Opfølgningsforløb Kræftens Bekæmpelse. Opfølgningsforløb. Om livet efter endt kræftbehandling
|
|
- Peder Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opfølgningsforløb Kræftens Bekæmpelse Opfølgningsforløb Om livet efter endt kræftbehandling
2 Indhold Forord 3 At være i opfølgningsforløb 4 Spørg lægen 10 Gode råd i forbindelse med samtalen hos lægen 12 Fysiske bivirkninger og senfølger af kræftbehandlingen og sygdommen 14 Træthed 17 Smerter 17 Hukommelses- og koncentrationsbesvær 17 Føleforstyrrelser 17 Lymfødem 19 Vægt og spisevaner 19 Mund- og tandproblemer 20 Blære- og tarmproblemer 20 Problemer i forbindelse med seksualitet 20 Psykiske følger af kræftbehandlingen 22 Frygt for tilbagefald 24 Et virvar af tanker og følelser 26 Depression 26 Støtten fra det sociale netværk 28 Familien og pårørende 30 Støtten fra andre kræftpatienter 31 Arbejdspladsen 31 Hvor kan man få hjælp og rådgivning? 32 Kræftens Bekæmpelses tilbud om hjælp og rådgivning 34 Andre muligheder for hjælp og rådgivning 35 Dine klage- og erstatningsmuligheder 37 At se fremad 38
3 Forord Når du læser denne pjece, har du muligvis overstået kræftbehandlingen og skal nu til at fortsætte i opfølgningsforløb. Du har højst sandsynligt set frem til dette øjeblik med længsel. Kræftsygdommen kan for mange være stærkt belastende, men endelig er behandlingen overstået, og du skal nu i gang med at leve livet uden de bivirkninger, som optrådte under behandlingen. Måske er du alligevel overrasket over, at livet efter hospitalsverdenen ikke er så befriende, som du havde forestillet dig. Hovedet kan være fyldt med spørgsmål som: hvad gør jeg nu?, hvad skal der ske med mig, nu da behandlingen er overstået?, vil kræftsygdommen vende tilbage?, hvilke ændringer vil sygdommen og behandlingen få for mit liv fremover? Denne pjece er skrevet med det formål at vejlede dig og dine pårørende om forløbet efter endt kræftbehandling og især informere om opfølgningsforløbet, samt om hvilke fysiske og psykiske bivirkninger og senfølger, der kan opstå som følge af behandlingen. Bagerst i pjecen finder du en oversigt over steder, hvor du kan få hjælp og rådgivning. Det er vigtigt at understrege, at uanset hvilken kræftform man er blevet behandlet for, vil man reagere forskelligt og håndtere sygdommen på hver sin måde. Der er ikke noget rigtig eller forkert du må gøre tingene i dit eget tempo og på din egen måde. Hvis du har kræfter og mulighed for det, så prøv at være så aktiv som muligt i planlægningen af dit videre opfølgningsforløb for på den måde at få indflydelse på forløbet. Vi håber, at denne pjece kan være til inspiration og vejledning for dig i dit liv efter kræftbehandlingen. 3
4 4
5 At være i opfølgningsforløb 1
6 At være i opfølgningsforløb Hvad er opfølgningsforløb? Patienter, der er blevet behandlet for en kræftsygdom, får tilbud om at fortsætte i et opfølgningsforløb. Opfølgningsforløbet starter omkring det tidspunkt, hvor du slipper den tætte kontakt med sygehuset, enten fordi du har afsluttet din behandling eller fordi, der er en pause i din kontakt til sygehuset. Hvorfor skal jeg være i opfølgningsforløb? Formålet med opfølgningsforløbet er at følge op på den behandling, man har givet på sygehuset. Hvis der skulle være gener som følge af behandlingen, kan yderligere behandling i nogle tilfælde sættes ind for at mindske disse gener. Ved opfølgningsbesøgene har du samtidig mulighed for at drøfte eventuelle fysiske eller psykiske problemer, som kan have relation til din sygdom. Lægen eller sygeplejersken kan henvise dig til andre fagpersoner, der kan hjælpe dig videre i livet efter kræftsygdommen. Bagerst i pjecen kan du finde en oversigt over tilbud og rådgivning, som du kan benytte dig af. Selv om behandlingen har medført, at du nu synes at være helbredt for din kræftsygdom, er der desværre endnu en risiko for, at sygdommen kan vende tilbage på et senere tidspunkt. Det vigtigste du kan gøre, er at give så god information som muligt, om hvordan du har det, så der kan blive fulgt op på de eventuelle symptomer og gener, du måtte have. Det er også vigtigt, at du giver besked, hvis du oplever symptomer mellem besøgene, som gør dig bekymret. Hvor ofte og hvor længe skal jeg være i opfølgningsforløb? Det er meget forskelligt, hvor ofte og hvor længe man skal være i opfølgningsforløb. Det er derfor vigtigt, at du til dit første opfølgningsbesøg får oplyst, hvordan dit forløb vil foregå. Hvor og hvordan foregår opfølgningsbesøgene? Opfølgningsbesøgene foregår oftest på den hospitalsafdeling, hvor du er blevet behandlet. Nogle gange foregår besøgene hos en læge eller sygeplejerske. Andre gange kan det foregå hos din egen 6
