På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere
|
|
- Aage Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende eller som blanding af de tre former. Da vi aldrig læser tekster neutralt, kan en diskussion om, hvad teksten først og fremmest er, være god. 1
2 En tekst som Drømmen er mit mål af Anja Andersen i Scoop 2, side 9, kan man placere et sted mellem 2. Meningstilkendegivende og 3. Holdningspåvirkende. Af argumentationsformer kan man bl.a. finde lykkekneb, idolkneb og generaliseringer. Et læserbrev som Kære forældre, glem, Scoop 6, side 41, er derimod et klart forsøg på holdningspåvirkning. Genrer En artikel er en skriftlig behandling af et emne i en avis, et tidsskrift eller lign., der bygger på kendsgerninger og ikke på fiktion. Særskilt kan man undersøge den traditionelle nyhedsartikel, der i sin komposition har en kraftig koncentration af generelle informationer i begyndelsen for derefter at blive mere detaljeret mod slutningen. Det forklares ofte med, at det redaktionelt var nemt at beskære den ved blot at klippe af teksten nedefra. Ud over nyhedsartiklen findes andre undergenrer som fx begivenhedsreportage, baggrundsreportage og portrætreportage. Et debatindlæg kan både have form af læserbrev, artikel og essay. Det særlige ved debatindlæg er, at det er en blandt mange diskussioner, som føres mellem flere mennesker og i længere tid. Det har derfor et afgrænset indhold samtidig med, at det har hentydninger til og har skjulte og åbne citater af andre indlæg. Debatindlægget tilbyder en holdning og kræver stillingtagen. Essayet er det nærmeste vi kommer den gode gamle fristil. Det er en kort skriftlig og personlig fremstilling af et emne, ofte af en litterær, filosofisk, æstetisk eller historisk art. Det er mere intimt, uforpligtende og mindre dagsaktuelt end en kronik. Men selv om en kronik altså burde omhandle begivenheder i tiden, kan der godt på den faste plads i avisen, der benævnes kronik, være et essay. De mange kronikker, i løbet af et år fx, bliver på den måde tidstypiske beskrivelser. I interviewet finder vi en gengivelse af dele af eller det hele af en samtale, hvor en journalist stiller spørgsmål til personen. Det kan være et sagsinterview, hvor journalisten forsøger at finde ud af, hvordan noget forholder sig, eller et portrætinterview, der skal skildre en person. Ofte indgår et interview i en artikel, hvor sags- eller personforhold forklares eller refereres. Et læserbrev er for det meste en meningstilkendegivelse sendt til en bladredaktion skrevet af en læser med det formål at ytre sig om et emne. Læserbrevet er derfor præget af markører og argumentation. Udsagn Udsagnet er selve teksten eller det medieudtryk, der er tale om. Noget, man siger om noget. Fx hvad man mener, eller hvad man har set. Udsagn består fx af beskrivelse, beretning, meningstilkendegivelse, argumentation eller markører. Artikelkompositionen er måden at bygge en artikel op på, dvs. sætte udsagnene sammen på. Den traditionelle komposition af en nyhedsartikel er nævnt ovenfor, men formfigurer og komposition henter i stigende grad inspiration i fiktionens verden med det formål at fastholde modtageren, skabe spænding og fremdrift. Det drejer sig fx om brug af: berettermodel og plot point-model in medias res, konfliktoptrapning og dramatiske rekonstruktioner i opbygningen af nyhedsudsendelser og -artikler, reportager og dokumentarprogrammer. Kommunikationsforholdene klarlægger hvem udsagnet henvender sig til, hvad formålet er med henvendelsen, og hvornår henvendelsen sker. De traditionelle kommunikationsmodeller (afsender meddelelse mod- 2
3 tager) er stadig anvendelige, når man skal skabe overblik og diskutere meddelelsens samfundsmæssige og sociale funktion og interaktion. Layout Overskrift kaldes også trompet, når den er pralende, forkyndende eller højrøstet. Overskrift skal skabe opmærksomhed og være blikfang. Forskellige skrifttyper har forskellig virkning. Overskrifter er normalt uden tegnsætning, hvorved fx spørgsmål bliver dobbelttydige: VERDENS BEDSTE SKOLE VERDENS BEDSTE SKOLE? MINISTER FORELSKET I SEKRETÆR MINISTER FORELSKET I SEKRETÆR? Under overskriften kan man finde manchetten, en kort, indledende tekst til en artikel, som skal virke som appetitvækker. Derefter kommer selve teksten, brødteksten, der er den sammenhængende del af teksten, evt. delt i kapitler med rubrik eller mellemrubrikker, overskrifter over afsnit, der fremhæver tekstens særlige fokuspunkter. Ofte ser man også store teksttunge artikler brudt af forstørrede citater eller statements. Billedvalg kan illustrere eller fortolke teksten. Billeder kan indeholde uformulerede følelses- eller