Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN MCL og CSA BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE Dato: BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE FAMILIE BEBOER UNGE

2 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen som et led i en pilotfase for at afprøve og tilpasse Koncept for brugerundersøgelser i Faaborg- Midtfyn Kommune. Staben Evaluering, Projekt og Organisation (EPO) er projektansvarlig. Forberedelse, undersøgelse og afrapportering er sket i samarbejde med aftaleholdere og fagsekretariatet Pleje og Omsorg. Fagsekretariatet og områdelederne har indgået i en løbende og konstruktiv dialog for at tilpasse spørgeskema, undersøgelsesforløbet og rapporten, og samarbejdet har i høj grad bidraget til at udvikle og sikre kvaliteten af konceptet for brugerundersøgelser. Formålet med at anvende brugerundersøgelser i Faaborg-Midtfyn Kommune er at inddrage brugernes opfattelse af kvalitet i serviceudviklingen af kommunens ydelser Undersøgelser af brugernes tilfredshed er et redskab til politikere, brugerbestyrelser, koncernledelse og aftaleholdere til at vurdere og udvikle serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Side Metode i brugerundersøgelsen 3 Opbygningen af spørgeskemaet 3 Hvordan skal jeg læse resultaterne? 4 Bearbejdning af datagrundlag 4 Undersøgelsens konklusioner i hovedtræk 5 Faktaspørgsmål 6 Sammenligning nationalt med undersøgelser fra Spørgsmål om frit valg af leverandør 14 Sammenligning mellem tilfredshed, alder og køn 15 Tilvalgsydelser 17 Aftaleholders bemærkninger og overvejelser om indsatser 18 Fagsekretariatets og fagchefens bemærkninger og overvejelser om 18 indsatser Side 2

3 Metode i brugerundersøgelsen Undersøgelsen af brugernes tilfredshed med personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen er sket via et traditionelt papirspørgeskema. Undersøgelsesperioden var i ugerne i Målgruppen er modtagere af enten personlig pleje eller praktisk hjælp i eget hjem. Der er udsendt ca spørgeskemaer, og 732 er besvaret. Det giver en svarprocent på 47 %. Opbygningen af spørgeskemaet Strukturen i spørgeskemaet er interessent-orienteret i forhold til de dele af organisationen, der er med til at fastsætte mål og indsatser på området. Det betyder, at der bliver stillet spørgsmål ud fra tre forskellige rammer: En national ramme Denne ramme knytter sig særligt til politikernes overordnede perspektiv særligt med fokus på sammenligning med nationalt niveau og andre kommuner, når der er et sådant grundlag for det. En faglig ramme Her er særligt med fokus på det samlede fagområdes indsatser f.eks. alle skoler, børnehaver eller ældrecentre i kommunen En egen ramme Her er der en helt lokal forankring med fokus på de indsatser, der sker på den enkelte institution/område Typisk vil spørgsmålene i den nationale ramme være kvalitetssikret i den forstand, at spørgsmålene er taget fra lignende undersøgelser f.eks. nationale undersøgelser på fagområdet. De valgte svarmuligheder er ligeledes helt ens. Inden for den faglige ramme vil det typisk være fagchefen, der opstiller temaerne sammen med institutionerne/områderne, mens institutionerne/områderne selv opstiller spørgsmål inden for egen ramme ud fra deres lokale perspektiv. Brugerne vil ikke nødvendigvis bemærke det i deres besvarelse, men i efterbehandlingen af resultaterne, er det en stor fordel, at de forskellige interessenter får svar på det, de har brug for i forhold til prioritering af fremtidige indsatser. Hvordan skal jeg læse resultaterne? Beregning af tilfredshedsprocenter og indikatorer sker ud fra en 1 5 skala: Meget Utilfreds Hverken tilfreds eller Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke/ ønsker ikke at svare Side 3