7 Når man er i det, koncentrerer man sig om, at det her skal jeg bare igennem, og så er det bagefter, man får tankerne. For mit vedkommende skulle det bearbejdes bagefter. Patientudsagn 7
8 8
9 læge eller en praktiserende speciallæge. For at sikre at opfølgningsforløbet er bedst muligt tilrettelagt, så det imødekommer netop dine behov, er opfølgningsforløbet under revision. Det kan derfor være, at dit forløb er helt anderledes om et års tid. Et opfølgningsbesøg omfatter en samtale med en læge eller sygeplejerske og til tider efterfulgt af en klinisk undersøgelse. Afhængig af hvilken kræftsygdom du er blevet behandlet for, vil du nogle gange få taget blodprøver, blive røntgenfotograferet, skannet eller få foretaget andre typer af undersøgelser. Ved samtalen vil du blive informeret om resultaterne heraf. Du vil højst sandsynligt møde flere forskellige læger og sygeplejersker i et opfølgningsforløb. De har, selv om de ikke kender dig, forinden haft mulighed for at sætte sig ind i din sygdomshistorie via din journal. Lægen og sygeplejersken har også mulighed for at drøfte eventuelle spørgsmål med én eller flere af deres kolleger. Opfølgningsforløbet kan være forskelligt fra sygdom til sygdom og fra patient til patient, så det kan forekomme, at du kender andre, der har gennemgået et anderledes opfølgningsforløb end dit eget. Hvorfor bliver jeg ængstelig forud for opfølgningsbesøgene? Mange patienter oplever at være ængstelige i dagene forud for undersøgelserne og samtalen med lægen. Det er almindeligt, hvis du har problemer med at sove, er nedtrykt eller urolig. En af årsagerne til, at du reagerer sådan, kan være frygten for, at kræften er vendt tilbage. Mange patienter siger, at frygten for tilbagefald ofte er værst i starten af opfølgningsforløbet. DU er den, der har mulighed for at mærke, hvis der er noget, som ikke er, som det skal være. Et tilbagefald kan ligeså vel mærkes af dig, før det kan ses på en skanning. Så det er vigtigt at lytte til sin krop. Patientudsagn 9
10 10
11 Spørg lægen 2
12 Spørg lægen Det er vigtigt, at du får spurgt om de ting, der bekymrer dig, også selvom du ikke kender lægen, der sidder over for dig. Det er ligeledes vigtigt, at du taler åbent med lægen om de problemer, du eventuelt måtte have. Det er ikke sikkert, at du har ønske om eller overskud til at tage aktiv del i tilrettelæggelsen af dit videre opfølgningsforløb, men det er altid en god idé at søge information og stille spørgsmål til de personer, du møder på din vej igennem sundhedsvæsnet. Gode råd i forbindelse med samtalen hos lægen Her følger en række råd, som måske kan være nyttige for dig i din forberedelse til samtalen: Tag et familiemedlem eller en anden nærtstående med til samtalen, også selv om du ikke umiddelbart føler dig nervøs før samtalen. Det er en fordel, at flere har hørt, hvad lægen siger, så alle nuancer huskes bedre. Fortæl lægen om dine bekymringer. Måske oplever du til samtalerne, at lægen virker fortravlet, eller du ønsker måske ikke at tage lægens tid og tænker, at andre har mere brug for den end du. Husk, at du har lige så meget krav på lægens tid og opmærksomhed som alle andre patienter også selv om du egentlig er rask, og det kun er dine bekymringer, du har brug for at tale om. Fortæl lægen, hvad du selv tror om din tilstand. Fortæl først, hvad der bekymrer dig mest. Hvis du fortæller ærligt om, hvordan du har det, er det lettere for lægen at give dig den rette hjælp. Hvis lægen siger noget, du ikke helt forstår, så spørg igen. Bliv ved med at spørge, indtil du har forstået informationen. Bed lægen om information (eventuel skriftligt) om, hvordan dit opfølgningsforløb vil foregå. På den måde kan du selv holde dig orienteret om dit videre forløb. 12
13 Du har ret til at se din journal og ret til at få en kopi af den. Hvis du opbevarer en kopi af din journal, vil du således altid være i stand til at viderebringe oplysninger om dit sygdomsforløb til andre relevante personer. Siden januar 2009 har det været et lovkrav, at alle kræftpatienter tilknyttes en kontaktperson. Spørg efter din kontaktpersons navn og telefonnummer (nogle gange kan der være flere kontaktpersoner), så du og dine pårørende altid ved, hvem I kan henvende jer til, hvis I eksempelvis har spørgsmål til forløbet, eller såfremt du ikke har fået svar på alle dine spørgsmål. Spørg, om din praktiserende læge bliver løbende informeret om din sygdomsudvikling og opfølgningsforløb. Selvom din praktiserende læge ikke er specialist i din kræftsygdom, kan han/hun være en god støtte vedrørende spørgsmål af fysisk, psykisk og social karakter. Hvis du bliver i tvivl om noget, efter du er kommet hjem, så ring til sygehuset og bed om at tale med den læge eller sygeplejerske, der var med til samtalen. Hav en notesbog derhjemme, hvor du kan skrive spørgsmål ned, når de dukker op. Tag altid notesbogen med til opfølgningsbesøgene. 13
