F-modul 1: Faglitteraturens genrer

Transkript

1 F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden. At forholde sig til en genre betyder at man skal finde ud af hvilken type tekst man sidder med. I dansk opdeler vi tekster i 2 hovedgenrer, skønlitteratur og faglitteratur. Hver af disse to hovedgenrer har en række undergenrer tilknyttet. Faglitteratur er den fælles betegnelse for tekster der handler om virkelige forhold, i modsætning til skønlitteraturen som handler om noget opdigtet. Man bruger også betegnelsen sagprosa om faglitteraturen. Faglitteraturens undergenrer Her følger en oversigt over hovedgenren faglitteratur med dens undergenrer. - journalistik (fx de artikler der findes i aviser og blade) - lovtekst (fx nye og gamle love og bekendtgørelser) - fagtekst (fx lærebøger og håndbøger) - reklame (fx tekst- og billedreklame i aviser og blade) Inden for hver af disse undergenrer findes igen en række undergenrer. I det følgende vil vi kort gennemgå nogle af de teksttyper vi til daglig møder i medierne: De journalistiske genrer, dokumentargenren og reklamegenren. De journalistiske genrer 1. Nyhedsartiklen I nyhedsartiklen vil en journalist typisk referere aktuelle hændelser og begivenheder. Det kan også være referat af forskellige synspunkter i en aktuel debat, fx i folketinget. Nyhedsartikler kan være ganske korte og kaldes så ofte en nyhedsnotits, eller de kan være lange med referat af baggrunden for selve nyheden. Så kaldes de ofte baggrundsartikler. Uanset hvilken nyhed det drejer sig om, gengiver journalisten neutralt fakta uden selv at tage stilling. 2. Interview I interviewet har journalisten opsøgt en bestemt, ofte kendt, person, og artiklen handler om denne persons liv, holdninger og synspunkter. Afsenderen er stadig journalisten. Interviewet kan ofte indeholde meninger og holdninger, men det er ikke journalistens egne holdninger, men derimod interview-personens. I nogle interviews er spørgsmålene medtaget, i andre er de udeladt. 3. Opinionsartikler Ved en opinionsartikel forstås en artikel hvor afsenderen giver sin egen mening til kende. 1

2 De mest almindelige opinionsartikeltyper er leder, kronik, essay, klumme, læserbrev og anmeldelse. Afsenderen kan være en journalist, fx i avisens leder, klumme og i anmeldelser af bøger, film mm. Det kan også være en person med særligt kendskab til det pågældende emne (kronik, essay) eller en ganske almindelig læser (læserbrev). Fælles for de forskellige typer kommentarer er altså at det er afsenderens egen holdning der kommer til udtryk. Leder: Klumme: Giver udtryk for avisens officielle holdning og skrives af en redaktør ved avisen. Er en tekst som behandler et aktuelt emne på en personlig og underholdende måde. En klumme er typisk skrevet af en journalist, som er tilknyttet avisen den er trykt i. Kommentar: Kommentaren læner sig op ad klummen, men er et svar på en artikel eller et synspunkt, som allerede har været fremme i avisen. Kronik: Er en tekst, som er skrevet af en læser, der er fagmand, og som sætter et synspunkt på spidsen. Skribenten har en tydelig hensigt med sin kronik og gør ofte noget særligt ud af sproget. Læserbrev: Læserens korte, skarpe og ofte provokerende kommentar til et emne kaldes et læserbrev. Anmeldelse: I en anmeldelse kommer en journalist med en analyse og vurdering af fx en film eller en bog. Essay: En personlig tekst, der giver udtryk for nogle tanker, synspunkter og ideer om et givent emne. Teksten må gerne tage udgangspunkt i nogle konkrete situationer eller hændelser, som du har oplevet eller hørt/læst om. 4. Reportage Reportage er en særlig journalistisk form hvor afsenderen/journalisten så at sige rapporterer fra stedet. Denne artikeltype vil indeholde beskrivelse af begivenheder, men der er desuden lagt vægt på hvordan situationen opleves, fx ved hjælp af kilder på stedet. Journalisten videregiver sit indtryk af stemningen på stedet, men tager ikke stilling til selve sagen. Dokumentarudsendelser I tv- og filmmediet findes desuden en særlig form for journalistik, nemlig dokumentarudsendelsen, som gennem et filmisk forløb beskriver en historie fra det virkelige liv. Denne genre opstod under 2. verdenskrig og udviklede sig videre gennem 50 erne og 60 erne. I vore dage findes et stort antal af forskellige slags dokumentarudsendelser, nogle med emner af politisk eller samfundsmæssig art, andre med mere private emner med henblik på ren underholdning. Dokumentarudsendelsen handler altså om virkelige personer og hændelser, men det er vigtigt at huske på at der er en instruktør og en drejebog ligesom i en spillefilm. Det er altså afsenderen, 2