4 Den samlede tilfredshedsgrad bliver typisk opgjort ved, at man lægger antallet af meget tilfreds og tilfreds sammen, mens og meget bliver lagt sammen. Bearbejdning af datagrundlag Målgruppen er modtagere af enten personlig pleje eller praktisk hjælp i eget hjem. Der er udsendt ca antal spørgeskemaer, og 732 er besvaret. Det giver en svarprocent på 47 %, hvor målet er 40 %. Vurderingen er, at svarprocenten er tilstrækkelig til at give et retvisende billede af borgernes tilfredshed. Metodisk er det i sammenligningen mellem resultaterne i Faaborg-Midtfyn og den nationale undersøgelse vigtigt at bemærke, at den nationale undersøgelse i 2008 er gennemført via telefoninterviews, hvor undersøgelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune er gennemført med papirskema. Den telefoniske direkte kontakt til de ældre kan have indvirket positivt på resultatet i den nationale undersøgelse. I nærværende undersøgelse er det synliggjort, hvilken hjælp de ældre har fået ved udfyldelse af skemaet. Generelt er ubesvarede svarfelter trukket ud af undersøgelsens resultater. Det betyder, at selvom der er 732 besvarede skemaer, er det ikke alle spørgsmål, der har dette svargrundlag. Spørgeskemaet har taget udgangspunkt i kl-kompasset for at kunne sammenligne med de nationale undersøgelser. Side 4

5 Den nationale ramme Undersøgelsens konklusioner i hovedtræk Der er i forhold til den praktiske hjælp en samlet tilfredshed på 87 %, hvor 61 % er tilfredse og 26 % meget tilfredse. Hvor tilfreds er De med den praktiske hjælp alt i alt % % 2 3% 2% 8% meget hverken tilfreds eller tilfreds meget tilfreds For den personlige pleje er der en tilfredshed på 88 %, hvor 59 % er tilfredse og 29 % meget tilfredse. Hvor tilfreds er De med den personelige pleje alt i alt % % 2 3% meget 1% 8% hverken tilfreds eller tilfreds meget tilfreds I sammenligning med den nationale undersøgelse på baggrund af kvalitetsindikatorer er tilfredsheden i Faaborg-Midtfyn Kommune højere end det nationale niveau, når det gælder hvad medarbejderen når, når de er ude ved de ældre og antallet af forskellige medarbejdere - inden for den praktisk hjælp. Ellers er der en tendens til, at brugerne er en smule mindre tilfredse i Faaborg-Midtfyn Kommune i forhold til det nationale gennemsnit. I denne sammenhæng er der ikke taget højde for evt. forskelle i rammebetingelser, dvs. hvilke ressourcer, der er til rådighed i Faaborg-Midtfyn Kommune sammenlignet med andre kommuner. Side 5

6 Den nationale ramme Faktaspørgsmål Herunder er illustreret fordelingen af alder af de brugere, der har besvaret. Hvad er Deres alder? 45% % 3 25% 2 15% 13% 19% 23% 5% 5% 66 år eller under mellem 67 og 70 år mellem 71 og 79 år mellem 80 og 84 år 85 år og derover Fordelingen af køn ses i nedenstående. Af besvarelserne er 65 % kvinder og 35 % mænd. Hvad er deres køn? 7 65% % 3 2 Mand Kvinde I spørgsmålet om hvem der har hjulpet med at udfylde skemaet, har 44 % svaret at de ingen hjælp har fået. 29 % har fået hjælp af pårørende og fagpersonalet har hjulpet 25 % af de adspurgte. Side 6

7 Hvem hjælper dig med at udfylde dette skema? 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% 44% 29% 1% 25% 2% Ingen hjælp Pårørende Nabo Værge Fagpersonale Anden Af de adspurgte svarer 43 % ja til at de både modtager personlig og praktisk hjælp. 37 % svarer ja til, at de kun modtager praktisk hjælp, 18 % modtager kun personlig pleje og 4 % af de adspurgte modtager ingen hjælp. Modtager De enten praktisk hjælp eller personlig hjælp? 5 45% 4 35% 37% 43% 3 25% 2 15% 5% 16% 4% Ja, kun til praktisk hjælp Ja, kun personlig pleje Ja, til begge dele Nej I spørgsmålet hvor ofte de adspurgte får praktisk hjælp eller personlig pleje er der 22 % der modtager hjælp flere gange om dagen. 24 % får hjælp hver dag og 6 % modtager hjælp flere gange om ugen og 14 %. Hvor ofte får de praktisk hjælp eller personlig pleje? (f.eks. personlig pleje 3 gange ugentligt og praktisk hjælp 2 gange ugentligt = hjemmepleje 5 gange ugentligt) 35% 3 25% 22% 24% 33% 2 15% 14% 6% 5% 1% flere gange om dagen hver dag flere gange om ugen én gang om ugen hver 2. uge hver 3. uge eller sjældnere ved ikke Side 7

