Registrering af bytræer
|
|
|
- Bertha Pedersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Registrering af bytræer - Hvad registreres? - Hvad er vigtigst at registrere? - Er vi enige om, hvad der er vigtigst? - Hvilke registreringsmetoder er i brug? - Hvilke metoder kan anbefales? Anders Busse Nielsen Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Lombard Street San Francisco August
2 Lombard Street, San Francisco, August 2013 Platan langs Tiberen i Rom, september
3 Platan langs Tiberen i Rom, september
4 Hvordan måler man højde på disse træer? Platan langs Tiberen i Rom, september m 6 m 6 m Kroneareal: 380 m2 Platan på Gråbrødre torv i skumringen d. 7 november
5 Parc du Bourget ved Geneve søen i Lausanne, Juni
6 Platan allé i Parc du Bourget Lausanne Juni 2014 Lærk FSB s boligområde Skolevangen, Husum, Oktober
7 Marselisborg skov, Foto: Marie Stenild Marselisborg skov opkøbt af Aarhus kommune i
8 Urban Forest Matrix Bevoksningslister Randrup et al The Concept of Urban Forestry. In. Konijnendijk et al. (Eds). Urban Forests & Trees. Springer Skovkort med bevoksningslister 8
9 % of all woodlands Kommunale skove i Danmark Danske kommuner forvalter ca ha skov fordelt på ca lokaliteter 57 % af skovarealet har driftsplaner 46 % af lokaliteterne har driftsplaner 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 0,5-1,9 2-4,9 5-9, , , , , ,9 Woodland size Nielsen, A.B., Konijnendijk, C.C., Wiström, B., Jensen, R.B., Municipal woodland in Denmark: resource, governance and management. Scandinavian Journal of Forest Research 28: Aarhus kommunale skove 1875 ha kommunal skov Old Municipal Forest New Municipal Forest Extensive Municipal park State Forest kort: Aarhus kommune 9
10 Hectares Species distribution in The Municipal Forests of Århus Aarhus skovene - artsfordeling Other Deciddous 7% Other Coniferous 2% Oak 23% Larch 2% Christmas trees and greenery 2% Sycamore 4% Spruce 3% Fir 1% Alder 1% Birch 2% Ash 8% Beech 45% Alder Ash Beech Birch Fir Christmas trees and greenery Larch Oak Other Coniferous Other Deciddous Spruce Sycamore Bøg og eg udgør næsten ¾ af skovarealet Nål (inkl. Juletræer og pyntegrønt) udgør 10 % Figur: Aarhus kommune Aarhus Ageclass skovene distribution Aarhus - Municipal aldersfordeling Forests X-mas and greenery Other coniferous Spruce Other decidous Maple Ash Oak Beech 0 Ageclass Bøgedominerede gamle skove Egedominerede nye skove Ujævn aldersfordeling Årlig hugst < Tilvæksten Tabel: Aarhus kommune 10
11 PEFC og FSC certificeret siden 2007 Hvorfor en udviklingsplan for Aarhus skovene? Operationelt men også strategisk redskab Her-og-nu driftsplaner Langsigtet vision for byens skovressource Implementering af naturnær skovdrift Rekreative nærmiljøer af høj kvalitet Kommunikationsredskab Med befolkningen Med entreprenører Med andre myndigheder Internt i kommunen (politikere, andre forvaltninger) Udsigt fra Aarhus rådhustårn mod syd. Foto: Marie Stenild 11
12 Antal arter Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Street Park Urban Forest Matrix Træ-registrering Randrup et al The Concept of Urban Forestry. In. Konijnendijk et al. (Eds). Urban Forests & Trees. Springer 10 Skandinaviske byer - artsdiversitet Arhus Copenhagen Espoo Gothenburg Helsinki Malmo Oslo Stockholm Tampere Turku Sjöman, H., Östberg, J., Bühler, O., 2012, Diversity and distribution of the urban tree population in ten major Nordic cities, Urban Forestry & Urban Greening 11(1):
13 10 Skandinaviske byer Hver by registrerer parametre pr træ Kun 2 parameter registreret/defineret ens i alle 10 byer: Latinsk navn og gade vs. Park 49 forskellige parameter/måde at måle en parameter Terminologi for og beskrivelse af alle registreringsparameter for enkelttræer - Lanceret i marts
