Materialet er udarbejdet af Bjarke Schjødt Larsen og Nicole Boyle Rødtnes. De journalistiske genrer

Transkript

1 De journalistiske genrer 1

2 Kort om retorik Etos, logos og patos Etos, logos og patos er tre appel-former. Det betyder, at man bruger dem til at overbevise modtageren. Man kan bruge argumenter, der lægger vægt på fx følelser (patos), logik (logos) eller ens personlige integritet (etos). Etos: Du prøver at overbevise modtageren ved hjælp af din faglige/personlige indgangsvinkel til stoffet, samt hvem du er. o Fordi jeg er læge med speciale i emnet, kan jeg udtale mig o Jeg kender miljøet med hårde stoffer efter mange år i det, og ved Logos: Du prøver at overbevise modtageren ved hjælp af logik og fakta. o Det er godt at lave sine lektier, for så klarer du dig godt i skolen. Folk, der klarer sig godt i skolen og får gode karakterer kan komme ind på drømmeuddannelsen. o Du har ikke råd til den jakke, for så har du ikke råd til at købe mad i morgen. Patos: Du prøver at overbevise ved at vække en stemning hos modtageren og opnå sympati. Personlige beretninger, fx om Peter, der ikke klarede sig godt i skolen eller Simon, der har oplevet miljøet med stoffer indefra og hvad der fik ham ud Det kunne være jer selv 2

3 Toulmins argumentationsmodel Toulmins argumentationsmodel er en model over, hvordan man opbygger et godt argument. Den består af tre elementer: en påstand, et belæg og en hjemmel. Påstanden er det, du siger. Belægget er det grundlæg, du har for dit argument. Hjemmelen er det, der underbygger dit belæg og viser det holder stik. Hjemmel danner bro imellem påstanden og belægget. Påstand: Du skal gøre dig umage i skolen, hvis du gerne vil have dit drømmejob. Belæg: Folk, der gør sig umage, får bedre karakterer Hjemmel: Folk, der får bedre karakterer kan komme ind på deres drømmeuddannelse. 3

4 Power writing Principper i power writing Skriv uden stop Skriv uden at slette Skriv uden at vise det til andre Skriv der, hvor det brænder mest Skriv på tid Fordelene ved power writing: Giver 5 gange så mange ideer Ideerne udvikler og ændrer sig undervejs Lader en dykke ned til det mere ubevidste lag Genererer mange ideer og meget tekst på kort tid Afhjælper skriveblokeringer 4

5 Gode råd til respons Kommentargiveren De 3 k er Når du giver respons, så vær: - Kærlig - Konkret - Konstruktiv Burger-modellen Opbyg din respons som en burger. Det vil sige: - Start med noget positivt (den bløde burgerbolle) - Gå så i dybden og kom med eventuelle forbedringsforslag (den saftige bøf) - Og afslut positivt, så modtageren har lyst til at arbejde videre med teksten (burgerbolle igen) Fokuser på teksten, ikke personen - Sig hellere: Jeg synes, at teksten - Frem for: Jeg synes du - Det kan være lettere for modtageren, da det bliver mindre personligt Kommentarmodtageren Når du skal modtage respons, så husk at: - Være åben og lyttende - Spørge ind til de ting, du er usikker på - Ikke undskylde din tekst - Ikke forsvare din tekst - Evt. tage noter, så du kan huske, hvad de andre sagde 5

6 Reportagen Reportagen er en genre, hvor journalister gerne vil viderebringe en oplevelse af et bestemt arrangement eller sted. Det kunne være en reportage fra et karneval eller fra åbningen af et nyt tivoli. Kendetegn Journalisten er tilstede ved begivenheden og iagttager den som en flue på væggen og skal give denne oplevelse videre til læseren Læseren skal føle, at de er tilstede i begivenheden. De skal se det for sig. Begivenheden skal beskrives sansende og levende, så læseren får oplevelsen af at være til stede. Journalisten er et kamera, men er IKKE en jeg-fortæller i teksten. Opbygning Som en tommelfingerregel skal reportagen bestå af: o 50% beskrivelser og sansninger o 25 % fakta (hvad skete der ved begivenheden) o 25 % udtalelser fra kilder (interviews med dem, der var til stede) 6

