UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
|
|
- Frederikke Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
3 Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for Uddannelsesforskning Roskilde Universitetscenter
4 Christian Helms Jørgensen: Uddannelsesplanlægning - samspil mellem uddannelse og arbejde Bogen er udgivet som tredje udgivelse i en serie fra forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering ved Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter. E-bogen er udgivet i udgave 2002 Roskilde Universitetsforlag og forfatteren 2002 Omslag: Torben Lundsted Sats: Vibeke Lihn, RUC E-bogsproduktion: PHi Business Solutions Ltd. (Chandigarh, India) ISBN e-bog: ISBN trykt udgave: Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf: Fax: slforlagene@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.
5 INDHOLD Forord... 9 Indledning Del 1 Dynamikker 1. Tre perspektiver på samspillet mellem uddannelse og arbejde Hvor kommer forandringer fra? Opbrud og kontinuitet i taylorismen Udviklingen kræver... - når den teknisk-økonomiske dynamik bestemmer Trimmet produktion Uddannelse som tilpasning Når historie og samfund gør en forskel - et institutionelt perspektiv Nationale forskelle Uddannelse og kampen om kontrollen over arbejdet Nye produktionskoncepter forudsætter faglige uddannelser Uddannelse og nye produktionskoncepter Uddannelsespolitikkens muligheder at stå på en fabrik - nej tak! - kulturelle dynamikker bag forandringer Kultur - medie for kontinuitet og forandring Arbejderkultur - lejrkultur og individualisering Uddannelsernes betydning for den kulturelle modernisering Uddannelsesplanlægningen og de udefinerlige trends Ledelse og kulturel forandring Kultur - et ledelsesredskab eller en universalforklaring De tre dynamikker - en sammenfatning Del 2 Rationaler 2. Rationaler i uddannelsesplanlægningen Tre rationaler i uddannelsesplanlægningen Med historisk retning mod deltagerne Grænser for målrationel planlægning Instrumentel og forståelsesorienteret rationalitet... 95
6 Arbejde, uddannelse og frigørelse Sammenfatning Læring og forandring af praksis Hinsides dualismen 1: Bourdieu og habitus en Hinsides dualismen 2: Giddens og refleksiviteten Læring og social praksis Den subjektive dimension Blokeringer for læring Refleksion og praksis Didaktiske konsekvenser Uddannelse som frirum Sammenfatning Fra målrationel til refleksiv uddannelsesplanlægning Uddannelsesplanlægning fra stat til marked Uddannelsesplanlægningens problemer Brugen af kvalifikationsanalyser i uddannelsesplanlægningen Kvalifikationsanalyser - et kritisk blik Mod en refleksiv uddannelsesplanlægning Læring - åbne eller lukkede processer Læring under uddannelse og læring på arbejdspladsen Koordinering af samspillet mellem uddannelse og arbejde Sammenfatning Del 3 Analyser af praksis 5. Taylorismens dynamik i slagteribranchen Deltager, konsulent og forsker Kontinuitet i branchen Det teknisk-økonomiske felt Den teknologiske udviklingsbane Det institutionelle felt Det kulturelle felt - slagteriarbejderes holdninger til arbejde og uddannelse Slagteriarbejdernes sociale baggrund Arbejdspladskultur Arbejdets betydning Mellem instrumentalisme og indlevelse i arbejdet
7 Akkordarbejdets myter Mellem familieliv og arbejdsliv Holdninger til forandringer i arbejdet Uddannelsesbaggrund Nyorientering i forhold til uddannelse Uddannelse og forandringer i arbejdet Uddannelse og arbejde - en selvforstærkende dynamik Selvforstærkende forhold mellem uddannelse og arbejde Hvordan bruge uddannelse til at forandre praksis? Læring under uddannelse og læring på arbejdspladsen Balancen mellem distance og nærhed Hvordan bruge uddannelse til at forandre arbejdet? Udviklingsprojektet: Projektarbejde forbinder uddannelse og arbejdsplads Projektarbejde som ramme om forandrings- og læreprocesser Projektarbejde som bindeled mellem uddannelse og arbejdsplads Projektarbejdets problemer Projekterne overføres fra skole til arbejdsplads Overskrider medarbejderne virksomhedshorisonten? Indre og ydre miljø Sammenfatning - et tilbageblik Den anden etape Tredje etape Referencer
