Mobning - Et fællesskab hvor ikke alle er inkluderede. Af AMOK konsulent Jo Niclasen,

Transkript

1 Mobning - Et fællesskab hvor ikke alle er inkluderede Af AMOK konsulent Jo Niclasen,

2 Velkomst Præsentation Mobningens ABC Pause Forældrerollen Vindinge skole D. 25. november 09 Digital mobning (herunder sexmobning) Dilemmaspil Opsummering

3 Præsentation Jo Niclasen Tilknyttet AMOK, AntiMObbeKonsulenterne (fagligt netværk) Videnskabelig medarbejder i exbus (exploring bullying i schools) Ekstern konsulent i Red Barnet, fri for mobberi Frivillig rådgiver i Børns Vilkår - erfaringer Oprindelig pædagog praksis erfaringer Videreuddannet som cand. pæd. i pæd.soc speciale i mobning Selv forælder til 3 på henholdsvis 6, 11 og 14 år

4 Mobningens ABC Hvor omfattende er mobning - er der overhovedet et problem?

5 Antal mobbede (2-3 gange pr. måned) 25 % 11 % 8 % Permanente mobbeofre 8 % 8 % 5 % (Kilde: WHO s undersøgelse blandt årige i 1998, 2002 og 2006)

6 Statistisk set: Statistisk Statistisk 2 set: Bliver set: mobbeofre 2 Bliver 3 2 mobbeofre bliver Bliver mobbere mobbeofre Alle 3 bliver kommer mobbere til at 3 bliver mobbere overvære Alle kommer mobning til at Alle kommer overvære til at mobning overvære mobning

7 Hvad er mobning?

8 Nyt mobbesyn (De gamle og nye briller) Individ kontra kontekst/kultur Mobning er en relationel, kontekst- og kulturelorienteret problematik, der SKAL løses i fællesskab

9 AMOK s børnesyn Mobning handler ikke om onde børn Mobning handler om onde udstødende samværsformer, mønstre og handlinger

10 Mobbedefinition Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Kilde: Helle Rabøl Hansen 2003

11 Ikke alle negative handlinger er mobning Dominerende adfærd Roller Hårdt sprog Pludselige engangsoverfald Konflikter Drilleri

12 Typer af mobning Fysisk mobning Verbal mobning Social mobning Digital mobning (Der er ikke tale om en graduering af, hvad er værst)

13 Direkte og synlige form for mobning Drengenes måde: Er den fysiske forfølgelse i form af f.eks. bank og slag,

14 Subtile og usynlige mobbeform Pigers måde: Udelukkelse, på at ignorere, bagtale, mimik

15 Mobningens funktion Når en børnegruppe ikke har nogen værdier at samles om, kan mobning være det kit der er mellem børnene. Det der holder gruppen sammen. (Kilde: AMOK 2007)

16 Det man mobbes med forveksles med mobningens årsag

17 Myter - Personrelateret forklaringer Han kan ikke vise empati (indlevelsesevne) Hvis du så hans forældre, ville du forstå hvorfor Han er en nørd - læsehest Hvis hun bare gik i noget andet slags tøj Hun er den type ingen kan holde af Hun er hele tiden sur Han er bare sådan.. ANDERLEDES

18 Daniel bliver forfulgt af de andre børn i skolen og mobbet med, at han både er fed og dum. Fælles for de fleste af børnene er, at de er tykke og ensomme. Det er bl.a. børn som Daniel, vi hjælper. Tit er opholdet faktisk nok til, at de taber sig til under mobbegrænsen (!)

19 Mobningens årsag Mobning skyldes lav tolerance i gruppen og kendetegnes ved et meget smalt spor for, hvad der opleves som rigtigt eller forkert normalt eller anderledes

20 Mobning foregår i en lavtolerance kultur - IKKE en privat sag (Mobbekultur gør personegenskaber til en risikofaktor fx sårbarhed ved skilsmisse)

21 MOD kontra ANGST (social angst / social panik) Kilde: Dorte Marie Søndergaard

22 Hvad er en rigtig mobber? Hvad er et rigtig offer?

23 Mobbeland Mobbere Mobbeassistenter Mobberens supportere Passive tilskuere Forsvarere Offer (Forældre) (Fagvoksne) *Et situationsbillede/øjebliksbillede. Dette er kun en måde at forstå mobning på og skal ikke bruges som et arbejdsredskab Kilde: Thelin & Williamson i Hansen, 2005