7 Øvelser til reportager Find reportager og tal om genren Bed eleverne finde eksempler på reportager fra aviser. Og tal om, hvad der kendetegner genren. Lav en sanseøvelse Reportager skal indeholde sanserige beskrivelser af en begivenhed, så det kan være en god idé, at arbejde med at skrive sanserigt, inden I går i gang. Start med at tale om de fem sanser, og hvordan man kan bruge dem til at skabe stemning fx lyden af et knitrende bål, duften af friske blomster osv. Lav en reportage fra skolen Skriv en reportage om en begivenhed, der foregår på skolen. Det kan være hvad som helst fx skoleforestillingen, brandøvelsen, den dag I fik besøg af en forfatter el.lign. Inden eventet har eleverne hørt om, hvad en reportage er, og nu skal de prøve at dække denne begivenhed. Det kan evt. foregå i grupper af fire, hvor de har forskellige opgaver: En tager billeder, de kan skrive ud fra senere. En noterer sanseindtryk fx lyde, lugte, smage og skriver vigtige detaljer ned fx tidspunkter, navne osv. En interviewer nogle af de tilstedeværende, mens den sidste skriver deres svar ned. De kan evt. også bruge mobilerne til at optage interviewet. Efterfølgende deler de materialet med hinanden og skriver sammen eller hver for sig en reportage af forløbet. Tag ud med eleverne: Tag ud med eleverne og lav en reportage fra noget, I oplever. Det kan være alt muligt fx et museumsbesøg, en byfest, skolernes motionsløb, en kirkegårdstur osv. Hvis ikke I kan gøre det sammen, kan man også bede eleverne om at finde noget i weekenden, de kan lave en reportage over på egen hånd. Inden eventet har eleverne hørt om, hvad en reportage er, og nu skal de prøve at dække denne begivenhed. Det kan evt. foregå i grupper af fire, hvor de har forskellige opgaver: En tager billeder, de kan skrive ud fra senere. 7

8 En noterer sanseindtryk fx lyde, lugte, smag og skriver vigtige detaljer ned fx tidspunkter, navne osv. En interviewer nogle af de tilstedeværende, mens den sidste skriver deres svar ned. De kan evt. også bruge mobilerne til at optage interviewet. Efterfølgende deler de materialet med hinanden og skriver sammen eller hver for sig en reportage af forløbet. Ud fra en film Hele klassen ser filmen Ternet Ninja. Bagefter skal de skrive en reportage fra scenen, hvor Aske og Glen slås på Byggeren. Ud fra en bog Vælg en bog, som hele klassen har læst og udvælg en scene, hvor der foregår noget dramatisk, og hvor der er flere personer til stede. Lad nu eleverne skrive en reportage ud fra scenen. De skal forestille sig, at de selv var tilstede og skal inddrage sanser osv. Ud fra et eventyr Bed eleverne lave en reportage ud fra eventyret om Askepot. De skal tage udgangspunkt i ballet, hvor prinsen skal finde sin brud og møder Askepot. Få alle sansninger med: Hvordan ser kjolen ud, hvordan reagerer prinsen da han ser hende, hvad gør de onde søstre. Hvad spiser de? 8

9 Nyhedsartiklen Nyhedsartiklen skal skabe et overblik over en aktuel sag. Artiklen er ofte opbygget så man får det vigtigste at vide først (hvad, hvor, hvem) og senere en forklaring (hvorfor/hvordan), hvis der er en. Denne opbygning er lavet, så en redaktør hurtigt kan skære i artiklen nedefra, hvis der mangler plads. Kendetegn ved nyhedsartiklen Beskriver en aktuel begivenhed Fokus på fakta om, hvad der er sket: Hvor, hvem, hvornår Kan indeholde reportage-elementer Eleverne skal have mindst to uafhængige kilder med i artiklen Eleverne skal lade kilder fortælle, hvordan og hvorfor begivenheden er sket Opbygning Som en tommelfingerregel skal nyhedsartiklen bestå af: ca. 40 % fakta ca. 40 % udtalelser fra kilder ca. 20 % reportage-beskrivelser 9

