Efterlyser bedre kvalitet i aktiveringen af svage ledige
|
|
- Kirsten Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LO SNYHEDSBREV Aktivering I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterlyser bedre kvalitet En rundringning til De regionale Arbejdsmarkedsråd afslører, at kvaliteteten i aktiveringstilbuddene til de svagest stillede ledige ikke er god nok. For meget opbevaring, lyder dommen. Holdningen: Aktivering skal hjælpe ledige tilbage til arbejdsmarkedet... 4 Af LO-sekretær Harald Børsting Færre førtidspensionister - men ikke gennem forringelser LO slår til lyd for et nyt førtidspensionssystem, der viser et menneskeligt ansigt. En ny reform skal indeholde stærkt forbedret forebyggelse, et nyt arbejdsevnekriterium og ensartede ydelser. Forebyggelse skal styrkes Nye arbejdsskadestal fra Arbejdstilsynet og DA viser, at virksomhedernes forebyggelse stadig halter bagefter. Efterlyser bedre kvalitet i aktiveringen af svage ledige De regionale Arbejdsmarkedsråd efterlyser en bedre kvalitet i aktiveringstilbud til ledige. Manglende kvalitet går især ud over de svagest stillede ledige, hvor alt for mange tilbud har karakter af ren opbevaring, der ikke opfylder en målsætning om at bringe de ledige tilbage på arbejdspladserne. Arbejdsmarkedsrådene ønsker et aktivt medspil fra arbejdsgiverne og et bedre offentligt-privat samspil Aktivering er et middel til at hjælpe ledige tilbage til arbejdspladserne. Og ikke et mål i sig selv. Men mange ledige får ikke altid de rigtige tilbud. Ofte tangerer aktiveringstilbuddene til de ledige ren opbevaring. Konsekvensen er, at ledige LO-medlemmer ikke får de tilbud, der kan hjælpe dem tilbage til arbejdspladserne i varige, ustøttede job. Skal ledige LO-medlemmer hjælpes tilbage på arbejdspladserne, efterlyser De regionale Arbejdsmarkedsråd et mere aktivt medspil fra arbejdsgiverne, et bedre samspil mellem den offentlige og private sektor, samt et bedre samarbejde mellem organisationerne og arbejdsgiverne. Alt sammen for at højne kvaliteten i aktiveringstilbuddene til de ledige. De regionale Arbejdsmarkedsråd peger også på behovet for en styrkelse af vejledningsforløbene for ledige. Der er behov for kompetente folk, lyder meldingen fra rådene. Desuden er det vigtigt at flytte fokus i indsatsen, så de ledige ikke går rundt med en følelse af blot at være opbevaret. De skal føle, at der er behov for dem, hvis aktiveringsindsatsen skal få succes. Meldingerne stammer fra faglige konsulenter og politisk ansvarlige i de 14 regionale arbejdsmarkedsråd, som LO s nyhedsbrev Udspil har interviewet. Gennem en rundringning til de 14 arbejdsmarkedsråd er der indsamlet oplysninger og vurderinger om aktiveringsindsatsen for især de svagest stillede ledige, nemlig de ældre ledige, ledige med etnisk baggrund og ledige med særlige behov. Manglende fleksibilitet fører til opbevaring En af de generelle holdninger i De regionale Arbejdsmarkedsråd er, at den ledige skal føle, at der er behov for ham eller hende. Og det er ikke altid tilfældet i virkelighedens verden. I Fyns amt deltager aktuelt 200 ledige på et afklaringsforløb, der skal kortlægge den enkeltes muligheder og behov for at kunne få arbejde. Men 167 har allerede en handlingsplan. Og deres deltagelse i afklaringsforløbet er med andre ord ren opbevaring, indtil de kan komme videre til jobtræning eller uddannelse. 22. april 1999 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: udspil@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen (DJ), Dorte Monggaard (DJ), Peter Lav Hansen, Peder Munch (DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:
2 De regionale Arbejdsmarkedsråd efterlyser derfor både kvalitet i tilbuddene og en større fleksibilitet i aktiveringen, så oplevelsen af opbevaring kan undgås. - Vi har problemer med at levere den rigtige kvalitet. Men der kan ikke kun skydes på Arbejdsformidlingen. De er voldsomt presset af Arbejdsmarkedsstyrelsesens regle, der har ført til et kæmpe bureaukrati. Fire-ugersregler, 75 pct. aktivering, krav om licitation af tilbuddene og et begrænset økonomisk råderum er med til at presse systemet, så det bliver svært at levere den rigtige kvalitet, siger formanden for Det regionale Arbejdsmarkedsråd i Århus amt, Christian Aagaard (SiD). Han fortsætter: - Noget af det, der kunne hjælpe på kvaliteten, var et mere aktivit medspil fra virksomhederne. Hvis det på de enkelte virksomheder ville afklare deres kvalifikationsbehov og melde det ind til