LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger

Transkript

1 LO S NYHEDSBREV Finanslov 2000 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO:Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger... 1 Efterårets debat om næste års finanslov er i fuld gang. Også LO har analyseret regeringens finanslovforslag og foreslår, at kommunerne allerede efter to uger deltager i finansieringen af udgifterne til sygdom. Det vil skærpe kommunernes interesse i at leve op til sygedagpengelovens intentioner om en tidlig opfølg - ning. 37 timer ikke altid nok En stor gruppe i befolkningen oplever, at de må arbejde mere end de har lyst til for at få økonomien til at hænge sammen. Og det handler ikke nødven - digvis om et stort overforbrug. Næsten hver femt hustand har mindre end kr. tilbage om måneden. Det viser en CASA-undersøgelse udført for LO, som er en del af LO s velfærdsprojekt. Handicappede og fleksjobbere har ringere pensionsrettigheder... 7 Flere nye pensionsordninger garanterer ikke handicappede og folk i fleksjob retten til invalidepension. LO vil have undersøgt spørgsmål til bunds. LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger Kun godt halvdelen af landets kommuner overholder sygedagpengelovens regler om, at langtidssygemeldte skal have en opfølgningssamtale. Og kun syv pct. af kommunerne inddrager virksomhederne og den faglige organisation, når der skal laves en opfølgningsplan for den sygemeldte. LO slår nu til lyd for, at kommunerne allerede efter to ugers sygefravær overtager en del af finansieringen af udgifterne til sygdom. I dag betaler kommunerne først efter otte uger halvdelen af udgifterne. LO foreslår også en ændring af statens refusionstakster for lønmodtagere ansat i fleksjob, så staten fremover betaler alle udgifter til revalidering og halvdelen af omkostningerne ved fleksjob Alt for mange lønmodtagere kommer i klemme på arbejdsmarkedet, fordi kun godt halvdelen af landets kommuner lever op til sygedagengelovens intentioner om tidlig opfølgning på sygemeldte lønmodtageres sundhedsproblemer. For at tvinge kommunerne til at sikre sygemeldte lønmodtagere deres ret, vil LO derfor fremrykke den kommunale medfinansiering af udgifterne til sygdom til at træde i kraft allerede efter to ugers fravær. Det er et af de forslag, som LO nu spiller ind i debatten om den første finanslov i det nye årtusinde. En finanslov, der skal ses i lyset af en dansk økonomi i fortsat - omend afdæmpet - vækst. I forhold til dette års finanslov vil der til næste år hovedsageligt blive tale om nye samfundsinvesteringer på forskningsområdet og de videregående uddannelser. LO har analyseret regeringens forslag til Finanslov 2000 og leverer nu en række ændringsforslag, som alt i alt beløber sig til knap 700 mio. kr. Forslag, som der stort set er fundet finansiering for, og som især retter sig mod Social- og arbejdsministeriernes områder. H u rt i g e re indsats over for langtidssyge I dag bærer kommunerne halvdelen af udgifterne til sygdom efter otte ugers fravær. Indtil da betaler staten det fulde beløb. I september offentliggjorde Socialministeriet en undersøgelse, der slog fast, at kommunerne ikke lever op til sygedagpengelovens intentioner 7. oktober 1999 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: udspil@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen (DJ), Dorte Monggaard (DJ), Peter Lav Hansen, Peder Munch (DJ),Erik Harr (DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 om en tidlig indsats over for sygemeldte lønmodtagere. For at sikre, at kommunerne får et stærkere initiativ til at foretage en aktiv indsats over for de sygemeldte, foreslår LO derfor, at kommunerne allerede efter to ugers fravær bør betale halvdelen af udgifterne. Gennemføres