Øst. Råtræ og skovning

Transkript

1 Øst Februar 2010 nr. 1 Indhold: Råtræ og skovning Brænde og varme Juletræerne og klippegrøntet Nogle skovtilskud indberettes via fællesskemaet Dyrkningsaktuelt - Natur og vildt Læsning af bøg i containere til export. Den megen sne har gjort udkørsel og afhentning af træet vanskelig. Fastkørte lastbiler har været en næsten daglig fornøjelse. Udgivet af Skovdyrkerforeningen ØST Fulbyvej 15, 4180 Sorø Tlf.: Fax: [email protected] Råtræ og skovning Det kolde vejr har gjort at nu kan jorden bære også de fugtige steder. Mange steder er det derfor for første gang i 15 år muligt at færdes i elle- og askesumpe det bør udnyttes, hvis der er behov for at skove i de områder. Er der tale om Natura2000 områder kontakt da din lokale skovfoged inden skovning påbegyndes. (Der er pligt til at anmelde visse aktiviteter i natura2000-områder til skov og naturstyrelsen se mere på dk/skov/skovlov/skovloven/ paragraf17.htm) Løvtræ Der er god afsætning for ask i større dimensioner (eksporteres hovedsageligt til Østen). For ask i de mindre dimensioner er afsætningen usikker og priserne dårlige. Eg og ær er der fornuftige priser på og afsætningen er

2 stabil. Der er stadig usikker afsætning af bøg og priserne svinger en del. Sæt kun skovning af stor bøg i gang efter aftale med skovfogeden. Nåletræ Priserne steg generelt sidst på året og er fortsat svagt stigende. Stabil afsætning på cellulosetræ og korttømmer. Priser for flis og energitræ ligger stadigt stabilt. Alt i alt ikke de store ændringer. Lind til Kano Godsejer Gustav von Rosen leverede d. 26/1 en 140-årig lind fra Vindeholmskovene. Linden skal ende sine dage som oltidskano. Forarbejdningen er lagt i hænderne på folkene på Bondeskovgaard ved Roskilde. Kanoen skal, når den er færdig, fragte turister og skolebørn rundt i farvandet omkring Samsø. Bag dette projekt står Hans-Ole Hansen der bl.a. har medvirket til opbygningen af Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre og oplevelsescenteret ved Dybøl. Træet blev topkappet inden skovning, for at minimere risikoen for at kævlen skulle flække. Skovfoged Jens Rassmusen og en erfaren skovarbejder og topkapper stod for skovningen. For 4500 år siden i den atlantiske periode, der også kaldes ege-elmetiden, var linden et almindeligt træ i de danske skove. I dag er der langt mellem pragteksemplarer som den på billedet. 2

3 Brænde og varme De lave temperaturer i januar har mange steder gjort et stort indhug i brændestakkene. Januar endte med at være den koldeste måned i 23 år, med en døgnmiddeltemperatur på -3,2 C. Den laveste temperatur blev målt natten til d 26. i Himmerland, her viste termometeret -18,0 C. Der er ikke noget at sige til at der går noget brænde til. Dansk Skovforening har skrevet en pjece om brænde og fyring med brænde, Brænde og varme Skoven har det. En folder med gode råd om fyring med brænde, tørring af brænde, køb af brænde og brugen af de forskellige træarter. Selve folderen er gratis. Den kan rekvireres igennem din skovfoged eller ved at kontakte kontoret i Sorø du betaler kun portoen. Folderen ligger også på nettet og kan findes på Juletræerne og klippegrøntet Vores afsætning har været stabil for både juletræer og pyntegrønt i Klip Der blev stort set ryddet op i alle bevoksninger der har kunnet klippes fra jorden eller med stige. Enkelte bevoksninger specielt af nordmannsgran er blevet gemt til sæsonen Der er ikke afsat liftklip i år. Der skal en prisstigning til på grøntet før det hænger fornuftigt sammen. Den store koglesætning i nobils betød desuden reducerede mængder, således at økonomien i netop liftklip yderligere blev trykket. De forventede generelle prisstigninger på klippegrønt udeblev delvist det faktiske udbud har matchet 3