Arbejdsmarkedsrådene, vil det blive meget nemmere at levere den rigtige kvalitet - og dermed sikre flere varig beskæftigelse. Og hans melding er på linie med de øvrige 13 regionale arbejdsmarkedsråd i landet. Undersøgelsen af aktiveringstilbuddene i de enkelte regioner viser også, at det er svært for Arbejdsformidlingen at sikre de ledige aktiveringstilbud med den nødvendige kvalitet. - Man må tage, hvad man kan få, siger Birgit Jørgensen (KAD) fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd i Vestsjællands amt. Hun for tsætter: - Mange kommer på et åbent værksted i op til et år uden at få noget som helst ud af det. Det kan heller ikke være meningen, at ledige kommer ud i offentlig jobtræning i et rengøringsjob i et helt år. Og dét uden at kunne få job bagefter. Tre til seks måneder burde være nok. Hvis det ikke giver resultater, skal man i gang med noget andet. Savner fokus på jobmuligheder Rundringningen til De regionale Arbejdsmarkedsråd afslører også en vis utilfredshed med aktiveringstilbuddene til især de svagest stillede ledige. Arbejdsmarkedsreformens tredje fase betyder, at også ledige seniorer har både ret og pligt til aktivering. Men meldingerne fra Arbejdsmarkedsrådene viser, at det svært at aktivere de ældre ledige, som ofte får tilbud, der minder om ren opbevaring. Det skyldes både manglende målretning i tilbuddene og en opgivende holdning hos mange ældre ledige: - Problemet er, at det er svært at overbevise denne gruppe om, at aktiveringen ender i beskæftigelse. Derfor ender aktiveringstilbuddene ofte i det rene Anders And, hvor de drikker kaffe og spiser blødt brød, tager på udflugter eller kører i gocart. Ønsker man en succesfuld og målrettet aktivering for de ældre ledige, kræver det jobsikring efter aktiveringen, siger Knud Larsen (HK-Odense), der er medlem af Det regionale Arbejdsmarkedsråd i Fyns amt. Også i andre amter har man stort besvær med at finde målrettede aktiveringstilbud til denne gruppe. I Frederiksborg amt har man forsøgt sig med jobklubber, hvor ældre ledige er inddelt efter tidligere beskæftigelse. Det gør de enkelte grupper mere homogene - og derfor lettere at tilbyde målrettet aktivering. Side 2
3 Eksotiske tilbud Også når der fokuseres på ledige med en etnisk baggrund, er eksempler på, at tilbuddene ikke altid forbedrer de lediges muligheder for at finde nyt arbejde. Eksempelvis har etniske ledige i Frederiksborg amt haft mulighed for at deltage i månedslange ophold i Tyrkiet. Der har været to projekter, hvor SiD og a-kassen i samarbejde med tre borgmestre i det ene projekt ville sende ledige til Tyrkiet for at fortælle pårørende, at familiesammenføring heroppe i det kolde nord ikke er guld og grønne skove. Det andet projekt havde til formål at skabe forståelse for det moderne Tyrkiet, da det minder en del om det danske samfund. Som led i projektet var det hensigten at sende projektdeltagerne på en amerikansk skole i Istanbul i en måned. Der var dog aldrig nogen, der tilmeldte sig, og projektet blev ikke til noget. Andre tilbud til etniske ledige har en større grad af målretning mod fremtidig beskæftigelse. I Fyns amt forsøger man med projektet Kulør på tilværelsen at øge erhvervslivets opmærksomhed på, at Danmark har en arbejdskraftreserve i de etniske ledige. Knud Larsen fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd i Fyns amt mener, at virksomhederne gerne vil ansætte de etniske ledige. Det kræver blot, at de ved, at de findes. Også succeshistorier De regionale Arbejdsmarkedsråd melder dog også om succeshistorier. Generelt er der tale om aktivering, hvor der er en klar målretning mod varig, ustøttet beskæftigelse. Københavns amt har haft stor succes med tilbud til ledige med særlige behov. I samarbejde med Arbejdsformidlingen og Revalideringscentret tilbydes arbejdsprøvning til de ledige. Hele 75 pct. af de ledige, der har deltaget i projektet, er kommet i beskæftigelse. I Sønderjyllands amt har et SiD-projekt - Godt i gang - også haft stor succes. Gennem skole- og jobtræning forsøger man at få de ledige passet ind på fagområder, hvor der er risiko for flaskehalse. Resultatet har været næsten fuld beskæftigelse blandt de ledige, der har deltaget i projektet. I Nordjyllands amt har man med succes fokuseret på ledige kvinder, der er fanget af orlovsfælden. Gennem uddannelse opgraderes deltagernes viden, så de trods barsel- og forældreorlovsperioder er i stand til genoptage deres arbejde. Projektet bliver fremover også tilbudt til mænd, der efter længere tids sygdom skal tilbage på arbejdsmarkedet. Uddannelse og jobtræning Generelt peger Arbejdsmarkedsrådene på, at målretningen mod varig, ustøttet beskæftigelse er vigtig over for de svagest stillede ledige. Hvis ikke de føler, at der er behov for dem, lykkes aktiveringen ikke. De redskaber, som kan bruges, handler - set fra De regionale Arbejdsmarkedsråds side - om lønstøtte, jobtræning og voksen- og efteruddannelse. Disse redskaber er brugt aktivt Side 3
