Kulturarv og planlægning
|
|
- Albert Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kulturarv og planlægning Hvad skal og kan vi gøre? Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 3. februar 2011 SIDE 1
2 Det nye landskab - tendenser og erfaringer Kommunerne er i dag de største forvaltere af kulturarven, større kommunale enheder. Kommunernes sætter i stigende grad fokus på kulturarvskvaliteter, der er stedsspecifikke, unikke og karakteristiske Kommunerne efterspørger rådgivning til udarbejdelse af strategier på museumsområdet og til prioritering og transformation af kulturarven (fysisk planlægning). 3. februar 2011 side 2
3 Ny organisering efter det kommunale landkort De statsanerkendte museer Lokalarkiverne DNs lokalkomiteer Friluftsrådets kredse Bygnings- og landskabskulturs lokalforeninger Landboforeningerne og mange andre 3. februar 2011 side 3
4 Kulturarvens synlighed - tendenser og erfaringer Jo mere folk ved om kulturarven des bedre er den beskyttet jo mere bliver den et aktiv Uændret aktivitet i besøg/ benyttelsen af kulturarven Positiv opmærksomhed og vurdering af kulturarvens potentiale som dynamo Større krav til indhold, formidling, teknologi samt mulighed for dialog og involvering 3. februar 2011 side 4
5 Spørgeskemaundersøgelse af kommunernes arbejde med bygningskulturarven 3. februar 2011 side 5
6 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanen februar 2011 side 6
7 Statslige MÅL for kulturarv Kulturhistoriske enkeltelementer, både monumenter og ydmyge spor, skal sikres Værdifælde kulturmiljøer og kulturhistoriske helheder skal kortlægges, beskrives og sikres Kirker, markante fortidsminder og fredede bygningsanlæg bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet Formidlingen af kulturarven skal fremmes og rettes mod at vise menneskets virksomhed i alle perioder Verdensarvssteder skal sikres gennem udlæg af bufferzoner 3. februar 2011 side 7
8 KRAV Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for sikring af de kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenhed af værdifulde kulturmiljøer og andre bevaringsværdier 3. februar 2011 side 8
9 KRAV Der skal udpeges værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet. Det kan være miljøer, der illustrerer et tema, en tidsepoke, en udvikling. 3. februar 2011 side 9
10 KRAV Kommuneplanen skal indeholde en oversigt over bevaringsværdige bygninger Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer og rammer for lokalplanlægning af udpegede kulturmiljøer og for områder med fredede bygninger og fredede fortidsminder for at sikre mod forringelse. 3. februar 2011 side 10
11 KRAV De udpegede bevaringsværdier og kulturmiljøer skal angives på kortbilag til kommuneplanen. Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for planens forudsætninger i relation til Kulturmiljøer, bebyggede strukturer, sammenhæng mellem by og landskab, bebyggelses- og gadestrukturer og arkitektoniske hovedtræk Arkæologisk kulturarv 3. februar 2011 side 11
12 Samarbejde med museerne Arkæologisk ansvar MUSEUMSLOVEN: Museerne skal virke for, at bevaringsværdier sikres for eftertiden Planmyndighederne skal inddrage museerne ved planer, der berører bevaringsværdier Kommunerne kan nedsætte et lokalt kulturmiljøråd Tilsyn med fortidsminder og diger 3. februar 2011 side 12
13 Museumsloven 23 Kulturministeren og de statslige og statsanerkendte museer skal gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne virke for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Stk. 2. Planmyndighederne skal inddrage vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum, når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier. Stk. 3. Museerne foretager arkivalsk kontrol i høringsfasen vedrørende offentliggjort planmateriale og kan gennemføre undersøgelsesog dokumentationsopgaver inden for deres ansvarsområde med henblik på at sikre, at der i planmaterialet tages hensyn til forekomsten af væsentlige bevaringsværdier. Stk. 4. Kulturministeren underretter planmyndighederne om forekomsten af væsentlige bevaringsværdier, der har betydning for planlægningen. 3. februar 2011 side 13