8 Tre perspektiver 9 FORORD Denne bog er en kraftigt revideret og forkortet udgave af min phd-afhandling fra 1999 (Jørgensen, 1999c). Bogen er blevet til i spændingsfeltet mellem praktiske udviklingsarbejder i virksomheder og skoler og uddannelsesforskning på universitetet. I flere år har jeg haft glæde af at arbejde sammen med virksomheder og organisationer i fødevareindustrien - især med uddannelsesafdelingen i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, NNF. Dette samarbejde omfattede blandt andet Projekt Uddannelsesplanlægning, projekt Fremtidens Bageri og projekt Fremtidens Slagteri samt en medlemsundersøgelse for NNF. I disse og andre projekter har jeg optrådt i forskellige roller som både aktiv deltager i udviklingsprojekter, som konsulent og som evaluator. Gennem dette samarbejde har jeg fået mulighed for at komme tæt på områdets medarbejdere og andre aktører. Tak til dem, fordi de har brugt deres tid på mig, og fordi de har vist mig en stor åbenhed. Efterfølgende har jeg i rollen som forsker søgt at reflektere over disse erfaringer i forhold til bogens mere generelle problemstillinger. Disse rolle- og perspektivskift har jeg oplevet som meget frugtbare - selvom de ikke har været uden problemer. Jeg har haft stor glæde af at indgå i miljøet i Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen på Roskilde Universitetscenter - blandt andet i forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering. Mine dejlige kolleger her har været en personlig og social støtte. Samtidig er det et miljø, der forsøger at forbinde kritisk samfundsforskning med et engagement i de problemer, som vi forsker i, og de mennesker, som vi forsker for. Det kan let ende enten i ukritisk forskning eller i ubrugelige anvisninger for praksis. Når jeg alligevel forsøger det her, er det med respekt for, at teori og praksis har hver deres logik. Selvom teorien har praktiske konsekvenser, kan der sjældent kobles direkte fra det ene til det andet. Derfor tror jeg heller ikke, at denne bog i sig selv kan forandre praksis. Og den er ikke uden videre tilgængelig for de produktionsarbejdere i den tayloristiske industri, som den handler om. Mit håb er dog, at noget af det, jeg har lært ved at skrive den, kan vende tilbage til praksis og bidrage til forandringer her. Blandt andet gennem dig, der læser i den.
9 10 Uddannelsesplanlægning
10 Tre perspektiver 11 INDLEDNING Uddannelse udgør en nøgle til at forandre arbejdets organisering i retning mod mere humane, fleksible og smarte produktionsformer. Det er en fælles antagelse i en række diskurser om opbruddet i de hidtil dominerende principper for organisering af produktionen, især taylorismen. Uddannelse er blevet et nøglebegreb i den politiske strategi, som i 1990 erne med Tony Blair, Bill Clinton og Poul Nyrup tog over efter den første neoliberale bølge. Uddannelse ses også af mange forskere som en vigtig ingrediens i en ny post-fordistisk produktionsalliance på arbejdsmarkedet (Streeck, 1992; Mahnkopf, 1990; Hyman, 1994). På politisk niveau bliver uddannelse udpeget som løsning på mange af de sociale og økonomiske problemer, som følger af den kapitalistiske globalisering. Uddannelse er en nøglefaktor i den nationale kompetenceudvikling ifølge Undervisningsministeriet (1997a). Og uddannelse er afgørende for de vidensintensive og innovative produktionsformer, som skal sikre den danske konkurrenceevne under det stigende internationale pres fra nyindustrialiserede lande og Østeuropa (Arbejdsministeriet, 1997). For erhvervslivet er medarbejderuddannelse og udvikling af de menneskelige ressourcer i virksomhederne et strategisk element i den modernisering, som skal øge virksomhedernes fleksibilitet, kvalitet og effektivitet i Vidensamfundet (Dansk Industri, 1997). Desuden indgår uddannelse i en mere decentral og virksomhedsbaseret alliance til afløsning af efterkrigstidens centralistiske aftalesystem, for eksempel via uddannelseskapitler i overenskomsterne. Uddannelse er også et centralt element