forslaget, vil det betyde en umiddelbar besparelse på 1,6 mia. kr., som kommunerne dog skal have kompensation for. LO s økonomiske sektion vurderer, at der alligevel vil være en positiv effekt på det samlede sygefravær, fordi kommunernes tidlige indsats vil hjælpe flere lønmodtagere til at bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. Det vil føre til et fald i de samlede udgifter til sygedagpenge. - Forslaget er nødvendigt al den stund, at kommunerne indtil videre ikke har været deres opgave voksen. Ikke alene er det kun godt halvdelen af kommunerne, der har overholdt lovens regler om at gennemføre en samtale med den sygemeldte lønmodtager senest efter otte uger. Men kun syv pct. af kommunerne inddrager aktivt virksomheder og lønmodtagerens faglige organisation, når der skal lægges en plan, der kan lette tilbagevenden til arbejdspladsen efter en sygdomsperiode, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert og for tsætter: - Når mange kommuner hverken inddrager arbejdsgiverne, de faglige organisationer eller De sociale Koordinationsudvalg, må vi gribe til et middel, vi ved virker. Derfor er vort råd til regeringen, at den bør tvinge kommunerne via pengepungen til at levere den nødvendige indsats. For alt for mange lønmodtagere er sygdom ensbetydende med en direkte vej væk fra arbejdsmarkedet. Stop kassetænkningen og styrk re v a l i d e r i n g e n Flere og flere lønmodtagere med nedsat erhvervsevne har gennem de senere år fået et skåne- eller fleksjob. Målet har været at sikre folk med nedsat erhvervsevne en tilknytning til arbejdsmarkedet og begrænse tilgangen til førtidspensionen. For at sikre en hurtig succes, blev der i reglerne om skåne- og fleksjob indbygget nogle stærke økonomiske incitamenter, der betyder, at staten refunderer det samlede kommunale tilskud til arbejdsgivere, der ansætter lønmodtagere i fleksjob. Det kan friste kommunerne til kassetænkning ved at fravælge revalidering og udelukkende satse på skåne- og fleksjob. Med til dette billede hører, at de statslige refusionsregler blev ændret i januar, så staten nu kun refunderer 35 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension, mens kommunerne afholder samtlige udgifter til lønmodtagere, der har været sygemeldt i mere end 52 uger. For at sikre, at kommunerne ikke helt glemmer revalideringsindsatsen, foreslår LO, at der med Finanslov 2000 ændres i statens refusion af de kommunale udgifter på skåne- og fleksjobområdet. - LO ser gerne, at staten fremover påtager sig hele udgiften til revalidering, og sænker refusionen til fleksjob til 50 pct. Det er vigtigt, at der fortsat skabes nye jobmuligheder til Side 2

3 Tabel B1. LO s forslag til ændringer på F FL2000, mill. kr. Område Udgift Finansiering Socialministeriet - 15 Styrket indsats for at undgå sorte huller i lovgivningen 25 Dagpengelignende ydelse til personer i flexjob 75 Efterløn til personer i flexjob 75 Forbedrede muligheder for kvalifikationsløft ved flexjob 25 Kommunal medfinansiering af sygedagpenge efter 2 uger - Revalidering gøres mere attraktiv for kommunerne - Styrkelse af de forebyggende incitamenter 200 I alt Arbejdsministeriet - 17 Opprioritering af uddannelsesaktivering (2000 på niveau med 19 99) 320 Opprioritering af flaskehals- og jobrotationsprojekter 50 Fortsat indsats mod ensidigt gentaget arbejde 15 Udbygning af Bedriftssunhedstjenesten 60 Analyse af den forebyggende arbejdsmiljøforskning 2 Overflytning af præmieringsordning 93 Nedprioritering af kommunal jobtræning 125 Nedprioritering af puljejob 152 Midler fra satsreguleringspuljen 15 Udisponerede midler (Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet) 2 I alt Undervisningsministeriet - 20 Forsøgsmidler til erhvervsuddannelsesområdet 