14 Museumsloven 24 Kommunalbestyrelsen skal underrette vedkommende kulturhistoriske museum senest samtidig med, at der meddeles byggetilladelse, tilladelse til råstofindvinding eller dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven. Stk. 2. Ved meddelelse om byggetilladelse skal kommunalbestyrelsen underrette ansøgeren om indholdet i denne lovs Stk. 3. Kommunalbestyrelsen underretter vedkommende kulturhistoriske museum om modtagne anmeldelser af nedrivninger eller andre byggearbejder, der vil medføre afgørende ændring i brug eller funktion af bygninger, bebyggelser eller andre kulturlevn. 3. februar 2011 side 14
15 Spørgeskemaundersøgelse om museernes kap. 8 arbejde med nyere tid 68 adspurgte kulturhistoriske museer, 47 svar (69 %) Øget dækningsområde pga. kommunalreformen, men ej flere ressourcer Nogle museer (25 %) betjener kommuner som ikke bidrager økonomisk til arbejdet Over halvdelen af museerne bruger mindre en 0,2 årsværk på kap. 8- arbejdet 2/3 mener at personaleressourcerne er for små 3. februar 2011 side 15
16 Kap. 8 arbejdet fortsat Indkomne sager pr. år ca byggesager ca landzonesager ca. 750 lokalplaner Museerne går ind i ca. 1/3 af lokalplanerne, men næsten ingen byggesager Det er afgørende at museerne inddrages tidligt i planerne (ej blot høring) Tendens til at kommunerne køber udredninger om kulturmiljøer hos private konsulenter manglende samarbejde med museerne Museerne savner fælles retningslinjer, metoder og landsdækkende registreringssystem 3. februar 2011 side 16
17 Museernes brug af redskaber i sagbehandlingen 3. februar 2011 side 17
18 Kulturarven i lovgivningen Bygningsfredningsloven Fredede bygninger Bevaringsværdige bygninger Museumsloven Fredede fortidsminder Beskyttede diger Kulturarvsarealer Arkæologiske undersøgelser Plansamarbejde med kommunerne Kulturmiljøråd (frivilligt) Planloven Zoneadministration Kommuneplaner Lokalplaner VVM Naturbeskyttelsesloven Naturtyper ( 3) Bygge og beskyttelseslinjer Friluftsreklamer Offentlighedens adgang Fredning (også Exnerfredning) Naturforvaltning mv. Anden lovgivning Vandløbsloven Skovloven Landbrugsloven Byggeloven Nationalparkloven 3. februar 2011 side 18
19 Udfordringer for kulturarven Vand- og naturplaner Affolkning, overflødige bygninger, nedrivning Vindmølleplanlægning Planlægning langs hovedtrafikårer (100 km byen) Pres på kysten (lempelse af planloven i 29 kommuner) Døde bymidter Kommunale vartegn og højhuse 3. februar 2011 side 19
20 Kortlægning af kulturmiljøer: Gamle og nye registreringer i kommuneplanen SAVE, KIP og sund fornuft 3. februar 2011 side 20
21 Hvad er kortlagt? Kulturhistoriske interesser, amternes fredningsplanlægning fra 1980erne Kommuneatlas, 90 atlas for 75 gamle kommuner Kulturmiljøregistreringer, amternes regionplaner nu i kommuneplanerne Andre lokale/regionale kortlægninger, fx Digitalt atlas over kulturmiljøer i DK 25 nationale og 161 regionale industriminder Fortidsminder Fredede bygninger Beskyttede sten- og jorddiger Kulturarvsarealer Kirkeomgivelser 3. februar 2011 side 21
22 Kommunale udfordringer Kommuneatlas: Dækker kun en del af kommunen Der er slet ikke lavet atlas Kulturmiljøerne fra regionplanen: Mangelfuld udpegning og redegørelse Mangler kulturmiljøer i byerne Bevaringsværdige bygninger: SAVE-vurderinger er ikke ajourført Stor andel af bygningsmassen er opført efter februar 2011 side 22
23 Strategier for kortlægning af kulturhistoriske bevaringsværdier Total kortlægning Kulturmiljøer i by og land Bevaringsværdige bygninger Tematisk kortlægning (faser) Fx kulturmiljøer i byen Fx bevaringsværdige bygninger opført efter 1940 Ad hoc kortlægning Fx til lokalplaner, byomdannelse eller helhedsplaner Fx nedrivningssager 3. februar 2011 side 23
24 3. februar 2011 side 24
25 Metoder til kortlægning SAVE Survey of Architectural Values in the Environment til at kortlægge og registrere bymiljøer og bygninger KIP - Kulturhistorien I Planlægningen til at udpege værdifulde kulturmiljøer i det åbne land. 3. februar 2011 side 25
