RAPPORT. Mobilt lånerkort. Brug af smartphone som låner-id. af Mogens Larsen

Transkript

1 RAPPORT Mobilt lånerkort Brug af smartphone som låner-id af Mogens Larsen Silkeborg Bibliotek juni

2 Indhold ABSTRACT... 3 BAGGRUND... 4 Selvbetjente biblioteker... 4 TEKNIK... 5 HTML Funktionalitet... 5 Skanner... 6 STATISTIK... 7 PR/MARKEDSFØRING

3 ABSTRACT Silkeborg Bibliotekerne søgte i 2012 Kulturstyrelsen om penge til projekt Mobilt lånerkort: brug af smartphone som låner-id. Ansøgningen blev imødekommet med kr. - og projektet er nu realiseret i form af en applikation baseret på HTML5, som tilgås på smartphone via eller Applikationen henter - via en krypteret forbindelse til bibliotekets server - kort med stregkode ned på brugerens telefon, hvor man kan gemme kort eller tilgå det senere. Efter brug 1. gang kræves senere kun indtastning af 4-cifret pinkode for at benytte kortet. Kortet kan bl.a. bruges ved adgang til de åbne selvbetjente biblioteker i Them og Gjern, idet skanner på indgangscomputer kan læse kortets stregkode på brugerens telefon. QR kode påsat dørkarm - udenfor indgang - kan skannes, hvis man har glemt sit almindelige lånerkort hjemme. Herefter hentes kortet, og man kan lukke døren op! Genvej til kort er tilføjet Silkeborg Bibliotekernes generelle biblioteks app, som kan hentes i App Store eller Google Play. Det mobile lånerkort har været et lille tæt projekt - lavet i samarbejde mellem den eksterne leverandør Cordura og Silkeborg Bibliotekerne. 3

4 BAGGRUND Selvbetjente biblioteker Allerede da Silkeborg Bibliotekerne introducerede konceptet med de åbne selvbetjente biblioteker diskuterede vi, hvordan man nemt identificerer brugere, som skal have adgang til biblioteket. Generelt savnede vi dengang et borgerkort med både magnet- og stregkode samt RFID-chip, da vi på den måde kunne identificere folk på forskellig vis. Dette kort blev aldrig udviklet, og derfor valgte vi i stedet at lave vores eget chip-lånerkort med integreret RFID-chip, da biblioteket i forvejen anvendte disse til materialehåndtering. Senere skiftede vi chip-lånerkortet ud med sundhedskort, som i forvejen bruges som almindeligt lånerkort af langt hovedparten af bibliotekets brugere. Dette indebar en udskiftning af chiplæsere med stregkode-læsere på indgangscomputere i de åbne selvbetjente biblioteker Them og Gjern. Med baggrund i udbredelsen af smartphones, hvor ca. 2/3 af befolkningen nu bruger en sådan (kilde: Erhvervsstyrelsens Telestatistik) - samt at Cordura har erfaringer med identifikation via smartphones i andre projekter - besluttede vi at udvikle muligheden for identifikation via smartphones som en ny tidssvarende mulighed for adgang til biblioteket. Smartphones er et medie, som de fleste brugere har et tæt forhold til, da de i forvejen indgår i den daglige kommunikation med omverdenen, og derfor sjældent bliver væk fra brugeren. Egnetheden som ID-identifikations medie er derfor stor - i forhold til et traditionelt lånerkort eller sundhedskort, som ofte mistes eller glemmes. Kommentarer fra bibliotekets info/- skranke har bekræftet dette. Ligesom de åbne selvbetjente biblioteker, har det mobile lånerkort skabt øget tilgængelighed i brugen af biblioteket, og vi er på Silkeborg Bibliotekerne overbeviste om, at anvendelse af mobile enheder i fremtidige biblioteks-services er en nødvendig og brugervenlig løsning - samt led i en moderne profil i bibliotekets møde med brugerne. Der var i starten af projektforløbet krav om deltagelse i møde om samordning af udviklingstiltag om mobile apps, som Kulturstyrelsen afholdt. Dette møde nødvendiggjorde ingen yderligere handlinger i forbindelse med dette projekt. 4