i en strategisk nyorientering i store dele af fagbevægelsen. Uddannelse indgår i LO s strategi for Det Udviklende Arbejde, som sigter mod en mere decentral samarbejdsform på arbejdsmarkedet med større vægt på arbejdets indhold og udviklingsmuligheder. Desuden anses uddannelse som afgørende for at sikre medlemmernes arbejdsmarkedsværdi i en situation, hvor kravene til arbejdskraftens kvalifikationer er hastigt skiftende og generelt set stigende. Der er således blandt alle arbejdsmarkedets aktører en øget fokus på uddannelse. Og der er tilsyneladende bred konsensus om uddannelsernes positive betydning. En fælles antagelse i disse strategier er, at uddannelse kan spille en nøglerolle i forandringen af virksomhedernes arbejdsorganisation fra tayloristiske, hierarkiske og bureaukratiske former i retning mod mere fleksible, vidensintensive og humane organisationsformer. Men hvad er egentlig forholdet mellem uddannelse og arbejdets organisering? Hvordan spiller de to ting sammen?
11 12 Uddannelsesplanlægning Ofte opfattes forholdet som meget enkelt og instrumentelt. Uddannelserne skal producere arbejdskraft med de kompetencer, der er nødvendige, for at produktionen kan organiseres mest effektivt og rationelt. Det vil sige, at uddannelserne skal producere specialister og generalister, hånds- og åndsarbejdere, ledere og ledte i et omfang og med en profil, der svarer til produktionens behov. Og det formodes i dag mest at være noget med teknik og naturvidenskab tilsat initiativ og samarbejdsevne - plus masser af fleksibilitet. Uddannelsernes indhold og struktur bestemmes altså af arbejdets organisering i produktionen. Omvendt findes i den samme økonomiske tænkning også den opfattelse, at uddannelse kan bidrage til en mere effektiv og smart måde at producere på. At uddannelse er en vigtig produktionsfaktor, der skaber øget vækst, og at uddannelserne dermed bidrager til at ændre arbejdets indhold og organisering. Begge opfattelser bygger dog på en ret instrumentel og mekanisk opfattelse af forholdet mellem uddannelse og arbejde. I praksis fungerer det ikke så simpelt. Det er svært at vise nogen direkte sammenhæng mellem økonomisk vækst og arbejdskraftens formelle uddannelsesniveau (Hansen, 1993). Det er min case i del tre i denne bog, kødindustrien, et godt eksempel på. Desuden vælger de unge ikke de uddannelser, som de burde, ud fra hvor lønnen er højest og ledigheden lavest. Og de kortuddannede vælger ofte slet ikke uddannelse, selvom de i teorien burde have størst incitament hertil. Både mennesker, uddannelser og organisationer opfører sig ofte ustyrligt over for politikeres og erhvervslederes forsøg på at forme dem ud fra et økonomisk rationale. Den statslige uddannelsesplanlægning skyder ofte ved siden af målet, fordi dette mål i en turbulent markedsøkonomi hele tiden flytter sig. Ændringer i arbejdets organisering i virksomhederne skaber ofte modstand blandt medarbejderne, selvom hensigten tilsyneladende er at skabe bedre og mere varierede jobs. Og de uddannelsespolitiske tiltag, der har til hensigt at efterkomme virksomhedernes behov, giver i stedet de uddannelsessøgendes uforudsigelige, subjektive behov mulighed for bestemme udbuddet af arbejdskraft. Forsøg på styring viser sig ofte at have utilsigtede effekter - og det kan udløse nye indgreb og modstrategier og dermed øge feltets kompleksitet og uforudsigelighed. Tilsyneladende er der andre dynamikker på spil i forholdet mellem uddannelse og arbejde end de markedsøkonomiske. Og der er andre aktører med andre rationaler, som blander sig og skaber uorden i den målrationelle styring. Hensigten med denne bog er at undersøge dette forhold mellem uddannelse og arbejde i al dets kompleksitet. Den falder i tre dele. I del 1 (kapitel 1) ser jeg på, hvilke dynamikker der er på spil i dette felt - også de, der virker uafhængigt af