24 Mobbeland Satellitbørn Dronning konge Hofdamer Mobbeofre Periodiske & permanente

25 En rigtig mobber Kriterier for at vi kan genkende en mobber: Aggressivitet over for kammeraterne (og de voksne) Positiv holdninger over for vild og brug af voldelige metoder Ofte impulsive og har et stærkt behov for dominans Mindre indlevelsesevne og medfølelse (empati) Kan tale sig ud af vanskeligheder Optræder selvsikkert, men under overfladen er de: ængstelige og usikre (Kilde: Olweus, Mobning blandt skolebørn)

26 Et rigtig offer Recessiv bliver trist, tilbagetrukken, usynlig, isolerer sig Submissiv underkaster sig, opgiver egne behov og forsøger at please de negative dominanter Offensiv bliver vred, svarer igen, slår, bliver aggressiv Dette kan sløre billedet og blikket af, hvem der er offer

27 Voksenreaktioner - Negligering / Bagatellisering: Du skal bare lade som ingenting og ignorere dem Det skal du ikke tage dig af, det følger med barndommen - det gør dig stærkere som menneske De mente det ikke så slemt (Ikke tages alvorligt, oplevelsen at en øget isolation) Egenskyld: Du har sikkert også haft en andel i det Nu kan du selv mærke, hvordan det føles (Legitimering af udstødelseskulturen, tabt tillid til den voksne som beskytter) Kilde: Rabøl Hansen, 2005

28 Historien om Søren Mobber eller offer?

29 Søren som mobber? Anvender en forhandlingsstrategi for at blive en del af fællesskabet Forsøger at tilkæmpe sig retten til medforhandling i legen Den onde spiral, for de andre oplever ham som mobber og vil derfor ikke have ham med i fællesskabet Sørens modstand kan tydes som værende mobberen (blandt børn, lærere og forældre) Jeg slår tilbage ikke først (frustration og afmagt)

30 Søren som offer? Benægtelse - afviser og vil ikke kategoriseres som offer Ingen må vide at jeg føler mig mobbet, for så er det som at det står bøjet i neon, dvs. der er noget i vejen med mig at jeg er svag. De voksne kan alligevel ikke gøre noget ved det - så hellere tie stille og udholde det. Fortæller jeg først om mobningen (til de voksne) så bliver det meget værre!

31 men jeg græder ikke Hans frasiger sig særlige privilegier ved at påtage sig offerpositionen, fordi Offerkategorier træder ofte i forgrunden og overskygger let andre kategorier En begrænsning for at kunne handle på lige fod med de andre klassekammerater derved mødt ligeværdigt Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent

32 Hvem ejer sandheden? Afhængig af hvem man spørger - børnene, læreren, Sørens forældre, øvrige forældre. Ingen endegyldige sandheder En tendens: Så længe ordet mobning ikke er sagt højt eller der er en overensstemmelse blandt aktørerne, så eksisterer fænomenet ikke Derimod kan barnet bliver genkendt og forstået ud fra andre kategorier, som fx værende irriterende, voldelig m.m. Individorienterede tiltag sættes ind

33 In mente metoden De enkelte børn sættes in mente, og der rettes i første omgang fokus på det, der er omkring børnene Klassens historik (lærerskift, elevflow) Omgangstone i klassen Lærerattituder Forældreattituder mv.

34 Konsekvenser for alle i en mobbekultur Offeret Et minde for livet, ensomhed Mobberen Risikoadfærd, aggressive handlinger, kriminalitet Resten af gruppen Moralnedsmeltning, risiko for dårligere trivsel og indlæring, frygt, social angst

35 PAUSE (10 min)

36 Faktorer der påvirker klassens tolerancegrad: Personaleattituder Kultur og samfundsværdier Forældreattituder Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent

37 Kultur og samfundsværdier der påvirker klassens tolerancegrad: Fejlfinder kulturen Stem hjem kulturen (X-factor) Normalitetsbegrebet er blevet snævert (Diagnosticering af ADHD, hvordan man skal se ud, tøj m.m.) Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent

38 Forældreattituder og medansvar 1/3 tankegangen

39 Lige børn leger bedst eller hva.? når forældre shopper venskaber Vi kan forsøge at kontrollere vores børn venskaber Vi stoler ikke altid på børnenes egne valg Vi kan medvirke aktivt til at isolere børn Vi kan være med til at stigmatisere børn og forældre De isolerede og udstødte børn forbliver isolerede og udstødte Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent

40 Vigtigt at beskæftige sig med mobning også i familien Mobning starter tidligt og skal håndteres tidligt. De voksne der er tættest på børnene har et medansvar for mobning Forældrene kan gøre noget der hjemme Kilde: RUC