4 på de projekter, der har ført til succes og fast beskæftigelse til de svagest stillede ledige. Kritikken rettes mod Arbejdsformidlingen, som tænker for meget på selve aktiveringen som et mål i sig selv. Men ansvaret for, at den rigtige kvalitet er til stede, ligger hos Arbejdsmarkedsrådene. Yderligere information: LO-konsulent Kim Knudsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Holdningen Af LO-sekretær Harald Børsting Aktivering skal hjælpe ledige tilbage til arbejdsmarkedet I løbet af foråret har medierne flere gange stillet skarpt på kvaliteten i aktivering af de ledige. Og med god grund. Alt for mange aktiveringstilbud bringer nemlig ikke de ledige tættere på et arbejde. Det går i sær ud over de svagest stillede ledige. Den gruppe, som selv ikke de sidste års massive økonomiske opsving har formået at få i arbejde. Selv om aktiveringen er et godt og rigtigt redskab for flertallet af ledige, så lever vi i dag med en restgruppe, som efter både dagpenge- og aktivperioden stadig går uden arbejde. Aftalen om arbejdsmarkedsreformens tredje fase indholder en række klare signaler til De regionale Arbejdsmarkedsråd og de øvrige aktører, som gennemfører aktiveringen i praksis. Det er signaler, der giver den ledige en klokkeklar ret til aktivering - og en mere individuel og tidlig indsats. Og det vel at mærke en aktivering, der i et eller flere hug bringer den ledige tættere på målet. Nemlig et varigt, ustøttet job. Når en simpel rundringning til landets regionale Arbejdsmarkedsråd afslører, at der eksempelvis over for de ældre ledige typisk er tale om rene opbevaringsforanstaltninger, så er det en falliterklæring. De ældre ledige blev solgt, da krisen kradsede. Mange har stadig en idé om, at ældre ledige blot skal fredes i så tilpas lang tid, at de opnår en alder, der berettiger til efterløn. Men hvis man stadig tror på den historie, har man ikke fulgt med Side 4
5 Side 5 i timen. I de kommende år vil vi opleve en stigende efterspørgsel på lønmodtagere, der ude over den første ungdom. Erfaringerne fra arbejdsmarkedsrådene peger entydigt på, at det ikke er umuligt at få de ledige seniorer tilbage på arbejdspladserne. Det kræver en aktiv indsats, hvor der fokuseres på jobtræning og voksen- og efteruddannelse. Når aktiveringen målrettes den enkelte lediges muligheder for at komme i arbejde igen, ja, så stiger chancen for at finde arbejde. Det gælder også for andre grupper af ledige, som har svært ved at genfinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Meget tyder på, at erhvervsliv og arbejdsformidling springer over, hvor gærdet er lavest. Man skummer fløden og tilbyder målrettet og kvalitetsbetonet aktivering til de i forvejen bedst kvalificerede ledige. Til gengæld lader man de svagest stillede sejle deres egen sø. Det er vel de færreste, der har fantasi til at forestille sig, at ledige med en etnisk baggrund får større mulighed for at bide sig fast på det danske arbejdsmarked, blot fordi de som led i aktiveringen har været på tur til Tyrkiet for at fortælle deres familier, at ikke alt er guld og grønne skove i Danmark. Grundlæggende er det De regionale Arbejdsmarkedsråds ansvar at sikre, at der er tilstrækkelig kvalitet i aktiveringen - også når det gælder aktiveringen af de svagest stillede. Det er netop denne gruppe, der måske har størst behov for en ordentlig målrettet aktivering. LO vil ikke være smagsdommer over for alle aktiveringstilbud. Men det må som minimum være et krav, at tilbuddene i et eller flere tempi bringer den ledige tættere på et arbejde. Når jobtræning - vel at mærke i det private erhvervsliv - nu er det mest effektive, kan det undre, at arbejdsgiverne ikke tilnærmelsesvist opfylder de måltal, som de selv har været med til at beslutte. Arbejdsmarkedsrådene må fremover være langt mere udfarende for at sikre, at tilbuddene til de svagest stillede ledige i højere grad målrettes deres individuelle behov for at kunne få fast arbejde. Andet kan vi ikke være bekendt.