10 Øvelser til nyhedsartiklen Ud fra eventyr Læs eventyret om Tornerose. Bed eleverne om at lave en artikel, der bygger på eventyret om Tornerose. Tornerose er faldet i søvn. Hvad skete der? Hvad førte op til det? Interview dem, der har set det: kongen, tjenerne og den mistænkte: den onde fe. Ud fra en begivenhed Lav en artikel om en begivenhed, der foregår på skolen, fx hvis I får besøg udefra af en forfatter, kunstner, politimand eller lign. Interview foredragsholderen og de andre elever. Hvad fik de ud af besøget? Har de lært noget? Ud fra et problem på skolen Lad eleverne vælge et problem på skolen, som de afdækker med en nyhedsartikel. Det kan fx være mobning, skolens toiletforhold, skolens dårlige madbod eller lign. Eleverne beskriver forholdene og interviewer andre på skolen fx skolelederen, lærere og andre elever. 10

11 Baggrundsartiklen Modsat nyhedsartiklen er baggrundsartiklen gerne lavet lidt tid efter nyheden. Her analyseres sagen, og der er mere vægt på hvorfor og hvordan. Baggrundsartiklen sætter også sagen ind i en større kontekst. Kendetegn ved baggrundsartiklen En baggrundsartikel uddyber og forklarer en begivenhed, der ellers er bragt som en kort nyhedsartikel Den går Bag om nyheden og fortæller om, hvordan det hænger sammen og hvilke konsekvenser det har haft Opbygning Som en tommelfingerregel skal nyhedsartiklen bestå af: ca. 50 % fakta ca. 50 % udtalelser fra kilder 11

12 Øvelser til baggrundsartiklen Sagen om delingen af sexvideoen Tag udgangspunkt i den aktuelle sag om elevers deling af en sexvideo. Bed eleverne google historien og læse artikler. Herefter skal de skrive deres egen artikel, hvor de kommer bagom nyheden. Hvordan kunne det her ske? Hvilke konsekvenser har det for offeret? Og for de sigtede? Husk at baggrundsartiklen består af ca. 50 % fakta om forløbet og ca. 50 % udtalelser fra kilder. Ud fra et eventyr Lav en baggrundsartikel med udgangspunkt i eventyret om Snehvide, efter hun forsvinder. Hvor er Snehvide? Flygtet eller myrdet? Hvad førte op til det? Afdæk fakta og interview kilder fx tjenestefolkene om: Var Snehvide smukkere end dronningen? Interview med jægeren: myrdede du hende? Osv. En aktuel sag Tag en aktuel sag og bed eleverne om at lave en baggrundsartikel ud fra den, som angivet i øvelsen om deling af sexvideoen. 12

13 Øjenvidneberetningen Øjenvidneberetningen er en personlig fortælling fra en aktuel begivenhed. Det kan være et vidne til et slagsmål i byen eller til en vigtig fodboldkamp. Kendetegn ved øjenvidneberetningen En øjenvidne-beretning er en personlig fortælling fra en begivenhed, der har fundet sted. Der skal være fokus på sansninger og stemninger, så læseren fornemmer at man selv har oplevet det. Har en tydelig jeg-fortæller (til forskel fra reportagen) Har en tydelig fortællestruktur: Det er din personlige oplevelse af en begivenhed og de spor den har sat sig. 13

14 Øvelser til øjenvidneberetning En bådflygtning Bed eleverne om at google og læse artikler om bådflygtninge. Bed derefter eleverne om at forestille sig, at de selv er en bådflygtning og skrive en beretning om deres tur over middelhavet. En brand på skolen Gennemgå skolens strategi ved brand (eller planlæg efter hvornår der er brandøvelse næste gang). Når I har gennemgået brandøvelsen, så lad nu eleverne forestille sig, at der faktisk var brand på skolen. Brainstorm evt. på hvordan det ville opleves: Hvilke lyde, lugte ville man opleve? Bed derefter eleverne om at forestille sig, at der faktisk var brand på skolen og skriv en øjenvidneberetning om, hvordan de kom ud. Ud fra et eventyr Læs Kejserens nye klæder. Bed nu eleverne forestille sig, at de var tilstede, da den nøgne kejser går gennem byen. Skriv hvad der skete, og hvordan folk løj for ikke at blive til grin. 14

15 Oversigt over de forskellige genrer Nyhedsartikel Reportage Baggrundsartikel Øjenvidneberetning Fokus Fokus på at Fokus på at Fokus på, hvordan Fokus på din gengive beskrive og sanse det endte her. At oplevelse af begivenheden begivenheden finde baggrunden begivenheden gennem kilder Interview m. kilder Ja Ja Ja Du er kilden Fortællere Ingen jeg-fortæller Ingen jeg-fortæller Ingen jeg-fortæller Jeg-fortæller Fakta 40 % 25 % 50 % 100 % reportage, Kilder reportage 40 % 20 % 25 % 50 % 50 % 0 % men med jegfortæller 15