40 Ophævelse af tilskudsloft på PGU - - I alt 40 0 Erhvervsministeriet - 26 Generel nedsættelse af tilskud til hjemmeservice 50 I alt 50 Trafikministeriet - 28 Fastholdt bladtilskud 50 I alt 50 Øvrige områder Igangsætning af initiativer til sæsonudjævning 5 I alt 5 Samlet budgetvirkning af LO's ændringsforslag folk med nedsat erhvervsevne. Men det må ikke få kommunerne til at glemme, at der også skal forsøges revalidering. Forskellen mellem de to ordninger er, at når revalideringen lykkes, ja, så får lønmodtageren mulighed for at genoptage sit arbejdsliv på et nyt område i et normalt, ustøttet job. Det er trods alt at foretrække for mange lønmodtagere. For slet ikke at tale om, at det også er en fordel for statskassen, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert. F o rtsat økonomisk vækst LO s økonomiske sektions overordnede vurdering af Finanslovforslag 2000 er, at det har en fornuftig balance. - På enkelte områder kan finanslovforslaget styrkes, så de strukturelle muligheder for at Side 3

4 sikre en fortsat vækst i beskæftigelsen forbedres, siger LO-sektionsleder Jan Kæraa Rasmussen og fortsætter: - LO foreslår, at der omfordeles knap en halv mia. kr. ekstra på Arbejdsministeriets område. Det er hovedsagelig for at sikre, at der er penge nok til at gennemføre arbejdsmarkedsreformens tredje fase. Blandt andet er det vigtigt, at uddannelsesaktiveringen af ledige til næste år fortsætter på samme niveau som i år. Ud over at sikre midler nok til arbejdsmarkedspolitikken foreslår LO også en bedre prioritering af arbejdsmiljøområdet, så Bedriftssundhedstjenesten kan udbygges, og indsatsen mod ensidigt gentaget arbejde kan fortsættes. Yderligere information: LO-sektionsleder Jan Kæraa Rasmussen på telefon Yd e r l i g e re kommentarer: LO - s e k retær Marie Louise Knuppert på telefon Side 4

5 Velfærd Så mange mener, at deres økonomi kun kan løbe rundt, hvis de arbejder mere end de har lyst til. Fordelt på grupper. pct De adspurgte har erklæret sig»helt enig«eller»nogenlunde enig«i følgende synspunkt: Min/vores økonomi kan kun løbe rundt, hvis jeg arbejder mere end jeg har lyst til? Kilde: CASA/LO-undersøgelsen timer slår ikke altid til En stor del af befolkningen føler sig tvunget til at arbejde mere end de har lyst til for at få økonomien til at hænge sammen. Problemet er særligt stort for de ikkefaglærte, men også mange faglærte arbejdere og funktionærer er i samme situationen. Årsagen er, at mange familier har et forholdsvist lavt rådighedsbeløb tilbage, når de faste udgifter er betalt Der er noget om snakken: Vi arbejder mere, også selv om vi ikke har lyst. Årsagen er, at vi har svært ved at få pengene til at slå til. Et overraskende stort antal danskere siger i en ny undersøgelse, at de - mod deres vilje - er nødt til at arbejde mere end de har lyst til for at få økonomien til at hænge sammen. Problemet er særligt stort blandt ikke-faglærte arbejdere og lavere funktionærer, men også mange faglærte arbejdere og funktionærer i mellemstillinger (eksempelvis sygeplejersker og folkeskolelærere) er i samme situation. Kun blandt de højere funktionærer er problemet mærkbart lavere. Undersøgelsen, der er foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) for LO på baggrund af interview med ca danskere, viser, at ca. 22 pct. af de ikke-faglærte er enige i, at deres privatøkonomi kun kan løbe rundt, hvis de arbejder mere end, de har lyst til. Samme svar får man fra knap hver femte lavere funktionær, samt godt 17 pct. af de faglærte og 19 pct. af funktionærerne ansat i stillinger på mellemniveau. Kun 11,5 pct. af de højere funktionærer er i samme situation. Svarene fra undersøgelsen tegner et billede af et Danmark, hvor den formelle arbejdstid er faldet