveret mange gode hjælpere - og ikke mindst begynder der at danne sig et netværk på tværs af regionerne. Ung i DV er på vej fremad! Det siger sig selv, at ungdomsarbejdet er vigtigt, og det har naturligvis forbundets fulde støtte. Vi klarer os godt Det ville føre vidt at gøre status over DV-hestenes resultater i det forløbne år, men det er mit klare indtryk, at vi bliver stærkere og stærkere. Vore DV-heste klarer sig godt og skaber megen PR for forbundet den bedste PR, der gives gode sportslige resultater. For bare få år siden red de danske landsholdsryttere i dressur alle på tyske og hollandske heste. I år består holdet for første gang af lutter DV-heste, og DM-vinderen, Gredstedgårds Casmir efter Continue, er selvfølgelig også en Dansk Varmblods-hest. Det er da en udvikling, der er til at få øje på. Også økonomisk har 2007 været et tilfredsstillende år, selvom vi fik en lussing i Herning. Igen i år kommer vi ud med et positivt resultat på en halv million. Det anser hovedbestyrelsen for tilfredsstillende. Til slut vil jeg gerne rette en stor tak til alle, der er med til at støtte Dansk Varmblod gennem en stor og ulønnet indsats. Jeg tænker her på Hovedbestyrelsen, regionsbestyrelserne, repræsentanterne, dommerne, dem, der gør en indsat for Ung i DV og alle, der hjælper til ved arrangementerne. Uden frivillige og gratis kræfter gik det jo ikke. Avlsledelsen skal have en særlig tak, fordi I skænker os stort set al jeres fritid. Der skal også lyde en tak til personalet for en engageret indsats. Jeg vil også takke vore sponsorer, samarbejdspartnere, Landscentret Heste, Vilhelmsborg, Dansk Ride Forbund, og vores folkevalgte revisor Jørgen Abildgaard, fordi du holder et vågent øje med os. Vort medlemsblad, RIDEHESTEN HIPPOLOGISK bakker virkelig op og støtter på mange fronter. I år har vi oplevet en særlig positiv synergieffekt i vores samarbejde, som Jørgen Bak Rasmussen aldrig tøver med at udnytte. Det er bl.a. et forsøg på at udnytte synergi, at vi nu har indgået en samarbejdsaftale med Wiegaarden om at forestå forbundets pressearbejde fremover, efter at vor - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

4 mangeårige pressechef, Per Høst Madsen, går på pension. Wiegaarden får også fremover ansvaret vor WBFSH s hjemmeside. Til allersidst vil jeg gerne endnu engang fremhæve og understrege betydningen af sammenhold og loyalitet over for forbundet. Græsset ser måske grønnere ud på den anden side men er det ikke nødvendigvis. Kommentarer til beretningen: Annethe Winter, region 4, spurgte hvordan det kunne være at kloning og kloner godkendes af Dansk Varmblod? Hun anså dette for et problem, for de må jo ikke rides i konkurrencer, eftersom FEI og dermed også de nationale rideforbund ikke ville anerkende disse. Der er jo ikke meget ved at få et afkom, der ikke må starte konkurrencer. Hun anbefalede, at man tog det punkt op igen. Jan Pedersen forklarede, at man accepterer kloner og disses afkom i avlen, fordi mange andre af de forbund som vi godkender i vores avl også gør det. Et eksempel er ET s klon; hvis denne kåres som forventeligt Belgien, er vi nødt til også at godkende den og dennes eventuelle afkom. Han erkender at processen bag kloning etisk ikke er ønskeligt, men at man ser sig nødsaget til at se pragmatisk på situationen. Jens Peter Aggesen, takkede for en god og fyldestgørende beretning. Til kalenderen for 2008 har han dog følgende bemærkninger, bl.a. at forbundet ikke har sat tid af til møde med hingsteejerne. Det er han skuffet over, når man nu ved, at forbundet har holdt møde med tre af hingsteholderne uden de andres vidende. Hingstekåringen har trukket sig for langt ind i marts, hvilket udgør et problem for hingsteholderne, og det har tit været påpeget af dem. Omkring det at vi måske skulle være bange for de udenlandske forbund, så tror han ikke vi behøver være det det er ikke så meget de mange heste det kommer an på, som de rigtige heste. Som lille forbund har man også nogle fordele, der gør at man kan klare sig, og de seneste resultater taler egentlig herfor. Jan Pedersen svarede på Aggesens indlæg: Dansk Varmblod har inviteret til møde med hingsteholderne hvert år og hvis de var interesseret, skulle man indsende forslag til dagsordenen. Der blev ikke indsendt punkter til dagsordenen og så måtte man konkludere, at der ikke var den store interesse i at holde møde. Det andet møde med de tre hingsteholdere var ikke indkaldt af Dansk Varmblod, men Dansk Varmblod blev indbudt, og det ville man naturligvis ikke sige nej til. Hingstekåring vil vi holde tidligst muligt i marts, men helst ikke februar, da vejrforhold kan spille kraftigt ind på tilskuerantallet. I 2008 vil det være fra den 5. til den 8. marts og det bliver aldrig senere end uge 10, meddelte han. Ulf Helgstrand, formand for Dansk Rideforbund, ønskede tillykke med den gode økonomi og den flotte