4 efterspørgslen. Der var stabilt træk i afsætningen hen over sæsonen. Øst har afsat ca. 340 ton grønt i sidste sæson. Juletræer Afsætningen af juletræer har været god og præget af pænt stigende priser. Nogen steder i landet har det knebet lidt med de helt små træer. Husk i euforien over at kunne sælge næsten alt at netop det lille træ naturmæssigt bliver større og dermed ganske meget mere værd, så de steder, hvor der ikke er plantet så tæt at det er et must, så gem dem lidt. Det betaler sig. Foreningen har afsat godt juletræer i for medlemmerne i sæsonen En stor del heraf er afsat gennem Skovdyrkernes fælles eksport selskab Green Product, der er landet største med en eksport sidste år af mere end juletræer og knap 2500 ton klippegrønt. Vildtbid Sneen gør mange steder at hegnet ikke altid er højt nok. Ædelgranarterne som f.eks. nordmannsgran virker på råvildtet som en skål slik på de fleste børn, så giv lige hegningerne et ekstra tilsyn. Når råvildtet først har huseret i en juletræskultur kan det vare op til flere vækstsæsoner før der igen kan høstes anstændige træer.den megen sne gør det vanskeligt for dyrene at skrabe sig igennem til føden, så det er mere oplagt at gå til knopperne på træerne. 4

5 Nogle skovtilskud indberettes via fællesskemaet Fremover skal nogle skovtilskud indberettes via Fællesskemaet, der administreres af fødevareerhverv. Indberetning via fællesskemaet er nok velkendt for de fleste landmænd og deres landbrugskonsulent, men for andre er det måske ukendt. Der er tale om følgende tilskud: Tillæg for pesticidfri drift i skovrejsninger i positivområder fra 2007 og frem, samt i neutralområder fra 2009 og frem. Tillæg for ikke at anvende dybdepløjning på samme ansøgninger Tilskud til særlig drift under ordningen Bæredygtig skovdrift. Fra 2007 og frem (denne afløses fremover af en ny tilskudsordning til Natura2000- områderne og de såkaldte artikel 12 arter som også skal indberettes via FERV). FERV (Fødevareerhverv) har frem til senest 5.februar 2010 sendt et informationsbrev ud til de berørte ejere. Brevet er kun til ejer. Hvis man mener at skulle have modtaget et brev fra FERV - men ikke har fået det - skal man reagere. Kontakt da din lokale skovfoged. Fælleskemaet skal være udfyldt senest 21. april. Hvis man er usikker på udfyldelsen af fællesskemaet så kontakt ligeledes den lokale skovfoged, som så kan han være behjælpelig. Vi vil forsøge at skrive ud til de ejere vi har kendskab til er berørt af ændringen. Ved yderligere spørgsmål kontakt kontoret i Sorø, forstassistent Rasmus Gregersen. Dyrkningsaktuelt Natur og Vildt Skovdyrkerne har etableret en videnbase på dk med praktiske anvisninger og inspiration til hvordan man forbedrer naturindholdet eller øger mængden af jagtbart vildt. For rigtig mange lodsejere er synet af en flok agerhøns, råvildtet i skovbrynet eller den høje fasan lidt bag haglbøssens sigtekorn et positive bidrag til livskvaliteten. Og handler det om natur og vildt, kan man gøre rigtig meget for livskvaliteten hjemme på matriklen. Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad man gør. Beplantning er et af de væsentligste virkemidler. Det kan være læhegnet, remisen, krattet ned til vandhullet, store enkelt træer i markhjørnet eller bevoksningen på et fortidsminde. 5