26 SAVE Startet i 1987 som samarbejde mellem Miljø- og Energiministeriet, kommuner og konsulentfirmaer Vurdering af bymiljøer og bygninger opført indtil Bevaringsklasser (1. Lav, 2. Middel, 3. Høj og 4. Fredet) Der er udgivet 90 atlas for 75 gl. kommuner. Arbejdet er afsluttet. Kommuneatlas Kulturmiljøatlas Kulturarvsatlas (Vadehavet og Møn) FBB: Database fredede og bevaringsværdige bygninger. 3. februar 2011 side 26
27 SAVE-undersøgelse 3. februar 2011 side 27
28 SAVE Bebygget struktur Topografisk undersøgelse Historisk analyse Arkitektonisk iagttagelse Samlet vurdering Sårbarhed og anbefalinger 3. februar 2011 side 28
29 SAVE Bygninger Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Bevaringsværdi februar 2011 side 29
30 FBB Fredede og Bevaringsværdige Bygninger Enkeltbygninger Bebyggede strukturer 3. februar 2011 side 30
31 Det nye FBB Ny brugervenlig database efteråret 2010 Lettere søgning, mere fokus på kortdelen Forbedret mulighed for at iværksætte og indrapportere SAVE-undersøgelser Indtastning af enkeltbygningsskemaer Revision af kodeliste til enkeltbygninger (bygninger efter 1940, velfærdssamfund og industri, stilarter) Registrering af bebygget struktur (PDF, digital indtegning) 3. februar 2011 side 31
32 KIP Kulturhistoriske Interesser i Planlægningen De Kulturhistoriske interesser i landskabet 1997 Kulturhistorisk inddeling af landskabet 1997 Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen februar 2011 side 32
33 Kulturmiljø Kronik i Politiken af Svend Auken 1994 om miljøpolitikkens 3. dimension Forureningsbekæmpelse (røg, støj og møg) Naturbeskyttelse (plante- og dyreliv) Kulturmiljø (kulturhistoriske helheder) Opbygning af viden på Kulturmiljøområdet 1997 KIP: Kulturhistorien i planlægningen Kulturhistoriske interesser i landskabet 1997 Kulturhistorisk inddeling af landskabet 1997 Udpegning af værdifulde kulturmiljøer i regionplanlægningen 1999 Landsplandirektiver 1997 kulturmiljøer bør udpeges 2001 kulturmiljøer skal udpeges 3. februar 2011 side 33
34 Kulturmiljø er et planbegreb Et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling (KIP 1997) Geografisk område: Skala, bymiljø, landskab Fremtræden: synlige spor, levn, relikter, strukturer Den samfundsmæssige udvikling: Tid, historie Et område med et bestemt kulturhistorisk helhedspræg (Porsmose 2003) En ændring (som regel en fastfrysning) af et afgrænset stykke landskab der gør det bedre egnet til at fortælle den historie vi ønsker at fortælle (Wohlfahrt 2003) Et værdifuldt udsnit af kulturlandskabet, som er udpeget ud fra bestemte kulturhistoriske bevaringskriterier (delvis efter Welinder 1993) 3. februar 2011 side 34
35 KIP-metoden 3. februar 2011 side 35
36 Perioder og kortlægningstemaer Oldtidens bebyggelser Landsbyer Enkeltgårde Hovedgårde Møller og tidlige landindustrier Råstofmiljøer Infrastruktur før og efter 1800 Det agrare landskab efter 1800 Kystlandskabet Stationsbyer Fritidslandskaber før og efter Andelstiden - produktionsanlæg og sociale bygninger Det koloniserede landskab Befæstningsanlæg 3. februar 2011 side 36
37 Bevaringskriterier Reliktværdi: Levn vs. anlægsstruktur, værdi som fysisk arkiv, antikvarisk værdi (autenticitet, bevaringsgrad, repræsentativitet, sjældenhed). Fortælleværdi: Den gode historie, stedets evne og betydning for at anskueliggøre en begivenhed eller generelle historiske forhold Æstetisk værdi: Oplevelsesværdi, stedets evne til at vække sanserne, udsigt, skønhed, arkitektoniske kvaliteter Biotopværdi: Biologisk mangfoldighed, naturindhold, sjældne arter knyttet til lokaliteten (naturkvalitet to paradigmer: Urokse vs. Guldalder) 3. februar 2011 side 37
38 Afgrænsning tillempning til planlægning 3. februar 2011 side 38
39 KIP, SAVE og LKM Byer og bygninger Kulturmiljøer Landskabskarakter SAVE Topografi Historie Arkitektur KIP Landskab Kulturhistorie LKM Naturgeografi Kulturgeografi Rumlige og visuelle forhold FÆLLES Synlige, aflæselige træk Landskab, omgivelser FORSKELLE Arkitektur og rum Historisk funktion 3. februar 2011 side 39
40 Andre strategiske analysemetoder Områdeanalyse Landskabskaraktermetoden Hverdagslandskabet DIVE (Describe, Interpret, Value, Enable) Historic landscape characterisation 3. februar 2011 side 40