beretning, og håbede at Jan også ville komme til årsmøde i DRF. Han undrede sig over, at Jan Pedersen ikke nævnede DSA, som han mente var Dansk Varmblods og DRF s fællesanliggende, og at det nok krævede lidt forklaring. Nyt koncept blev besluttet sidste år omkring et udendørs fællesarrangement i september måned. Der var stor gensidighed omkring bordet og mht økonomi var DV villig til at dele 50/50. Det vi gjorde forkert sidste år var, at vores bagland ikke var helt med på det af flere grunde, herunder relationer til mindre avlsforbund, som man ikke ønskede skulle føle sig kørt over ende. Mange ud over styringsgruppen mødte til det efterfølgende møde hvor dette nye koncept skulle lanceres, og der var stor utilfredshed med, at det skulle afholdes i forbindelse med et af Dansk Varmblods største profileringsarrangementer. Resultatet pt. Er, at finalerne i dressur i 2008 afholdes indendørs ved World Cup stævnet i Odense i oktober og finalerne i springning afholdes i forbindelse med Dansk Varmblods Eliteskue og DM i springning i første weekend af september. I DRF har man fra bestyrelsens side pålagt udvalgene, at organisationen skal afholde DRF s championater i springning og dressur i forbindelse med et stort fællesarrangement i september fra og med Der har ikke været stor velvilje omkring dette, men bestyrelsen vil dette således. Arrangementet kommer fremover til at hedde Dansk Rideforbunds Championat for unge heste. Det sidste ord er ikke sagt i denne sag og Ulf Helgstrand skal til endnu et møde senere i dag, netop omhandlende dette emne. - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

5 Formanden fremlagde arbejdsplanen for 2008: Vi har ganske mange skibe i søen p.t., så vi søsætter ikke noget større udover det der allerede er i gang i år, dog vil det nordiske samarbejde fylde en del i år, og vi vil allerede i år begynde at planlægge den store WBFSH konference i 2009, der vil kræve mange ressourcer. Der planlægges at afholde en strategidag med regionsbestyrelserne i foråret for at pejle stemningen omkring hvilken vej vi skal gå i det nordiske samarbejde. Ordet blev givet til chefkonsulent Jørgen Kold fra Landscentret Heste, der ville informere om nogle af konsekvenserne og baggrundene bag nogle af reglerne i den ny lovgivning på hestesektoren. I marts fik vi fremsat et nyt og længe ventet lovforslag af justitsministeren. Det blev sendt i høring, og blev efterfølgende kørt hurtigt igennem og vedtaget næsten uden ændringer med kraft fra 2008, dog med en række overgangsordninger. Det er en række love, der får store konsekvenser for dansk hestehold. Hovedområderne er bl.a. regulering af spiltove, boksstørrelser, loftshøjde, lys & luft, samt foldadgang og daglig motion. Landscentret Heste har haft et bevidst ønske om at være synlige i forbindelse med denne lovgivning, har rejst rundt i landet og fortalt om denne lovgivning ved temaaftner, artikler i fagpressen og vejledninger på internet, og har sluttelig fået trykt en guide til hestelovgivningen, som er sendt med hoppeejerkvitteringer i løbet af året. Formålet med at rejse rundt og holde foredrag er at formidle og fortælle, men også modtage input fra de mange hestefolk landet over og mærke på tæt hold hvordan hestefolk oplever denne nye lovgivning. Generelt har man ikke overraskende oplevet en positiv indstilling til hestevelfærd, man er jo ikke i tvivl om, at folkene i denne branche, den organiserede avl, er meget optaget af at behandle heste godt og er interesseret i at bruge lovgivningen som instrument. Der skal dog stadig arbejdes for at forbedre lovgivningen, for der er jo et men, som i mange andre sammenhænge. Problemområder i den nye lovgivning skader accepten. Landsudvalget for Heste har også peget på disse problemområder, og har konsekvent arbejdet for at få ændret dem via høringssvar, lobbyarbejde på Christiansborg, foretræde for retsudvalg osv. Der skal fortsat arbejdes på at forbedre lovene omkring hestesektoren. I 2012 er folketinget forpligtet til at tage denne lovgivning op til revision. Han fortsatte med at skitsere følgende problemområder i lovgivningen: Krav til loftshøjde: Helt galt er bl.a. kravene til lofthøjde, det er uhensigtsmæssigt formuleret, således at nogen kunne få lyst til ikke at strø ret meget ( min. 2,60 over strøelse ). Et problem er også at loftshøjden ikke er afhængig af hestens størrelse. Der er nyt lovforslag på vej med netop varierende loftshøjde, så heldigvis lader det til, at man har indset rigtigheden i at foretage visse ændringer. Rumfangskrav til stald: Der er et krav til rumfang i stalden pr. hest 30 m2. Men mindre heste gøder ikke i samme omfang, og har mindre lungekapacitet og kravet kan betyde øgede pladskrav ved en stald med minimumsloftshøjde: 30 m2 :2,60= 11,5 m2 for såvel små som store heste. Her vistes en tegnet stald med meget små bokse til shetlandsponyer, hvor