41 Hvordan forældrene fungerer socialt har betydning Generelt mobbe-forebyggelsesarbejde Alles trivsel Nemmere at håndtere konflikter Den gode dialog

42 Generelle forældreråd Tal ikke dårligt om dine barns kammerater eller om deres forældre Støt dit barn i få aftaler med kammeraterne på kryds og tværs Vis interesse for dit barns sociale liv på skolen / fritiden Revidér dit syn på et barn, der er udenfor Respekter interne aftaler i klassen fx fødselsdagspolitik Forsøg at opfordre og opmuntre dit barn til at forsvare den kammerat, der ikke kan forsvare sig selv Sociale spilleregler på forældreintra

43 Summeopgave med sidemanden/kvinden (5 min) Gør alle børns velbefindende til et fælles projekt Hvordan kan vi som forældre støtte op om fællesskabet, så alle trives i klassen? Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent

44 På Mobilen og nettet kan jeg lis som være mere rå og cool

45 Et nuanceret billede af det digitale rum Fordele / ulemper ved dette medie og kommunikationsform Dæmonisering kontra en ukritisk og ikke reflekteret jubeloptimistisk holdning, bl.a. det billede som medierne fremstiller ( Generation dum )

46 Mobning skyldes IKKE de digitale medier, men de digitale redskaber giver mobningen nye dimensioner!

47 Nye Dimensioner Privatsfæren mellem hjem og barnets sociale arenaer brydes op dvs. offeret kan nås 24 timer i døgnet - hvor som helst, når som helst (Beskeden ligger derude og venter uden man ved det) [ ] hvor denne person er tvunget til at opholde sig (Rabøl Hansens definition).

48 Hårdt sprog Flere nye dimensioner ex. Bøsse, lille pik, svans, homo, Luder, so, billig, klamme patter, grim røv, knepper din mor, du sku ha så meget pik din klamme luder Soft Porno Markant øget fokus på seksuelle signaler i både sprog og fotos Sex mobning positionere sig på seksuel attitude, ramme på den seksuelle identitet Forstærket fokus på udseende Negative kommentarer i gæstebøger / afstemninger Mediernes indflydelse (AMOK s seneste undersøgelse Når teenager sexmobber ), færdig jan. 2010)

49 Udfordringer 1. De digitale medier skærmer for den direkte kontakt ansigt til ansigt Der er ingen verbal eller nonverbal afkodning Mobberollerne bliver mere uigennemskuelige Mobningen kan blive mere usynlig for tilskuerne Mobberne bliver mere modige trusler og krænkelser

50 2. Børnenes netværk og kontakter udvides ved brug af digitale medier Udstødelsen offentliggøres til et større ubegrænset publikum (Man ved ikke hvem der har læst/ set det - uvisheden) Dette kan have en forstærkende effekt på følelsen af eksklusion, magtesløshed, skam og isolation DEN TOTALE OFFENTLIGGØRELS (Fx You Tube)

51 Børns tillid til de voksne Ofre 1/4 taler ikke med nogen om det 1/3 oplever, at de ikke kan få fat på en voksen i en mobbesituation 1/4 oplever, at ingen voksne griber ind i mobningen Kilde: Børnerådet undersøgelse 2004

52 BØRNEUDSAGN: HVORFOR BLANDER VI OS IKKE? Risikovurdering Frygt - går det ud over mig Status - tab af popularitet Det er ikke min sag Jeg vil ikke sladre Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre

53 Er der nogen, der vælger ensomhed?

54 Dilemmaspil REGLER Grupper af 3-4, fordelt på indskoling, mellemtrinnet og udskoling Én person trækker et dilemmakort og efter en kort tænkepause siger personen sin umiddelbare mening Kortet gives videre til naboen, der også siger sin mening Dette gentager man, indtil alle har ytret sig om kortet Nu kan man stille spørgsmål og diskutere dilemmaet

55 Det er livsnødvendigt at være med i et fællesskab! OPSUMMERING Fokus på hele børnegruppe, dynamikken og fællesskabet Mobning skyldes lav tolerance i gruppen Forskel på konflikter og mobning forskellige løsningsstrategier De voksne bestemmer til dels hvilke udviklingsmuligheder det enkelte barn har De voksne skal hjælpe børn til at få skabt nogle gode børnefællesskaber

56 Tak for i dag! Held og lykke med Indsatsen for flere glade børn og unge Jo Niclasen, AMOK antimobbekonsulent