3 instruktøren, som har udvalgt hvilke udsnit af virkeligheden der skal præsenteres, og hvordan det skal ske. Reklamegenren Reklame er betegnelsen for den type tekster som skal sælge et bestemt produkt. Reklamer kan have mange former: billed/tekstreklamer i aviser og ugeblade, på plasticposer og bymure, samt levende billeder i tv- og filmreklamer. Opgave 1 Find en reklame som fænger dig, og svar på følgende spørgsmål: 1. Hvem er denne reklame tiltænkt (modtager), og hvem er afsender? 2. Hvad er mest iøjnefaldende i billedet (blikfang)? 3. Hvordan er personen/genstanden placeret i billedet? Hvordan er ansigtsudtryk og kropssprog? Er der bevægelse i billedet? 4. Hvad giver hele situationen udtryk for? Er den realistisk? 5. Hvilke positive værdier kommer til udtryk? Hvad får billedet dig til at tænke på? Får du lyst til at købe produktet? Hvorfor/hvorfor ikke? Nyhedsartiklens opbygning En skønlitterær tekst er som regel opbygget efter den klassiske dramamodel: Teksten bygger langsomt spændingen op, og til slut udredes alle tråde. En faglitterær tekst kan opbygges på flere måder, afhængigt af hvilken genre der er tale om, men de fleste artikler er bygget op over den såkaldte nyhedsmodel, som går ud på at det vigtigste skal fremhæves i starten. Den journalistiske nyhedsmodel Teksten er bygget op således at det vigtigste står først i form af en overskrift. Dette gentages nu med lidt flere detaljer i en underoverskrift og/eller et indledende afsnit. I resten af teksten, som kaldes brødteksten, suppleres der med flere oplysninger og detaljer om emnet. Brødteksten kan evt. være inddelt i underafsnit med hver sin overskrift. Artiklen stopper når der ikke er mere at fortælle. Det er ikke alle artikler der følger nyhedsmodellen. Fx vil man i kommentarer som kronik og læserbrev ofte finde en konklusion formuleret i slutningen af teksten. Men også disse artikeltyper vil have en overskrift med det samme indhold som konklusionen. Eksempel 3

4 Autister klar til it-job Der var verdenspremiere, da de første elever dimitterede fra AspITuddannelsen i sidste uge. Fire af fem har allerede job. Overskrift Indledningsnotits brødtekst De første elever på en særlig it-uddannelse for autister har modtaget deres afgangsbeviser. Fire ud af fem har allerede job. Vi kan ikke synes andet, end at det er helt fantastisk, siger projektchef for uddannelsen, Ole Bay Jensen. Ifølge Vejle Handelsskole, som står bag AspITuddannelsen, er der tale om de første elever i verden, der har fuldført en særligt tilrettelagt uddannelse for studerende med aspergersyndrom. Dermed er det bevist, at det nytter og kan lade sig gøre, siger Ole Bay Jensen. Fire ud af fem elever er kommet i varig beskæftigelse, i forhold til alternativet for tre år siden, som var førtidspension. En skal for eksempel styre databaser for et konsulentfirma, der arbejder med kurser, fortæller han. AspIT-uddannelsen er treårig og sigter målrettet mod job i it-branchen. Asperger er en lidelse inden for autismespektret og er forbundet med normal eller høj begavelse. Samtidig har aspergere kontaktvanskeligheder, er meget stressfølsomme og har for eksempel svært ved at være sammen med mange mennesker på én gang. Opgave 2 Læs artiklen Heidi fundet i live. Find overskrift, underoverskrift, indledningsnotits og brødtekst. Check dine svar i svarnøglen i slutningen af dette dokument. Heidi fundet i live Bortfører pågrebet i indkøbscenter Den bortførte Heidi blev i går formiddags fundet i god behold i en barnevogn i et mindre indkøbscenter. Ejeren af barnevognen, en 28-årig kvinde, tilstod bortførelsen straks efter. Kort efter anholdelsen blev Heidi genforenet med sine lykkelige forældre. Efter 5 døgn i uvished om datterens skæbne var de begge synligt bevægede, og taknemmelighed og lettelse lyste ud af såvel mor som far. Tip fra nabo Det var et tip fra en nabo, der førte til afholdelsen. Naboen havde undret sig over at den sigtede pludselig viste sig med barnevogn på gaden, og efter en henvendelse til politiet fandt pågribelsen sted samme dag, mens den sigtede var på indkøb. Det var i mandags, at bortførelsen fandt sted, da Heidis far et kort øjeblik forlod barnevognen for at gå ind i en bagerforretning. Da han kom ud, var såvel barn som barnevogn forsvundet. I flere dage stod politiet på bar bund, men i går kom der altså en henvendelse fra en nabo, og 4

5 ganske kort efter kunne politiet skride til anholdelse. Den sigtede fremstilles i grundlovsforhør i dag. Svarnøgle til F-modul 2: Faglitteraturens genrer Opgave 2 Overskrift: Underoverskrift: Indledningsnotits: Brødekst: Heidi fundet i live Bortfører pågrebet i indkøbscenter Den bortførte Heidi (.) tilstod bortførelsen straks efter. Kort efter anholdelsen (og resten af teksten Desuden findes en overskrift i selve brødteksten (tip fra nabo). 5