staldgangen for at opfylde rumfangskravet måtte være uforholdsmæssig stor. Ønsket her er, at også rumfangskravet bør afhænge af hestens størrelse. Rumfangskrav til boks: (2xhestens stangmål)2. Vi har undret os meget over hvorfor man skulle stramme kravet mere end der er fagligt belæg for, og vore eksperter har ikke kunnet fagligt belæg for mere end 1,70. I oplægget til lovforslaget blev der dog anbefalet (2xHS)2 til nybyggeri. Rundt om i hele Danmark er der i mange år produceret og solgt hestebokse på 9 m2, nemlig de typiske 3x3 m bokse rigtigt mange steder, og hestene trives fint i disse bokse. Med de nye regler er det kun heste op til 1,5 m i stang dvs. praktisk taget kun ponyer, der må bruge disse bokse. - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

6 Krav til naturligt lysindfald: Kravet til naturligt lysindfald er alt for unuanceret. Lovens krav kan opfyldes, uden at det modsvarer hestens behov, idet der ikke tages højde for forvitrede/snavsede vinduer og at lysindfaldet eksempelvis kan være placeret langt fra hesten. LU fandt det ønskeligt, at der i stedet var krav til lysintensitet hos hesten. Maksimalt antal heste på fold: Der er indført et maksimum på 20 heste per fold det er der ingen faglige begrundelse for, og man forlangte et svar fra ministeren. Svaret fra folketingets talerstol var, at der ellers var risiko for optrædning af underlaget! Men ved store hestefolde på størrelse med Langeland kan det altså ikke lade sig gøre at træde underlaget op med 20 heste, mens to heste kan optræde en lille fold hurtigt alt efter vejrliget. Det skal her nævnes at arbejdsoplægget fra Landsudvalget var at max. 20 heste måtte være på en fold af nærmere defineret minimumsstørrelse. Kravet burde helt udelades. Vi har også en anden lovgivning at tage os af: Transport af heste i økonomisk virksomhed. Det er en EU transportforordning indført fra og med 2007, som omfatter transport i økonomisk virke. Loven stiller krav om autorisation v/fødevarestyrelsen samt kursus. Status på forordningen efter 1 år er, at det er svært at kalde det en succes. Landscentret Hestes oplevelse er, at der er et overvældende omfang af forespørgsler vedr. de nye transportregler. Der spores stor frustration hos hesteejerne pga. det komplicerede regelsæt og håndteringen af det, og det er ærgerligt, at Landsudvalgets holdning om undtagelse af registrerede heste ikke blev fulgt. Definitionen af økonomisk virksomhed følger ikke den generelle opfattelse af økonomisk virke: periodeafgrænsning (ikke på årsbasis) og der er ikke sammenhæng med offentlig registrering af virksomhed. Uklare definitioner med henvisning til afgørelse i en række præcedenssager danner grundlag for lovens håndtering pt. 5 dages kurser er for meget, der er allerede lange ventelister hos AMU centrene, idet mellem og hestefolk er potentielle til at skulle på kursus. Det er nu muligt at få dispensation til at få et kompetencekursus på 2 dage hos Landscentret Heste, og disse kurser udbydes her i foråret. Landscentret håber på opbakning fra forbundet til at få udbredt budskabet til disse kurser. Hvilke DV-avlere skal have autorisation og kompetencekursus? Omfattet er avlere med mere end 3 følhopper, hvilket vi definerer som værende enten føl i maven eller en ved siden, hingsteholderes transport i forbindelse med drift af hingstestation og endelig transport i forbindelse med deltagelse i internationale FEI stævner. Omkring Hingstekåringen i Herning kom der en bastant udmelding i 2007 om at al transport til og fra Herning er omfattet af den nye lovs stramme regelsæt. Netop afsluttede drøftelser har dog ført til en mere nuanceret tolkning. Nu er der en mere blød holdning til 2008, således at transport til avlschampionater, show og lign. ikke er omfattet. Al transport under 65 km er heller ikke indbefattet uanset hvad. Bødeforlæggene er ikke til at spøge med, idet de udgør 3000,- per overtrædelse. Men myndighedernes tolkning er ikke nødvendigvis korrekt. Færdselspolitiet har måttet trække en del bødeforlæg tilbage. Landscentret har hjulpet en del hesteejere allerede på nuværende, og Jørgen Kold pointerede at man hos Landscentret Heste gerne står til rådighed for avlerne, hvis man ønsker råd og vejledning på området. Uddeling af medaljer og ærestegn Derpå fulgte uddelingen af opdrættermedaljer i bronze, sølv og guld til hopper, hingste og konkurrenceheste samt til årets 4 afkomssamlinger med medaljer. I alt blev der uddelt 66 medaljer fordelt karatmæssigt på 33 i bronze, 27 i sølv og 6 i guld. Ydermere blev der tildelt ærestegn i guld til Britta Thinggård fra region 7, det afgående hovedbestyrelsesmedlem fra region 1, John Randskov, samt Per Høst-Madsen, der efter Hingstekåringen i Herning går på pension som Dansk Varmblods mangeårige pressechef. - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