6 føde ikke mindst om vinteren. Læ, dækning og nattesæde til jagtbare arter eller blomster til bierne er andre af vedplanternes støttefunktioner. Hertil kommer det æstetiske og glæden når hegnene blomstrer i et hvidt brus på skift hen over foråret, senere følger efterårsfarverne på løvet, og endelig nåletræernes grønne skær om vinteren. Vi er alle forskellige og har forskellige ønsker og drømme. At arbejde med naturen og vildtet på sin ejendom er derfor en meget individuel sag. Er det primære formål at få point nok i biotopplanen til at kunne udsætte den mulige mængde fuglevildt, at skabe den bedste oplevelse omkring forårets bukkejagt, at fremhæve en udsigt, at lukke et indkig eller..? - for dem der vil mere med naturen - og jagten. Beplantningen kan kombinere mange formål, som alle gavner fauna og flora. Frugtbærende træer og buske er et supplement til mange dyrs Viden og inspiration Skovdyrkerne har etableret en videnbase på hjemmesiden naturogvildt.dk Her findes allerede en lang række artikler med praktiske anvisninger og inspiration til hvordan man kan forbedre naturindholdet, øge mængden af jagtbart vildt, søge tilskud, få udarbejdet en biotop og meget andet. Der suppleres løbende med nyheder og rent fagligt håndværksprægede artikler. 6

7 Natur og vildt redigeres af to skovfogeder fra Skovdyrkerforeningen Øst, der begge er uddannede vildtforvaltere og har stor praktisk erfaring med både udarbejdelse af biotop- og naturplaner og anlæg for natur og vildt. Vil man følge med i lovgivning, jagtlejens udvikling og tilskudsmuligheder til alt fra læplantning, mulighed for etablering af vanhuller og udsætningsregler, er det her man kan finde det nyeste. Vil man vide noget om udsætning af krebs eller skabelse af optimale vilkår for agerhøns er det også her man kan finde inspiration. Adgang til viden og inspiration Frem til 1. maj 2010 vil naturogvildt.dk være frit tilgængeligt for alle. Fra 1. maj 2010 lukkes dele af hjemmeside. Medlemmer får uden beregning en adgangskode, som også åbner adgang til dyrkningsaktuelt juletræer og klippegrønt. Er man ikke medlem af en Skovdyrkerforening kan der tegnes et abonnement. Rastende grågæs i sneen på det der i normale år ville være en vintergrøn mark og dermed et oplagt sted at fouragere. 7

8 Vinterlæsning Denne lille bog fortæller på godt 200 sider bl.a. om de mest almindelige træarters dyrkning. Arbejdet i skoven for de der selv ønsker at stå for det, opmåling og klassificering af effekterne fra brændet til kævlerne og meget mere. En god all round beskrivelse af det, at drive skovbrug for lægmænd - men også en bog hvor fagfolk kan samle lidt nyttig viden op. Bogen kan erhverves for 150,- kr. + moms og forsendelse ved henvendelse til kontoret på tlf.: Foreningens personale Skovrider Karsten Raae Mobil: [email protected] Nordsjælland Skovbrugskonsulent (deltid) Flemming Sehested Mobil: [email protected] Skovfoged / vildtforvalter René Didriksen Mobil: [email protected] Nord-Vestsjælland Skovfoged (deltid) Per Bundgaard Larsen Mobil: [email protected] Skovfoged Morten Brændholt Mobil: [email protected] Skovfoged / vildtforvalter Claus Boel Mobil: [email protected] Forstass. / driftsplanlægger Rasmus Gregersen Mobil: [email protected] Øst- og Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster Skovfoged Jesper Christiansen Mobil: [email protected] Stevns, Køge, Ringsted,Solrød, Greve, Lejre, Roskilde Syd Skovfoged Rasmus Larsen Mobil: [email protected] Slagelse Syd, Næstved, Vordingborg, Faxe Skovfoged Jens Rasmussen Mobil: [email protected] Lolland, Falster Skovfoged (deltid) Henning Krag Jensen Mobil: [email protected] Bornholm Skovfoged Steffen Adelsten Jørgensen Mobil: [email protected] Adm. og bogholderi Helle Madsen Tlf.: [email protected] Connie Rickens Tlf.: [email protected]