41 Kortlægning af hverdagslandskabet 3. februar 2011 side 41
42 Landsbyens beliggenhed i landskabet Landbrug Natur Kirken Historiske funktioner Landsbyens struktur og vejnet Byggeskik 3. februar 2011 side 42
43 Hvad stiller vi op med udpegningerne? Opfølgende planlægning og forvaltning 3. februar 2011 side 43
44 Opfølgende tiltag 1 (Bevarende) lokalplaner Bevaringsværdige bygninger i kommuneplan Bygningsforbedringsudvalg God redegørelse, tydelige værdier Faktaark til byggesagsbehandling Integration i WebGIS Integration i øvrige planer på tværs Friluftsplanlægning, stier, skilte 3. februar 2011 side 44
45 Opfølgende tiltag 2 Formidling, fx foldere til borgere, byvandring, fortæl historierne Destinationsudvikling, oplevelsesrum Samarbejde med lokalsamfund om brug og bevaring Præmiering og synliggørelse af gode initiativer Festivaller, markeder, kulturtilbud Dyrk det egnsspecifikke og jeres bidrag til Verdenshistorien Og meget andet 3. februar 2011 side 45
46 Kulturarv kan betale sig!!! Skaber lokal udvikling Tiltrækker borgere Understøtter erhvervsudvikling Tiltrækker turister Skaber identitet Borgerne ønsker en aktiv kulturarvspolitik! 3. februar 2011 side 46
47 3. februar 2011 side 47 Kulturarven som ressource
48 Kulturarvskommuner I Hjørring skaber oplevelser i det åbne landskab Aalborg genanvender industrien Haderslev styrker turismen Hvidovre giver forstaden identitet og historie 3. februar 2011 side 48
49 Kulturarvskommuner II Halsnæs: Industriens potentiale i udviklingen Vordingborg: Samspillet med købstæder og ny type liv i landbebyggelser Mariagerfjord: Byidentiteter, havnemiljøer og kystnære kulturmiljøer Langeland, Ærø, Svendborg og Fåborg: Den samlede fortælling om Det Sydfynske Ø-hav 3. februar 2011 side 49
50 Kulturarvskommuner ANBEFALINGER Skab en værdifuld historie Udvælg de rigtige dynamoer Formulér en vision for kulturarven Find og visualisér de fysiske kvaliteter Arbejd på tværs af kommunen Dyrk de eksterne interessenter og samarbejdspartnere Kommunikér kommunens kulturarv 3. februar 2011 side 50
51 Kulturarvskommuner ANBEFALINGER Find den gode, fælles fortælling Tænk i helheder frem for enkeltelementer Formuler en vision Find, visualiser og kommuniker de fysiske kvaliteter Gør kulturarven til en integreret del af planlægningsarbejdet Arbejd på tværs af forvaltninger, museer og andre interessenter 3. februar 2011 side 51
52 Hvidovre - kvarterkortlægning 3. februar 2011 side 52
53 Haderslev - oplevelseskorridor Øge turismen Synliggøre kvaliteter flere tilflyttere Fremme sammenhængskraften i den nye kommune 3. februar 2011 side 53
54 Halsnæs Stålsat kulturarv 3. februar 2011 side 54
55 Mariager - Fjordatlas 3. februar 2011 side 55
56 Det sydfynske øhav 4 kommuner Samarbejde om den maritime kulturarv Den blå nationalpark 3. februar 2011 side 56
57 Industrisamfundet 25 Nationale industriminder Industriens Danmarkskort: 161 Regionale industriminder 3. februar 2011 side 57
58 Industrisamfundets havne SAVE vurdering af 8 havne KIP vurdering af 70 havne Hæfte: BRUG HAVNEN 3. februar 2011 side 58
59 Velfærdssamfundet Bygningskulturens Dag 2008 Stigende opmærksomhed hos kommuner og museer Forstadens bygningskultur Parkbebyggelse Uddannelse Rækkehuskvarter Parcelhuskvarter Skorskala montageplan Tæt-lav boligby Sundhed og omsorg Idræt og rekreation Servicecenter Industrikvarter Veje og trafikfølgearealer 3. februar 2011 side 59
60 Bygningskultur 2015 Kulturarvsstyrelsen og Realdania har med Bygningskultur 2015 igangsat et initiativ rettet mod Danmarks fredede og bevaringsværdige bygninger. Initiativet skal styrke og fremtidssikre håndtering af bygningsarven og skabe ny viden, nye netværk, brugbare værktøjer og helt ny formidling til ejere og kommuner. 3. februar 2011 side 60
61 Andre projekter i KUAS (nogle kun støbeskeen) Fund og Fortidsminder: Ny hjemmeside FBB: Ny hjemmeside Danmarks Oldtid i Landskabet Opfølgning på de nationale industriminder Gennemgang af de fredede bygninger Fortidsmindeportal Udvikling af 1001 fortællinger om Danmark Forbedret administration af sten- og jorddiger 3. februar 2011 side 61