7 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Dirigenten kunne oplyse, at han havde set regnskabet i underskreven stand og at revisorerne ikke havde fundet anledning til forbehold. Administrations- og marketingchef Lars Anthony gennemgik det reviderede regnskab og resultatopgørelsen for 2007 for Dansk Varmblod samt for Fondet til Avlsfremmende Foranstaltninger. Dansk Varmblod får i år et positivt driftsresultat på kr ,-. Dette fordeler sig med et positivt resultat på kr ,- i hovedforbundet og et positivt resultat i regionerne på sammenlagt kr ,- Dansk Varmblods nettoomsætning er nu på godt 20 mio. kr. Den øgede konsolidering er stadig kærkommen. Lars Anthony gennemgik regnskabet i hovedtal og fremlagde grafiske opstillinger for indtægter og udgifter og deres procentvise fordeling. Hingstekåringen i 2007 gav et mindre overskud end forventet, hovedsageligt pga. en række engangsmerudgifter og investeringer i forbindelse med udvidelsen til også at omfatte hal M. Regnskabet blev godkendt uden kommentarer. 4. Fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år. Ingen ændringer til det kommende år (2009), udover den indeksregulerede stigning. 5. Faglig redegørelse for avlsarbejdet. Avlskonsulent Karina Christiansens beretning er optrykt i Ridehesten 02/08 og det udleverede hæfte. Hun supplerede sin beretning med udvalgte statistikker omkring top 10 listen over hingste, der er fædre til flest elitehopper, hvor Allegro er repræsenteret med 19, Alibi 16, Raimondo 11, Lagano 10, May Sherif 9, Locarno 9, Limelight og Diamond 8 stk. Omkring medaljehopper i avlen var der talt 991 hopper, der har fået medaljer, hvoraf kun 508 (51%) har fået føl senest det år de bliver 6. Et interessant emne til en evt. bachelorstuderende kunne her være, hvordan vi får de hopper tidligere i avlen, om medaljehopperne generelt overhovedet bliver brugt i avlen eller som trenden er nu, kun i ridesporten, og hvordan de så klarer sig i sporten. Nye tiltag i 2008: Frivillig løsspringning af springbetonede eksteriørhopper (min. 10 tilmeldte) Nye avlerkurser Nyt koncept til Unghestechampionatet Hingste til 35-dagestest skal kun afprøves i én af disciplinerne. Avlsledelsens to specialdommere giver træningskarakterer og skal derfor følge forløbet meget tæt. Eksterne dommere giver karakterer til afslutningsdagen. Disciplinopdeling af hingste til kåring. De nye indekstal for 2007 blev også ganske kort præsenteret med nogle top 10 lister, dog med den bemærkning, at det væsentlige ikke er, om en hingst har et eller to point mere eller mindre end en anden, men om hingsten ligger i den gode ende eller i den dårlige. Hingstene i den dårlige ende kan ikke forventes at bidrage positivt til avlen. Sundhed og holdbarhed er et emne, der aldrig bliver uddateret i avl af rideheste. Avlskonsulenten refererede bl.a. til et tysk fra 2007 med de to formål at undersøge om der er sammenhæng mellem røntgenforandringer og eksteriør/præstation samt om der kan selekteres for røntgenforandringer via indeksberegning. Konklusionen var, at det er muligt at selektere for sundhed samtidig med at eksteriør og præstation forbedres, og at røntgenforandringer kan sænkes med % pr. generation. Dette ledte naturligt nok over i en introduktion til kvægavlernes system for sygdomsregistrering. Ved en eventuel sygdomsregistrering hos heste spåede Karina Christiansen en åbenbar win-win situation som følger: Hesteejerne: Rytterne: Bedre økonomi i hesteholdet Får holdbare heste - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

8 Hingsteholderne: Dyrlægerne: Forbundet: Rygter udryddes Får større viden og bedre statistik Markedsføring af avl af holdbare heste. Såvel politik, økonomi og ejerskab af data kunne spille ind som problemskabere i processen, men hun havde et løsningsforslag klar omkring sygdomsregistrering hos hestedyrlægerne: Hesteejeren: Legitimerer dyrlægen til at overføre data og betaler for registreringen Dyrlægerne:Deltager frivilligt i projektet Hestedatabasen: Får overført data, men holder dem skjulte LH, KVL og Foulum: Behandler data Karina Christiansen ønskede at høre en umiddelbar reaktion fra forsamlingen omkring deres holdning til at arbejde videre med at indføre sygdomsregistrering hos hestedyrlægerne, og der var bred positiv tilbagemelding fra repræsentantskabet via håndsoprækning. Hovedbestyrelsesmedlem og medlem af avlsledelsen, Hans Marius Jørgensen, takkede Karina for hendes altid gode beretning og udtrykkete sin glæde for den positive tilbagemelding fra forsamlingen, idet man i Landsudvalget allerede har indkaldt til det første møde med bestyrelsen for dyrlægeforeningen i den efterfølgende uge. 6. Indkomne forslag. Forslag 1. Alle 3 års hopper, der udtages ved sommerens kåringer tildeles som minimum en bronzemedalje. (3 års hopperne deltager i kraft af deres eksteriørbedømmelse og rideprøveresultater i de enkelte regioner i løbet af sommeren). Deres dagsform og præsentation for dommerne i løbet af Eliteskuet afgør medaljens karat. 