12 Tre perspektiver Indledning 13 aktørernes hensigter og strategier. Det er en diskussion, der overvejende ligger på samfundsniveau. I del 2 (kapitel 2,3 og 4) vender jeg mig mod aktørerne og deres rationaler. Denne del handler overvejende om det mikro-sociale niveau, det vil sige forholdet mellem skole, arbejdsplads og medarbejder/uddannelsesdeltager, og fokus er på uddannelsesplanlægning. Endelig består del 3 (kapitel 5, 6 og 7) af en analyse af en branches arbejdsorganisering og den betydning, som uddannelse har haft for denne. Det følges af et eksempel på, hvordan samspillet mellem uddannelse og arbejdets organisering har fungeret i et konkret udviklingsprojekt, som jeg har været involveret i. Endelig afslutter jeg med et forsøg på at sammenfatte nogle hovedpunkter i bogen i omvendt orden. Min interesse udspringer af mit arbejde med de problemer, som følger af den form for arbejdsorganisering, taylorismen, som fortsat dominerer i store dele af dansk levnedsmiddelindustri. Taylorismen kan kort beskrives som en ledelsesform, der nedbryder arbejdsprocessen i sine mindste enheder, fastlægger arbejdsmetoderne i mindste detalje og samler mest mulig produktionsviden og beslutningskraft hos ledelsen (Braverman, 1974; Doray, 1988). Det giver problemer med fysisk nedslidning, og det giver psykiske problemer at arbejde i et monotont og tempopræget arbejde uden muligheder for indflydelse. Det høje arbejdstempo skaber også dårlige vilkår for det sociale samvær på arbejdspladsen. Og det opsplittede arbejde giver kun arbejderne mulighed for udfoldelse af en meget begrænset og énsidig del af deres kvalifikationer. Min interesse er at bidrage til forandringer, som kan forbedre arbejdet for produktionsarbejderne. Denne interesse deler jeg umiddelbart med en stor del af medarbejderne i branchen, med deres fagforbund og de offentlige arbejdsmiljømyndigheder. Også arbejdsgiverne har i stigende grad interesse heri på grund af de problemer med rekruttering, fravær, konflikter og produktkvalitet, som taylorismen medfører. Disse interesser er udmøntet i forskellige strategier for organisationsudvikling og udvikling af arbejde. Uddannelse indgår som en vigtig del af disse strategier. Men der er stor usikkerhed om, hvordan uddannelse kan skabe forandring af arbejdet. Denne bog er tænkt som et bidrag til afklaring af dette spørgsmål. Min særlige interesse er at søge veje til forandring fra neden med udgangspunkt i medarbejdernes og uddannelsesdeltagernes egne behov og interesser. Der er ikke meget, der tyder på, at de nye ledelsesstrategier af sig selv løser de problemer, som ligger i taylorismen. Det er for mig et åbent spørgsmål, om de nye ledelsesformer kan forenes med på den ene side medarbejdernes behov for me-
13 14 Uddannelsesplanlægning ning, identitet og fællesskab. Eller om de på den anden side kan forenes med de samfundsmæssige behov for social og miljømæssig bæredygtighed. Jeg tager det på ingen måde for givet, at virksomhedernes økonomiske rationale kan forenes med disse behov, sådan som antagelsen er i de dominerende diskurser om arbejdets forandring. Men samtidig opfatter jeg udfaldet af denne modsætning som relativt åben. Udfaldet af de aktuelle forandringer af arbejdet kan ikke bestemmes rent teoretisk. Det afhænger af den konkrete praksis, og skabes gennem kamp, konflikter, forhandling - og af kollektive læreprocesser, som for eksempel de udviklingsprojekter, som bogen her også bygger på. Forskningen indgår i stigende grad i denne proces, hvad enten det er direkte som i den anvendelsesorienterede arbejdslivsforskning, eller om det er indirekte gennem de spørgsmål, som forskningen stiller, og de svar den giver. Eller gennem de spørgsmål, som den netop ikke stiller eller besvarer. For forskningen indebærer disse vilkår en forpligtelse til at forholde sig eksplicit til de interesser og modsætninger, som præger feltet. Ikke ved at tilslutte sig den ene eller anden parts interesse - eller ved at holde sig til den givne konsensus i feltet. Men ved at forholde sig kritisk til de dominerende diskurser og partikulære interesser i feltet. Og ved at søge efter betydninger, forklaringer og udviklingsmuligheder, som ikke finder plads i disse diskurser. Det er ud fra sådanne overvejelser, at denne bog er skrevet.