6 Førtidspensionsreform F æ rre førtidspensionister - men ikke gennem forr i n g e l s e r Regeringen har iværksat et udredningsarbejde, der har til formål at klarlægge de politiske muligheder. LO slår til lyd for, at et nyt førtidspensionssystem viser et menneskeligt ansigt, hvor der lægges vægt på at give folk mulighed for fortsat at kunne arbejde, i det omfang arbejdsevnen er til stede. En ny reform skal satse stærkt på forebyggelse, et nyt arbejdsevnekriterium og ensartede ydelser Regeringen forsøger sammen med et bredt flertal i Folketinget at komme igennem med en ændring af førtidspensionssystemet. Og set fra LO s synspunkt er det på høje tid. For førtidspensionssystemet er ved at have spillet fallit: Hele 72 pct. af førtidspensionisterne har ikke gennemgået revalideringsforsøg. Op gennem firserne blev førtidspensionen brugt som tilsløring af en ulykkelig beskæftigelsessituation, og endelig har systemet en indbygget kassetænkning, der ikke er i lønmodtagernes interesse. Derfor foreslår LO nu regeringen at gennemføre en reform, der i højere grad tager sit udgangspunkt i ønsket om at sikre den enkelte førtidspensionist en anstændig tilværelse, hvor det er muligt at bruge den arbejdsevne, der måtte være tilbage. Samtidig er LO grundlæggende enig med regeringen i, at målet med en reform af førtidspensionssystemet er et markant lavere antal førtidspensionister. Men færre førtidspensionister er ikke et mål, der kan stå alene. Hvis målet om færre førtidspensionister alene skyldes et ønske om at forbedre statens finanser, er det lettere blot at gennemtvinge nedskæringer i førtidspensionen eller gennemføre mere restriktive regler for, hvem der kan få førtidspension. Det vil næppe være særlig svært. Det svære ved at nå en målsætning om færre førtidspensionister består i at standse produktionen af førtidspensionister. Det kræver en omfattende indsats overalt på danske arbejdspladser. Eksempelvis i en skærpet indsats for et bedre arbejdsmiljø. Men det kræver også en fundamental omstilling af hele førtidspensionssystemet. Skævt Danmarksbillede Gennem de senere år - fra slutningen af firserne og frem til i dag - har staten betalt en stadig mindre del af kommunernes udgifter til førtidspensionen. Det har betydet, at overordnede økonomiske hensyn til såvel statens som kommunernes økonomi har fået stadig større vægt - på bekostning af førtidspensionisternes ve og vel. Frem til 1992 betalte staten hele udgiften, når kommunerne tildelte en borger laveste førtidspension. I 1992 ændredes reglerne, så statens andel faldt til 50 pct. I januar i år blev der indført nye regler, der betyder, at statens andel er faldet til 35 pct. Kommunerne har nu fået eneretten til at tilkende førtidspensioner - og reglerne er strammet så meget, at den Side 6
7 enkelte borger ikke selv har mulighed for at rejse en pensionssag. Kommunens eneret til at tilkende pension samt eneret til at rejse en pensionssag giver kommunen muligheden for at være langt mere tilbageholdende med at tilkende førtidspension. Hvilket i øvrigt politisk også har været hensigten med indretningen af reglerne. Konsekvenserne kan i dag ses i meget store forskelle mellem kommunerne. Det er noget lettere at få tilkendt en førtidspension nogle steder i provinsen end eksempelvis i hovedstadsregionen. Efter ændringerne i refusionsreglerne i år må det formodes, at billedet bliver endnu mere skævt. Trods de forskellige ændringer af finansiering og tilkendelsesregler for førtidspension har over danskere i dag førtidspension som eneste forsørgelseskilde. I alt 7,8 pct. af samtlige danskere mellem 18 og 66 år er i dag på førtidspension. S n æ v e rt system skal gøres mere fleksibelt De seneste års indsnævring af førtidspensionsystemet har strammet tilgangen tilstrækkeligt. Derfor mener LO ikke, at der behov for yderligere stramninger. En ny førtidspensionsreform skal også fremover indeholde en nedsættelse af arbejdsevnen på 50 pct. som hovedkrav for at kunne få førtidspension. Men kommende førtidspensionister skal ikke fastholdes i systemet, som tilfældet er i dag. LO forestiller sig en øget grad af fleksibilitet i ordningen, så førtidspensionister kan hoppe ind og ud af ordningen. Hvis en førtidspensionist ønsker at udnytte sin tilbageværende arbejdsevne, ja, så overgår han eller hun til flexjobordningen. Hvis arbejdsevnen falder yderligere, eksisterer førtidspensionen fortsat som forsørgelsesmulighed. Set med LO s briller er det derfor vigtigt, at mulighederne for at gøre pensionen hvilende fortsætter. Indsatsen for at skaffe jobmuligheder for potentielle førtidspensionister skal forstærkes - blandt andet gennem flexjobordningen. Samtidig skal usikkerheden omkring ledighed i forbindelse med flexjob fjernes. LO har tidligere foreslået en model, som nedbryder en af de største barrierer, nemlig flexjobberes tab af retten til dagpenge, efterløn og sygedagpenge. Det kan ske ved at bevare flexjobberes tilknytning til det ordinære dagpengesystem med mulighed for at opnå ret til en dagpengelignende ydelse ved ledighed, ret til efterløn, og ret til at forlænge sygedagpenge. F æ rre på førtidspension - forstærket fore b y g g e l s e Grundlæggende drejer LO s vision for en reform af førtidspensionssystemet sig altså ikke om at gøre mulighederne for at få førtidspension mindre. En reform skal øge folks chancer for at undgå at stå med førtidspension som den eneste mulighed for at forsørge sig selv. En yderligere styrkelse af den tidlige opfølgende indsats er alfa og omega. Side 7