14 14
15 Fysiske bivirkninger og senfølger af kræftbehandlingen og sygdommen 3
16 Fysiske bivirkninger og senfølger af kræftbehandlingen og sygdommen Mange kræftpatienter oplever fysiske gener i forbindelse med kræftsygdommen eller behandlingen. De fleste fysiske gener er midlertidige og vil forsvinde helt i løbet af nogle uger eller måneder, efter behandlingen er afsluttet. Disse gener kaldes bivirkninger. Nogle gener kan blive kroniske og kan opstå senere i forløbet, nogle gange endda meget længe efter man har afsluttet behandlingen. Disse gener kaldes senfølger. Behandling af kræft er forskellig fra sygdom til sygdom, ligesom der er forskel på, hvordan de enkelte kræftsygdomme påvirker kroppen. Derfor er det også meget forskelligt, hvilke bivirkninger og senfølger der kan opstå hos den enkelte. Nogle af de hyppigste problemer, som kan opstå som følge af behandlingen, er: Træthed Smerter Hukommelsesog koncentrationsbesvær Føleforstyrrelser (nerveskader efter kemoterapi) Lymfødem (hævelse af arm og ben) Vægt og spisevaner Mund- og tandproblemer Blære- og tarmproblemer Problemer i forbindelse med seksualitet Følgevirkningerne beskrives kort i de kommende afsnit. For en mere detaljeret beskrivelse af hver enkelt bivirkning eller senfølge henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside 16
17 Træthed Træthed i forbindelse med en kræftsygdom og behandling er en anderledes form for træthed end den, vi alle kender. Søvn og hvile hjælper ikke tilstrækkeligt på denne særlige træthed, der kan påvirke hele ens tilværelse. Det er sjældent, at trætheden kun har en enkelt årsag, og derfor er det svært at helbrede den fuldstændigt. Forskning viser, at fysisk aktivitet ofte kan mindske trætheden. Derfor er det rigtig godt, hvis du er fysisk aktiv og dyrker motion gerne hver dag, selvom det kan være vanskeligt i starten. Tal også med din læge om trætheden, sammen kan I måske finde en måde at takle den på. Smerter Kemoterapi, strålebehandling og operation kan skade nerverne og medføre smerter eller nedsat følelse i bestemte områder af kroppen. Hvis du har fået strålebehandling, kan de områder på kroppen, hvor strålerne er givet, være meget følsomme, hvilket kan medføre smerter. Hvis du fortsat har smerter, efter behandlingen er overstået, er det vigtigt at finde årsagen til smerterne og lindre disse eller at lære at leve bedst muligt med smerterne, hvis de ikke forsvinder helt. Det er kun dig, der ved, hvor mange smerter du har, og det er derfor vigtigt, at du er ærlig over for dig selv og lægen, så du kan få den rette behandling for smerterne. Hvis det er nødvendigt, kan din praktiserende læge eller den afdeling, du er tilknyttet, henvise dig til et smertecenter eller smerteteam. Hukommelses- og koncentrationsbesvær Efter behandlingen oplever patienter ofte hukommelses- og koncentrationsbesvær og manglende overblik over selv simple situationer. Symptomerne kan begynde kort tid, efter behandlingen er afsluttet, eller de kan opstå senere i forløbet. Det er uvist, hvorfor disse symptomer opstår, og aktuelt findes der ingen behandling, som kan afhjælpe problemerne. Symptomerne forsvinder hos nogle gradvist efter noget tid, mens andre må leve med følgerne. Føleforstyrrelser Bestemte typer kemoterapi kan give skader på nerverne. Nerveskader kan somme tider også opstå, hvis nerverne beskadiges ved strålebehandling og operation. Generne er meget forskellige fra person til person. Nogle oplever blot en let ændret følesans i fingre og tæer, mens andre oplever store problemer med f.eks. at holde på ting eller med at holde balancen. Risikoen for nerveskader øges, jo mere behandling man har fået med bestemte typer 17
18 Trætheden kommer i ny og næ og hænger helt klart sammen med, om jeg har travlt og er stresset. Det er ikke den almindelige træthed efter en lang arbejdsdag, det er mere den dræbende en af slagsen, hvor man vågner om morgenen og slet ikke føler sig udhvilet. Men jeg har det faktisk rigtig godt lige nu. Patientudsagn 18