8 I forhold til på hvilket tidspunkt hjælpen bliver givet er følgende svar at, 99 % har svaret, at hjælpen bliver givet i tidsrummet dag - kl kl % får hjælp i tidsrummet aften mellem kl og 5 % har brug for hjælp i tidsrummet nat mellem kl På hvilket tidspunkt bliver hjælpen givet? (sæt f.eks. kryds ved både dag og aften, hvis det skifter) % % 2 Dag - mellem kl kl Aften - mellem kl og kl % Nat - mellem kl og kl I forhold til hvem det leverer den praktiske hjælp i brugernes hjem er det 73 % som har kommunal leverandør og 10 % har privat. 14 % har både kommunal og privat leverandør. Hvem leverer den praktiske hjælp i Deres hjem f.eks. hjælp til rengøring, tøjvask, indkøb og madcservice? % Kommunal leverandør Private leverandører 14% Både kommunal og privat leverandør 2% Ved ikke Side 8

9 I nedenstående ses det, at 92 % benytter kommunal leverandørk, og at ingen af brugerne har valgt af benytte privat leverandør. 1 % af de adspurgte benytter både kommunal og privat leverandør og 7 % ved ikke hvilket leverandør de benytter. Hvem levere den perosnale pleje i Deres hjem, fx hjælp til bad, toilet, påklædning? % Kommunal leverandør 1% Private leverandører Både kommunal og privat leverandør 7% Ved ikke I forhold til fordelingen af besvarelserne om hvorvidt brugerne kender til muligheden for at kunne vælge mellem den kommunale og private leverandør, svarede 59 % ja og 41 % nej til dette spørgsmål. Kender De til muligheden for at kunne vælge mellem den kommunale og private leverandør? % % 3 2 Ja Nej I nedenstående ses det, at 40 % kender til muligheden for, at de kan benytte fleksibel hjemmehjælp. 60 % svarer nej Kender De muligheden for, at de kan benytte Dem af fleksibel hjemmehjælp? Ja Nej Side 9

10 Til spørgsmålet omkring hvorfra borgerne har hørt om ordningen om fleksibel hjemmehjælp svarer 32 % at de har hørt det fra kommunens visitator. 27 % har hørt det fra medarbejderen som udfører hjemmeplejen, 18 % fra pårørende, ligeledes 18 % fra pressen. Hvorfra har de hørt om ordningen om fleksibel hjemmehjælp? Andre steder fra 18% Fra medarbejderen som udfører hjemmeplejen 27% Fra kommunens visitator 32% Fra brev eller informationsmateriale fra kommunen Fra pårørende, bekendte eller naboer (netværk) Fra pressen (TV, radio, lokal- eller dagblade) 18% 18% 5% 15% 2 25% 3 35% I forhold til hvor vigtigt det er for borgerne, at en ordning som fleksibel hjemmehjælp eksisterer svarer 30 % ved ikke. 32 % mener at det er meget vigtigt eller vigtigt, 11 % svarer hverken vigtigt eller ikke vigtigt. 28 % svarer enten ikke vigtigt eller slet ikke vigtigt. Hvor vigtigt er det for Dem, at en ordning som fleksibel hjemmehjælp eksisterer? 35% 3 25% 2 18% 23% 3 15% 11% 9% 5% Slet ikke vigtigt Ikke vigtigt Hverken vigtigt eller ikke vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Ved ikke Side 10