8 LO ønsker en tidligt opfølgende indsats der forebygger udstødning og sikrer fastholdelse på arbejdsmarkedet. Der skal yderligere fart i den forebyggende indsats i form af bedre arbejdsmiljø og mere uddannelse. Samarbejdet mellem de sociale partnere - kommunen, virksomheden, de faglige organisationer, og andre gode kræfter - skal også styrkes. En yderligere styrkelse af kvaliteten og omfanget af revalideringsindsatsen er også et vigtigt omdrejningspunkt for fagbevægelsen, der har meget svært ved at forstå, at en så stor andel af ansøgerne til førtidspension - hele 72 pct. - ikke har deltaget i nogen revaliderende foranstaltning før ansøgning om førtidspension. F ø rtidspension med nyt menneskesyn En reform skal efter LO s visioner indeholde et grundlæggende ændret menneskesyn. Et menneskesyn, der fremover lægger vægt på personens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet - det såkaldte arbejdsevnekriterium. I dag fokuserer systemet alene på alt det, en person ikke kan, det såkaldte erhvervsevnekriterium. For LO vil indførelsen af et arbejdsevnekriterium tillige betyde sammenhænge med en stor del af den øvrige sociale lovgivning. LO foreslår også, at en førtidspensionsreform indeholder en ydelsesreform. De fire eksisterende pensionsydelser skal samles i en ydelse på et dagpengelignende niveau. LO s udgangspunkt er, at førtidspensionister har det samme behov for forsørgelse. En liter mælk koster lige meget, uanset om man er på laveste eller højeste førtidspension. Der er behov for, at ydelserne bliver bruttoficeret, så førtidspension fremover bliver en skattepligtig, gennemskuelig og sammenlignelig ydelse. I dag er ydelserne svært gennemskuelige og ikke sammenlignelige blandt andet på grund af, at nogle af ydelserne er skattefri. I dag er folk på laveste førtidspension henvist til et væsentligt lavere forsørgelsesgrundlag med henvisning til en mere eller mindre teoretisk mulighed for at udnytte deres resterhvervsevne. Det er disse økonomiske og tildels menneskelige skel mellem de forskellige grupper af førtidspensionister, som LO også vil til livs med en reform. Yderligere information: LO-konsulent Michael Jacobsen på telefon Yd e r l i g e re kommentare r : LO - s e k retær Marie-Louise Knuppert på telefon Side 8
9 Arbejdsskader F o rebyggelse skal styrkes Nye arbejdsskadetal fra Arbejdstilsynet og Dansk Arbejdsgiverforening viser, at virksomhedernes forebyggelse stadig halter bagefter. Nye instrumenter i arbejdsmiljøarbejdet skal sætte arbejdsmiljøet på virksomhedernes dagsorden I de sidste seks år har Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik vist, at vi stadig producerer omkring arbejdsskader årligt, selv om de foreløbige tal fra Arbejdstilsynet viser, at der har været et lille fald i antallet af anmeldte ulykker og lidelser i Samme resultat er Dansk Arbejdsgiverforening kommet frem til i deres årsstatistik, som også forsøger at sætte ulykkerne i forhold til, hvor mange mennesker der har været i beskæftigelse indenfor DA s område. Til juni kommer Arbejdstilsynets endelige tal, og da vil det være muligt at vurdere, om tendensen holder, når det tages i betragtning, at der er kommet flere i arbejde i løbet af Det centrale spørgsmål er: Har den generelle arbejdsmiljøindsats nogen afgørende indflydelse på udviklingen i arbejdsskaderne, eller er udviklingen først og fremmest bestemt af konjunktursvingningerne? LO er ikke i tvivl om, at der stadig er behov at skærpe arbejdsmiljøindsatsen. Selv om faldet i antallet af arbejdsskader skulle vise sig at værre større, når man tager beskæftigelsen i betragtning, ændrer det intet ved, at der er indtil nu er anmeldt knap arbejdsskader i Den stigende beskæftigelse og udsigten til at manglen på arbejdskraft ikke falder foreløbig - snarere tværtimod - har skærpet virksomhedernes og lønmodtagernes opmærksomhed på arbejdsmiljøet. Et godt arbejdsmiljø er med til at fastholde og tiltrække arbejdskraft. Et dårligt arbejdsmiljø kan være med til at få lønmodtagerne til at skifte job. - Heldigvis findes der progressive virksomheder, som har sat arbejdsmiljøet på dagsordenen, og som har fjernet en lang række af de arbejdsmiljøfaktorer, som giver fravær. De har opdaget, at der faktisk også er penge i et godt arbejdsmiljø, siger LO-sekretær Marie- Louise Knuppert og fortsætter: - Vi skal anvende erfaringerne fra de gode virksomheder og udvikle redskaber, som hjælper virksomhederne med at tage arbejdsmiljøet lige så alvorligt som alle de andre faktorer i produktionenen, der bestemmer, hvor meget de skal tjene. - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har peget på, at over 90 procent af virksomhederne mener, at de har et socialt ansvar over for medarbejdere, som får nedsat arbejdsevnen. Det tyder på, at intentionen om det gode arbejdsmiljø faktisk er til stede. Men når kun knap 20 procent af virksomhederne på det private arbejdsmarked faktisk har omsat ansvarligheden til praksis, må man konstatere, at der er behov for at hjælpe virksomhederne på vej, slutter Marie-Louise Knuppert. Yderligere information: LO-konsulent Jan Toft Rasmussen på telefon Yd e r l i g e re kommentarer: LO - s e k retær Marie-Louise Knuppert på telefon Side 9
Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven
LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at
Læs mereEt klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e
LO SNYHEDSBREV 9 1998 Amsterdam-traktaten I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Et klart ja i vente............ 1 En undersøgelse som Gallup-analyseinstituttet har udført for Udspil om danskernes holdning
Læs mereRegionale Medlemsmøder forår 2013
Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor
Læs mere300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år
LO S NYHEDSBREV 23 1998 Jobskifte I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år........ 1 Hver tiende lønmodtager har fået nyt arbejde fra april til oktober
Læs mereEU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar
LO SNYHEDSBREV 20 1998 EU & udlicitering I n d h o l d s f o rt e g n e l s e EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar......1 EU-Kommissionen vil nu styrke kravene til virksomheder,
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere
Læs mereReglerne på det sociale område
Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereLO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed
20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk
Læs mereForsøg vil slække på lediges re t t i g h e d e r
LO S NYHEDSBREV 21 1999 Frie regioner I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Forsøg vil slække de lediges rettigheder.......... 1 Et forsøg med Fri-regioner vil indebære en alvorlig risiko for at svække
Læs mereA r b e j d s g i v e rne svigter de ledige
LO S NYHEDSBREV 10 1999 Privat jobtræning I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Arbejdsgiverne svigter de ledige.................. 1 Med blot 1.507 private jobtræningspladser er arbejdsgiverne langt fra
Læs mereLO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger
LO S NYHEDSBREV 17 1999 Finanslov 2000 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO:Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger... 1 Efterårets debat om næste års finanslov er i fuld gang. Også LO har
Læs mereEfterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99
LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige
Læs mereØkonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat
LO S NYHEDSBREV 6 2000 Gallup-undersøgelse Indholdsfortegnelse Økonomiske argumenter har trange kår i ØMU-debat.... 1 Det er i højere grad praktiske end økonomiske argumenter, der hos vælgerne taler for
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereElevtal på VUC rasler ned
LO s nyhedsbrev nr. 19/ 2000 Indholdsfortegnelse Elevtal rasler ned.......... 1 Kortuddannede bliver sorteper efter at kommuner og AF siden nytår selv har skullet betale for kurser til aktivering af ledige
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe
Læs mereNøgletal vedrørende Førtidspensioner Faxe Kommune
Nøgletal vedrørende Førtidspensioner Faxe Kommune I dette nøgletalsnotat gives et overblik over udviklingen i førtidspensioner i Faxe Kommune. Førtidspension er målrettet borgere med væsentlig og varigt
Læs mereAktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet
Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten
Læs mere1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab
KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og
Læs mereOPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00
OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal
Læs mereInklusion på arbejdsmarkedet
Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt
Læs mereARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle
for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 611 Offentligt T A L E September 2016 Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Læs mereSamrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereFTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet
07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår
Læs mereNy konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereBetingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 L 193 Bilag 1 Offentligt 29. JANUAR 2018 7520659 SFS/ATAB Betingelser for at iværksætte ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension 1. INDLEDNING
Læs mereNYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter
NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse
Læs mereSM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade
SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.