19 kemoterapi. Generne aftager som regel nogle uger efter, behandlingen er ophørt, og de forsvinder hos de fleste med tiden. Nogle patienter oplever desværre føleforstyrrelser flere år efter, behandlingen er ophørt, og hos enkelte kan føleforstyrrelserne være blivende. Fortæl lægen om symptomer på nerveskade, så de rette forholdsregler kan tages. I nogle tilfælde kan medicin lindre generne. Lymfødem Lymfødem er en relativ hyppig lidelse blandt kræftpatienter. Et lymfødem er en hævelse (et ødem), der skyldes ophobning af lymfe væske. Lymfødem er ikke farligt, men det kan være meget ubehageligt, hvis man ikke får det behandlet. Man kan udvikle lymfødem, hvis kroppens lymfesystem er blevet beskadiget, så det ikke kan transportere og filtrere lymfevæsken optimalt tilbage til hjertet. Den hyppigste årsag til, at lymfesystemet beskadiges, er operation eller en kombination af strålebehandling og operation. Har du fået fjernet lymfekirtler i f.eks. armhulen eller lysken, er det vigtigt, at du får besked om, hvad du selv kan gøre for at mindske generne. Tidligere har man troet, at fysisk aktivitet generelt forværrede udviklingen af lymfødem, men den seneste forskning blandt brystkræftpatienter tyder på, at fysisk aktivitet faktisk kan have en gavnlig effekt på både udviklingen af lymfødem og eventuelle gener. Fysioterapi kan være en god måde at behandle lymfødem på. Behandlingen omfatter lymfedrænage, kompressionsbehandling, hudpleje og øvelser. Spørg på den afdeling, hvor du er i opfølgningsforløb, om mulighederne for lymfødembehandling. Vægt og spisevaner Både kræftsygdommen i sig selv og forskellige former for behandling kan give nedsat appetit. Hvis din appetit og lyst til at spise er lille, kan det bevirke, at din krop ikke får nok energi og næringsstoffer. Hvis det varer i længere tid, vil din krop komme i en mangeltilstand og begynde at tære på kroppens depoter, især muskelvævet. Derfor er det vigtigt, hvis din appetit er lille, at din kost er så næringsholdig som mulig. For nogle kræftpatienter er vægtøgning som følge af behandlingen et problem. Det er svært at sige med sikkerhed, hvorfor nogle tager på under behandling, mens andre ikke gør. Det kan skyldes en kombination af kemoterapi og visse typer medicin, som for eksempel antihormoner, der kan give øget appetit og eventuelt væskeophobning. På Kræftens Bekæmpelses hjem- 19
20 meside kan du læse meget mere om, hvilken mad der er god at spise, når appetitten er nedsat, eller hvis du ønsker at tabe dig. Du har desuden mulighed for at tale med en diætist på Kræftlinjen. Bagerst i denne pjece kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at tale med en diætist. Mund- og tandproblemer Mundproblemer som sår, svamp, betændelse og mundtørhed er almindelige symptomer, som kan opstå i forbindelse med kræftbehandlingen. Problemerne kan opstå som bivirkning til selve behandlingen, idet kemoterapi og strålebehandling kan påvirke cellerne i slimhinderne i munden og svælget. Det er svært at sige præcist, hvor længe sår, svamp, betændelse og tørhed i mundslimhinden varer. Det afhænger af, hvilke årsager der er til generne, og hvordan de behandles. Det er vigtigt at være ekstra påpasselig med mundhygiejnen og at gå til tandlægen hyppigere end ellers, da eksempelvis nedsat spytproduktion kan give dårlige tænder. Tal med en læge om disse problemer, så den rette behandling kan sættes i gang. Blære- og tarmproblemer Personer, der er behandlet for især blære-, prostata-, tyktarms-, endetarmskræft og kræft i underlivet, kan opleve nedsat funktion og tab af kontrol over blæren og tarmen. Symptomerne på blære- og tarmproblemerne kan være afføring flere gange om dagen, tendens til tyndere afføring end tidligere, forstoppelse, hyppig og presserende vandladningstrang, eller at man kan have svært ved at holde på vandet og afføringen. Tal med en læge på den afdeling, hvor du går i opfølgningsforløb, om hvad der kan gøres for at afhjælpe dine problemer. Problemer i forbindelse med seksualitet Kræftsygdommen kan have påvirket din seksualitet på mange måder både fysisk og psykisk. Det kan være, at du som kvinde har svært ved at gennemføre et samleje på grund af tørhed i skeden, eller at du som mand oplever at have rejsningsproblemer. Det kan også være, at du ikke føler dig så seksuelt attraktiv længere, hvis dit udseende f.eks. er ændret som følge af behandlingen. 20
21 Det er vigtigt, at du finder årsagen til den ændrede situation. Hvis behandlingen f.eks. har medført, at det er fysisk umuligt at gennemføre et samleje, kan medicin ofte hjælpe dig/jer. Hvis I har problemer, kan I søge hjælp hos egen læge eller personalet på den afdeling, hvor behandlingen er foregået. I kan også prøve jer frem med forskellige hjælpemidler. selvom det for mange kan være grænseoverskridende at tale om. Måske oplever du, at du ikke får et præcist svar. Men hold fast og spørg igen eller spørg, hvor du eventuelt kan få yderligere hjælp. Du kan med fordel læse mere i pjecen Kræft og seksualitet, som du kan finde på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Der er gode muligheder for at få hjælp til seksuelle problemer, og det er derfor vigtigt, at du fortæller lægen om dine problemer, også 21
