Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Børns roller i mobning: fra Hvidesande Skole... 5 Offer... 5 Mobbere... 5 Medløbere eller mobbeassistenter... 5 Mobberens supportere... 5 De passive tilskuere... 5 Forsvarere/Riddere... 5 Forskellige former for mobning... 6 Forskel på konflikt, drilleri og mobning... 6 Drilleri... 6 Generende drillerier... 6 Status... 7 Den nationale trivselsundersøgelse:... 7 DCUM termometeret:... 7 Trivsel:... 8 Fagligt læringsmiljø:... 8 Sundhed:... 8 Fysisk og æstetiske rammer:... 9 Indeklima: Mål: Tiltag Forbyggende tiltag Reparerende tiltag Samtale med mobbeofret: At være øre At løfte skyld Hvad kan du gøre? Hvad kan barnet gøre? Samtale med tilskuerne Samtale med mobberen/mobberne Kontakt til de berørte forældre Klassemøde Skoleledelsen... 14

3 Tegn Evaluering Bilag

4 INDLEDNING Denne antimobbestrategi er udarbejdet af trivselsudvalget i foråret Formålet er at standse mobning og fremme trivsel hos såvel børn som voksne via en fælles indsats. Vi vil arbejde på at strategier bliver fælles for alle afdelinger og skal gælde for forældre, elever og ansatte. Strategien er bygget op over en SMTTE-model og indeholder derfor: status Mål Tiltag Tegn Evaluering Det første afsnit omhandler nogle generelle betragtninger om børns rolle i mobning.

5 BØRNS ROLLER I MOBNING: FRA HVIDESANDE SKOLE Børn har ikke altid den samme rolle i tilfælde af mobning. OFFER Det kan være svært at opdage mobning, som kan ske i det skjulte og på usynlige måder. Det følgende er nogle af de reaktioner, som kan være tegn på mobning, og som alle voksne skal være opmærksomme på: bliver passiv, trækker sig ud af fællesskabet går for sig selv og er alene i frikvartererne søger megen voksenkontakt udviser ringe selvtillid kommer let ud af balance, bliver opfarende eller indelukket kommer for sent eller udebliver fra undervisningen mister eller får ødelagt ting, tøj o. lign. klarer sig dårligere fagligt vil ikke i skole klager over ondt i mave, hovedpine el. lign. MOBBERE Børn, der tager initiativ og mobber udvalgte børn. MEDLØBERE ELLER MOBBEASSISTENTER Børn, der følger efter mobbere og assisterer mobberen med forskellige aktiviteter. MOBBERENS SUPPORTERE Børn, der støtter mobberne og medløberne ved f.eks. at grine med eller klappe dem på skulderen. (Oplever sig ikke som mobbere) DE PASSIVE TILSKUERE Børn, der er vidne til mobningen, men forholder sig passivt. (Oplever sig ikke som mobbere) FORSVARERE/RIDDERE Børn, der gør deres mod stører end deres frygt og blander sig aktivt i mobningen for at få den stoppet.

6 FORSKELLIGE FORMER FOR MOBNING Mobning kan foregå på forskellige måder: børn bliver gentagne gange slået, kaldt navne, de ikke bryder sig om, eller der gøres grin med deres udseende, tøj, interesser, familie el. lign. børn holdes udenfor, inviteres ikke med i lege, og der tales dårligt om dem bag deres ryg. handlinger uden ord, ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen, eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre. via SMS, chat og mails i form af ubehageligheder og trusler, eller at børn holdes udenfor det elektroniske fællesskab. manglende indgriben fra omgivelserne fungerer som en accept og en legitimering af mobning. FORSKEL PÅ KONFLIKT, DRILLERI OG MOBNING Der findes episoder, som ofte bliver forvekslet med mobning. KONFLIKT En konflikt handler om en uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode med to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige. I mobningstilfælde er der en klar ubalance i forholdet. Mobning er ikke en konflikt, og derfor egner konfliktløsningsmetoder sig ikke i tilfælde af mobning. DRILLERI Drilleri er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet. GENERENDE DRILLERIER En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalance mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt forvarsel om mobning.