62 3. februar 2011 side 62
63 Landscape means an area, as perceived by people, whose character is the result of the action and interaction of natural and/or human factors European Landscape Convention, ETS no 176 MENTALT LANDSKAB Landskab begrebsliggjort af mennesker, konstruktivisme, landskabet som kulturel konstruktion. FYSISK LANDSKAB Landskab påvirket af mennesker, essentialisme, en konkret fysisk virkelighed 3. februar 2011 side 63
64 (Kultur)arv - hvad er det? Alt hvad mennesket ønsker at bevare! Vilje: Noget, der arves er først kulturarv, når det anerkendes som kulturarv, fordi det tillægges værdi og søges bevaret Identitet - fortolkning - praksis Værdisæt - menneske handling Kulturarv drejer sig om nutiden Kulturarv er anvendt humaniora 3. februar 2011 side 64
65 Kulturarvens arena IDENTITET Hjemmet Nabolaget Lokalområdet Kommunen Regionen Nationen Kontinentet Verden FORTOLKNING Ejere Lokale Turister / besøgende Myndigheder Eksperter / akademikere Medier PRAKSIS Mindesten, lokale helte Lokale skikke, festivaller Foreninger, selskaber Sites, denk mal Fredede bygninger og monumenter Nationalparker Reservater 3. februar 2011 side 65
66 Autenticitet Autenticitet Beskrivelse Eksempel Kreatør Mesterens værk Tegnet af Arne Jacobsen Materiel Det originale materiale De oprindelige sten og bjælker Funktionel Den original anvendelse Bruges endnu til høslæt Konceptuel Kreatørens ide Restaureret efter arkitektens intentioner Historisk Genstandens historie Opført i xx periode og ændringer er vedligeholdt Helhed Helhedens integritet Alle helhedens elementer er bevaret i sammenhæng Kontekstuel Stedets integritet Findes på sin oprindelige plads med omgivelser Oplevelse Den oprindelige oplevelse Nuværende bruger føler den oprindelige stemning Stilistisk Det ser rigtigt ud Det reproducerede udtryk er oprindeligt 3. februar 2011 side 66
67 Sted: Bevaring og reproduktion Francaviglia 2000 Type Beskrivelse Eksempler In situ Passiv bevaring Ikke-intentionel bevaring, fortsat tradition og brug, oprindelig kultur bevaret i ejendomsforhold og udtryk Perifere egne af Europa, oprindelige folk Aktiv bevaring Aktiv bevaring for at fastholde historiske værdier, karakter og romantik Beskyttede områder, kulturmiljøer, fredninger etc. Restaurering Restaurering og/eller rekonstruktion der skal genskabe original, historisk karakter Kronborg, Dybbøl Banke Ex situ Samlinger Forestillinger Gætterier Landskaber hvor det historiske udtryk og elementerne er konstrueret, genopført for at skabe en fornemmelse af fortid (pædagogik) Teamparker som bruger historien i fri fortolkning til at skabe en ramme om forlystelserne Billeder, modeller and dioramaer som rekonstruerer forsvundne landskaber til beskuelse, ej indgang/besøg Frilandsmuseer: Sorgenfri, Hjerl Hede, Vingsted Forlystelsesparker: Tivoli, Disney land Undervisningsillustrationer 3D modeller, miniature landskaber 3. februar 2011 side 67
68 Andre virkemidler Landdistriktsmidler Lokale aktionsgrupper LAG-midler Liv i landdistrikter Nedsættelse af kvælstoftilførslen Pleje af græs- og naturarealer Etablering af vådområder Braklagte randzoner Naturplaner Kollektive Individuelle Information Naturvejledning Byvandring Foldere og kortborde 3. februar 2011 side 68
Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs mereLovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid
Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen 1 Retsgrundlaget
Læs mereKulturmiljø - fra registrering til plan Svanninge Bjerge Feltstation d. 11. oktober Morten Stenak, chefkonsulent Fortidsminder
Kulturmiljø - fra registrering til plan Svanninge Bjerge Feltstation d. 11. oktober 2016 Morten Stenak, chefkonsulent Fortidsminder Disposition KIP og SAVE fusion Formelle krav Retningslinjer Bevaringsværdier
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereKulturmiljø - fra registrering til plan
Kulturmiljø - fra registrering til plan Kulturarven i fremtidens landskab Vanskelig at komme uden om! Hvordan integrere den? 4000 f.kr. 2015 Kulturarv Kulturarvsbeskyttelse 2 Registrering/Analyse af professionelle
