lyngholm skolens antimobbe politik

Transkript

1 lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den og handler; både voksne og børn. På Lyngholmskolen mener vi, at alle voksne og børn har ret til at have det godt og trives, og at vi alle har et medansvar for at skabe trivsel. God trivsel er med til at øge fagligheden Alle der trives, har bedre forudsætninger for at koncentrere sig om det, der skal foregå i timerne Alle, der trives, har bedre forudsætninger for at få udbytte af undervisningen og omgivelserne uden at skulle bruge alt for meget tid på konfliktløsning Alle, der trives, har bedre forudsætninger for at udvikle sig til hele og harmoniske mennesker.

2 Hvad er mobning? 2 Mobning er, når nogen systematisk holder andre udenfor fællesskabet. Det systematiske viser sig ved at de negative handlinger, udelukkelsen, sker igen og igen og over et stykke tid. Det er ikke mobning, når nogen ikke får sin vilje, eller er uvenner. Når der mobbes, er der oftest én eller flere personer mod en enkelt person. Forholdet er ikke ligeværdigt, mellem dem, der mobber og den, der bliver mobbet. Mobning kan foregå aktivt eller passivt. Personer, der ser mobning, men ikke griber ind, opfatter ikke sig selv som mobbere. Den, der bliver mobbet, opfatter til gengæld, at personer, der kigger på, men ikke siger fra, deltager i mobningen. Aktiv mobning Den aktive mobning kommer fx til udtryk gennem fysisk kontakt. Skubbe, hive i tøjet, spænde ben, slå, sparke og så videre mimik. Rulle med øjnene, sukke eller vende ryggen til den mobbede verbale tilråb. Håne, true, bruge øgenavne, sarkasme, racisme eller sige andre grimme ting til den mobbede ødelæggelse af den mobbedes ting elektroniske platforme. SMS, MMS, MSN, chat-sider eller lignende. Passiv mobning Passiv mobning er sværere at opdage for andre, fordi den ikke er synlig. Mobningen viser sig fx ved at nogle undgår kontakt med en person og derved udelukker personen fra fællesskabet. forskellige former for psykiske angreb på den, der bliver mobbet som sladder og bagtalelse, hvor mobberne starter rygter om en person eller mistænkeliggør den mobbede. Det kan være, at den, der bliver mobbet, aldrig får svar på sine spørgsmål, eller bare aldrig bliver spurgt om noget. Aldrig bliver inviteret med, når de andre skal noget eller, at der aldrig kommer nogen, når den, der bliver mobbet, inviterer. Hvorfor mobber man? Årsager til mobning kan fx være: Man er jaloux Man vil gerne positionere sig i fællesskabet Man vil afreagere Forskning viser, at børn, som mobber andre, ofte får problemer senere i livet, hvis de ikke ændrer deres negative adfærd. Følgende signaler kan være tegn på mobning: Ondt i maven Hovedpine Uvilje mod at fortælle hvordan det går i skolen Uvilje mod at skulle i skole Manglende kammerater Tøj, der er blevet snavset eller revet i stykker Blå mærker Nedtrykthed