holdningsmarkører. Desuden kan billedteksten være uddybende, orienterende eller markeret som en del af meningstilkendegivelsen. Markører I arbejdet med faktatekster er sagsfremstilling, sagprosa og reklamer det mest givende. Der kan man finde ord og vendinger, der er henholdsvis: Følelsesmarkører fx Du er dum dum er følelsesmarkør, fordi dum er et uargumenteret følelsesudbrud og Holdningsmarkører fx Der er alt for mange højtråbende minoritetsgrupper alt for mange højtråbende minoritetsgrupper er holdningsmarkør, fordi der heri udtrykkes en holdning til, at mindretal ytrer sig. Argumentationskneb En liste over argumentationskneb kunne se ud som nedenstående, men mange af begreberne overlapper hinanden, og nye kan opfindes til specielle lejligheder: Karakterkneb at afvise eller bekræfte et udsagn ved at henvise til en persons karakter: Dronningen udtaler, at der ikke er nogen krise argument: altså er der ingen krise. det passer ikke, du er altid fuld af løgn argument: altså passer det ikke. Autoritetskneb at lade en autoritet træde i stedet for et argument: Læreren har selv sagt det. Ekspertkneb at lade en ekspert træde i stedet for et argument. Prestigekneb at lade hensynet til prestige fremstå som argument for et eller andet: 3
4 Som ansvarlig skoleinspektør bliver jeg nødt til at holde, hvad jeg har lovet. Idolkneb at lade et idol træde i stedet for et argument: NN bruger også. Selvsikkerhedskneb at lade selvsikkerhed træde i stedet for argumentation: Det er helt klart, at med en borgerlig regering bliver Danmark et bedre land at leve i, udtaler Lærdomskneb at lade henvisning til lærdom træde i stedet for argument: Videnskaben lærer os / al vor viden peger i retning af Hensigtskneb at forskyde fokus i en debat fra argument og sag til modstanderens hensigter: Når du siger sådan, er det i virkeligheden, fordi du er misundelig Det, du siger, er latterligt og kan ikke tages alvorligt. Generaliseringer uden argumentation at slutte fra del til større helhed: Min nabo drikker, alle naboer drikker. Et råd/nævn er overflødigt, alle råd og nævn er overflødige. Mængde-/udbredelseskneb at lade henvisning til mængde og udbredelse erstatte argument: Alle er enige om, at Alle de andre må, hvorfor må jeg så ikke? Der er ingen i Danmark, der synes, at Påfuglekneb at lade tilslørende tale, som en påfuglehale, skjule eller dække over fraværet af egentlig argumentation. Kan også bruges til at imponere ved hjælp af mange fremmedord, lange og indviklede sætninger. Fornuftskneb at lade henvisning til sund fornuft eller lignende erstatte et argument: Det er almindelig sund fornuft, at Enhver kan forstå, begribe, indse, Det er indlysende, at Historiekneb at lade henvisning til noget mere eller mindre historisk tradition, gamle dage, altid osv. erstatte et argument: Børn har altid haft kristendomsundervisning i skolen Fordi sådan har det altid været. Sprogstil i sagtekster Det er også vigtigt at kunne overveje og genkende stillejet i en sagtekst for at forstå budskabet rigtigt eller for at fatte et underforstået budskab. Neutral/saglig Følelses- og holdningsmæssig Refererende, beskrivende, forklarende 4
5 Sætningernes opbygning: Lange sætninger, korte sætninger (forfelter det der kommer før udsagnsledet i hovedsætningen), mange indskud, ingen indskud. Brug af: Metaforer, besjælinger, personifikationer o. lign. Anonyme personudtryk og personomtale man, vide kredse, kilder, det, mange, nogle mener, at På Center for Journalistisk og Efteruddannelses hjemmeside findes en vidensbase om journalistik med mange gode artikler både om fakta og brug af fiktionens virkemidler. 5
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereOrdforklaring side 73
Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille
Læs mereOpinion Tekster med holdninger og meninger
Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side
Læs mereNonfiktion DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG
DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG Figur 3. 15 Team Rynkeby Fonden I fotograf Thomas Nørremark. Skoleelever løber til fordel for Børnecancerfonden Nonfiktion Nonfiktion betyder "ikke-opdigtet'', og
Læs mereJournalistik. En avis
Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereAnalysemodel for gennemgang af sagprosa
Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs mereMig og mine ord. Avisens genrer
Mig og mine ord Avisens genrer Punkter Genrer Nyhedshistorie Reportage Baggrundsartikel Interview Anmeldelse Læserbrev Nyhedskriterier Research Kilder Skriveproces Design Genrer Journalistik inddeles i
Læs mereF-modul 1: Faglitteraturens genrer
F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.