16 Genren Opinion Debatindlægget Et debatindlæg er et oplæg til debat i en aktuel sag. Et godt debatindlæg skal kridte banen op og fortælle, hvilke synspunkter der er i debatten samt selv tage tydeligt stilling til sagen og lægge op til at emnet kan debatteres videre. Kendetegn ved debatindlægget Fortæller din holdning til emnet Redegør for de forskellige synspunkter og sider, der er i sagen Har fokus på argumentation Inddrager din egen viden og holdning om emnet Argumenter for- og imod eller fordele og ulemper eller ved inddrage de tre appelformer (logos, etos, patos) 16

17 Øvelser til debatindlægget Find debatindlæg Start med at gennemgå, hvad et debatindlæg er. Bed nu eleverne finde eksempler på debatindlæg. Det kan være både online og i fysiske aviser. Eleverne kan arbejde sammen i grupper af 3-4 personer. Sig til eleverne, at hver gruppe skal finde et debatindlæg, som de synes fungerer godt, og et de synes fungerer mindre godt. Lad hver gruppe fremlægge foran klassen, hvor eleverne fortæller, hvorfor de synes, debatindlægget er godt/skidt. Herunder om argumentationen er overbevisende/selvmodsigende, og evt. hvilke appelformer de bruger. Skriv et debatindlæg Denne øvelse kan med fordel laves i forlængelse af den ovenstående. Nu hvor eleverne kender genren, skal de selv lave et debatindlæg. Afhængig af hvor fagligt stærke de er, kan de selv frit vælge emnet eller I kan brainstorme på mulige emner. Det kunne fx være et debatindlæg om: Karakterræset fordele og ulemper og skal vi overhovedet have karakterer? Sagen om deling af sexvideoer hvem er det synd for? Unge og alkohol kan man feste uden alkohol? De sociale medier mobberum eller nye venner? Når eleverne har skrevet deres indlæg, læser de højt for hinanden i grupper af 2-3. Her kan de bl.a. tale om, hvorvidt argumentationen i indlæggene holder, og om de kan gøres stærkere. Herefter kan eleverne skrive indlægget om, og så afleverer det til læreren. 17

18 Kommentaren Kommentaren er præcis det, den hedder. En kommentar til en allerede hersende debat fx et debatindlæg, en nyhed eller lignende. Kendetegn ved kommentaren Minder om et debatindlæg, men forskellen er, at det er en reaktion på en andens holdning Forholder sig kritisk til andres meninger og synspunkter og diskutere disse Skal kunne læses uden at man har læst den originale indlæg, derfor skal man referere modpartens synsvinkler i kommentaren. Opbygning Opbygningen kan variere, men kunne fx være: Hvad er hovedpåstanden? Hvad er årsagen til påstanden? Hvilke konsekvenser har det? Hvilke argumenter bruges? 18

19 Øvelser til kommentaren I kan med fordel lave øvelserne til debatindlægget, inden I laver øvelserne til kommentaren. Da I i kommentaren kan bygge videre på arbejdet med debatindlægget. Find eksempler på kommentarer Tag nogle aviser med, og lad eleverne prøve at finde eksempler på kommentaren i avisen. Tal med dem om, hvad der kendetegner genren (bl.a. at man skal kunne læse det uden at have læst det oprindelige debatindlæg). Lav en kommentar til et debatindlæg fra avisen Bed eleverne finde et debatindlæg fra avisen, som de er uenige i, og bed dem skrive en kommentar til indlægget. (Det kan evt. være det indlæg, de valgte, som et dårligt debatindlæg i øvelsen find debatindlæg.) Alternativt kan du også vælge et debatindlæg, som de alle skal skrive en kommentar til. Lav en kommentar til sidemandens debatindlæg Bed først eleverne om at skrive et debatindlæg om valgfrit emne (brug gerne dem I lavede under debatindlæg-øvelserne). Byt så med sidemanden og læs deres debatindlæg. Skriv derefter en kommentar til deres indlæg. Lav en kommentar til en YouTube-video Se videoen Don t stay in school af Boyinaband, som findes her: (Videoen er på engelsk, men der er danske undertekster). Den kritiserer det amerikanske skolesystem for at lægge for megen vægt på ubrugelig viden frem for praktisk viden som fx førstehjælp. Diskuter videoen og bed nu eleverne om at skrive en kommentar til videoen (altså som var det til en avis ikke en YouTube-kommentar). Bed dem forholde sig til kritikken. Kan de genkende det i det danske skolesystem, og er de enige? 19