7 STATUS Statusdelen bygges på to trivselsundersøgelser begge foretaget i foråret DEN NATIONALE TRIVSELSUNDERSØGELSE: Den nationale trivselsmåling er ikke inddelt i hovedområder på samme måde som termometeret. Man kan ikke få et samlet overblik, men kan kun kigge resultaterne på klasseniveau, det bliver derfor vanskeligt at trække resultater ud af målingen. Generelt kan man sige at følgende områder generelt påkalder sig opmærksom: Toiletter vores toiletter opleves ikke rene og hygiejniske Mobning - slår lidt ud På spørgsmålet er du bange for at blive til grin?, svarer en del elever at det er de Eleverne oplever ikke meget medbestemmelse i forhold til timernes indhold DCUM TERMOMETERET: Sammenligningsgrundlaget er et gennemsnit for resten af landet Undersøgelsen er inddelt i 5 hovedområder: Trivsel Fagligt læringsmiljø Sundhed Fysisk og æstetiske rammer Indeklima

8 TRIVSEL: Af besvarelserne kan man se, at vi generelt ligger lidt under landsgennemsnittet. På spørgsmål omkring mobning og alvorligt drilleri har vi 19 % der svarer negativt, hvilket giver anledning til opmærksomhed. FAGLIGT LÆRINGSMILJØ: Generelt ligger vi lidt under landsgennemsnittet. Særligt på spørgsmålet omkring timerne og undervisningen slår vi negativt ud. Kigger man på bilagsrapporten, vil man se, at det er overvejende er indskolingen, der svarer negativt på evnen til at koncentrere sig i timerne og muligheden for medbestemmelse i timerne SUNDHED:

9 Her ligger vi generelt godt i forhold til landsgennemsnittet. Der er to spørgsmål omkring helbred og velbefindende. Det er Hvordan har du det for tiden og føler du dig alene i skolen I indskolingen svarer 16 % at de har det dårligt og 19 % svarer at de føler sig alene. På mellemtrinet svarer 3 % at de har det dårligt og 10 % svarer at de nogle gange føler sig alene i skolen. FYSISK OG ÆSTETISKE RAMMER: Generelt ligger vi fint i forhold til landsgennemsnittet. I bilagsrapporten kan man se, at vi får negative besvarelser omkring skolens toiletforhold. Vi slår også lidt ud på sikkerhed, men hvis man kigger i bilagsrapporten, giver det ikke umiddelbart anledning til bekymring.

10 INDEKLIMA: Vi ligger fint i forhold til landsgennemsnittet, men slår dog lidt ud i forhold til støj og temperatur.

11 MÅL: Vi ønsker at have en fællesforståelse af hvad mobning er: Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer 1. Vi ønsker at have en fælles holdning til mobning: Vores mål er: Vi accepterer ikke mobning. Det er alles ansvar at modarbejde og forebygge mobning på alle planer. Ingen elever giver udtryk for at de føler sig mobbet i den kommende nationale trivselsmåling. 1 ikke mere mobning

12 TILTAG Skoleårets trivselsfokus er sproget. FORBYGGENDE TILTAG Elevrådet arbejder aktivt med Overlade skoles antimobbestrategi i det kommende skoleår. Herved skabes et fælles sprog omkring mobning jvf. afsnittet om børns roller i mobning. Skolebestyrelsen fremlægger antimobbestrategien på det første forældremøde i klasserne. Klassens forældre drøfter hvordan man aktivt forebygger mobning i klassen. Hver klasse laver en skriftlig forebyggelsesaftale se bilag 1 for inspiration. Fremadrettet forholder det siddende forældreråd sig til trivselsfokus forud for første forældremøde og fremlægger det på det første forældremøde. Myrens forældreråd drøfter antimobbestrategien og hvorledes den når ud til forældrene. Fremadrettet forholder Myren og Snøvsens forældreråd sig til trivselsfokus på første møde efter sommerferien. Der arbejdes aktivt med pædagogiske modeller for at forebygge mobning. Skolens inklusionsvejleder bruges aktivt af klasserne omkring forebyggelse af mobning Som et led i forebyggelse af mobning og fremme af god trivsel, ønsker vi at vedligeholde og indføre traditioner hvor elever, forældre og medarbejdere nogle gange arbejder på tværs. Disse traditioner er: Skolefesten Alle deltager Juleklippedagen Fælles dag for skolen Forældre og bedsteforældre deltager Luciaoptog 3/4 klasse arrangerer. Forældre og bedsteforældre inviteres Fælles trivselsdag i marts (nyt tiltag) For alle afdelinger. Elevrådet og ledelsen planlægger dagen Fælles emneuge Fælles for alle klasser på skolen Idrætsdag Fælles for alle klasser på skolen Fælles forældrearrangement for alle afdelinger (nyt tiltag)

