Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Transkript

1 Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen /

2 Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre AMOK har fokus på hele gruppen bl.a. værdier, gruppemønstre og gruppereaktioner

3 Straf/sanktion kan gøre mobning værre En straffende tilgang til mobbeadfærd reducerer ikke nødvendigvis gentagelser og hævn og dermed ikke mobning. Og behovene hos offeret og skolesamfundet generelt bliver ikke nødvendigvis imødekommet. I mange situationer kan det gøre mobningen værre Kilde Helen McGraf 2006)

4 Hvor stort er problemet? Antal mobbede (2-3 gange pr.måned) 25 % 11 % 8 % Permanente mobbeofre 8 % 7 % 5 % (Kilde: WHO s undersøgelse blandt årige i 1998, 2002, 2006) DCUM s tal for 2006 er på 18 % - ikke tal for permanent mobbeoffer

5 Mobningens funktion Når en børnegruppe ikke har nogen værdier at samles om, kan mobning være det kit mellem børnene, der holder dem sammen. Kilde: AMOK 2007

6 Mobning en definition Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Kilde: Helle Rabøl Hansen 2003

7 Ikke alle negative handlinger er mobning Dominerende adfærd er ikke i sig selv mobning. Positiv dominans er inkluderende. Negativ dominans er når udstødelse er er en del af legen Roller som konger og dronninger, tjenestefolk og hund er ikke i sig selv mobning. Hårdt sprog er ikke i sig selv mobning. Enkle episoder med ubehagelige oplevelser, som verbale angreb og fysisk aggression Drilleri er ikke i sig selv mobning. At drille synes de fleste børn og voksne er sjovt hensigten er ikke eksklusion Konflikt er ikke i sig selv mobning.

8 Pigernes måde er ikke særlig synlig og fokuserer på udelukkelse og på at ignorere, bagtale, mimik m.m.

9 Drengenes måde er den fysiske forfølgelse i form af f.eks. bank og slag, som i sagens natur er meget synlig.

10 For mobbeofret Konsekvenser af mobning et minde for livet For mobberen risikoadfærd og kriminalitet For resten af gruppen - Medlidenhedsstopper - Risiko for dårligere trivsel og indlæring - Frygt og resignation

11 Omfang af mobning Mønstre ses allerede i børnehaven Indskoling Mellemtrin Udskoling Tid

12 Offerreaktioner Offensive offeret bliver vred, svarer igen, slår og bliver aggressiv Recessive offeret bliver trist, tilbagetrukket, usynlig, isolerer sig

13 Offeret kan benægte mobningen Mobningen er blevet hverdag usynligt for alle Forklarer hvorfor en klasse kan reagere kraftigt benægtende, når ordet mobning tages i brug herunder også ofrene. At jeg mobbes må for enhver ikke offentliggøres, for det betyder, at det står bøjet i neon, at der er noget i vejen med mig, siden jeg ikke er med i fællesskabet. Barnets konstante forsøg på at kommer ind i klassens fællesskab hvis jeg siger mobning højt, er det slut med mig! Hvis jeg fortæller om mobningen bliver det meget værre! De voksne kan alligevel ikke gøre noget ved det - så hellere tie stille og udholde det.

14 Hvad mobber man med? Øgenavne Udseende Tøj Briller Tynd / Tyk Oprindelse og tro Etnisk / Perker Sociale begivenheder: fx Skilsmisse, død, fængsel Væremåde Interesser, hobbier, meninger Vaner Madpakken Faglige evner eller modsatte - what ever

15 Mobningens årsag Mobning skyldes lav tolerance i gruppen og kendetegnes ved et meget smalt spor for, hvad der defineres som det rigtige i gruppen og hvad der defineres som det forkerte.

16 Faktorer der påvirker klassens tolerancegrad: Forældreattituder Personaleattituder Kultur og samfundsværdier

17 Mobberoller Mobbere Mobber direkte udvalgte elever Mobbeassistenter Assisterer mobberne med en vis aktivitet Mobberens supportere Støtter mobberne ved f.eks. at grine med Udenforstående Tilskuerne der forholder sig neutralt til mobningen Ofre Udsatte for mobning Forsvarere Forsvarer den mobbede Kilde: Thelin og Williamson i Helle Rabøl Hansen, 2005

18 Hvorfor blander vi os ikke? Elevudsagn: Risikovurdering - status Frygt - Går det ud over mig Det er ikke min sag Jeg vil ikke sladre Ved ikke hvad jeg skal gøre

19 Ridder i Mobbeland Gør dit mod større end din frygt! Tro på at du kan gøre en kæmpe forskel, ved at fortælle om mobningen. Det er ikke at sladre, men at være en ansvarlig kammerat. Med en håndsrækning fra en jævnaldrende begynder solen at skinne igen for de børn, der mobbes. Fortæl om mobningen til en lærer, du har tillid til. Når mobning sker er det skolens og lærernes ansvar at få det stoppet. Bliv ridder i mobbeland i stedet for passiv tilskuer. Aftal med en kammerat, at man begge to lader være med at grine med, når nogen mobbes og i stedet griber ind og forsvarer mobbeofferet. Prøv at finde ud af, hvad I mere kan gøre for at stoppe mobningen. Vær venlig og inviterende over for pigen eller drengen der mobbes. Snak med mobbeofferet og invitér med i leg eller aktivitet. Hvis du får et nej så invitér flere gange, så mobbeofferet forstår, at du har lyst til at være sammen. Du kan f.eks. også sende en sød SMS. Snak med mobberne om, at man synes, at det er dumt at mobbe. Mobberne skal lære, at det ikke er i orden at mobbe.

20 Forældres rolle Ideer Kontaktforældre engageres som ressourcepersoner i antimobbearbejdet Hvordan kan vi som forældre støtte op om fællesskabet forældreopgaver (legeaftaler, madgrupper, lektiegrupper, fødselsdagspolitik, fælles fester med bordplan, stoppe forældreshopping af venner ) Forældre udvikler klassens forældreråd indskrives i handleplan

21 Forældreråd - 1 Gør alle børns velbefindende til et fælles projekt Støt dit barn i få aftaler med klassekammeraterne på kryds og tværs Vis interesse for det sociale liv i dit barns klasse Tal ikke dårligt om dine barns klassekammerater eller om deres forældre Revidér dit syn på et barn, der er udenfor i klassen Forsøg at opfordre og opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv

22 Forældreråd - 2 Respekter en udvidet fødselsdagspolitik: - Invitationer - Deltagelse - At være en god gæst Fortæl om egen skolegang Prioritér social samvær med de andre forældre (fx forældrekaffe) Støt læreren/de lærere i at prioritere klassens sociale liv Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelsen i antimobbe-arbejdet

23 Forældreråd - 3 Giv dit barn et kærligt og ærligt modspil. Når en konflikt opstår, så spørg ind til, hvad der er sket. Giv ikke automatisk dit barn ret og fordøm ikke den anden part. Forklar, at der altid er mindst to oplevelser af konflikten. Lav en forældreaftale: når konflikter opstår mellem børnene, henvender man sig undersøgende og positivt til den anden forældre, som også modtager henvendelsen positivt. Konflikten nedtrappes, og børnene lærer sig nye redskaber med jeres hjælp.

24 Læreropgaver Den gode rollemodel viser vejen til tolerance og mod Være forsigtig med ironi og sarkasme Arbejde med relationer Tillidsbroen Den, eleverne kommer til, når der er problemer Placere børn og unge med dårlige historier i arenaer hvor de kan vise deres styrke og der kan fortælles nye historier Barnet/den unge får værdi en plads i fællesskabet