20 Klummen En klumme er en humoristisk/satirisk gennemgang af en hverdagsproblemstilling ofte vil det være et emne, der er relateret til noget, som er oppe i tiden. Genren er åben for at forfatteren må lege med sprog og underholde, samtidig med at de fremfører deres sag. Kendetegn ved klummen Tager udgangspunkt i en oplevelse fra hverdagen eller noget, der er oppe i tiden Kan være ting man har undret sig over fx hvorfor bruger folk så mange på julegaver? Hvorfor skal skolen starte kl og ikke fx kl ? Har en tydelig skribent med holdning og kant i indlægget Må gerne bruge humor Har en skarp afrunding det kan fx være et bud på en løsning Åbner læserens øjne for en skæv vinkel på emnet, så de måske bliver klogere. 20

21 Øvelser klumme Find eksempler på klummer Bed eleverne finde eksempler på klummer. Tal om, hvad der kendetegner en klumme. Og om hvilke de synes er gode eller mindre gode. Racisme og standup Det kan være en god ide, at se noget standup, inden eleverne skal skrive en klumme, for at få den mere humoristiske tone ind under huden. Her vil vi anbefale klippet racistisk farmor af Sanne Søndergaard, der på humoristisk vis arbejder med fordomme. (Se gerne klippet igennem inden du viser det til klassen). Klippet findes her: eller ved at søge på racistisk farmor + Sanne Søndergaard på YouTube. Efter eleverne har set klippet, skal de selv skrive en klumme om racisme. De skal ikke kopiere Sanne, men selv finde en oplevelse med racisme og så sætte fokus på problemet på humoristisk vis i klummen. Et problem fra elevernes hverdag Brainstorm med eleverne om hverdagsproblemer fx hvorfor er mobiltelefoner så dyre? Hvorfor er der så mange hundelorte, der ikke bliver samlet op? Efter brainstormen skal eleverne vælge det emne, de brænder mest for og skrive en klumme, hvor de på en humoristisk eller skrap måde beskriver problemet og kommer med et bud på en løsning. En bedre skole Brainstorm med eleverne om ting, de gerne vil ændre på skolen fx kortere skoledage, længere pause, sjovere fag, bedre madbod, pænere toiletter. Efter brainstormen skal eleverne vælge det emne, de brænder mest for og skrive en klumme, hvor de på en humoristisk eller skrap måde beskriver problemet og kommer med et bud på en løsning. 21

22 Sociale medier Brainstorm om problemer med de sociale medier fx at folk kun viser det positive, at det er en jagt på likes, cybermobning osv. Efter brainstormen skal eleverne vælge det emne, de brænder mest for og skrive en klumme, hvor de på en humoristisk eller skrap måde beskriver problemet og kommer med et bud på en løsning. Venskaber Brainstorm problemer i venskaber. Fx hvis man bliver forrådt, hvis nogen lyver, hvis man vokser fra hinanden, hvis man kun har venner online. Efter brainstormen skal eleverne vælge det emne, de brænder mest for og skrive en klumme, hvor de på en humoristisk eller skrap måde beskriver problemet og kommer med et bud på en løsning. 22

23 Blogindlægget Et blogindlæg er en moderne genre, der foregår på internettet. Der er ikke så definerede regler for genren, da man kan skrive alt fra indlæg, der underholder, til diskussioner og anmeldelser af produkter. Kendetegn ved blogindlægget Et blogindlæg minder om en klumme Fokus på din holdning til et emne Har meget frie rammer. Her kan du fx også lave anmeldelser eller dagbogsindlæg Øvelser blogindlægget Skriv et blogindlæg Start med en snak med eleverne om, hvilke blogs de selv læser. Bed dem nu finde eksempler på gode og dårlige blogindlæg. Tal om, hvorfor de synes, de er gode og/eller dårlige. Bed dem nu om at forestille sig, at de skulle skrive et indlæg til deres yndlingsblog. Hvad skulle det handle om? Og bed dem derefter skrive det. Din egen blog Bed eleverne forestille sig, at de skulle oprette deres egen blog og bed dem nu brainstorme på, hvad den kunne handle om. Bed dem herefter om at skrive det indlæg, der skulle være første indlæg på deres blog. Hvis I synes, det kunne være sjovt, kan I efterfølgende oprette elevernes blogs. 23