11 Den nationale ramme Sammenligning nationalt med undersøgelser fra 2008 Kvalitetsindikatorer er beregningen af scoren fra 1 5 på de enkelte spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgsmålene vedrørende tilfredshed bliver altså i den forstand betragtet som indikatorer eller vejvisere i forhold til den overordnede tilfredshed alt i alt. Indikatorerne for undersøgelsen af tilfredsheden er opstillet i prioriteret rækkefølge ud fra differencen mellem scoren fra den nationale undersøgelse i 2008 og scoren hos hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Tabellerne kan altså læses sådan, at jo højere en bestemt indikator står i tabellen jo bedre er resultatet sammenlignet med det nationale niveau. Inden for den praktiske hjælp fremgår det ved sammenligningen, at der er en tendens til at Faaborg-Midtfyn Kommune ligger under det nationale niveau bortset fra indikatorerne hvad medarbejderne når, når de er ude ved de ældre og antallet af forskellige medarbejdere, der kommer hos brugerne. Det skal dog siges, at differencerne er ganske små, og at sammenligningen viser, at de nationale tendenser svarer til udsvingene lokalt i Faaborg-midtfyn Kommune. Side 11

12 Tilfredshed med den praktiske hjælp score nationalt 2008 score FMK 2009 Score fra Indikatorer på tilfredshed Hvor tilfreds er De med hvor meget medarbejderen når, mens han/hun er hos Dem Hvor tilfreds er De med antallet af de forskellige medarbejdere i Deres hjem til den praktiske hjælp Hvor tilfreds er De med medarbejderens imødekommenhed over for individuelle ønsker i forbindelse med udførelsen af den praktiske hjælp Hvor tilfreds er De med medarbejderens personlige kontakt med Dem i den praktiske hjælp Hvor tilfreds er De med rengøringen Hvor tilfreds er De med tøjvask Hvor tilfreds er De med den praktiske hjælp alt i alt Hvor tilfreds er De med medarbejderens overholdelse af de aftalte tidspunkter til den praktiske hjælp Hvor tilfreds er De med indkøb Hvor tilfreds er De med stabiliteten i hjælpen, dvs. om hjælpen er ens uanset, hvem der kommer i Deres hjem Hvor tilfreds er De med madservice Hvor tilfreds er De med medarbejderens information, hvis hjælpen er forsinket eller skal flyttes til en anden dag Hvor tilfreds er De med mulighederne for at vælge mellem forskellige leverandører af praktisk hjælp Hvor tilfreds er De med kommunens information om hvilken praktisk hjælp De har ret til 3,93 3,98 3,56 3,61 4,12 4,11 4,21 4,17 3,96 3,92 4,14 4,08 4,12 4,04 4,02 3,92 4,09 3,96 3,79 3,65 3,92 3,77 4,01 3,86 3,96 3,77 3,63 3,42 Side 12

13 I forhold til tilfredsheden med den personlige pleje ligger Faaborg-Midtfyn Kommune generelt under det nationale niveau. Det skal dog siges, at differencerne er ganske små om end noget større end ved den praktiske hjælp. Sammenligningen viser, at de nationale tendenser svarer til udsvingene lokalt i Faaborg-midtfyn Kommune. Tilfredshed med den personlige pleje score nationalt 2008 score FMK 2009 Score fra Indikatorer på tilfredshed Hvor tilfreds er De med hjælp til toiletbesøg og øvrig toilette, fx etagevask, hårvask ved vaskekummen, i Hvor tilfreds er De med hjælp til bad Hvor tilfreds er De med medarbejderens overholdelse af de aftalte tidspunkter til den Hvor tilfreds er De med, hvor meget medarbejderen når, mens han/hun er hos Dem Hvor tilfreds er De med hjælp til af- og påklædning Hvor tilfreds er De med medarbejderens information, hvis hjælpen er forsinket eller skal Hvor tilfreds er De med medarbejderens personlige kontakt i forbindelse med den personlige pleje Hvor tilfreds er De med medarbejderens imødekommenhed over for individuelle ønsker og Hvor tilfreds er de med antallet af forskellige medarbejdere i Deres hjem til den personlige pleje Hvor tilfreds er De med stabiliteten i hjælpen, dvs. om hjælpen er ens uanset, hvem der kommer i Hvor tilfreds er De med mulighederne for at vælge mellem forskellige leverandører af personlig pleje Hvor tilfreds er De med den personlige pleje alt i alt Hvor tilfreds er De med kommunens information om, hvilken hjælp til personlig pleje, De har ret til 4,21 4,15 4,27 4,20 3,99 3,92 4,12 4,03 4,35 4,23 3,99 3,85 4,34 4,18 4,33 4,16 3,68 3,50 3,90 3,69 3,93 3,68 4,35 4,08 3,78 3,50 Side 13

