Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e

Transkript

1 LO SNYHEDSBREV Amsterdam-traktaten I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Et klart ja i vente En undersøgelse som Gallup-analyseinstituttet har udført for Udspil om danskernes holdning til Amsterdam-traktaten, giver den hidtil højeste ja-procent, nemlig 49 pct. for og kun 29 pct. imod. Næsten hver femte vælger vakler mellem et ja og et nej - men 41 pct. af tvivlerne hælder mest til et ja. EU-samarbejdet forbedrer det danske arbejdsmiljø De sidste syv års EU-direktiver på arbejdsmiljøområdet har betydet forbedringer for arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Holdningen: LO ønsker arbejdsmarkedspolitikken styrket Af LO s formand Hans Jensen Et klart ja i vente Danskerne er godt på vej til at stemme ja til Amsterdam-traktaten den 28. maj. Godt hvert tredje LO-medlem vil stemme ja, mens det er hver anden i hele vælgerkorpset, der vil sætte sit kryds i ja-feltet. Desuden hælder 41 pct. af tvivlerne til et ja. Men 21 pct. har endnu ikke taget stilling, viser en Gallup-undersøgelse foretaget for LO Med de forbehold som meningsmålingsinstitutterne må tage i denne tid, er Danmark på vej til at godkende Amsterdam-traktaten, som statsminister Poul Nyrup Rasmussen forhandlede på plads sidste år. I alt 49 pct. af de danske vælgere vil sætte kryds ved ja, mens kun 29 vil stemme nej. Godt hver femte vælger har endnu ikke taget endelig stilling. Det viser en Gallup-undersøgelse, som er foretaget for Udspil. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 4. februar til den 16. februar - altså inden udskrivelsen af folketingsvalget. Undersøgelsen baserer sig på i alt telefoninterview - og er dermed repræsentativ. Også blandt LO-medlemmerne er der fler tal for Amsterdam-traktaten. Her har ja-siden et forspring på 10 pct. - i alt 42 pct. vil stemme ja, mens 32 pct. vil stemme nej. Hvert fjerde LO-medlem har endnu ikke taget stilling. Kvinder mest skeptiske Mens 26 pct. af mændene vil stemme nej til Amsterdam-traktaten, vil godt hver tredje kvinde stemme imod en dansk ratificering af traktaten. Billedet af de skeptiske kvindelige vælgere er endnu mere, udtalt når, der fokuseres på de vælgere, der ikke har bestemt sig endnu. Hele 26 pct. af kvinderne markerer i undersøgelsen, at de ikke har taget stilling, mens kun 16 pct. af mændene ikke ved, hvad de vil stemme den 28. maj. T v i v l e rne hælder mod et ja Selv om hver femte vælger altså endnu ikke har taget stilling, er der ikke meget, der tyder på, at denne gruppe af vælgere vil være i stand til at forrykke det samlede resultat. I undersøgelsen er tvivlerne nemlig også blevet spurgt, hvad de mest hælder til, når krydset skal sættes. 41 pct. markerer, at de mest hælder til et ja, mens kun 22 pct. regner med, at det ender med et nej. Også i denne del af undersøgelsen er der markante forskelle på mænd og kvinders 18. marts 1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: dialog@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen(DJ), Michael Bræmer(DJ), Trine Hammershøy, Dorte Monggaard(DJ), Peder Munch(DJ), Susse Maria Holst og Jens Chr. Pedersen. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 holdninger. 46 pct. af de mandlige tvivlere regner med at stemme ja, mens kun 38 pct. af de kvindelige tvivlere i sidste ende vil stemme ja. De yngste og de ældste mest skeptiske Det er i særdeleshed de midaldrende vælgere, der er mest positive over for Amsterdamtraktaten. Fra 50-års alderen og frem til 70-års alderen viser undersøgelsen et klart flertal for traktaten på over 50 pct. Omvendt er tilslutningen blandt de yngste og ældste vælgere lidt lavere - omend der i alle aldersgrupper er et klart flertal for Amsterdam-traktaten. Glædeligt resultat, men... - Udspil s Gallup-undersøgelse viser en klar og utvetydig tilslutning Amsterdam-traktaten. Det er særdeles glædeligt. Men der er lang tid til selve valget, og meget kan nå at ændre sig indtil da. Gallup-undersøgelsen viser klart, at der er områder, hvor det er nødvendigt med mere information og debat, siger LO s formand Hans Jensen og henviser til, at Gallup-undersøgelsen også har bedt vælgerne erklære sig enig eller uenig i en række udsagn om velfærdssamfundet og eksempelvis arbejdsmiljø. Blandt andet blev vælgerne spurgt om fælles EU-regler vil sikrer et bedre arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Her erklærede 45 pct. af vælgerne, at de var helt uenige eller nærmest uenig. - Det er naturligvis uheldigt, at så mange vælgere ikke ser de fordele, der er i et samarbejde mellem EU-landene om arbejdsmiljøet. Faktisk er virkeligheden den, at der gennem de senere år er kommet mange forslag fra EU i form af direktiver, som har betydet klare forbedringer i de danske arbejdsmiljøregler - og vi har ikke oplevet nogle EU-direktiver, der imod danske ønsker har betydet dårligere regler, end vi havde i forvejen. Her ligger en stor informationsopgave for dansk fagbevægelse, mener Hans Jensen. - Omvendt er det godt at se, at vælgerne ikke lader sig skræmme af nej-sigerne. Undersøgelsen viser klart, at vælgerne ikke ser EU som en trussel mod velfærdssamfundet. Og det er også vigtigt, at vælgerne har forståelse for, at vi ikke kan bekæmpe arbejdsløsheden effektivt uden et samarbejde i EU-regi, siger Hans Jensen. S t ø rre indflydelse til org a n i s a t i o n e rn e Gallup-undersøgelsen afslører også, at vælgerne har svært ved at acceptere, at Amsterdam-traktaten i praksis vil give danske fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer større indflydelse. Med andre ord vil den danske model, hvor de vigtigste spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår klares via forhandlinger mellem organisationerne blive eksporteret til de øvrige EU-lande. Kun hver femte vælger ser disse muligheder, mens 45 pct. af vælgerne ikke tror på, at danske organisationer kan få større indflydelse ved hjælp af Amsterdamtraktaten. - Amsterdam-traktaten lægger mere vægt på minimumsdirektiver - det vil sige, at EU- Side 2

