Idrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Transkript

1 Idrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF) Kort beskrivelse af følgende baggrundsnotat: Nedenstående baggrundsnotat giver et overblik over kommuneundersøgelsen, der er udarbejdet af DIF. Dokumentet tager udgangspunkt i Varde Kommune og deres placeringer indenfor de fire temaer økonomi, frivillighed, faciliteter og idrætspolitik. Formålet er at finde udviklingspunkter således kommunen kan arbejde med målet om at komme i top 15 i den kommende kommuneundersøgelse, der udarbejdes af DIF i 2021 (forlængelse af FIK-politikken for ). Der bliver gennemgået og sammenlignet med en række andre kommuner, der ligger i top 15 og deres konkrete tiltag bliver vurderet i forhold til overførbarheden til Varde Kommune, der ligger nr. 41. Det drejer sig om følgende kommuner: Gentofte (nr. 1), Skive (nr. 2), Høje Taastrup (nr. 5), Thisted (nr. 13), Rebild (nr. 15). Undersøgelsens spørgeskema sendes til foreningernes formænd, hvor den gennemsnitlige svarprocent for undersøgelsen er 24%. Denne relativt lave svarprocent gør derfor, at der kan stilles spørgsmålstegn ved resultaternes nøjagtighed, om end undersøgelsen fortsat findes tilstrækkeligt troværdig. Varde Kommune har specifikt en svarprocent på 21% (29 ud af 141 foreninger), hvoraf 21 formænd, 4 kasserere, 2 bestyrelsesmedlemmer og to andre frivillige har svaret på vegne af foreningerne. I det følgende baggrundsnotat inddrages udvalgte kommuner i det omfang, hvor det findes relevant i forhold til at overføre eller udføre lignende tiltag i Varde Kommune. Forvaltningen for Kultur og Fritid har på baggrund af analysen valgt at fokusere på hhv. frivillighed og idrætspolitik, da de for Varde Kommune finder størst udviklingspotentiale indenfor disse to temaer. Baggrund for DIF s undersøgelse af foreningernes rammer og vilkår: Rapporten, der er udarbejdet af Danmarks Idrætsforbund, giver en status på idrætsforeningernes rammer og vilkår med fokus på fire temaer hhv. økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik. I alt kigger rapporten på 21 forskellige forhold, hvoraf 11 er såkaldte subjektive parametre, der er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets idrætsforeninger. De resterende 10 parametre er hentet fra eksterne datakilder herunder Danmarks Statistik, en undersøgelse fra Syddansk Universitet og den officielle medlemsregistrering. Kommunerne rangeres ud fra hvert af disse 21 parametre, hvor den kommune, der klarer sig bedst på det givne parameter, får en førsteplads, mens den dårligste får en 93.-plads undersøgelsens formål: I 2013 gennemførte Danmarks Idrætsforbund den hidtil mest omfattende komparative analyse af idrætsforeningernes rammer og vilkår i landets kommuner. Undersøgelsen blev brugt til at få sat