14 Tre perspektiver 15 Del 1 DYNAMIKKER
15 16 Uddannelsesplanlægning
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mereUddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring
Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring Vibeke Andersen, Christian Helms Jørgensen (Red.), Christian Kjærsgaard, Henning Salling Olesen, Finn M. Sommer,
Læs mereForskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum
Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille
Læs mereEt arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.
Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereSOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND
Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereUddannelsesplanlægning i virksomheder for kortuddannede
Christian Helms Jørgensen Uddannelsesplanlægning i virksomheder for kortuddannede Rationaler, modsætninger og perspektiver i den virksomhedsnære uddannelsesplanlægning - en undersøgelse af forholdet mellem
Læs mereFLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet
FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur
Læs mereMANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER
88 mm MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER handler om væsentlige temaer, tanker og diskussioner, som danner grundlaget for forståelsen af minoritetsbegrebet og minoriteters eksistensvilkår. Bogens røde tråd
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereDEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring
Læs mereSpil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben
Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereLederuddannelse i øjenhøjde
Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent
Læs mereE-markedspladser et springbræt for dansk eksport
E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereETIK FOR POLITIFOLK Etik for politifolk Få rettelser 15 MAR 2012.indd 1 16/03/
ETIK FOR POLITIFOLK Let us treat the men and women well: treat them as if they were real: Perhaps they are (Ralph Waldo Emerson, Experience). Adam Diderichsen Etik for politifolk Adam Diderichsen Etik
Læs mereProjektsamarbejde med organisationer og virksomheder
NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereNyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019
Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet
Læs mereLilli Zeuner. Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser
Lilli Zeuner 0 Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser LILLI ZEUNER Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser NYT FRA SAMFUNDSVIDENSKABERNE Lilli Zeuner Fagsamspil og erkendelse
Læs merethorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
Læs mereUro og disciplin i skolen
Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle
Læs merePoul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier
Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE Positioner, teorier og strategier 1 Poul Bitsch Olsen, Lars Fuglsang og Jacob Dahl Rendtorff (red.) Virksomhedsledelse
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereHvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?
Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den
Læs mereKOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
KNUD ILLERIS KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVAD HVORFOR HVORDAN? DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne
Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne 1. udgave
Læs mereAnerkendende arbejde i skoler
Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth
Læs mereTrine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag
Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere
Læs mereMobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker
METTE JENSEN Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MOBILITETSMANI Hvorfor har vi ondt af folk der ikke rejser? Fordi de, eftersom de ikke
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereLINDA ANDERSEN FACADER OG FACETTER. Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning
FACADER OG FACETTER LINDA ANDERSEN FACADER OG FACETTER Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen Roskilde Universitetscenter 1999 Linda Andersen
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs merenete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur
nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 1 2 nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur 3 Nete Nørgaard Kristensen og Unni From Kulturjournalistik.