Læs mereSagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1
Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift
Læs merePRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE
VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og
Læs mereOm essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereLav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk
Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14
Læs mereDagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse
Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig
Læs mereSagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning
Sagprosa Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift
Læs mereNONFIKTION: ARTIKELANALYSE
NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er
Læs mereF-modul 3: Sprog og argumentation
F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom
Læs mereResponsark til reportage
Tekstens form Tekstens Tekstens indhold Responsark til reportage Fokusområde Responsspørgsmål Egen Vinkel Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fakta Genretræk Giver reportagen faktuel baggrundsviden
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereKilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder
Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor
Læs mereSkriv en artikel. Korax Kommunikation
Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større
Læs mereSagprosa. En introduktion.
Sagprosa En introduktion. 1 Sagprosa er: ALT fra den virkelige verden. Det er ikke opdigtet. Findes i både tekst, lyd og billeder 2 Forskellige avistyper 3 Omnibusavis Omnibus betyder for alle En fed avis
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereVÆR TYDELIG I DIT BUDSKAB TR UDDANNELSESDAGE
VÆR TYDELIG I DIT BUDSKAB TR UDDANNELSESDAGE 2018 2 PROGRAM 9.00 9.15 9.15 9.30 9.30 10.00 10.00 10.45 10.45 11.00 11.10 11.15 11.15 11.30 11.30 12.00 12.00 13.00 13.00 13.30 13.30 14.00 14.00 15.00 15.00
Læs mereLÆRINGSMÅL CASE: DANSK SUPERMARKED OPGAVEN BESTÅR AF TRE DELE: INDIVIDUEL TID:
INDIVIDUEL TID: 1030-1230 LÆRINGSMÅL Eleven kan vurdere teksters afsender og målgruppe, skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning og afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven har viden om
Læs mereSkabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)
Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen
Læs mereMELLEM SKØNLITTERATUR OG JOURNALISTIK
Marie Elmegaard og Katja Gottlieb MELLEM SKØNLITTERATUR OG JOURNALISTIK ELEVOPGAVER ET UNDERVISNINGSMATERIALE TIL GADENS STEMMER 1 RESEARCH OPGAVE 1 Gå sammen i grupper på 4 og svar på følgende spørgsmål.
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereLayout. Definition. Rubrik. Indholdsfortegnelse
Layout Indholdsfortegnelse Definition... 1 Rubrik... 1 Underrubrik... 2 Manchet... 2 Mellemrubrik... 2 Brødtekst... 2 Byline... 3 Citatboks... 3 Faktaboks... 3 Billeder... 3 Informationsgrafik... 6 To
Læs mereFaktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten
Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereMobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereIndledende bemærkninger til genreoversigten
Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereJeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er
Kapitlet om avisens genrer Jeg har lært om forskellen på information og opinion Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om nyhedsartikler Jeg
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereKronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)
Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik
Læs merePressefif og mediekontakt
Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereDanskbogen til social og sundhedselever
Tillæg til Danskbogen til social og sundhedselever Reklameanalyse (maj 2011) Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Reklameanalyse Overblik over teksten Præsentation Dette er en analyse af en reklame for
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Dansk C Jan Hyldig Hfu
Læs mereVejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys
Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereMundtlighedens genrer
Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller
Læs mereNiveau D: Faglitteratur
Niveau D: Faglitteratur 1. Kommunikation Ordet kommer af det latinske ord communicatio, som betyder meddelelse, og det er igen afledt af ordet communis, som betyder fælles. At kommunikere betyder på dansk
Læs mereFAKTION: REKLAMEANALYSE
FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte
Læs merePubliceringsprocessen gode råd og tips fra en editor
Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor, ph.d. lektor Redaktør for Nordisk Sygeplejeforskning, Nordisk sykepleiforskning, Chief Editor Nordic Nursing Research Dagens pointer Det gode budskab
Læs mereMODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1.