4 års hopper, der stiller til Eliteskue året efter udtagelse, og ældre hopper, der fremstilles på baggrund af ride- og avlsresultater, kan opnå medalje efter dommernes bedømmelse af hopperne på Eliteskuet. Motivation: Der skabes en positiv forståelse af dommernes arbejde, når der er en direkte sammenhæng mellem hoppernes udtagelse til Eliteskuet og deres senere medaljestatus. Avlerne animeres til at fremstille deres hopper bedst muligt, når dagsformen afgør medaljens karat. Deltagelse i Eliteskuet er i dag så dyrt, at ingen avler er tjent med at deltage uden et positivt resultat. Forslagsstiller: Region 1 Iben Leere Kamp, motiverede forslaget. Hun sagde bl.a. at det kun ville være en fordel hvis det ender med, at der ikke kommer så mange hopper med til Eliteskuet, så er hopperne også så meget bedre set udefra. Hans Marius Jørgensen fra hovedbestyrelsen, forstod fuldt ud hoppeejernes frustrationer, både formanden og han selv har prøvet at få en hoppe udtaget, som ikke fik medalje. Men han ville henstille til avlsledelsen, såfremt dette forslag vedtages, at man afstår fra at garantere medaljer til hopper der er udtaget alene via eksteriørkåring. Iben Leere Kamp pointerede, at forslagets opstramning alene gælder de 3-års hopper, som har gået rideprøve samme år, som de er indstillet til Eliteskue. Poul Graugaard, medlem af avlsledelsen, anbefalede forsamlingen at stemme nej. Forslaget har tidligere været fremsat for år tilbage, hvor repræsentantskabet forkastede forslaget. Baggrunden for, at det stadig anbefales at stemme nej til forslaget er, at udtagelsen til Eliteskuet skal og bør ses som en forlængelse af det kåringsforløb, der er startet ved hoppekåringen i den enkelte region. Her har dommerne vurderet, at der hos de hopper, der er udtaget til Eliteskuet, kan være mulighed for at opnå yderligere anerkendelse, ud over det selve kåringsgraden er udtryk for. En vigtig del af bedømmelsesgrundlaget er muligheden for at sammenligne hopperne i forhold til - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

9 hinanden. Netop den mulighed giver Eliteskuet også. Det er ikke nogen hemmelighed, at netop denne yderligere selektionsmulighed giver baggrund for, at dommerne kan tillade sig at udtage lidt rundhåndet for at sikre, at ingen potentielle medaljekandidater glemmes. Hvert år er det tilfældet, at nogle af de hopper der ved udtagelsen har siddet på de yderste mandater, har udviklet sig så positivt, at de er blevet til oplagte medaljekandidater, og for andre har det ikke været tilfældet. Hvis den yderligere selektionsmulighed, som Eliteskuet giver mulighed for i sin nuværende form skulle blive ændret, vil konsekvensen helt oplagt være, at et langt mindre antal hopper vil blive udtaget til Eliteskuet. Det vil så kun være de dødsikre medaljehopper, der bliver udtaget. For at fjerne en del af den mindre positive og skuffende fornemmelse, det naturligvis er at måtte forlade ringen inden oprangeringen af holdet, har avlsledelsen besluttet, at alle hopper fremover vil forblive på ringen, og derfor deltage i den endelige oprangering. Afslutningsvis vil hopperne blive opstillet på op til 4 rækker, hvor den sidste række vil være hopper, der ikke har opnået medalje. Alle hopper vil således blive trukket frem til karakteristik, og får dermed fuld sendetid. Uanset medalje eller ikke, bør man huske på, at det under alle omstændigheder er en ære og også udtryk for meget høj kvalitet hos den enkelte hoppe at være udtaget til Eliteskuet. Han afsluttede sit indlæg med at opfordre til at stemme nej til forslaget. Forslaget blev ikke vedtaget. Forslag 2: Det skal være muligt at bruge de unge udenlandske hingste i deres første bedækningssæson, inden de har gået deres 30 dages prøve. Der kan søges om tilladelse til brug af udenlandske unghingste indenfor samme år, som hoppen er bedækket. Ansøgning skal være indsendt senest den samme år. Såfremt hingsten inden ansøgningstidspunktet har aflagt en 30 dages prøve efter de nu gældende krav eller på anden måde opfylder DV s krav for udenlandske hingste, kan føllet det efterfølgende år registreres i DV og brændemærkes med krone og bølge. Det er dog avlerens eget ansvar og risiko at bruge hingsten. DV har ingen forpligtelse til at registrere føl efter hingste, som ikke har opnået et tilfredsstillende resultat ved 30 dages prøven eller er kvalificeret til avl efter DV s krav. Motivation: Det er et udbredt ønske blandt hoppeejere at bruge unghingstene fra de toneangivende udenlandske forbund, mens de endnu er til at betale, og inden de bliver så populære, at det er svært at få sæd efter dem, for at opnå hurtig og stor avlsfremgang. Med dette forslag giver DV flere DV-avlere mulighed for at registrere sådanne føl i DV og ikke i konkurrerende forbund. DV har brug