3 direktiver kun foreskriver et fælles minimum, og at det er op til det enkelte land, om der eksempelvis skal indføres skrappere arbejdsmiljøregler eller ej. Det er jo tankevækkende, at arbejdsgiverne ofte er talsmænd for de såkaldte maksimumsdirektiver, der beskriver en mere ensartet og mere detaljeret konkurrencesituation for virksomhederne, siger Hans Jensen og slutter: - Vi har en stor opgave foran os. I de kommende måneder vil vi styrke informationsstrømmen over for den danske befolkning, så vi ad den vej kan sikre en grundig diskussion af konsekvenserne af Amsterdam-traktaten. LO s holdning er klar: Traktaten giver os bedre muligheder for at sikre et godt arbejdsmiljø og en højere beskæftigelse. Desuden bør det også spille en rolle, at vi med den nye traktat kan hjælpe kolleger i de andre europæiske lande til bedre vilkår, så vi eksempelvis slipper for en konkurrence på dårligt arbejdsmiljø. Yderligere information: LO-konsulent Claus M. Mikkelsen på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 3

4 EU og arbejdsmiljøet EU-samarbejdet forbedrer det danske arbejdsmiljø Gennem de sidste syv år har kun seks EU-direktiver betydet forringelser af danske arbejdsmiljøregler. Omvendt har 37 ud af 72 direktiver ført til forbedringer, mens 29 har opretholdt danske regler. Det viser en opgørelse af de seneste syvs års direktiver på arbejdsmiljøområdet, som LO har foretaget En ny Gallup-undersøgelse afslører, at danskerne ikke har den store tiltro til, at fælles EUregler gavner arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Hele 45 pct. af de adspurgte i undersøgelsen markerede, at de var helt uenige eller nærmest uenige i, at EU-samarbejdet gavner arbejdsmiljøet. Kun 35 pct. ser fordele for arbejdsmiljøet ved et tæt samarbejde i EU. Virkeligheden er dog en anden. Faktisk er godt halvdelen af EU-direktiverne en klar forbedring af de danske arbejdsmiljøregler. Det fremgår af en opgørelse over de sidste syv års EU-direktiver på arbejdsmiljøområdet, som LO har foretaget. Ud af i alt 72 direktiver siden der kan være tale om flere, da der på nogle direktivområder er udsendt flere direktiver - har 37 direktiver ført til forbedrede danske regler. De sidste syv års arbejdsmiljødirektiver fra EU Antal direktiver Antal direktiver der indeholdt forbedringer Antal direktiver, der indeholdt forringelser Antal direktiver, der ikke førte til forandringer i danske regler Minimumsdirektiver Maksimumsdirektiver Ialt Kun på seks direktiver har indeholdt forringelser. I 29 tilfælde har EU-direktiverne ikke haft betydning for danske regler på arbejdsmiljøområdet, fordi Danmark enten allerede opfyldte EU-direktivernes bestemmelser, eller den danske regering besluttede at håndhæve skrappere danske regler. Side 4