13 Trivselsgruppen der er ansvarlig for ét årligt arrangement (nyt tiltag) REPARERENDE TILTAG Hvad gør vi hvis, hvis mobning forekommer? SAMTALE MED MOBBEOFRET: Oftest er det kontaktlæreren, der tager sig af dette. Følgende er en beskrivelse af, hvordan samtalen kan forløbe: AT VÆRE ØRE en voksne skal lytte aktivt og deltagende. Spørg ind til oplevelsen/oplevelserne. Der stilles konkrete spørgsmål: Hvad skete der så?. Hvad gjorde du så?, Hvordan reagerede de andre?, Hvad sagde han? osv. Formålet er, at barnet får læsset af. AT LØFTE SKYLD Udvis forståelse for barnets situation og løft skylden væk fra barnets skuldre. HVAD KAN DU GØRE? Fortæl barnet, hvad du har tænkt dig at gøre. Hvis du har brug for tid, så sig til barnet, at du skal i Tænkeboks, men at du vender tilbage. Formålet er at give dig tid til at lægge en strategi, i fællesskab med teamet. HVAD KAN BARNET GØRE? Bemærk at dette punkt først kommer efter hvad kan du gøre. Rækkefølgen er vigtig for ikke at give barnet falske forventninger om, at han eller hun helt alene skal vende situationen. Barnet hjælpes frem til en eller to håndterbare beslutninger. Det skal være enkelt og overskueligt for barnet. F.eks. at fortælle forældre om situationen SAMTALE MED TILSKUERNE der opfordres til at handle. SAMTALE MED MOBBEREN/MOBBERNE hvor skolens holdning til mobning markeres fast og bestemt, men uden moraliseren. Det er handlingerne, der problematiske, ikke personen. Det drøftes, hvad mobberen skal ophøre med i forhold til den mobbede. Forslagene skal komme fra mobberen selv. Denne samtale skal følges op med jævne mellemrum for at drøfte, hvordan mobberen har klaret det. KONTAKT TIL DE BERØRTE FORÆLDRE Her er formålet at kortlægge og finde løsninger i samarbejde med forældrene. KLASSEMØDE Hvor problemet afdækkes, og der indgås aftaler om, hvordan mobningen bliver stoppet.

14 Evt. forældremøde - hvor problemet tages op, og løsningsforslag drøftes. SKOLELEDELSEN Orienteres eller inddrages direkte. TEGN Eleverne svarer positivt i forhold til mobning i næste trivselsundersøgelse. EVALUERING Overlade Skoles antimobbestrategi evalueres hvert år i april måneden. Strategien bringes på dagsorden til: Skolebestyrelsesmøde Skolebestyrelsen fastsætter det kommende skoleårs indsatsområde på dette møde AR-møde Personalemøde

15 BILAG 1 Forebyggelse af mobning Alle medarbejdere, forældre og børn der har deres gang på skolen, har et ansvar for aktivt at bekæmpe mobning På klasseplan: Det er kontaktlærerens ansvar i samarbejde med børnene at udarbejde spilleregler for samvær i klassen. Det er kontaktlæreren der skal offentliggøre spillereglerne på et synligt sted i klassen og på skolens intranet, hvor forældre har adgang. Det er kontaktlæreren der i samarbejde med børnene løbende reviderer reglerne så de matcher børnenes hverdag. På forældreplan: Forældrene er forpligtede til aktivt at indgå i arbejdet mod mobning herunder selv at tage initiativer forældrene imellem. Forældrene er forpligtede på at meddele evt. viden om mobning til skolens personale eller skolens ledelse. Forældre har en vigtig rolle i at tale med deres barn om, at der følger et ansvar med at have en mobiltelefon og at chatte på nettet.