22 22
23 Psykiske følger af kræftbehandlingen 4
24 Psykiske følger af kræftbehandlingen Mange tror, at udfordringer ved at overleve kræft stopper samtidig med behandlingen, men ofte er det ikke sådan. Det er vanskeligt at skifte fra at være kræftpatient den ene dag til den næste dag at leve sit liv som før. Det er en vedvarende proces, der begynder den dag, du får diagnosen, og som for mange fortsætter hele livet. Du vil formentlig opleve gode dage, hvor humøret er i top, men også dage, hvor du er nede i det sorteste hul. I det følgende gennemgås nogle af de mere hyppige reaktioner og følelser, som kræftpatienter oplever. Frygt for tilbagefald Frygt, for at kræften skal vende tilbage, er en normal følelse blandt patienter, især i de første år efter endt behandling. Mange oplever at være ængstelige, når tiden nærmer sig opfølgningsbesøget, men som tiden går, bliver de fleste dog mindre og mindre påvirkede af frygten. Andre fortæller, at frygten for tilbagefald altid vil være et livsvilkår for dem, og at de må lære at leve med frygten. Her følger en række råd til, hvordan du håndterer din frygt for tilbagefald: Accepter, at du er bange for tilbagefald, og fokuser i stedet på at finde måder, hvorpå du lettere kan håndtere din frygt. For nogle kan det hjælpe at være fysisk aktiv, mens andre finder lindring i at tale om frygten. For nogle kan det være en hjælp at udarbejde en plan for opfølgningsforløbet, så man i samråd med lægen får et overblik over, hvad der skal ske, og hvornår hvilke undersøgelser bliver foretaget. Viden og forståelse om ens kræftsygdom, samt viden om måder, hvorpå du kan forbedre dit helbred, kan for nogle give en følelse af kontrol og velbefindende. Med et større kendskab til din sygdom, vil du desuden være bedre i stand til at vurdere, hvilke alarmsymptomer du skal reagere på. At spise fornuftigt, at motionere og få tilstrækkelig søvn kan medføre, at du føler større velvære både fysisk og psykisk. Motion kan for nogle virke afstressende, og det kan til tider hjælpe dig til at fokusere på andre ting end sygdommen. 24
25 Humøret går i bølgedale, så husk næste gang, det bliver sort, at du kommer op igen. Men husk alligevel at skrive eller tale om det, for det hjælper til at kunne se lidt lysere på det hele igen. Patientudsagn 25
26 Et virvar af tanker og følelser Følelserne, der er forbundet med at have været behandlet for en kræftsygdom, kan være mange. Nogle vil opleve stor glæde over at være blevet sygdomsfri og have en stor motivation til at kaste sig ud i livet på ny, mens andre vil opleve en slags tomhed. Selvom du føler, du har affundet dig med risikoen for, at din sygdom kan vende tilbage, kan du stadig være sårbar, når du oplever episoder, der minder dig om sygdommen, som f.eks. at skulle til endnu et opfølgningsbesøg, eller hvis du hører om andre, der har fået kræft. Det kan være svært at genkende sig selv i det virvar af tanker og følelser, som kan opstå efter behandling. Hos nogle kommer de følelsesmæssige reaktioner på sygdommen umiddelbart efter, behandlingen er slut. Hos andre kan der gå uger, måneder eller år. Det vigtigste er at vide, at reaktioner af den ene eller anden art Det bedste, man kan gøre, er at lade være med at tænke på tilbagefald det er svært, men det kan læres. Patientudsagn hyppigt opleves hos kræftpatienter, og at det følelsesmæssige spektrum kan spænde vidt, fra glæde og lettelse til forvirring og frygt. Hvis tankerne bliver for mange og for kaotiske, kan det være en hjælp at dele dem med en udenforstående eller en person i samme situation som dig selv. Du kan altid få hjælp og rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse enten på Kræftlinjen, den lokale Kræftrådgivning eller på nettet Depression Mange mennesker, der har været i behandling for kræft, er ængstelige og deprimerede i perioder. Andre kan opleve let at blive bange, vrede eller at føle sig ensomme og isolerede. Hos nogle kan de mangeartede føl - elser udvikle sig til en egentlig depression. En depression er kendetegnet ved, at dine tanker, følelser og adfærd ændrer sig, og at de triste tanker og følelser bliver mere og mere udtalte og fylder mere og mere af dagen. Depression blandt kræftpatienter optræder med en hyppighed, som er fire gange større end i resten af befolkningen. Depression er så ledes ikke en unormal følge af kræftbehandlingen, og du bør kontakte din praktiserende læge, hvis du har mistanke om, at du kan have en depression. 26