Læs mereNina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn
Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness
Læs merelouise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser
louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse
Læs mereLæringsidentitet og orientering mod VEU
Læringsidentitet og orientering mod VEU - Det ufaglærte arbejdsliv som ramme for udvikling af læringsidentitet Sissel Kondrup Forskerskolen i Livslang læring Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereproaktiv kriminalitetsbekæmpelse
proaktiv kriminalitetsbekæmpelse FOR POLITIFOLK Nadja Kirchhoff Hestehave proaktiv kriminalitetsbekæmpelse for politifolk Nadja Kirchhoff Hestehave Proaktiv kriminalitetsbekæmpelse for politifolk 1. udgave
Læs mereFører kommunal ledelse til velfærd?
Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale
Læs mereJan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Læs mereLæringsrum i arbejdslivet
Læringsrum i arbejdslivet Pernille Bottrup Læringsrum i arbejdslivet Et kritisk blik på Den Lærende Organisation Forlaget Sociologi Pernille Bottrup Læringsrum i arbejdslivet - et kritisk blik på Den Lærende
Læs mereLæs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden
Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereEffekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015
Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015 Balanceret ledelse i myndigheden? Trivsel og arbejdsglæde Effektivitet i opgaveløsningen Kvalitet i opgaveløsningen Balanceret
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende
Læs merePsykoanalyse og billedkunst
Psykoanalyse og billedkunst JØRGEN BRUUN PEDERSEN Psykoanalyse og billedkunst Omkring Picassos "Guernica" Roskilde Universitetsforlag Jørgen Bruun Pedersen Psykoanalyse og billedkunst Omkring Picassos
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereArbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR
Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til
Læs mereKULTURANALYSE I ORGANISATIONER
Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereDE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER
DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min
Læs mereInvitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital
Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereBirgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mereKultur! iskolebiblioteket?
Kultur! iskolebiblioteket? Tom Jørgensen Kultur! iskolebiblioteket? En undersøgelse af skolebibliotekarers kulturopfattelse Roskilde Universitetsforlag Tom Jørgensen Kultur! i skolebiblioteket? En undersøgelse
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereLO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv
Sagsnr. 17.10-00-1098 Ref. KSB/ksb Den 30. januar 2001 LO dokument til WEB ang bæredygtigt arbejdsliv LO bakker op om det initiativ, som der er taget på græsrodsniveau til at komme med udspil til regeringens
Læs mereBarnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen
Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereTorben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag
Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben
Læs mereLine Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed
Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereHR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA
HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag
Læs mereEN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Læs mereUde af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse
Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv
Læs mereStrategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således
Læs mereFrafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?
IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning
Læs mereUdvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser
Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor
Læs mereFører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker
Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale
Læs mereBorgerens inklusion i lokale fællesskaber
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse
Læs mereBrugervenlighed på internettet
Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet
Læs mereHanne Overgaard MOgensen Og Karen FOg Olwig (red.) familie og slægtskab. PersPeKTiver
Hanne Overgaard MOgensen Og Karen FOg Olwig (red.) familie og slægtskab antropologiske PersPeKTiver Hanne Overgaard Mogensen og Karen Fog Olwig (red.) Familie og slægtskab antropologiske perspektiver
Læs merefagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling
Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og
Læs mereNye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Læs mereLærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt
Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mereFra enevælde til folkestyre
Fra enevælde til folkestyre Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. TIM KNUDSEN Fra enevælde til folkestyre Dansk demokratihistorie indtil 1973 Fra enevælde til folkestyre
Læs mereAt bruge historie. i en sen-/postmoderne tid
At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mereKvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%
Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereLedelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed. LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje?
LIF temadag Odense 01121111: Hvem skal lede den kommunale tandpleje? Ledelse i balance: Samspillet mellem styring, administration, og faglighed Ledelses-professionen ( DJØF-kulturen) De professionsfaglige
Læs mereRobert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle
En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv
Læs mere