3 Forebyggelse af mobning 3 Hvad skal eleverne gøre? Bidrage til klassens spilleregler for godt kammeratskab Bidrage til godt kammeratskab Minde kammerater om spilleregler for godt kammeratskab Hvad skal der gøres i klassen? Der arbejdes helt fra børnehaveklasse og op igennem skoleforløbet på at styrke og udvikle elevernes selvværd og sociale kompetence, så mobning helt undgås. Det kan evt. ske ved hjælp af Trin for trin i indskolingsforløbet. Der udarbejdes i samråd med eleverne spilleregler for klassen, som evalueres hvert år og justeres efter behov. Mobning og klassens trivsel drøftes løbende i klassens tid for at skabe enighed og forståelse for, hvad mobning er og give kendskab til symptomerne på mobning. Endvidere drøftes den enkeltes og klassens ansvar i mobbesituationer. Eleverne skal kende de foranstaltninger, der sættes i værk ved mobning. 4. klasserne får et obligatoriske oplæg om mobning af klasselæreren i samspil med AKT-lærerne. Drøfte trivselsundersøgelser. Individuelle elevsamtaler 2 gange om året. Opfordre forældrene til at have et trivselsudvalg, som f.eks. kan forestå sociale arrangementer samt udarbejdelse af spilleregler for ønsket adfærd. Sætte mobning og trivsel på dagsordenen på klasseforældremøder gennem skoleforløbet. Opbygge et godt kammeratskab på tværs af klasserne. Drøfte klassens spilleregler når en ny elev starter i klassen. Hvad kan forældrene gøre? Vælge kontaktforældre, som kan medvirke til, at der laves sociale arrangementer i klassen (se inspirationsmateriale vedr. kontaktforældre på hjemmesiden) Skolen forventer, forældrene vil samarbejde med skolen om at forebygge og bekæmpe mobning Det forventes, forældrene deltager aktivt i klassens sociale liv Tale ofte med dit barn om klassens trivsel og vise, du synes, det er vigtigt Gøre dit barn klart at mobning ikke tolereres og er meget alvorligt Gøre dit barn klart, at når man fortæller om mobning, så hjælper man dem, der har det svært. Det er ikke at sladre I tilfælde af mobning, eller mistanke om mobning, kontakt klasselæreren og/eller forældrene til de involverede Være bevidst om forældrenes ansvar som rollemodeller Observere signaler, der kan være tegn på mobning Følge disse 10 gode råd til forældre fra Grundbog mod mobning 1. Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater eller deres forældre. Det forstyrrer netværksopbygningen og påvirker hele klassens tolerancekultur. 2. Støt dit barn i at dyrke mange bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. Det er en styrke for barnet, og det mindsker risikoen for, at nogle er meget isolerede. 3. Sæt spot på usynlige kammerater i dit barns klasse. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv. 4. Tilskynd dit barn til at sige fra på andres vegne, hvis barnet oplever, at andres grænser overskrides. 5. Giv klassekammeraters invitationer til børnefødselsdag høj prioritet. Det udtrykker respekt for fødselaren, og andres ligegyldighed gør ondt. 6. Fortæl dit barn, at fødselsdagsfester er forskellige, og at det kun gør det mere spændende at komme ud. Det modvirker kritik af fester hos børn med lavstatus. 7. Når du selv holder fødselsdag for dit barn, så husk en social fødselsdagspolitik: alle, ingen eller alle piger/drenge. 8. Prioriter samvær med de andre forældre i klassen. Det smitter af på børnene. 9. Støt lærere, der prioriterer det sociale liv i klassen. De har brug for opbakning. 10. Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelsen i antimobbearbejdet.

4 Forebyggelse af mobning 4 Hvad skal lærere, pædagoger og øvrige voksne gøre? På forældremøderne diskuteres spilleregler for fx sociale arrangementer og direkte dialog, der justeres efter På klasseforældremøderne skabes der enighed om, hvad mobning er, og symptomerne på mobning diskuteres På lærernes teammøder drøftes trivsel, mobning og løsning af eventuelle problemer I forbindelse med trivselsundersøgelser forholder skolens ledelse og lærere sig til tegn på mobning Mobning er et fast punkt på de to elevråds dagsordner min. to gange årligt. Observationer meddeles respektive klasselærere og ledelsen Der skal være enighed om, hvad mobning og uacceptabel adfærd er se tidligere definition Ved udarbejdelse af årsplaner, kan temaet mobning indgå som et element i afsnittet vedr. klassens sociale liv Ved udarbejdelse af elevplaner, kan der efter behov sættes fokus på målsætninger vedr. mobning Læreren informerer gårdvagterne og lærerteamet om de børn, der er udsatte, og om børn, der er tilbøjelige til at mobbe Læreren informerer på forældremøder om klassens trivsel og om arbejdet med at forebygge og tage hånd om mobning Lærerteamet undersøger og tager hånd om mobning i samråd med eleverne. Klasselærerne tager ansvar for at gribe ind. Hvad skal skoleledelsen gøre? Sørge for at skolen har en trivselspolitik og en antimobbepolitik, der er kendt og accepteret Afsætte ressourcer til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og bistå lærere, elevråd, elever og forældre i dette arbejde Iværksætte en trivselsundersøgelse hvert andet år på årgang. Forelægge trivselsanalysen for de respektive klasselærere, lærerteams, skolebestyrelsen og offentliggøre analysen på skolens hjemmeside I forbindelse med trivselsundersøgelser handler skolens ledelse ved tegn på mobning.