5 TEKNIK HTML5 Det mobile lånerkort til telefonen er udviklet i HTML5, som sikrer god funktionalitet og fleksibilitet med hensyn til videre udvikling. Kortet hentes på URL en eller HTML5 gør det bl.a. muligt at gemme (cache) krypterede oplysninger på smartphones og køre web-apps offline. Ønsker man ikke at være gemt som bruger på telefonen, kan man vælge skift bruger og så slettes den krypterede fil med lånernummeret. Lånerkortet downloades via en krypteret sikker forbindelse til server, som validerer brugerens eksistens (lånernummer og pinkode) på bibliotekets server via NCIP-protokollen. Efter validering på bibliotekets server overføres (downloades) kortet til brugerens telefon. Funktionalitet Selve lånernummeret gemmes lokalt på telefonen, hvilket optimerer løsningen teknisk og sikkerhedsmæssigt. En mulighed er også at gemme kort på telefon via skærmdump af (indtil flere) downloadede kort. Det kan f.eks. bruges, hvis forældre skal huske børnenes kort i familien. Hver enkelt kort kræver dog stadig indtastning af efterfølgende pinkode før brug. Kortet indeholder stregkode med brugerens kortnummer samt navn skrevet i klar tekst. Hvis kortnummer ikke er CPR-nummer skrives også kortnummer ud i klartekst (tal) på kortet. Dette af hensyn til de brugere der ikke ønsker at anvende CPR-nummer samt institutionslånerkort, hvortil der - hos Silkeborg Bibliotekerne - knyttes et nummer, som starter med 77. I modsætning til CPR-nummer kan de fleste ikke huske dette genererede 77-nummer udenad - derfor påføres det i klartekst - efter ønske herom fra brugere og personale. Nummeret skal bl.a. indtastes ved manuelle reserveringer på PC, hvor der ikke er skanner til aflæsning af stregkode på telefon. Til senere brug, kan der gemmes en genvej på telefonenes skrivebord og/eller kortet kan - som før nævnt - gemmes som billede i fotogalleri på telefonen. Ved brug - efter 1. gang - skannes stregkoden ved indgangscomputere og udlånsautomater. Herefter afsluttes med pinkode. Silkeborg Bibliotekerne har integreret et ikon (se ill.) som genvej til oprettelse/brug af kort i bibliotekets generelle app til smartphones, som kan hentes i App Store (IOS) eller Google Play (Android). Ikon til mobilt lånerkort 5

6 Et mindre problem i forbindelse med applikationen er, at telefoner i indstillinger skal sættes til at acceptere cookies. Hvis denne indstillingen ikke er aktiv, fremkommer følgende besked i telefonens display: Din telefon accepterer ikke cookie. Ret dette i telefonens indstillinger, så vi kan vise dit lånerkort sikkert. Et andet problem er, at på nogle telefoners skærm lysdæmpes ved standby (model afhængig). Dette kan give problemer ved skanning af skærm. Skanner Som led i projektet er udført forsøg med skannere til aflæsning af stregkode på mobiltelefon. Valget faldt på en Motorola model (DSM457), som blev monteret ved indgangscomputerne på Them og Gjern Biblioteker. Samtidig med blev der indkøbt skannere til bibliotekernes selvudlåns-stationer. Indgang på Them Bibliotek 6

7 STATISTIK Via Google Analytics er der taget stikprøver undervejs på brug af hjemmesiden lånerkort.dk. Første statistik (figur 1) viser, at der den første måned kortet var i brug (februar 2013) blev lavet 616 opslag på siden, hvor hovedparten formentlig resulterede i oprettelse af mobilt lånerkort. En del af visningerne stammer dog også fra personalet ved test af sitet. Figur 1 7

8 I maj 2013 (figur 2) er antal besøg steget til heraf er 71.5 % returning visitor, det vil sige brugere, der genanvender kortet efter oprettelsen. Disse tal betragter vi som dokumentation af en gedigen succes, som også bekræftes af kolleger og skolelærere, der i biblioteksintroduktioner med stor succes har introduceret det mobile lånerkort til bl.a. elever i folkeskolen. Figur 2 8

9 PR/MARKEDSFØRING Det mobile lånerkort har - efter det blev taget i brug - været en stor succes. Silkeborg Bibliotekerne indkøbte og monterede skannere ved indgangen til de to selvbetjente biblioteker samt monterede skannere på selvudlånsstationer på alle biblioteker i kommunen. Kortets succes blev yderligere understreget, da opsætning af QRkoder ved indgangen til de åbne selvbetjente biblioteker betød, at brugere, der har glemt kortet, kan skanne QR-koden, hvorefter de kan downloade et nyt kort på telefonen - og med det gå direkte ind og bruge biblioteket fuldt ud. Dette blev hurtigt værdsat - bl.a. af dagplejemødre, som kan gå ind med børnene, selv om lånerkortet er glemt hjemme. I den lokale Midtjyllands Avis fik kortet spalteplads (se s. 2), ligesom det blev omtalt i Bibliotekarforbundets blad Perspektiv og Danmarks Biblioteksforeningens blad DanmarksBiblioteker. På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i marts 2013 blev projektet udvalgt som Trendspotting projekt sammen med et andet mobilprojekt BibPay: mikrobetaling via mobile enheder. Dette medførte at projektet blev forevist årsmødets deltagere fra scenen ved programsat indslag på 20 minutter, samt at biblioteket på stand i foyeren på BellaCentret kunne fremvise dette og andre projekter fra Silkeborg Bibliotekerne - støttet af Kulturstyrelsen. Slide fra præsentation på Trendspotting, DB s årsmøde