14 Standardens opbygning Emnesområde underopdelt i grupper Nr. Nr. Træet og dets vækstvilkår 46 Art og type 4 Alder 3 Størrelse 12 Vækstvilkår 27 Vitalitet og sikkerhed 20 Vitalitet 4 Skader 8 Sygdomme og skadevoldere 5 Risiko og sikkerhed 3 Træets værdier 22 Biologiske værdier 5 Astetiske værdier 7 Kulturhistoriske værdier 5 Bevaringsværdi 5 Plejebehov 15 Pleje 8 Driftstiltag 7 Database information 26 Identifikation og position 8 information om registrering 15 Fældning 3 Dokumentation af plantehåndtering 15 Nyplantning 15 I felten På kontoret/i felt På kontoret På kontoret/i felt Total 144 Hvad er vigtigst at registrere? Johan Östberg, SLU 14
15 Delphi studie Tre grupper med 10 experter: Individuel Vurdering af hver parameter på skala fra 1-10 Bestillere (f.eks. Kommuner, kirkegårdsforvaltninger) Individuel vurdering Enighed Udfører (f.eks. Grønne anlægs/drifts firmaer, Konsulentfirmaer) Individuel vurdering Enighed Samlet vurdering Forskare (undervisere og forskere fra universiteter i Norden) Individuel vurdering Enighed Östberg, J., Delshammar, T., Wiström, B. & Nielsen, A Grading of parameters for urban tree inventories by city officials, arborists and academics using the Delphi method. Environmental Management 51(3): De vigtigste parameter 1. Art, latinsk navn (M: 10,0) 2. Visuel bedømmelse af vitalitetsklasse; skala fra 1-4 (M: 9,8) 3. Koordinater (M: 9,6) 4. Risiko for person- eller materielskade; skala fra 1-4 (M: 9,4) 5. Træ ID (M: 9,2) 6. Diameter i 1,3 meters höjd (M: 5,7) Anbefales for alle registreringer på enkelttræ niveau 7. Svampefrugtlegemer (M: 9,0) 8. Seneste registreringsdato (M: 9,0) 9. Plejekategori (M: 9,0) 10. Bevaringsværdi (M: 9,0) 11. Gade- eller parktræ (M: 8,8) Östberg, J., Delshammar, T., Wiström, B. & Nielsen, A Grading of parameters for urban tree inventories by city officials, arborists and academics using the Delphi method. Environmental Management 51(3):
16 Er vi enige om hvad der er vigtigst? Nr. 12 (9,1) Nr. 20 (9,3) Nr. 25 7,8) Nr. 50 (7,9) M = Middel B = Bestillere F = Forsker U = Udfører 16
17 Download statistik siden 12/ Organisation Nr. Pct. Arborist firma 74 11% Kirkegårde % Konsulent firma 99 15% Boligselskab 39 6% Kommune % Kultur institution 2 0% Transportstyrelse 2 0% Universitet 46 7% Øvrige % Total % > 50% af Sveriges 290 kommuner Tabel: Johan Östberg 17
18 Siden standarden lanceredes Registrering af (by)træer i Sverige på vej mod standardisering de 6 anbefalede parameter udbredes Anvendes som standard ved udlicitering af træregistrering Øget mulighed for erfaringsudveksling og analyser på tværs af byer Integreret i udvikling af software På vej fremad Foto; Johan Östberg 18
19 Øget aktivitet... Spredning Introduktion Stabilisering Antal videnskabelige artikler baseret på data fra registrering af bytræer på enkelttræsniveau, fordelt i forhold til udgivelsesår og geografisk oprindelse Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2): Fra drifts- til strategisk redskab Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2):
20 30 større danske byer 16 byer har eller er i gang med at registrere deres gadetræer Anvendes primært til at systematisere driften; - Udbud - Beskæringsplan - Vandingsplan - Artsvariation Få kommuner anvender data fra træregistrering strategisk; - Udviklingsplan - Cost-benefit analyser - Trækapital (Palle Kristoffersen) - Ekosystemtjenester - policy Kan downloades fra Fra drifts- til strategisk redskab 20
21
22 Foto; Johan Östberg Volontør citizens science Marts 2013 blev træ nr plantet ét år før tidsplanen NY registrering af gadetræer i volontører med til at registrerer byens gadetræer Markedsføring fremfor besparelse Engagerede indbyggere, og dermed politisk medvind 22
23 Fra drifts- til strategisk redskab Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2):