27 27
28 28
29 Støtten fra det sociale netværk 5
30 Støtten fra det sociale netværk Det kan somme tider virke som en uoverskuelig opgave at møde virkeligheden igen, efter at kræftforløbet er overstået. Mange oplever at få en dobbelt opgave i dels at tage vare på sig selv og sygdommen, dels at tage sig af omgangskredsen og fortælle, hvordan man har det, og hvordan man gerne vil have støtte og hjælp. Uanset hvor tætte relationer du har, kræver det, at du er i stand til både at sige fra og til. Det kræver selvtillid, og at du stoler på dig selv og din egen dømmekraft noget der tit kan være svært oven på en kræftsygdom. Familien og pårørende Når et familiemedlem får kræft, påvirker det hele familien. Mange kræftpatienter fortæller, at de aldrig ville kunne have klaret sig igennem sygdommen uden støtten fra deres nærmeste pårørende. Kræftforløbet kan udvikle og styrke de nære relationer, men langvarig belastning kan dog også tære på kræfterne selv i de stærkeste familier og venskaber. Mange kræftpatienter oplever tider med nedtrykthed, hvor frustrationer over sygdommen overføres til familien og pårørende. Du forventer måske at få mere støtte fra dine nærmeste, end de giver dig, og det skuffer dig. På den anden side kan du føle, at dine nærmeste er for beskyttende og ikke giver dig mulighed for at vende tilbage i din Du skal ikke være ked af, at du ikke har kunnet overskue at hjælpe andre, for vi skal alle passe på os selv, ellers kan vi aldrig være der for andre. Patientudsagn 30
31 Jeg har meget kontakt med andre kræftramte, og det har hjulpet mig meget, fordi man forstår hinanden, og kan give hinanden gode råd til at klare bivirkninger og andre følger af sygdommen. Patientudsagn normale rolle, som du havde, inden du fik kræft. Det er vigtigt at tale sammen, hvis I oplever perioder med problemer. Støtten fra andre kræftpatienter Som kræftpatient kan man tit føle sig ensom og alene med sin sygdom. Det kan imidlertid ofte hjælpe at tale med andre, der er i samme situation som en selv, og her kan patientforeninger være en god støtte at have kontakt til. En patientforening er et mødested for personer, der forstår ens situation, og hvor man kan udveksle erfaringer og dele nyttig viden om kræftsygdommen med andre. På patientforeninger kan du finde en liste over patientforeninger for kræft i Danmark. Arbejdspladsen At vende tilbage til arbejdspladsen kan give én følelsen af at være tættere på den normale hverdag, man var i, før kræftdiagnosen blev stillet. Mange kræftpatienter er sygemeldte fra deres arbejde, mens behandlingen står på, og flere har også brug for at være sygemeldte et stykke tid, efter at behandlingerne er afsluttet. Det kan være en god idé at få lavet særlige aftaler med arbejdsgiveren om arbejdsopgaver og arbejdstid i opstartsperioden. Hvis du ikke ønsker at fortsætte med dit nuværende arbejde, kan du få rådgivning fra din kommunes jobcenter. Medfører din sygdom, at du ikke kan klare et almindeligt arbejde, kan jobcentret muligvis hjælpe med at finde andre løsninger, som f.eks. flexjob. Hvis du har problemer vedrørende din arbejdssituation, kan du også få en rådgivende samtale med en socialrådgiver på Kræftlinjen eller i en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger. 31
32 32
33 Hvor kan man få hjælp og rådgivning? 6
34 Hvor kan man få hjælp og rådgivning? Her følger en liste over nogle af de tilbud og rådgivninger, som du kan benytte dig af. Har du ikke adgang til internettet, kan du altid ringe til rådgiverne på Kræftlinjen, som vil kunne guide dig videre. Hvis du har oplevet fejl i behandlingen, kan du på side 37 se, hvor du kan henvende dig med eventuelle klage- og erstatningssager. Kræftens Bekæmpelses tilbud om hjælp og rådgivning Kræftlinjen Kræftlinjen er en gratis telefonrådgivning for kræftpatienter, pårørende, efterladte og andre, der har brug for rådgivning i forbindelse med kræft. Ring til Kræftlinjen på telefon på hverdage fra samt lørdag og søndag fra På Kræftens Bekæmpelses onlineforum kan du som kræftpatient eller pårørende udveksle erfaringer med andre, der har kræft tæt inde på livet. Brevkassen Du kan skrive til Kræftens Bekæmpelses brevkasse, hvis du har spørgsmål om kræft eller livet med kræft. Se brevkasse Kræftrådgivninger I Kræftens Bekæmpelses rådgivninger finder du en bred vifte af tilbud til mennesker, som har kræft tæt inde på livet. Du kan tale med en professionel rådgiver, andre patienter, pårørende og frivillige. Du kan læse mere og se en komplet oversigt over adresser og telefonnumre på Rehabiliteringscenter Dallund Rehabiliteringscenter Dallund tilbyder kurser for færdigbehandlede kræftpatienter. På kurserne får du redskaber til at komme videre i dit liv efter kræften. Læs mere på 34