24 Oversigt over opinionsgenrer Debatindlæg Kommentar Klumme Blog Argumentation Argumenter både for Gengiver den Fremfør din Kan have og imod, viser begge andens holdning, holdning argumenter og side af sagen men argumenter humoristisk humor, men mest for sin egen og/eller med kant behøver det ikke holdning Emner Emner som er oppe i Bygger på et Hverdagen eller Alt. Det kan være tiden oplæg et emne, der er personlige indlæg, oppe i tiden anmeldelser, debatindlæg m.m. Fokus På selve På din egen Humor og skæve Kan være alle argumentationen holdning vinkler samt et tingene muligt bud på en løsning 24

25 Genren Refleksion Erindringen En erindring er en tilbageskuende tekst, hvor forfatteren ser tilbage på oplevelser fra tidligere fx i sin barndom, som har påvirket, hvem forfatteren er i dag. Genren bygger på fakta, men må gerne låne fra fiktionen. Det der skrives om, skal være sket, men man kan godt skrue lidt på fortællingen for at få mere drama. Kendetegn ved erindringen Er en fortælling om noget selvoplevet med dig som fortæller Minder om øjenvidneberetningen. Forskellen er, at begivenheden, der er sket i øjenvidneberetningen, lige er sket, mens det i erindringen godt kan ligge mange år tilbage. Skal skrives i datid og fortælles kronologisk, fx den gang du brækkede benet Skal ikke kun gengive oplevelsen, men også reflektere over den Begivenheden skal være et vendepunkt. Den skal have afgørende betydning for dit liv Fokus i teksten er på din følelser, tanker og stemninger Der må gerne ændres på detaljer i fortællingen 25

26 Øvelser til erindring Ud fra deres eget liv Bed eleverne skrive en oplevelse, der har gjort stort indtryk på dem fx: Da de vandt karatestævnet Da de mistede et kært familiemedlem Da de blev forrådt af ven Da de var på en spændende rejse Ud fra et billede Find et foto eller maleri af en person, og bed eleverne skrive en erindring fra personens liv, der ændrede personens liv. Eleverne skal inddrage så mange detaljer fra billedet som muligt. 26

27 Essay Et essay er en tekst, hvor der diskuteres noget alment menneskeligt, som man har gjort sig tanker om. Tit bliver essayet beskrevet som tanker på skrift, hvor man får indtryk af, at forfatteren selv bliver klogere på emnet løbende. Kendetegn ved essays Et essay har en personlig vinkel på sit emne Det handler om noget alment menneskeligt, du gør dig tanker om Det skal bære præg af den stemning, du føler Indeholder: Tanker, følelser, erfaringer, indtryk Skal sætte tankerne i gang hos læseren Skal prøve at skubbe læserens holdninger Skal veksle mellem at været skrevet på det personlige plan, hvor der skrives jeg og det reflekterende plan, hvor der skrives man 27

28 Øvelser til Essay Læs essays og tal om formen Læs essays sammen med eleverne og tal om, hvad der kendetegner et essay. Venskab Bed eleverne skrive et essay om online venskaber. Hvilke fordele er der ved at finde nye venner online? Fx man kan finde nogen med de samme interesser som en selv, man er ikke bundet af, at de bor tæt på osv. Og hvilke ulemper kan der være? Fx at man ikke har venner i dagligdagen, at man måske ikke ved, hvem der gemmer sig bag profilen osv. Ligestilling Bed eleverne skrive et essay om ligestilling. Hvor har vi ikke ligestilling i Danmark? Har du selv været udsat for forskelsbehandling? Udseende Bed eleverne skrive et essay om, hvad udseendet betyder. Hvornår kan ens udseende være en fordel eller en ulempe? Hvor meget går de selv op i deres udseende? Kan man gå for meget op i sit udseende? Og er det bedst at skille sig ud, eller have den stil, som trender? 28