Læs mere2016 Kulturarvshåndbog
2016 Kulturarvshåndbog Plan- og Boligudvalget, Kolding Kommune Indhold - Introduktion - BYGNING o Fredet o Bevaringsværdig - Kulturmiljø - Bevarende lokalplan - Bygningsfornyelsesstøtte - Oversigt over
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.
Læs mereKommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland
Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.
Læs mereKulturarven ved Vadehavet - set gennem udpegede kulturmiljøer og bygningsarv
Kulturarven ved Vadehavet - set gennem udpegede kulturmiljøer og bygningsarv Syddansk Universitet 13. april 2016 Mette Slyngborg 1. KoP: (Kulturhistorie og planlægning) Kommuner og museer m. fl. 2. Kulturhistorien
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereDette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt
Læs mereSAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
Læs mereFor og imod. eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune
For og imod eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune Kommunerne og kulturarven Et stort flertal af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven, og
Læs mereRapport vedr. spørgeskemaundersøgelse om arbejdet med Museumslovens kap. 8 for nyere tids området på statsanerkendte kulturhistoriske museer
Rapport vedr. spørgeskemaundersøgelse om arbejdet med Museumslovens kap. 8 for nyere tids området på statsanerkendte kulturhistoriske museer Denne rapport indeholder først et afsnit om baggrunden for spørgeskemaundersøgelsen.
Læs mereUMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER
UMISTELIGE KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER EDGE + WATERFRONT Aarhus San Juan, Puerto Rico VELUX PROFESSOR 2015-2016 Andrés Mignucci 2015-2016 TRANSFORMATION/RESTAURERING INFILL URBAN SCALE MÅLE OG
Læs mereFUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD
FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige
Læs mereNETVÆRK FOR NYERE TIDS FYSISKE KULTURARV 2018 // ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur: 90 lokale foreninger 600 personlige medlemmer 40 frivillige 4 fagudvalg 1 sekretariat Utallige samarbejdsparter Lokalplaner: Svar i høringsfasen Støtte
Læs mereBygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for
Læs mereKulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter
Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde
Læs mereKulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne
Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid
Læs mereOVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - vne@life.ku.dk Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mereVejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme
Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan
Læs mereNUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA
NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning
Læs mereBEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE
Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereSteder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk
Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereDato: 27. december qweqwe
Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke
Læs mereBygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011
Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot side 1 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra 2 overordnede spor: En systematisk
Læs mereDigitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter
Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange
Læs mereLandskab, kvalitet og demokrati. Finn Arler Aalborg Universitet
Landskab, kvalitet og demokrati Finn Arler Aalborg Universitet Disposition Hvilke natur- eller landskabsværdier er værd at satse på? Hvordan skal valget eller prioriteringen af værdier foretages? Hvilke
Læs mereForslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013
Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 7 September 2015 For bevaringsværdige bygninger Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kopi: Halsnæs Kommune.