14 Den nationale ramme Spørgsmål om frit valg af leverandør I spørgsmål om hvorfra brugerne har hørt om ordningen om frit valg af leverandør, har 37 % hørt om muligheden fra kommunens visitator, 22 % fra pressen, 21 % fra pårørende og 20 % fra medarbejderen som udfører hjemmeplejen. 12 % har hørt om ordningen fra brev eller informationsmateriale fra kommunen. Hvorfra har De hørt om ordningen om frit valg af leverandør? Andre steder fra 15% Fra medarbejderen som udfører hjemmeplejen 2 Fra kommunens visitator 37% Fra brev eller informationsmateriale fra kommunen 12% Fra pårørende, bekendte eller naboer (netværk) 21% Fra pressen (TV, radio, lokal- eller dagblade) 22% 5% 15% 2 25% 3 35% 4 I forhold til hvor vigtigt det er for brugeren, at en ordning som frit valg til leverandør af hjemmehjælp eksisterer svarer 24 % ved ikke. 30 % mener at det er meget vigtigt eller vigtigt, 15 % svarer hverken vigtigt eller ikke vigtigt og 33 % mener at det er ikke vigtigt eller slet ikke vigtigt. Hvor vigtigt er det for Dem, at en ordning som frit valg til leverandør af hjemmehjælp eksisterer? Ved ikke 24% Meget vigtigt 8% Vigtigt 22% Hverken vigtigt eller ikke vigtigt 15% Ikke vigtigt 18% Slet ikke vigtigt 13% 5% 15% 2 25% Side 14

15 Den nationale ramme Sammenligning mellem tilfredshed, alder og køn Tabellen herunder viser, at der er en tendens til, at tilfredsheden er stigende jo højere alderen er, hvor tilfredsheden hos brugerne fra 66 år eller under er på 71 %, 75 % hos brugerne mellem 67 og 70 år. I aldersgruppen mellem 71 og 79 år er tilfredsheden 83 % og 81 % i aldersgruppen mellem 80 og 84 år. Tilfredsheden i gruppen 85 år og derover på 87 %. Bemærk, at de ikke-valide svar fra ved ikke kategorien ikke er trukket fra den samlede tilfredshed, så man kan ikke umiddelbart sammenligne den samlede tilfredshed for hvert alderstrin med den samlede tilfredshed alt i alt. Sammenligning af tilfredshed med praktisk hjælp og alder Meget Utilfreds Hverken tilfreds eller Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke/modtager ikke ydelsen år eller under mellem 67 og 70 år mellem 71 og 79 år mellem 80 og 84 år 85 år og derover Meget 1% 9% 1% 5% 2% Utilfreds 1% 3% 1% 2% Hverken tilfreds eller 14% 3% 6% 9% 7% Tilfreds 44% 44% 48% 61% 66% Meget tilfreds 27% 31% 35% 2 21% Ved ikke/modtager ikke ydelsen 12% 13% 7% 4% 3% Når man undersøger tilfredsheden med den personlige pleje i de forskellige aldersgrupper, er der ligesom i ovenstående en tendens til, at tilfredsheden er stigende jo højere alderen er. I aldersgruppen 66 år eller under er tilfredsheden med den personlige pleje 58 %. Side 15