5 Hvad sker der ved mistanke om mobning? 5 Hvad skal forældrene gøre: Mistanke om mobning tages alvorligt og udløser handling straks Søge dialog med involverede forældre Kontakte klasselæreren Bidrage til at en handlingsplan kommer i stand, støtte deres eget og andre børn, når den føres ud i livet og medvirke aktivt til møder og opfølgning Tilskynde deres barn til at sige fra, når egne eller andres grænser overskrides Understrege at det ikke er det mobbede barn, der gør noget forkert. Det er de andre, der opfører sig dårligt. Hvad skal eleverne gøre: Sige fra når en adfærd ikke accepteres på egne eller andres vegne Kontakte en voksen hvis de oplever at de selv eller en anden bliver mobbet forholde sig aktivt ved kendskab til at en kammerat mistrives. Hvad skal klasselæreren gøre? Mistanke om mobning tages op i klassen Klasselæreren taler med de involverede elever Klasselæreren og i alvorligere tilfælde en repræsentant fra ledelsen taler med de involverede Klasselæreren informerer forældrene til den mobbede og mobberen med opfordring til, at familierne indleder en dialog og evt. mødes De øvrige lærere i teamet og ledelsen informeres af klasselæreren Klasselæreren er tovholder på, at de involverede laver forslag til handleplan, der evt. kan indeholde en hensigt om at inddrage andre samarbejdspartnere som fx AKT-lærere, skolepsykolog og eksterne samarbejdspartnere Klasselæreren informerer klassen om, hvad deres rolle er Klasselæreren evaluerer sammen med de involverede, om mobningen er ophørt Klasselæreren følger op på hændelsen for at vurdere om mobningen er ophørt Skolen orienterer fritidstilbud efter behov Skolens personale fortæller i øvrigt aldrig, hvor de har deres informationer fra, men prøver at løse problemet, uden at kilden nævnes. Hvad skal lærere, pædagoger og øvrige voksne gøre? Alle har pligt til at tage henvendelser og mistanker om mobning alvorligt, ligesom indgriben skal ske hurtigt og konsekvent Det er vigtigt at undersøge sagen grundigt og høre alle de involverede parter Klasselærerne informeres hurtigt. Klasselæreren er sammen med ledelsen ansvarlig for at iværksætte handling. Hvad skal skoleledelsen gøre? Klasselærerne informeres hurtigt. Klasselæreren er sammen med ledelsen ansvarlig for at iværksætte handling. Handleplan ved mobning godkendes og følges op af ledelsen. Er mobningen ikke ophørt senest ved evaluering af aftalerne, indkalder ledelsen til møde med de involverede elever, elevernes forældre og lærerteam. Skoleledelsen kan afhængig af situationen iværksætte sanktioner over for de involverede elever efter gældende regler (bl.a. undervisningsministeriets cirkulære for fremme af god orden i folkeskolen).

6 Hvad sker der efter indsats mod mobning 6 Hvad skal forældrene gøre? Tal ofte med dit barn om klassens trivsel. Er nogen i klassen udsat? Er nogen ensom og frosset ude? Tag kontakt til klasselæreren, hvis dit barn fortæller om mobning. Hvad skal der gøres i klassen? Der afsættes tid til, at klasselæreren og klassen kan følge op på situationen Tal evt. med de enkelte børn om situationen i klassen Trivsel tages op ved de halvårlige elevsamtaler. Hvad skal lærere, pædagoger og øvrige voksne gøre? På lærernes teammøder drøftes trivsel, forebyggelse af mobning og løsning af problemerne. I forbindelse med trivselsundersøgelser følger skolens ledelse og lærere op på tegn på mobning. Mobning er et fast punkt på de to elevråds dagsordner min. to gange årligt. Observationer meddeles respektive klasselærere og ledelsen. Ved udarbejdelse af årsplaner, kan temaet mobning indgå som et element i afsnittet vedr. klassens sociale liv. Ved udarbejdelse af elevplaner, kan der efter behov sættes fokus på målsætninger vedr. mobning. Hvad skal skoleledelsen gøre Ledelsen følger op på situationen og kontakter lærerteamet og de involverede forældre for en status.