inden for de seneste år, men hvor den reelle arbejdstid for mange er højere. En udvikling, der på kort sigt får negative konsekvenser for folks privatliv, men som i længden også fører til stress og nedslidning. Hver femte har under 4000 kr om måneden CASA s undersøgelse bekræfter endvidere, at det ikke nødvendigvis er folks enorme privatforbrug, der er årsag til, at de har svært ved at få enderne til at mødes. Det er deres lave rådighedsbeløb, der gør, at der ikke er meget til overs til dem selv og deres familie, når de faste udgifter er betalt. Svarene fra undersøgelsen viser, at hver femte husstand har under 4000 kr. til rådighed om måneden. Og fire ud af ti hustande har et månedligt rådighedsbeløb på under 6000 kr. Igen er det danskernes stilling på arbejdsmarkedet, der er afgørende for deres økonomiske situation. Således har de højere funktionærer langt flere penge til sig selv og deres familie end de ikke-faglærte og faglærte arbejdere. Knap 70 pct. af de højere funktionærer har over 8000 kr. i rådighedsbeløb om måneden, efter deres faste udgifter og skatten er betalt. Dét at have over kr. tilbage til sig selv og familien er kun tilfældet for hver fjerde ikke-faglærte arbejder - og 40 pct. af de faglærte. side 5

6 Hustandens månedlige dispositionsbeløb fordelt på køn, arbejdsstilling, hovedorganisation (pct./antal) Spørgsmålet lyder: Hvor meget har du og din familie tilbage om måneden til det daglige forbrug (mad, tøj, fodtøj), når skat og faste udgifter er betalt? Kilde: CASA/LO-undersøgelsen u kr kr kr kr. o kr. Sum /antal I alt (%) /1288 Køn Mænd /653 Kvinder /633 Arbejdsstilling Ikke faglært /140 Faglært /139 Lavere funktionær /224 Mellem funktionær /261 Højere funktionær /148 Hovedorganisation LO /498 FTF /116 AC /76 LH /25 Anden /81 Uorganiserede /492 Og hvor 45 pct. af de ikke-faglærte familier har under 6000 kr. i månedligt rådighedsbeløb, gælder det kun for 14 pct. af de højere funktionærer. Uligheden skal ned Udspil skrev i forrige nummer, at selv om forskellen mellem rig og fattig i Danmark er dalet i løbet af de seneste år - og fortsat mindskes - mener næsten 60 pct. af befolkningen, at der stadig er for store økonomiske uligheder herhjemme. Tallene viser, at for store grupper i befolkningen kan det virke meget uvirkeligt, at Danmark skulle være et af verdens mest lige samfund, mener LO s formand, Hans Jensen. - Der er stadig store økonomiske uligheder her i landet. Til trods for, at vi i løbet af de seneste år har oplevet et økonomisk opsving, hvor ledigheden er faldet og lønningerne steget, er der stadig en stor gruppe mennesker, som ikke har ret mange penge til overs at leve for. Det ser ud, som om de gode tider mest er noget middelklassen mærker. Det er noget, politikerne bør tage til efterretning. For det er alarmerende, at så mange danskere siger, de er nødt til at arbejde over for at tjene nok til at forsørge sig selv og deres familie, siger Hans Jensen og for tsætter: - Undersøgelsen viser, det vi længe har vidst: At de højtuddannede tjener mest. Netop derfor er det så vigtigt, at uddannelse styrkes i forhold til de lavest uddannede på arbejdsmarkedet, og at uddannelse er noget, der foregår hele livet. Folk skal have bedre mulighed for at uddanne sig i forbindelse med deres arbejde, og så mange som muligt skal have en kompetencegivende uddannelse. Det vil give flere en mulighed for at tage ansvar for deres eget liv, slutter LO s formand. Yderligere information: LO-projektleder Andy Andresen på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 6