24 Felt- Satellit Fly Alder eller planteår Kooridnater Kronestørrelse, tæthed Skadevoldere DBH Sikkerhedsrisiko Vækstforhold Størrelse (ikke DBH og kronestørrelse) Art Habitus Vitalitet Metoder til registrering af bytræer 1. Data baseret på analyse af Satellit billeder 2. Data fra forskellig apparatur på fly 3. Data fra forskellig mobile digital apparatur 4. Data indsamlet af feltpersonale ved direkte målinger og observationer Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single- Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2): Præcision de vigtigste parameter QuickBird, Panchromatic and multispectral images Integreret del af National Forest Inventories Google maps Aerial LIDAR personale Mobile Aerial photos Mobile LIDAR Customer grade cameras Field survey Windshield survey Field survey = ikke muligt 1= begrænset præcision 2= middel præcision 3= stor præcision Modificeret fra Nielsen, A.B., Östberg, J., Delshammar, T., Review of Urban Tree Inventory Methods Used to Collect Data at Single-Tree Level. Arboriculture and Urban Forestry 40(2):
25 Urban Forest Matrix Randrup et al The Concept of Urban Forestry. In. Konijnendijk et al. (Eds). Urban Forests & Trees. Springer Urban tree canopy cover City of Ann Arbor, US Analyse af kronedække. By-niveau: 32.9% Beboelsesområder: 46% Infrastrukturområder: 23.7% Grønne områder: 22% Multi-spektral luftfoto USDA Forest Service anbefaler at byer i den tempererede klima zone opnår et kronedække på 40% på by-niveau 25
26 Tak for opmærksomheden, Her kopieret fra: Pernille Thomsen, Bytræer Diversitet og Forvaltning af by- og vejtræer i større danske kommuner. Speciale i landskabsarkitektur, KU. 26
Byen der fungerer og opleves som en skov Photo: SLA
Byen der fungerer og opleves som en skov Photo: SLA Anders Busse Nielsen http://www.landskabsarkitekter.dk/aktuelt/the_city_of_a_billion_pines 1 Byen der fungerer og opleves som en skov Haves: Skoven er
Tårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Skove og plantager 2013
Skove og plantager 2013 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Skove og plantager 2013 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,
have- og parkingeniør
have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og
FSC og PEFC Certificerede produkter
FSC og PEFC Certificerede produkter Fra skov til slutbruger NEPCon - fokus på bæredygtig skovdrift 15 års erfaring med skov- og sporbarhedscertificering FSC og PEFC serviceudbyder i Skandinavien, Østeuropa
Værdisætning af træer
Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program
KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT Opdateret 04. MAJ 2017 Vedr. KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION UNIVERSITETSPARKEN 1, Herunder er en benchmarking af KU med udvalgte europæiske
Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig?
Investeringer i byliv og bylivskvalitet kan det betale sig? Nedsamling Grønne områder er forskellige og skaber væsentlig forskellig værdi. Vi kan komme med et kvalificeret bud på værdien af de forskellige
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Skove og plantager 2009
Skove og plantager 2009 Rapportens titel Skove og plantager 2009 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Annemarie Bastrup-Birk, Iben M. Thomsen, Bruno Bilde Jørgensen og Vivian Kvist Johannsen Udgiver
Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.
FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Certificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Træpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen
Træpolitik i København Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitikken 2018-2025 Træpolitik 2016-2025 vedtaget 26. maj 2016 Træpolitik 2018-2025 revideret 1. november 2018
FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Skove og plantager 2014
Skove og plantager 2014 institut for geovidenskab og n at u r f o r va lt n i n g kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Titel Skove og plantager 2014 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian
BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN
BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger
PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg
Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan 100.000 nye træer kan plantes over
Grøn strategi i Næstved Kommune
Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...
Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation
Drone-baseret remote sensing af arktisk vegetation Jysk Naturhistorisk Forenings Temadag Spirende biologer Bjarke Madsen Aarhus Universitet [email protected] Foto: Sigrid Schøler Nielsen 12-11-2016
Registrering og til brug for operationel planlægning og driftstyring i HedeDanmark.
Registrering og til brug for operationel planlægning og driftstyring i HedeDanmark. 01-02-2017 HedeDanmark A/S Thomas Bager Nielsen Skovregion Syd [email protected] Personlig præsentation Uddannet Skov
Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Forvaltning af risikotræer
Forvaltning af risikotræer Forvaltning af risikotræer Et risikotræ er et træ med strukturelle fejl på rødder, stamme eller grene, som kan bevirke at træet eller dele af træet falder sammen, og hvor disse
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer
Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration
Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?
Center for Strategisk Byforskning Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Frederiksberg 4.3.2011 Gertrud Jørgensen Forskningschef, professor Skov & Landskab Hvem er vi? Københavns Universitet Institut
Kortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen ([email protected]) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU
Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen ([email protected]) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Økologisk inspirationsdag 2015, Gefion, 10. november 2015 Succeskriterier Nemt og billigt
Københavns Kommunes. Træpolitik udkast
Københavns Kommunes Træpolitik 2016-2025 udkast Mål og visioner Overordnet mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by. Kilde: Fællesskab København Overordnet målsætning for træer
Københavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Skove og plantager 2017 Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Riis-Nielsen, Torben; Thomsen, Iben Margrete; Bentsen, Niclas Scott; Gundersen, Per;
Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?
Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut
Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor!
Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! v/ Claus Lassen Luftfartsforsker Lektor og centerdirektør Center for Mobiliteter og Urbane Studier (C-MUS) Aalborg Universitet Pointe 1: Den usynlige luftfart
Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København
Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020 Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Indhold Overskrifter kontormarkedet Sammenhæng beskæftigelse tomgang Lejeniveau og markedssituation
København Grønne visioner
København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle
Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade
Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade PLCN Danmission Peace Bridges Organisation Community Peacebuilding Network Web Essentials Københavns Universitet Institute of Food
Singapore 2016- en by med vand
Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.
Bavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service
Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.
Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed
Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed Urban Lab 1, Nr. Vosborg, 14. marts 2014 Birgitte Bundesen Svarre, PhD, MA, Gehl Architects 1. Et slag for de rette SPØRGSMÅL 2. Et slag for HVERDAGEN 3.
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der
IKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016
IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 INDHOLD Kort præsentation af strategi for bynatur Præsentation af hvad er ikoniske
Strategi for Bytræer. - et element i en attraktiv og levende by
Strategi for Bytræer - et element i en attraktiv og levende by 1 Strategi for Bytræer Strategi for Bytræer i Odense Kommune 2013 2023 er udarbejdet i 2013. Odense Kommune By og Kulturforvaltningen Park
Skove og plantager 2012
Skove og plantager 2012 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet 2 SKOVE OG PLANTAGER 2012 Titel Skove og plantager 2012 Forfattere/redaktører Vivian Kvist Johannsen, Thomas
Aarhus Syd. Hvad skal der til for at Aarhus Syd forbliver attraktiv for virksomheder? Business Academy Aarhus / Erhvervsakademi Aarhus Research Team
Aarhus Syd Hvad skal der til for at Aarhus Syd forbliver attraktiv for virksomheder? Business Academy Aarhus / Erhvervsakademi Aarhus Research Team Research Team: Christian K. Jørgensen Jesper B. Laumann
MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: [email protected] Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Certificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Ikoniske Træer & Evighedstræer
Ikoniske Træer & Evighedstræer SÆRLIGT VÆRDIFULDE TRÆER Hvilke af byens træer er beskyttet? Eksisterende beskyttelser #1+2 #1 Fredede træer: Udpeges ved naturfredninger, bygningsfredninger eller som fredede
Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale
Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