Læs mereOm kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
Læs mereKulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter
Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.
Læs mereRealdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.
Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereFredede bygninger. Del-, detalje-, og interiørfredning vil i det følgende blive benævnt Differentieret fredning
Side 1 af 5 Dette notat opsummerer Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs betragtninger og forslag til ændringer i den gældende Lov om bygnings fredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Læs mere20. marts Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Orienteringsnotat vedr. bevarende lokalplaner
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 20. marts 2019 Til Teknik- og Miljøudvalget Orienteringsnotat vedr. bevarende lokalplaner Sagsnr. 2019-0046715 Dokumentnr. 2019-0046715-1
Læs mereto save or not to save
to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereDet åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning
Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land
Læs mereTillæg nr. 10 Kommuneplan
Tillæg nr. 10 Kommuneplan 2009-2021 Bevaringsværdige bygninger Teknisk Forvaltning - marts 2011 Planloven Lov om planlægning er grundlaget for både kommuneplanen og lokalplaner. Planloven blev vedtaget
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs merePlan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling Jørgen Primdahl. Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand
Plan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling 3.-4.10.08 Jørgen Primdahl Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand Landskabsstrategier- proces og sammenhænge: Overordnede mål
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereVejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager
Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil
Læs mereStrategi for maritim kulturarv
54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen
Læs mereSagsnr Hørhusene 52, 4000 Roskilde tilbygning Bevaring af kulturarv i Roskilde kommune
Indledning Dette notat beskriver forholdende vedrørende bevaring af kulturarv i Roskilde Kommune samt de kommunale planer og servitutter, der gør sig gældende for ejendommen Hørhusene 52. Der findes ikke
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereSammenfattende redegørelse
Plan December 2017 1 Miljøvurdering af Kommuneplan 2017 Indhold 2 Indhold 1. Hvad er en sammenfattende redegørelse 3 2. Planlægningen 4 3. Integrering af miljøhensyn i planen 5 4. Høringens indflydelse
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. maj 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. november 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 5. november 2018 Jour.nr.: 18/01259 Ophævelse
Læs mereNotat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning
Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre
Læs mere27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk
27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereTillæg 4 til Kommuneplan 2014
Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej R Ø D OV R E KO M M U N E Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 har været i offentlig høring i 8 uger i perioden
Læs mereRevision af kommuneplan
Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011
Læs mereUddybning af resultater
INDHOLD Kulturarven er en ressource 3 Kommuneplansanalyse 2013 5 Kulturarvens rolle i kommuneplan 2013 6 Tre typer kommuneplaner 8 1. Den grundlæggende kommuneplan 12 2. Den redegørende kommuneplan 14
Læs mereBevaring og forandring - teori, holdninger & metode. Varde - 16. december 2013 Arkitekt maa Ulla Kristensen
Bevaring og forandring - teori, holdninger & metode Varde - 16. december 2013 Arkitekt maa Ulla Kristensen Disposition Bevaring og forandring Teori og holdninger Barrierer, redskaber og metoder Strategi
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereRetningslinje 7 Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Hald Hovedgård
Retningslinje 7 Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Hald Hovedgård 85 7. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger Retningslinjer 1. Inden for de særligt beskyttelsesværdige
Læs mereNy lokalplan for Smørumovre? Smørumovre Bylaugs Generalforsamling 30. oktober 2013
Ny lokalplan for Smørumovre? Smørumovre Bylaugs Generalforsamling 30. oktober 2013 Hvad er en lokalplan? Lokal lov for anvendelse og indretning af et afgrænset, geografisk område. Omfatter redegørelse
Læs mereForslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014
Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej R ØDOVRE K OMMUNE Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Redegørelse I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Lokalplan
Læs mereLANDSKABSKARAKTERMETODEN
LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan
Læs mereMette Slyngborg, Sydvestjyske Museer. Odense 29. januar 2018