7 Pensionsordninger Handicappede og fleksjobbere har ringere pensionsre t t i g h e d e r Flere nye arbejdsmarkedspensionsordninger garanterer ikke handicappede, der arbejder på normale vilkår, ret til invalidepension, hvis den skulle blive nødvendig. Der er også problemer for folk med nedsat erhvervsevne, der vælger at tage et fleksjob i stedet for førtidspension. Det vil LO nu forsøge at gøre noget ved. - Vi opfordrer til forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og pensionskasserne for at få taget hånd om situationen, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Ikke alle grupper på arbejdsmarkedet har lige ret til at modtage invalidepension fra deres arbejdsmarkedspension. Det er en af konklusionerne i en omfattende analyse, som LO har foretaget af pensionsordningerne på arbejdsmarkedet. I analysen er der set nærmere på emner så som pensionsordningernes økonomi og demokratiske fundament. LO lægger i sit nye pensionsanalyse, der skal debatteres på kongressen den oktober, op til, at arbejdsmarkedets parter indleder en diskussion med pensionsselskaberne for at få større klarhed over, hvordan ordningerne fungerer. - I øjeblikket er området ikke helt overskueligt, og inden for de nuværende ordninger er der tydeligvis nogle grupper, der bliver klemt. Blandt andet handicappede og lønmodtagere ansat i skåne- og fleksjob. Det vil vi gerne gøre noget ved, siger LO-sekretær Marie- Louise Knuppert. Ingen invaliditetsdækning I dag er situationen ofte, at handicappede, der har en erhvervsnedsættelse på mere end to tredjedele, optages uden indvalidedækning i nye ordninger, hvor alle andre lønmodtagere optages på lige vilkår uden helbredsvurdering. Årsagen er, at handicappede allerede ved optagelsen opfylder betingelserne for at modtage invalidepension. Derfor er der indført begrænsninger for bevare ordningernes forsikringskarakter. - Vi opfordrer på den baggrund til, at man går reglerne for de handicappede efter i sømmene. Selvfølgelig skal det ikke kunne lade sig gøre at spekulere i at kunne få en hurtig indvalidepension. Pensionsordningerne er jo solidariske, og bygger på, at alle deler risikoen for, at der sker noget uforudset. Men når der er tale om nye lidelser, burde de handicappede ikke være ringere stillet end andre, siger Marie-Louise Knuppert og tilføjer: - Vi mener også, man kan vurdere, hvorvidt de handicappede efter en passende karensperiode er hensigtsmæssig i forhold til både fællesskabet og den enkeltes vilkår. Side 7

8 Det rummelige arbejdsmarked står på spil Folk i fleksjob risikerer at få problemer, hvis de i deres nye arbejde får ny arbejdsgiver og pensionsordning. For hvis de alligevel inden for karensperioden er nødt til at søge førtidspension fordi de er for nedslidte til at fortsætte, risikerer de at få sig en grim overraskelse. Ofte vil den nye pensionsordning nemlig ikke dække indvaliditeten, hvis den har baggrund i den erhvervsnedsættelse, der lå til grund for jobbet. Og i den gamle ordning kan man risikere at have fået nedskrevet sine pensionsrettigheder, hvis der er gået for lang tid, hvor der ikke er indbetalt til ordningen. En del LO-ordninger har forsøgt at undgå situationen ved at sikre, at fleksjobberen enten er dækket af den gamle eller den nye ordning, men det er ikke gældende for hele arbejdsmarkedet. - Hvis det rummelige arbejdsmarkedet skal fungere, kræver det, at folk ikke løber ind i den slags forhindringer. Alternativt risikerer vi, at langt flere føler sig nødsaget til at gå på førtidspension i stedet for at give arbejdsmarkedet en ekstra chance. Og det vil ikke være fordelagtigt, hverken for samfundet eller dem selv, siger Marie-Louise Knuppert. I begyndelsen af 1999 var handicappede ansat på almindelige overenskomster, mens omkring personer var ansat i fleksjob. Yderligere information: LO-konsulent Ingerlise Buck på telefon Yd e r l i g e re kommentare r : LO - s e k retær Marie-Louise Knuppert på telefon Side 8