2 foreningsidrætten på dagsordenen frem mod det forestående kommunalvalg, ligesom man ønskede at give foreninger, idrætsråd, politikere og borgere flere værktøjer til at deltage aktivt i debatten. Hvilke formål har rapporten fra 2017? Rapporten fra 2017 har to overordnede formål. Det første var at gentage den komparative analyse, hvori 93 af landets kommuner (ø-kommunerne er ikke med) sammenlignes på en række parametre. Det andet formål var at se på udviklingen indenfor hvert af disse parametre. Resultaterne for Varde Kommune (VK) VK placerer sig på en samlet 41. plads i undersøgelsen fra Det er en tilbagegang på 5 pladser sammenlignet med undersøgelsen fra VK s placering indenfor de fire parametre, samt nutidige tiltag indenfor samme parametre: Økonomi: VK ligger nr. 66, hvilket er en fremgang på 22 pladser ift o Igangsatte tiltag: VK har i 2019 øget lokaletilskuddet fra 75% til 80%. Herudover har alle haller i VK gennemgået en renovering, hvor fokusset har været på energioptimerende renovationer. Til dette har VK givet tilskud fra renoveringspuljen. VK er desuden i gang med en vedligeholdelsesmodel, hvor hver hal tilsidesætter et årligt beløb til vedligehold. Kommunens nettoudgift til drift af fritidsområdet pr. indbygger er 578,07 kr. sammenlignet med medianen på 642 kr. Faciliteter: VK ligger nr. 26, hvilket er en tilbagegang på 2 pladser ift o Igangsatte tiltag: Under temaet faciliteter bliver kommunens prioritering af renovering og modernisering af de kommunale anlæg vurderet af foreningerne. Som følge af den ovennævnte indsats indenfor renovering af hallerne må det forventes, at det i fremtiden vil blive bemærket af foreningernes brugere og skabe en fremgang. o Mulig konsekvens: Her kan man også formode, at der vil ske en fremgang, da Varde Kommune har haft fokus på at optimere forholdene med renoveringspuljen og vedligeholdelsesmodellen. Herudover bliver foreningernes vurdering af faciliteternes kvalitet vurdering det vil formentlig også give en fremgang efter renoveringen/moderniseringen. Frivillighed: VK ligger nr. 44, hvilket er en tilbagegang på 14 pladser ift o Igangsatte tiltag: Undersøgelsen spørger bl.a. ind til foreningernes vurdering af kommunens anerkendelse af frivilligheden, hvor tilfredse de er med denne påskønnelse, antal indbyggere pr. frivillig samt antal medlemmer pr. frivillig i foreningerne. Fokuseres der udelukkende på VK s anerkendelse af frivilligheden, er vi gået 37 pladser frem siden sidste undersøgelse og ligger nu nr. 36. Målt på antallet af frivillige har VK fået en dårligere placering sammenlignet med den tidligere undersøgelse. Idrætspolitik: VK ligger nr. 41, hvilket er en tilbagegang på 26 pladser ift o Igangsatte tiltag: Under idrætspolitik bliver der spurgt ind til sammenhæng mellem det politiske arbejde og arbejdet i foreningerne, og hvorvidt der er sammenhæng mellem disse. Herudover bliver der målt på udvikling i forenings- og medlemstal. Forenings- og medlemstallet er målt i perioden og der er målt på gennemsnittet. I 2014 stiftede

3 VK 4 råd, med henblik på at sikre dialog og indflydelse på de politiske beslutninger. Rådene omfatter Idrætsrådet, Fællesrådet, Kulturelt Råd og Aftenskolerådet. FIK-politik : I forbindelse med den nye Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik har man besluttet, at man vil arbejde sig på vej mod at blive Danmarks bedste foreningskommune, hvor målet er en placering i top 15 i DIF s kommuneundersøgelse i I den forbindelse bliver der analyseret på undersøgelse fra 2017 for på den måde at kunne arbejde ud fra en række fokuspunkter for at opnå en bedre placering. Derfor har man kigget på, hvad Varde Kommune allerede gør på området, samt hvilke områder man kunne arbejde med udvikling. Udviklingspunkter for Varde Kommune Efter en analyse af udviklingen indenfor de forskellige parametre er det mest hensigtsmæssigt at arbejde med udvikling indenfor frivillighed og idrætspolitik. Varde Kommune skal selvfølgelig bestræbe sig på at blive bedre indenfor alle felter, men det er forvaltningens vurdering, at efter renoveringen af idrætshallerne i Varde Kommune vil der ske en positiv forandring i økonomi og på facilitetsområdet. Man kan formode at kommunens placering vil blive forbedret eftersom idrætshallerne i Varde Kommune er blevet renoveret for 15 mio. kr., hvilket formentlig vil betyde, at foreningernes oplevelse og vurdering af faciliteternes kvalitet er forbedret ift. sidste undersøgelse. Det samme gælder for foreningernes oplevelse af kommunens prioritering af renovering og modernisering af de kommunale anlæg. Fokusområder: Det efterlader et fokus på frivillighed og idrætspolitikken. I nedenstående afsnit vil der blive gennemgået en række tiltag, hvor der er hentet inspiration fra andre kommuner, som er udvalgt på baggrund af deres tiltag indenfor de pågældende områder samt deres placering i undersøgelsen. Fokusområde 1: Frivillighed 2017: Varde Kommune nr. 44 = - 14 pladser Fremgang: Anerkendelsen af frivillighed Tilbagegang: Antallet af frivillige Forslag til nye tiltag: Kommunen har allerede et eksisterende samarbejde med idrætsrådet, men man kan med fordel gøre dialogen og samarbejdet endnu skarpere, således der kan arbejdes strategisk for rekrutteringen af kommunens frivillige. Flere af de øvrige kommuner har stort fokus på det frivillige område samt anerkendelsen af de frivillige. Det er netop igennem dialog at man via. Idrætsrådet kan arbejde med en strategi for at rekrutteringen af frivillige, således antallet af frivillige kan stige. Andre kommuner:

4 Forum hvor frivillige kan gå i dialog og sparring med hinanden. Platform hvor man kan søge frivillige til arrangementer eller de frivillige kan søge et arrangement (Høje Taastrup modellen). Foreningsprisen tildeles en forening, som har gjort en væsentlig forskel i det forgangne år. Man kunne her lave en lignende model, hvor de frivillige bliver hyldet enten i form af en pris eller en fest. Fokusområde 2: Idrætspolitik 2017: Varde Kommune nr. 41 = - 26 pladser Fremgang: Oplevelsen af kommunal service og samarbejde Idrætsdeltagesen som andel af indbyggere Vurdering af kommunens idrætspolitik Tilbagegang: Udvikling i forenings- og medlemstal Foreningernes vurderings af deres trivsel Forslag til nye tiltag: Der skal arbejdes med en bedre sammenhæng mellem foreningernes oplevelse og kommunens idrætspolitik, således synligheden bliver bedre. Der skal arbejdes med en generel bedre sammenhæng og kommunikation mellem foreningerne og kommunen det kan på samme måde gøres i samarbejde med Idrætsrådet. Foreningerne kan med fordel inddrages i det politiske arbejde, så foreningerne føler, at de bliver hørt, og der kommer en sammenhæng mellem ønsker og behov og realiteten. Gentofte Kommune har arbejdet med lignende model, hvor de har udarbejdet en ny Idræts- og Bevægelsespolitik i samarbejde mellem borgere og politikere. De er således fælles om at skabe bevægelsesglæde og gode rammer for alle. Udviklingen i forening- og medlemstallet er faldet siden sidste undersøgelse, og kommunen er derfor rykket et godt stykke ned af placeringslisten. Det betyder, at kommunen skal arbejde for at gøre det mere attraktivt at være aktivt i Varde Kommune. Idrætsdeltagelsen som andel af indbyggere ligger på 55,4%, og giver Varde Kommune en 4. plads. Andre Kommuner: Gentofte Kommune har indgået et samarbejde med DIF og DGI for at få endnu flere til at bevæge sig og få flere medlemmer i foreningerne kommunen har desuden haft fokus på et aktivt og varieret fritidsliv i deres folkeoplysningspolitik ( ). Høje Taastrup: god dialog med foreningslivet, hvor de forsøger at inddrage dem i det politiske arbejde. Oversigt over fem udvalgte kommuner:

5 Gentofte Kommune: nr. 1 Fokus på at udvide og modernisere en række faciliteter Samarbejde mellem skole, gymnasium, bibliotek, foreninger og fritidsforvaltning Frivilligcenter Gentofte samlingssted for frivillige og foreninger Sikre gode rammer og rum for udvikling af frivilligindsatsen Ny Idræts og Bevægelsespolitik, Gentofte i bevægelse tæt samarbejde mellem borgere og politikere Skive Kommune: nr. 2 Fokus på unikke rammer for borgernes fritidsliv. Renovering af haller og kulturhaller i mindre byer i kommunen Renovering på egnens foreninger og sportsklubber Frivilligcenter som selvstændig forening. Samarbejde mellem frivillige og foreninger Samarbejde mellem frivillige/foreninger og kommune Høje Taastrup Kommune: nr. 5 Fokus på mængde og kvalitet af faciliteter Ny app: rekruttering af frivillige til enkelte arrangementer Dialog med foreningslivet, hvor de involveres i det politiske arbejde Thisted Kommune: nr. 13 Kommunale og selvejende idrætshaller = central aktører Lokal galla til at hædre de frivillige Thy Awards Rebild Kommune: nr. 15 Udarbejdet en analyse, der belyser foreningernes vilkår Målet: at komme tættere på foreningerne ud fra ønsker og behov Frivillig Fredag hvor alle frivillige hyldes. Årlig frivillig fest Strategi for rekruttering af de frivillige