for visionære avlere og heste med international profil. Vi tænker det således, at hingsten bruges i foråret og går sin materialprøve i efteråret og at der søges om godkendelse af hingsten så snart den har afsluttet 30 dages testen eller anden kvalifikation, dog senest inden udgangen af året. Hingsten godkendes kun, hvis dens resultat svarer til de krav som Dansk Varmblod i øvrigt stiller. Forslagsstiller: Region 1 Per Springborg, formand for region 1, motiverede forslaget. Det er de selvstændige og fremsynede avlere, der ønsker at bidrage til avlsfremgangen, ved bl.a. at kunne bruge de nye og unge og eftertragtede tophingste, der ikke går materialprøve før om efteråret i deres 3. leveår, og det kan man ikke p.t., fordi DV kun vil anerkende brugen af hingste, der har gået min. en 10- dages test, ellers bliver de ikke DV-mærket. Jan Pedersen svarede på hovedbestyrelsens vegne: Vi bør holde den faglige fane højt, det er vigtigt at man ikke laver regler bare for at nogle heste ikke skal have et andet brændemærke. Vi har et princip om et minimumskrav omhandlende en stationstest, der muliggør en frasortering af hingste med arvelige stereotyper og andet, der ikke er ønskeligt i avlen. Yderligere fordrer dette forslag, at man stiller udenlandske hingste bedre end vores egne og det er ikke i orden. Han - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

10 mente ikke vi ville gå glip af den store avlsfremgang ved at bevare reglerne som de er nu. Idet formanden mente at man herved også kunne undgå at for mange avlere kom galt af sted, anbefalede han slutteligt at stemme nej til forslaget. Forslaget blev ikke vedtaget. Forslag 3: Det foreslås at ændre vedtægternes 13, stk. 2 sidste punktum således: Det skal fremgå af forslag, som fremsættes på Dansk Varmblods repræsentantskabsmøde, hvornår forslaget skal træde i kraft. Forslaget træder i kraft fra Forslagsstiller: Region 2 Niels Pedersen fra region 2 oplyste, at forslag 3 er trukket, da forslagte allerede er indeholdt i vedtægterne. Forslag 4: Forslag 4. a. Det foreslås at give Dansk Varmblods auktionsudvalg samme arbejdsvilkår som øvrige faste udvalg. Det vil sige, at auktionsudvalget udarbejder regler til godkendelse i Hovedbestyrelsen. Ved større ændringer skal disse sendes til høring i regionerne inden vedtagelse. Forslag4. b. Dette medfører at forslag, der tidligere er vedtaget på repræsentantskabsmøder vedrørende auktioner ophæves, herunder bestemmelserne fra 2006 angående tilmeldingstidspunkt til auktion i Herning vedr. hingste udtaget ved forbesigtigelserne. Forslaget træder i kraft fra Forslagsstiller: Region 2 Dirigent og advokat Carsten Lorentzen gjorde opmærksom på, at der her er tale om 2 forslag og gav dem numrene 4 a og 4 b. Niels Pedersen fra region 2 motiverede derefter 4 a. og gjorde opmærksom på, at det er en sund udvikling, vi har gang i mht. øget opmærksomhed og øget lyst til at købe ved auktion. Forslaget er ment som en beføjelse til auktionsudvalget. Ane Marie Jensen, Hovedbestyrelsen, tilslutter sig, at det er nødvendigt at give udvalget rimelige arbejdsvilkår og beslutningsdygtighed. Hovedbestyrelsen opfordrer derfor repræsentantskabet til at stemme for dette forslag. Forslaget blev vedtaget. Forslag 4b: Forslaget er nu omformuleret således: Det på Repræsentantskabsmødet i 2006 vedtagne forslag, hvorefter tilmelding af unghingste til auktion til Hingstekåringen i Herning sker efter forbesigtigelsen, altså samtidig med tilmelding til kåring, ophæves, da auktionsudvalget udarbejder regler til godkendelse i hovedbestyrelsen herom. Forslaget træder i kraft fra efteråret 2008, således at der ikke sker ændringer i forhold til Hingstekåringen i marts Niels Pedersen, region 2, motiverede forslaget. Gode auktioner giver gode priser hjemme på staldgangen hos os avlere, så vi skal ikke ledes af en gammel repræsentantskabsbeslutning, som fratager auktionsudvalget muligheden for at agere fremadrettet. Forslaget blev vedtaget. Forslag 5: For at sikre en ensartet og faglig korrekt bedømmelse og afvikling af løsspringning, pålægges det hovedbestyrelsen at udarbejde en opdateret, officiel manual for afvikling af løsspringning ved alle - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