35 ANDRE MULIGHEDER FOR HJÆLP OG RÅDGIVNING Diætist Hvis du har problemer med at spise, taber dig eller tager på som følge af behandlingen, kan en diætist hjælpe dig. Du vil kunne tale med en diætist, der er tilknyttet det sygehus, hvor du er til opfølgningsbesøg. Hvis du ikke har kontakt med et sygehus, kan du spørge din egen læge, om det er muligt at blive henvist til en diætist i din kommune. Derudover findes der en række privatpraktiserende diætister. Her skal du selv betale for konsultationerne. For mere information se eller kontakt Foreningen af Kliniske Diætister på telefon Det er også muligt at tale med en diætist på Kræftlinjen. Fysioterapeut Efter kræftbehandlingen vil du måske opleve fysiske gener, som kræver genoptræning hos en fysioterapeut. Dit behov for genoptræning skal vurderes af hospitalslægen, inden du udskrives fra hospitalet. Hvis der er udarbejdet en genoptræningsplan inden udskrivelse fra sygehuset, har du ifølge Sundhedsloven ret til gratis genoptræning hos en fysioterapeut. Tal med lægen om, hvilke gener du har, og han/hun kan derefter henvise dig til en fysioterapeut. Du kan læse mere om dine rettigheder til genoptræning på eller Hjemmehjælp Hjemmeplejen i kommunen kan yde forskellige former for hjælp. Du skal bruge en henvisning fra din læge, hvis du ønsker hjemmehjælp. Ud fra en samtale med dig vil det blive vurderet, hvilken hjælp du kan få. Læs mere på rettigheder Hjemmesider (danske og udenlandske) På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside under Få hjælp og viden finder du flere informationer om alt, hvad der er berørt i denne pjece. I netbutikken kan du downloade pjecer, som Kræftens Bekæmpelse har udgivet. Af udenlandske hjemmesider, der beskriver forløbet efter endt behandling, er bl.a. American Cancer Society ( National Cancer Institute ( National Coalition for Cancer Survivorships ( og Cancer Council Victoria ( Patientforeninger Som kræftpatient kan man føle sig ensom og alene. Derfor kan det være en hjælp at møde andre kræftpatienter og udveksle erfaringer og oplevelser. Find en oversigt over patientforeninger for kræft i Danmark på 35
36 Psykologhjælp Du har mulighed for at få samtaler med en psykolog med tilskud fra sygesikringen, hvis din praktiserende læge henviser dig til det. Der er dog en vis brugerbetaling forbundet hermed. Læs mere på hjemmesiden Psykologer i Danmark Rygestopkurser På et rygestopkursus med 8-15 deltagere kan du holde op sammen med andre, der også har brug for opbakning til at stoppe. De fleste kommuner tilbyder gratis hjælp og støtte til at blive røgfri. Find rygestoptilbud på forebyg/roegfri Sexolog Der kan være god hjælp at hente hos en sexolog, hvis du og din partner oplever problemer med parforholdet eller intimiteten som følge af kræftsygdommen. Rigshospitalet har en sexologisk klinik, hvor du kan få telefonisk rådgivning. Klinikken kan kontaktes på telefon Rundt omkring i landet findes sexologer, som man kan konsultere. De fleste er medlemmer af Dansk Forening for Klinisk Sexologi. Foreningen kan kontaktes på telefon eller dacs@klinisksexologi.dk. Smerteklinikker Hvis du har smerter som følge af din sygdom og behandling, skal du altid henvende dig til en læge på den afdeling, du er tilknyttet, eller hos din praktiserende læge. De kan henvise dig til et af landets tværfaglige smertecentre eller smerteklinikker, hvor du kan få behandling for dine smerter. Socialrådgiver De fleste af landets sygehuse har ansat socialrådgivere, som kan hjælpe dig med at få overblik over relevante sociale instanser. Socialrådgiveren kan rådgive dig i sociale og økonomiske spørgsmål som f.eks. patientrettigheder, sygedagpenge, pension, hjemmehjælp og medicintilskud. Spørg på den afdeling, du er tilknyttet, hvis du ønsker kontakt til en socialrådgiver. Det er også muligt at tale med en socialrådgiver på Kræftlinjen. 36
37 DINE KLAGE- OG ERSTATNINGSMULIGHEDER Patientombuddet Hvis du mener, du er blevet fejlbehandlet, kan du henvende dig til Patientombuddet, der tager sig af klager over fejl begået af læger, sygeplejersker og andre personer med en sundhedsuddannelse. For mere information se eller kontakt Patientombuddet på telefon Patientforsikringen Er der sket en skade under et behandlingsforløb, kan du eller sygehuset anmelde skaden til patientforsikringen. Patientforsikringen dækker skader efter undersøgelse, behandling og pleje foretaget på danske sygehuse og i privat praksis af autoriserede sundhedspersoner. Læs mere på eller kontakt Patientforsikringen på telefon Tænk, at jeg er kommet så langt. Jeg husker, hvordan jeg efter den anden kemobehandling slet ikke kunne overskue alt det, der lå foran. Og nu er jeg så ved vejs ende... Patientudsagn 37