MODUL 6 Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. Tema Tekster og billeder i hæfte l og 2 handler om, hvad litteratur og
Læs mereSmagsprøve på kurset: Fem friske fordybelsesområder. - Udluftning i tekster og tilgange - Et kort blik på den nye prøvevejledning
Smagsprøve på kurset: Fem friske fordybelsesområder - Udluftning i tekster og tilgange - Et kort blik på den nye prøvevejledning Prøven Forløb Overblikket tekster og multimodale tekster Fiktion tekster
Læs mereIntroduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
Læs mereREKLAMER REKLAMEANALYSE
REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie
Læs mereMODUL H: MEDIEKONTAKT
MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke
Læs mereKendelse. afsagt den 6. april Sag nr [Klager] mod
Kendelse afsagt den 6. april 2017 Sag nr. 17-70-01118 [Klager] mod BT [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 17-70-01074, [Klager] mod BT, som nævnet traf afgørelse i den 28. februar
Læs mereSkriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis
Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereNIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Nyhedsartikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereKodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå
V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereÅrsplan - 10. kl Dansk 2015-2016
Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Kim Rafn Uge Tema Litteratur Formål Lære hinanden at kende. Noveller: Solstrålen Mundtlige mål: Kunne arbejde med læste tekster gennem analysemetoder Dansk fagdag Indhold:
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mere1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 7. november 2017 artiklen Efter Luksusfælden: Nu skal hovedet undersøges med underrubrikken:
Kendelse afsagt den 6. februar 2018 Sag nr. 2017-80-0055 [Klager] mod Ekstra Bladet [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Efter Luksusfælden: Nu skal hovedet undersøges bragt den 7. november
Læs mereNoveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog
Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet
Læs mereipads i undervisningen
ipads i undervisningen Nyhedsartikler Fokus: Målsætning - lærer- og elevevaluering 6.a + Monica Bovedt (MB), Strandskolen september 2014 Undervisningsforløb i nyhedsartikler Indholdsfortegnelse: 1. Forløb
Læs mereDisposition til essay
Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange
Læs mereVurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!
Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af
Læs mereSkønlitterære tekster
Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Skoleår: efterår 2013 - grundforløb Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Dansk A Lærer(e): JPA Hold: 1.c Titel 1: Introduktion til danskfaget Periode: uge 33 Titel
Læs mereWWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen
WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet
Læs mereUndervisningsmateriale til årsmøderne 2016
Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Kan downloades her www.syfo.de/aarsmoede/undervisningsmateriale eller www.skoleforeningen.org/aarsmoede-2016-undervisningsmateriale ÅRSMØDERNE 2016 INTRO Det
Læs mereIndholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13
Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereKommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale arbejde og dermed rammerne for dit arbejdsliv.
Notat Dato 17. maj 2017 MEB Side 1 af 8 Inspirationskatalog: - Sæt det sociale arbejde på dagsordenen ved kommunalvalget 2017 Kommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale
Læs mereÅrsplan for dansk i 5. P 2016/17
Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb 1 Faglitteratur Personkarakteristik
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs merePrøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Ferie i skoletiden.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Journalistisk produktion. RED JOUR PROD. Redaktørkursus, 2082 APRIL 2014 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden, sådanne færdigheder og holdninger, at det
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereDiskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,
Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereDitlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport
Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereJournalistik & Sagprosa
Journalistik & Sagprosa Et undervisningsmateriale UCV NB 1 Mediebillede Vi modtager nyheder og informationer et hav af forskellige steder fra i vores hverdag. Opgave 1: Giv 5 eksempler (ét eksempel fra
Læs mereIndhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så?
Indhold Medier og journalistik m m 1. Indledning Velkommen på forsiden og hva så? 4 2. 3. TEMA 1 Layout 7 Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis 10 TEMA 2 Webaviser 18 Avisens indhold
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereNu skal vi have avisemne
Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,
Læs mereReflekstions artikel
Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges
Læs mereSlagt & Æd. Fag Følgende fag er repræsenteret i forløbet: Biologi, geografi, samfundsfag, hjemkundskab og dansk.
Baggrund for materialet Materialet dækker over et undervisningsforløb på 5 lektioner a 45 minutter. To lektioner før besøget og ca 3 lektioner under besøget samt en kort evaluering som en del af konceptet.
Læs merePlan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog
Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,
Læs mereØVELSESSSKORT PROTOTYPEUDVIKLING
ØVELSESSSKORT 45+ min PROTOTYPEUDVIKLING VEJLEDNING: I skal nu bruge jeres første udkast til jeres problemformulering (fra tema 2) og finde frem til, hvilken prototype I vil lave som en del af jeres samlede
Læs mereDansk i rummeligt HF Afrapportering Januar 2011 Th Langs HF & VUC
Bilag 1 I Avisuge 45 får du/i hver dag Politiken og Ekstra Bladet gratis. Avisdreng m/k er: Rambod og Maja T, som hver dag er ansvarlige for at bringe avisen ud til klassen. Undervisningsformen er virtuel
Læs mereSkriftlig dansk før prøven
Skriftlig dansk før prøven Opgaveark til afgangsprøveopgaver 2008-2009 BODIL NIELSEN Forlaget UCC Indholdsfortegnelse Opgaveark 2008 5 Alene over Atlanten 6 Forestillet person 6 Stikord om forberedelser
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mere