5 I de fleste tilfælde har der været tale om såkaldte minimumsdirektiver, der betyder, at det enkelte medlemsland kan opretholde skrappere regelsæt end foreskrevet i direktiverne. Men på enkelte områder har der været tale om maksimumdirektiver, hvor der har været forringelser. Det gælder eksempelvis klassificeringen af farlige stoffer og direktiverne om markedsføring af farlige regler, hvor der i EU-direktivet blev indføjet en række forringelser i forhold til de eksisterende danske regler. Da der her var tale om et maksimumsdirektiv, var den danske stat nødt til at følge disse ændringer. Dansk pres flytter EU-re g l e rn e - Det er umiddelbart en forringelse. Men det er nok så vigtigt at holde sig for øje, at EUreglerne forandrer sig hele tiden. Og tendensen er klar: På grund af et vedholdende pres fra blandt andet dansk side, nærmer EU-reglerne sig på arbejdsmiljøområdet de danske regler, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert og fortsætter: - Hovedindtrykket er der imidlertid ingen grund til at rokke ved. EU-samarbejdet har i de fleste tilfælde ført til forbedringer af danske regler. Og det enorme arbejde, som den danske regering, ministerier og organisationer ofrer i denne sag, flytter også de øvrige EU-lande, så de kommer stadig tættere på de danske regler. Desuden er det værd at notere sig, at forbedringerne sker i samarbejde med de øvrige EU-lande. Og ikke på trods. Set i lyset af den danske folkeafstemning om Amsterdam-traktaten er Marie-Louise Knuppert en anelse bekymret over, at de danske vælgere tillægger EU-samarbejdet så ringe værdi på arbejdsmiljøområdet. - I Amsterdam-traktaten er det værd at notere sig, at der i fremtiden i højere og højere grad vil blive anvendt minimumsdirektiver. Det betyder, at det enkelte medlemsland får lettere ved at opretholde egne og bedre regler, hvis de skønner det nødvendigt. Men opgørelsen over de sidste fem års EU-direktiver på arbejdsmiljøområdet, viser, at der ikke er nogen grund til bekymring. EU-samarbejdet fører ikke til dårligere arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Tværtimod. Når vi ønsker fælles regulering er det ikke mindst for at hjælpe de øvrige lande. Men vi ønsker naturligvis også at beskytte danske arbejdspladser mod social dumping og konkurrence på arbejdsmiljø, slutter Marie-Louise Knuppert. Yderligere information: LO-konsulent Jan Toft Rasmussen på telefon Yd e r l i g e re kommentarer: LO - s e k retær Marie-Louise Knuppert på telefon Side 5

6 Holdningen LO ønsker arbejdsmarkedspolitikken styrket Af LOs formand Hans Jensen Den nye regering under Poul Nyrup Rasmussens ledelse kommer til at stå over for store udfordringer på arbejdsmarkedet i de kommende fire år. På den ene side er der risiko for, at både offentlige og private virksomheder ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger, og på den anden side har vi en stor gruppe langtidsledige, som ikke har de fornødne forudsætninger for at komme ind på arbejdsmarkedet. De to problemstillinger bør indtage en dominerende placering i regeringens arbejdsgrundlag. De er begge vigtige forudsætninger for, at vi kan fastholde en positiv økonomisk fremgang og dermed for, at regeringen bliver i stand til at indfrie sine løfter om forbedringer på en række velfærdsydelser. Samtidig vil regeringen for alvor få nedbragt antallet af personer på overførselsindkomst. Arbejdsmarkedspolitikken bør derfor for tsat være et centralt omdrejningspunkt for regeringens politik for bedre velfærd. Og der er bestemt meget at tage fat på. På kort sigt gælder det om at forebygge flaskehalse på flere dele af arbejdsmarkedet. Vi skal sætte ind tidligere med aktivering af de ledige på områder med stigende efterspørgsel af arbejdskraft. På længere sigt gælder det om at få skabt et samarbejde mellem arbejdsmarkedsmyndigheder, faglige organisationer og virksomhederne, som kan styrke lønmodtagernes kvalifikationer. Det omfatter både de grundlæggende erhvervsuddannelser, der har brug for et kvalifikationsløft og udbygning af voksen- og efteruddannelsesindsatsen med særlig sigte på de kortuddannede. LO vil fortsat medvirke til at skabe en sammenhængende arbejdsmarkedspolitik. Vi er parate til at medvirke til at få skabt løsninger - også i forhold til de svageste grupper. Derfor ønsker vi, at samarbejdet med arbejdsmarkedets parter bliver styrket både i form af overordnede trepartsforhandlinger og i form et mere konkret projektsamarbejde om uddannelse og jobtræning. Vi har gode resultaer at markere i de sidste 5 år. Men behovet for resultater bliver ikke mindre i de kommende fire år. Side 6