38 At se fremad Mange personer, der tidligere har haft kræft, beskriver deres erfaringer med sygdommen som en rejse, der har givet dem mulighed for at se på livet på en anden måde, udvikle sig, opleve nye ting og få et andet billede af, hvad der er vigtigt for én. For nogle personer vil sygdommen følge dem gennem hele livet, men med tiden vil sygdommen forhåbentlig blot være en pakke i rygsækken med livserfaringer. Husk på, at rigtig mange overlever sygdommen Patientudsagn 38
39 39
40 Det er en underlig tom fornemmelse at gå fra sidste behandling. Ikke fordi jeg savnede behandling som sådan, slet ikke, men den der fornemmelse af at være alene i verden og omgivelsernes forventning om, at jeg skulle springe rundt som en jublende gris. Det var en underlig følelse, jeg havde, indtil jeg fandt ud af, at andre havde det på præcis samme måde. Og jo det bliver meget, meget bedre med tiden, som dagene går. Patientudsagn Tak til alle, der har bidraget til pjecen. 2. udgave, 2013 Tekst: Liv Dørflinger Grafisk produktion: Rumfang Tryk: Zeuner Grafisk as ISBN Varenr.: 2582 Fotos: Colourbox Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Tlf
Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereUdarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1
GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereKvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014
Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereHvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?
Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereKræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene
Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018 Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene Hvem er jeg? Mangeårig erfaring fra beskæftigelsesområdet, bl.a. Jobcenter,
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs merePatientforsikringsordningen
Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe
Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs merePatientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling
Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereKRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt
KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet
Læs merePatientforsikringsordningen
Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereSeksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed
Læs mereForløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner
Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereHer kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende
Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereHAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?
Furesø Kommune HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune ønsker at tage godt hånd om de borgere, der får kræft. I denne pjece kan du finde tilbud, der kan
Læs mereKom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk
Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Sjælland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Sjælland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Hovedstaden Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION HOVEDSTADEN VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereAlle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og
Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Syddanmark TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Syddanmark Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Syddanmark TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Syddanmark Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereTilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse
Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereNår en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne
Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?
DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre
Læs mereKontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.
Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Sjælland Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION SJÆLLAND VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller en
Læs mereKRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN
KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereVejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom
Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.
ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs mere