11 DV-arrangementer. Manualen skal omfatte såvel baneskitse som antal, samt placering og funktion af hjælpere. Herudover beskrives forhindringernes opbygning samt max højder og bredder. Motivation: Formålet med en nøjagtig manual for afvikling af løsspringning i Dansk Varmblods regi er, at baneopbygning og afvikling er identiske ved alle arrangementer. Karaktergivning er jo grundlag for indekstal, med henblik på vurdering af avlsværdi. Max højder og bredder bør angives for at hesteejerne hjemmefra kan vide, hvad der evt. vil blive forlangt af de unge heste og derud fra kan foretage en passende træning. Det foreslås at undgå mere end 6 runder i løsspringningen, for ikke at overbebyrde så unge heste. Herved kommer hesten til at springe i alt 18 forhindringer. Sammenlign f. eks. en S klasse bestående af forhindringer med max 17 spring for 7 og 8 årige heste. Region 4 fremsender udkast til hovedbestyrelsen (trykt i Ridehesten 12/07 side 150 og i udleverede hæfte ved Repræsentantskabsmødet). Forslagsstiller: Region 4 Annethe Winther, formand i region 4, motiverede forslaget. I år har der været set en række forskellige løsspringningsmåder ved sadelkåringer og forbesigtigelser. På internettet er der forskellige baneskitser, hvoraf nogle er med gamle mål. For at undgå frustration og forvirring har vi lavet et værktøj, vi mener kunne være til gavn for avlere og dommere Det er ikke et krav at ordlyden i manualen bliver som vi har skrevet den, det vigtigste for os er, at der er en synlig og opdateret løsspringningsmanual på webben, der følges i alle bedømmelser. Børge Lind Thomsen, hovedbestyrelsen, sagde at manualen allerede er lavet, og manualen er bragt i Ridehesten. Der er ved at blive udarbejdet en ny manual, og skitse som lægges på nettet snarest. Han bad repræsentantskabet om at stemme nej til forslaget. Poul Graugaard, avlsledelsen var glad for, at Annethe Winther og region 4 ikke vil have skitsen vedtaget, men at det er et ønske om, at der kommer en tydeliggørelse af manualer og ensartethed. og fortsatte: Jeg vil tillade mig at antage, at de fleste repræsentanter i salen har tillid til, at Dansk Varmblods avlsledelse til stadighed kun har et for øje; at tilrettelægge bedømmelsen af vore avlsdyr på en sådan måde, at det giver dyrene de absolut bedste betingelser for at vise hvilke talenter de indeholder, og bedømme præstationerne så individuelt og objektivt som overhovedet muligt. Retfærdighed i bedømmelsen af vore heste er ubetinget ikke, at de så at sige puttes i kasser med helt identiske forløb, for hestene er langt fra identiske - det bliver derfor tværtimod helt uretfærdigt. Retfærdighed er derimod, at hestene bedømmes individuelt ud fra deres ofte forskelligartede talent- og træningsmæssige forudsætninger, hvilket kun er muligt, hvis dommerne har friheden og dermed mulighederne herfor. Han opfordrede alle til at læse artiklen i Ridehesten, hvor Jens Trabjerg giverer udtryk for, hvad løsspringning i selektionsøjemed egentlig handler om, og hvordan forløbet konstruktivt og objektivt afvikles og bedømmes. Manualer er ikke en ny opfindelse, de har i årevis været udarbejdet inden for alle bedømmelseskategorier, så der er ikke tale pludselige hovsaløsninger, i forhold til det som avlerne er oplyst om, vil finde sted. En eventuel vedtagelse af forslaget konkret vil medføre, at avlsledelsen fratages muligheden for til stadighed at udvikle, forbedre og optimere bedømmelsessystemerne i Dansk Varmblod, fordi enhver justering i bedømmelsen nødvendigvis må forelægges repræsentantskabet. Stem nej til forslaget, - et moderne og innovativt ridehesteavlsforbund vil ikke kunne overleve et barokt system, hvor fremskridt og udvikling i selektionen baseres på skiftende politiske stemninger og beslutninger. Anders Andersen, region 4, æresmedlem, sagde, at han ikke plejede at blande sig, da han som bekendt har haft sin tid i forbundet. Han var forbavset over, at man fra hovedbestyrelsens side - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

12 tager disse forslag som noget negativt. Han pointerede ligesom i sin artikel i Ridehesten 2/08 at heste springer i lige linie, og at det var indlysende at mange af de unge hingste som det også resulterede i, ville springe helt ud til højre side, og tilmed at nogle skrabede op ad barrieren. Han forespurgte, om den skitse som blev sendt ud inden hingstekåringen, og som efter sigende skulle være efter den hollandske model, overhovedet havde været sendt ud i korrektur, for vi ser jo nu, at bl.a. den bom, der var lagt skævt ind i indspringet i svinget til forbesigtigelsen på Vilhelmsborg, nu er taget ud af den næste skitse. Mht. op til 6 runder per hest opfordrede han endvidere til at tænke på hestevelfærd og holdbarhed, idet vi jo alle ved at heste på 2-3 år jo ikke er udvokset. Dirigenten suspenderede herefter repræsentantskabsmødet mødet i 5 minutter, for at man kan fastslå hvad der egentlig skal stemmes om. Annethe Winther, formand for region 4, meddelte fra talerstolen, at der er fundet enighed om, at man ønsker ikke at fastlåse avlsledelsen, og man trak derfor forslaget, idet hovedbestyrelsen tilkendegav, at der snarest lægges en ny vejledende løsspringningsskitse og manual på nettet. Forslag 6: Sadelkåring, egnethedstest og endagsafprøvning ændres således, at hesten efter ejerens ønske først bedømmes i den disciplin, som ejeren finder er hestens primære disciplin. Angives i forbindelse med tilmeldingen. Forslagsstiller: Region 4 Henning Urup, hovedbestyrelsesen, oplyste