SAMARBEJDET MELLEM MUSEUM OG KOMMUNER OG MANGE FLERE Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer Odense 29. januar 2018 SAMARBEJDET MELLEM MUSEUM OG KOMMUNER OG EN DEL ANDRE Introduktion strategi i forhold til
Læs mereForslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup August 2017 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er
Læs mereVelkommen til kick-off
Tøndermarsk Initiativet Velkommen til kick-off Marskhallen, Højer Onsdag den 28. september 2016 29-09-2016 www.toender.dk 2 Velkommen 29-09-2016 www.toender.dk 3 Kick-off 19.00-19.10 Velkommen v. borgmester
Læs mereForslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup. Februar Natur og Udvikling
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 84 for en golfbane ved Torup Februar 2018 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er
Læs mereTILLÆG 006 TIL KOMMUNEPLAN Bevaringsværdige bygninger i Kvinderup Vedtaget 4. december 2018
TILLÆG 006 TIL KOMMUNEPLAN 2017-2029 Bevaringsværdige bygninger i Kvinderup Vedtaget 4. december 2018 Indhold Redegørelse............................ 3 BAGGRUND. 3 FORMÅL. 3 BELIGGENHED, EKSISTERENDE OG
Læs mere2.2. Rådet nedsættes for en periode svarende til kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Vedtægter, Kulturmiljørådet for Bornholm Vedtaget af Økonomi-, Erhvervs, og Planudvalget den XX.YY.2018. 1) Formål 1.1. Det er Kulturmiljørådets formål at yde faglig rådgivning til Bornholms Regionskommune
Læs mereMODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 1: ARKITEKTONISK KORTLØGNING AF INDUSTRIKULTURARV INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK
Læs mereBYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik
Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,
Læs mereFormidlingsstrategi for kulturmiljøerne
Formidlingsstrategi for kulturmiljøerne DDER OMMUNE -det er da ret OK Formidlingsstrategi for kulturmiljøerne 1 Udarbejdet af Teknik & Miljø, Team Plan Juli 2016 - revideret april 2017 2 Formidlingsstrategi
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold
Læs mereTemapolitik om Kulturarven
Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed
Læs mereIndustrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen
/ billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for
Læs mereKulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land
Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv
Læs mereOffentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014
Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs merefile:///c:/adlib%20express/work/ t / t /264e9d7c-3e
file:///c:/adlib%20express/work/20151208t114245.293/20151208t114245.620/264e9d7c-3e50-4... Page 1 of 1 08-12-2015 From: iniz tvillinggaard Sent: 25-11-2015 15:21:15 To: info@avlu.dk; info@aoelu.dk CC:
Læs mereTillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup
for vindmøller ved Torup April 2015 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi
Læs mereDe følgende spørgsmål fokuserer primært på kommunernes arbejde med de bevaringsværdige
KOMMUNERNE OG DE BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER De følgende spørgsmål fokuserer primært på kommunernes arbejde med de bevaringsværdige bygninger og ikke på kommunernes samlede arbejde med den byggede kulturarv
Læs mereFormidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet
Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde
Læs mereMette Svart Kristiansen, Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet
Bygninger i krydsfeltet mellem æstetik og kulturhistorie Mette Svart Kristiansen, Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet Den arkæologiske selvforståelse er i nogen udstrækning tæt knyttet
Læs mereForslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57
Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer
Læs mereMiljøscreening for Planstrategi 19 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
NOTAT Miljøscreening for Planstrategi 19 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LÆSEVEJLEDNING Lovgivning Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereLandzonetilladelse til at opføre et nyt sognehus på ejendommen matr.nr. 111 Pøl, Nordborg, der ligger på Tontoft 3, 6430 Nordborg.
Landzonetilladelse til at opføre et nyt sognehus på ejendommen matr.nr. 111 Pøl, Nordborg, der ligger på Tontoft 3, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 7. september 2015 modtaget jeres ansøgning om
Læs mereHvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE BL01. i Øster Oksby
Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - februar 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til dette
Læs mereHvidbjerg Strandvej. Tane Hedevej. Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01. i Øster Oksby
Tane Hedevej Hvidbjerg Strandvej Forslag til TILLÆG 25 Blandet bolig og erhverv i Øster Oksby ENKELTOMRÅDE 05.01.BL01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2015 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger
Læs mereVejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager
Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume
Læs mereANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse
KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,
Læs mere