16 Tilfredsheden hos brugerne mellem 67 og 70 år er 70 %. Brugerne mellem 71 og 79 år har en tilfredsgrad på 63 % og i gruppen mellem 80 og 84 år er 58 % tilfredse. I aldersgruppen 85 år og derover er tilfredsheden 72 %. Sammenligning tilfredshed med personlig pleje og alder Meget Utilfreds Hverken tilfreds eller Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke/modtager ikke ydelsen år eller under mellem 67 og 70 år mellem 71 og 79 år mellem 80 og 84 år 85 år og derover Meget 1% 7% 1% 3% 2% Utilfreds 3% 1% 1% Hverken tilfreds eller 7% 4% 6% 7% 6% Tilfreds 37% 44% 32% 43% 51% Meget tilfreds 21% 26% 31% 15% 21% Ved ikke/modtager ikke ydelsen 31% 19% 29% 31% 19% I nedenstående ses en sammenligning af tilfredsheden med praktisk hjælp og køn. Fordelingen af tilfredsheden er meget ligeligt fordelt. 83 % ad de adspurgte mænd er enten tilfredse eller meget tilfredse og af kvinderne er 82 % tilfredse eller meget tilfredse. Sammenligning af praktisk hjælp og køn Meget Utilfreds Hverken tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke/modt Mand 4% 1% 5% 52% 31% 7% Kvinde 2% 2% 9% 61% 21% 5% Mand Kvinde Side 16

17 I forhold til sammenligningen af tilfredsheden med personlig pleje og køn er tendensen til fordelingen meget jævn imellem mænd og kvinder. Både mænd og kvinder har en tilfredsgrad på 65 % Sammenligning af tilfredshed med personlig pleje og køn Mand Kvinde Meget Utilfreds Hverken tilfreds Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke/modt Mand 4% 1% 4% 37% 28% 25% Kvinde 2% 1% 7% 47% 18% 25% Fagområdets ramme Tilvalgsydelser I nedenstående ses besvarelserne for hvorvidt brugerne har benyttet tilvalgsydelsen, som de selv betaler. 89 % af de adspurgte svarer ja og 11 % svarer nej. Har De benyttet tilvalgsydelsen, som De selv betaler? % 11% Ja Nej Hvis ja, beskriv hvilke f.eks. oprydning efter gæster, opvask, oprydning i skab mv.:: Side 17

18 Aftaleholders bemærkninger og overvejelser om indsatser Brugerundersøgelsens svarprocent er på 47 %,( hvor målet er sat til 40 %). Faaborg-Midtfyn Kommunes Kvalitetsstandarder for området indeholder et servicemål på 90 % tilfredshed. Brugerundersøgelsens tilfredshedsprocent er opgjort til 87 / 88 %. Brugerundersøgelsen er gennemført ud fra den nationale model, hvor tilfredshedsresultatet i 2009 er opgjort til mellem 86 % og 92 % generelt. Set i relation til de nationale målepunkter og succeskriterier samt Faaborg-Midtfyn Kommunes eget tilfredshedsmål, anses resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen som værende tilfredsstillende. Dog med mulighed for forbedringer. Undersøgelsens indhold og resultater vil fremadrettet give mål og retning for videre tiltag indenfor fortsat kvalitetsudvikling af opgaveløsningen i Hjemmeplejen. Desuden er der sat fokus på - i samarbejde med EPO- at videreudvikle og optimere metoden/modellen for fremtidens brugerundersøgelser, især med henblik på at opkvalificere grundlaget for yderligere kvalitetsudvikling, f.eks i forhold til specifikke brugergrupper med særlige behov. Hanne Clemmensen og Marianne Kræmer Områdeledere i hjemmeplejen Ældrechefens bemærkninger og overvejelser om indsatser I relation til brugertilfredshedsundersøgelsens overordnede konklusioner, er det fagchefens opfattelse, at hjemmeplejen i overvejende grad leverer ydelserne til borgerne svarende til det politiske fastsatte serviceniveau. Brugertilfredshedsundersøgelsen giver naturligvis også anledning til refleksioner over, hvor og hvordan kvaliteten i hjemmeplejens leverede ydelser kan optimeres. Udover det daglige arbejde, der foregår i hjemmeplejen med, at udvikle kvaliteten i ydelserne til borgerne, vil der som følge af kommunalbestyrelsens vedtagne ældrepolitik blive igangsat yderligere konkrete initiativer og projektforløb, der skal understøtte denne udvikling. Ligeledes vil dette udviklingsarbejde blive en integreret del af fagchefens og aftaleholdernes drifts- og udviklingsaftale for 2010 med socialudvalget. Allan Christiansen Ældrechef Side 18