at region 4 trækker forslaget, fordi hovedbestyrelsen har givet tilkendegivet, at man i år får lov at lade region 4 afprøve dette som et forsøg. Forslag 7: Det henstilles til hovedbestyrelsen at genetablere samarbejdet med DRF om DSA, samt at genoptage udbetalingen af avlerpræmier til avlere af Dansk Varmblods heste ved finalen i DSA. Forslagsstiller: Region 4 Egon Fræhr, region 4, motiverede forslaget. I 2007 blev der ikke udbetalt avlerpræmier til de bedst placerede Dansk Varmblods heste, og at forklaringen var, at der ikke længere var et samarbejde mellem Dansk Varmblod og Dansk Rideforbund om DSA. Han fandt, at det var vigtigt med et tæt samarbejde mellem producentforening og køberforening. DRF har ændret navnet på championaterne til DRF s championat for unge heste. Han var glad for Ulf Helgstrands ord om, at det sidste ord ikke er sagt, og det ville de i region 4 sætte deres lid til. Han sluttede med at tilføje, at man med dirigentens tilladelse ønskede at ændre ordlyden i forslaget til: Det henstilles til hovedbestyrelsen at genetablere samarbejdet med DRF om DSA eller tilsvarende konkurrence, samt at genoptage udbetalingen af avlerpræmier til avlere af Dansk Varmblods heste ved finalen i DSA eller tilsvarende konkurrence Formand Jan Pedersen var glad for at det kun er en henstilling til hovedbestyrelsen og ikke et pålæg, for forslaget er uheldigt, fordi vi befinder os i en forhandlingssituation, så vi skulle nødig komme ud af det her bundet på hænder og fødder. Hovedbestyrelsen synes stadig ikke, at DSA finalerne afvikles godt nok. Der er for få tilskuere til DSA arrangementet, og det kan ikke kaldes et stort vindue for afsætning af de unge heste. Vi ønsker at skabe et nyt koncept der minder om bundeschampionatet, og arbejder på det. Der er en kontakt, og det har der været hele tiden. Han anbefalede derfor, at forsamlingen stemte nej til forslaget. Egon Fræhr svarede til dette, at han ikke mente, at forsamlingen kunne leve med, at man stemte nej til dette, for så svarer det til, at Dansk Varmblods repræsentantskab ikke synes at man skal arbejde sammen med DRF omkring afholdelsen af championatsfinalerne. Det man kunne gøre, var at trække forslaget, hvis der i referatet ligger et løfte om, at Hovedbestyrelsen vil samarbejde med DRF om championater for unge heste. Dette blev bekræftet af formand Jan Pedersen, og dermed blev forslaget trukket. - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde

13 Forslag 8: Produktion af Hoppestambogen i papirformat indstilles. Besparelsen, som udgør ca ,00 kr. om året, anvendes til at reducere hoppekåringsgebyret. Begrundelse: Alle oplysninger ligger i Hestedatabasen, som alle medlemmer af forbundet nu har adgang til. Forslagsstiller: Hovedbestyrelsen På hovedbestyrelsens vegne supplerede Ulrik Kristensen. De seneste hvide stambøger er større og tungere end de gamle røde fra foreningens start. Alle data kan findes i HesteData, som alle medlemmer har adgang i. Hovedbestyrelsen vil nedsætte hoppekåringsgebyret med 100,- hvis dette vedtages. Desuden nævnede han, at sekretariatet brugte omtrent 15 arbejdsdage på at lave den. Han opfordrede forsamlingen til at stemme for forslaget. Poul Erik Simonsen, region 2, fik ordet og indvendte, det kan godt være at den hvide er tungere end den gamle røde fra 80 erne, men fandt at den er nu alligevel er lettere end en pc når man ligger i sengen. Når man sammenligner med de tusinder af kroner, man bruger på at få en hoppe redet og klargjort til kåring, er 100,- ingenting. Forslaget blev ikke vedtaget. 7. Valg af formand Jan Pedersen genopstillede uden modkandidater, og han blev valgt med applaus, hvorefter han takkede for valget. 8. Valg af to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret eller registreret. Alle blev genvalgt med applaus. Den eneste bemærkning er, at KPMG nu er et partnerrevisionsselskab og ikke et interessentrevisionsselskab, men det har ingen betydning for revisionen i øvrigt. Det skal blot anmeldes til Selskabsstyrelsen. 9. Eventuelt John Randskov ønskede ordet og takkede for den spændende tid han havde været i hovedbestyrelsen og ønskede tillykke til sin efterfølger i region 1, Iben Leere Kamp. Gunnar Bach, region 5, erkende, at tidens trend mere peger på, at 2-års hopperne meldes til regionernes arrangementer m.h.p. udtagelse til Eliteskuet, frem for de gamle traditionelle dyrskuer, da disse ikke giver mulighed for at vise hopperne i galop og løsspringning. Han havde dog en bøn til regionsbestyrelserne rundt omkring i landet gående i retning af, at man lagde sine to-års hoppeskuer så sent som muligt, for eksempel i august, så der var en mulighed for, at avlerne ikke helt ville vælge landsdelsdyrskuerne fra. Formand Jan Pedersen takkede for god ro og orden ved mødet. Carsten Lorentzen Dirigent Lars Anthony Referent - Dansk Varmblods Repræsentantskabsmøde