Læs mereMYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren
Læs mereChoktal afslører kæmpe frafald
LO S NYHEDSBREV 12 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Choktal afslører kæmpe frafald............. 1 20 pct. af de unge, der starter på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse afbryder uddannelsen
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereEt nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n
Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-
Læs mereRINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med
Læs mereBeskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016
Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder
F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle
Læs mereKvalitet i aktiveringsindsatsen
Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereFTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde
07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede
Læs mereTvinges til forkerte. p r i o r i t e r i n g e r
LO S NYHEDSBREV 6 1999 Arbejdsmarkedsreform I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Tvinges til forkerte prioriteringer................ 1 De regionale Arbejdsmarkedsråds prioriteringer for aktiveringsindsatsen
Læs mereAnvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden
N O T A T Arbejdsmarkedskontor Øst 8. marts 217 Anvendelsen af revalidering i RAR Sjællands område i perioden 212-216 Dette notat beskriver udviklingen i samt rammerne for henholdsvis revalidering og ressourceforløb.
Læs mereStadig for store. økonomiske uligheder
LO S NYHEDSBREV 16 1999 Velfærd I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Stadig for store økonomiske uligheder....... 1 Seks ud af ti lønmodtagere mener, at der stadig er for store økonomiske uligheder i samfundet.
Læs mere8.500 mangler praktikplads
LO S NYHEDSBREV 3 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 8.500 mangler praktikplads... 1 Der er fortsat mangel på praktikpladser - samtidig stiger anvendelsen af skolepraktikken. Der er en
Læs mereHjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 14. december 2010 VK's reformforslag og begrundelser
Læs mereJobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet
08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik
Læs mereSammen igennem krisen nye veje
Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi
Læs mereDer er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer
Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 180 Bilag 1 Offentligt NOTAT Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love (ret til at afvise
Læs mereHver anden ledig får ikke opfyldt aktiveringskrav
LO s nyhedsbrev nr. 04/2001 Indholdsfortegnelse Hver anden snydes for aktivering.............. 1 Mindre end halvdelen af de ledige i aktivperioden bliver aktiveret i det omfang, de har krav på. Private
Læs merePolitik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker
Politik for det rummelige arbejdsmarked - et arbejdsliv til alle mennesker Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: skabe vækst i mængden af rummelige job & opgaver, så der bliver mere efterspørgsel
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget
Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår
Arbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår Forslag 1 Afkortning af ressourceforløb Medio 2017 er der i Norddjurs Kommune ca. 125 personer i ressourceforløb. Antallet af deltagere
Læs mereDSI's bemærkninger til Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet
Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget SOU alm. del - Bilag 309,AMU alm. del - Bilag 261 Offentligt (Vi skifter navn til Danske Handicaporganisationer 1/1 2008) Til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og
Læs mereVejledning om aktivering
Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus
Læs mereForskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret
- 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Att: Marianne Jansteen Eskesen, og Charlotte Schilder Knudsen,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att: Marianne Jansteen Eskesen, maja@star.dk, og Charlotte Schilder Knudsen, csk@star.dk. Vores sagsnr. 18-0477 Deres ref. 18/01792 Den 23. februar 2018 LO,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen
Læs mereAktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet
Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereLO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle
LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som
Læs mereUrimelig straf til langtidsledige
LO s nyhedsbrev nr. 10/2001 Indholdsfortegnelse Urimelig straf til ledige...... 1 Har man været arbejdsløs i mere end et år, og siger nej til et aktiveringstilbud, mister man retten til at modtage dagpenge,
Læs mereLO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats
Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed
Læs mereSagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet
Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du
Læs merevedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.
Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereDe overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001.
Førtidspensionister 1999-2001 Den tidligere Undersøgelse af førtidspensionister i udgivet marts 2002 omhandlede perioden 1999-2000. Efter offentliggørelse af Den Sociale Ankestyrelses årsrapport for 2001,
Læs mereDen fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob:
Den fremrykkede evaluering af reform af førtidspension og fleksjob: Der er fuld gang i evalueringen af FØP-reformen. Dels er der offentliggjort en hovedrapport om evaluering af reglerne om førtidspension
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereMøde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm
Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor
Læs mereAf Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ANALYSE 17 millioner grunde til ikke at åbne døren mere for udenlandsk arbejdskraft Onsdag den 29. august 2018 Det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft hertil fra lande uden for EU, argumenterer
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2019
BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Jobcenter Kalundborg Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2018 Side 1 af 6 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. Indledning Den arbejdsmarkedspolitiske strategi 2018-2021
Læs mereHIV, liv & behandling. Sociale rettigheder
HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereJobindsatsen i Albertslund kommune
Jobindsatsen i Albertslund kommune De senere år er der kommet stigende og berettiget fokus på jobcentrenes virke. Talrige ledige, syge og udsatte borgere kan berette om urimelige afgørelser og et system,
Læs mereNotat om beskæftigelsespolitiske visioner
Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages
Læs mereTo ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47
JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereBeskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.
Læs mereE BLIV KLOG PÅ G A D BESKÆFTIGELSES A M E POLITIK
T E M A D A G E BLIV KLOG PÅ BESKÆFTIGELSES POLITIK Bliv klogere på det beskæftigelsespolitiske område og bliv bedre til at udnytte din viden, erfaringer og kompetencer til fordel for medlemmerne og arbejdsmarkedets
Læs mereBetingelser: 1. punkt for at i kan få viden om, hvor i især skal være opmærksomme i det følgende
1 Præsentation: Helga Madsen, fagbevægelsen, rehabilitering Codan, Gigtforeningens rådgivning siden december 2016 rådgivningen 2 socialrådgivere, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, læge, kostvejleder
Læs mereNyhedsbrev om beskæftigelsespolitik
Nyhedsbrev om beskæftigelsespolitik 2009 / November Indhold Nyudpegning til råd og nævn Side 1 Ny Matchmodel Side 1 2-årig kampagne om Virksomhedscentre Analyse af effekten af revalidering Nye sygesamtaler
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereMange LO-medlemmer stavnsbindes til jobbet
LO S NYHEDSBREV 2 1999 Konkurrenceklausuler I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hvert 20. LO-medlem stavnbindes til jobbet......... 1 En Gallup-undersøgelse afslører, at fem pct. af LO-medlemmerne stavnbindes
Læs mereMed andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.
JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.
Læs mereKvalitet i aktiveringsindsatsen
Kvalitet i aktiveringsindsatsen Møde med jobcentercheferne 2. december 2010 1 Disposition Baggrunden Formålet og målet med analysen Metode og datagrundlag Resultater Hvad forstås ved kvalitet i aktiveringsindsatsen?
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereLEDELSESINFORMATION - FORÅR 2019 HR-nøgletal
LEDELSESINFORMATION - FORÅR 2019 1.1: Udvikling i sygefravær sammenlignet med nabokommuner 1.2: Udvikling i sygefravær Haderslev Kommune har haft faldende sygefravær (fra 2015) indtil 2017, men sygefraværet
Læs mereDanskere og udlændinge arbejder fint sammen på jobbet
LO S NYHEDSBREV 3 2000 Integration Indholdsfortegnelse Danskere og udlændinge arbejder fint sammen på jobbet....... 1 Syv ud af ti lønmodtagere har ingen problemer med at samarbejde med kolleger af udenlandsk
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereNR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt
NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer
Læs mereP l e j e f o r æ l d re bør også have re t til at holde fri med børn e n e
LO S NYHEDSBREV 14 1999 Børnefridage I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Plejeforældre bør også have ret til at holde fri med børnene..... 1 En faglig voldgift tager i denne uge stil - ling til, hvorvidt
Læs mereVelkommen til. Danmarks stærkeste fagforening
3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med
Læs mereA-kasser ikke en stopklods for a r b e j d s m a r k e d s p o l i t i k k e n
LO SNYHEDSBREV 24 1998 Tværfaglig jobanvisning I n d h o l d s f o rt e g n e l s e A-kasser ikke en stopklods i arbejdsmarkedspolitikken..... 1 Godt 114.000 a-kassemedlemmer skifter hvert år a-kasse.
Læs mere