Notat. Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Den 7. november 2014

Transkript

1 Notat Emne Til Kopi til Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget Den 7. november 2014 Aarhus Kommune 0. Baggrund og indhold I forbindelse med Børn og Unge-udvalgets behandling af Aarhus Kommunes årlige kriminalitetshandlingsplan den 2. april 2014 blev der spurgt til, hvad man ved om årsagssammenhænge i forhold til kriminalitet. På baggrund heraf er det besluttet at dagsordensætte en temadrøftelse omkring udsathed generelt med særligt fokus på ungdomskriminalitet. Børn og Unge Grøndalsvej 2 Postboks Viby J I baggrundsnotatet her redegøres der for det eksisterende vidensgrundlag vedrørende årsagssammenhænge. Dette holdes dernæst op mod dele af Aarhus Kommunes kriminalitetsforebyggende indsats. Notatet er udarbejdet med afsæt i en rapport fra SFI Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge risiko- og beskyttelsesfaktorer fra I rapporten foretager SFI et review af den eksisterende litteratur på området. SFI laver desuden også en række egne statistiske analyser med henblik på at forudsige en persons fremtidige kriminalitet. Notatet trækker også på forskning fra den svenske kriminolog Per Oluf Wikström, som i sin forskning har et særligt fokus på netop forståelsen af kriminalitet og årsagssammenhænge (kausalitet). Sagsnummer: Sagsbehandler: Esben Wendelboe Svendsen Telefon: Telefon direkte: Telefax: En faglig problemstilling Per Oluf Wikström fremhæver, at mange nutidige teorier indenfor kriminologi benytter sig af en tilgang, der tillægger stor vægt til forskellige faktorer. Ifølge Wikström er det en analytisk udfordring, da mængden af faktorer, der korrelerer med kriminalitet, kan tælles i tusinder. Det har fået nogle til at spørge, hvis alt har betydning, er der så overhovedet noget, der har betydning? 1 1 Se Ellis, Beaver and Wright, Handbook on Crime Correlates, 2009 Side 1 af 10

2 Der savnes, ifølge Wikström, en analyse og forklaring af forholdet mellem årsag og virkning (kausalitet). For at være en kausalt relevant faktor (en årsag) skal resultatet blive påvirket, hvis faktoren manipuleres. Ifølge SFI, er det en afgørende pointe, når man taler om risikofaktorer og identifikation, at mennesker ikke reagerer ens, når de udsættes for ens omstændigheder. Det betyder, at det er svært at opstille egentlige årsagssammenhænge. Man bliver ikke kriminel, bare fordi man er født hankøn eller er teenager (statistisk korrelation mellem kriminalitet og køn/alder). En person vælger heller ikke at begå et bankrøveri, fordi hans forældre var arbejdsløse og slog ham, fordi han havde mange søskende eller, fordi han fik dårlige karakterer i skolen. Sådanne faktorer bør i stedet betragtes som forhold, der kan være årsager til årsager. De kan bidrage til en persons udsathed, men repræsenterer ikke en egentlig faktor, når det kommer kriminalitet. SFI gennemfører i rapporten selv en række analyser af en række risikofaktorer/-variabler. Efter at have kontrolleret for 28 variabler, hvis sammenhæng til kriminalitet er statistisk signifikant, konkluderer SFI, at falske positiver er et stort problem. 72% af de, som modellen peger på, vil begå krinalitet, begår faktisk ikke kriminalitet Man må med andre ord konkludere, at den statistiske model anvendt på registermaterialet kun vil kunne give nogle meget upræcise individuelle sandsynlighedsprognoser for senere kriminalitetsafgørelser [.] Undersøgelsen bekræfter vores formodninger om, at man kun vanskeligt kan forudsige det enkelte individs kriminelle adfærd, eller hvilke børn og unge der senere vil blive omfattet af en kriminalitetsafgørelse.. 2 Handler vi således på baggrund af en sådan screening, vil vi fejlmedicinere 7 ud af 10 unge. Grundet den statistiske korrelation mellem kriminalitet og denne type forhold/faktorer vil tilstedeværelsen af flere af disse begrunde, at man bruger anledningen til at se nærmere på, om der er grund til en forhøjet kriminalitetsbekymring for den unge. Det er netop den måde, som der arbejdes på i Aarhus. Alle børn og unge, som sigtes for et kriminelt forhold gennemgås månedligt på 2 SFI, Tidlig identifikation, s. 75f Side 2 af 10

3 byens 115-møder. Her foretages der for hver ung en konkret vurdering af bekymringsgraden for den unge. Som eksempel kan nævnes, om den unge har et skole- eller uddannelsestilbud, om den unge benytter det, hvilken vennekredsen den unge har mv. 2. Vidensafsnit Den første undersøgelse af årsagssammenhænge i forhold til ungdomskriminalitet blev lavet i USA i 1940 erne. Her tog man udgangspunkt i drenge, som var anbragt på en institution (ungdomsfængsel) og som alle kom fra, hvad vi i dag vil betegne som udsatte boligområder. Undersøgelsen var i lang tid genstand for kritik med henvisning til, at forskerne ikke tog højde for årsag og virkning hvad bidrager direkte til de unges kriminelle løbebane? Man kan med fordel overveje denne kritik i relation til de senere studier, som SFI berører (se nedenfor). Det er en essentiel betragtning, hver gang man taler om såvel risiko- og beskyttelsesfaktorer, indikatorer, prædiktorer mv. Forskernes eksplicitte fokus på drenge er også et forhold, som går igen i mange undersøgelser. De to forskeres oprindelige data fra 1940 erne er senere blevet efterprøvet (genbrugt) i Her var konklusionen, at inkonsistent brug af psykisk kontrol og straf samt ligegyldighed i opdragelsen var vigtige prædiktorer ift kriminalitet. En ny undersøgelse fra starten af 1960 erne pegede på følgende risikofaktorer relateret til individet; lav intelligens, risikovillighed, høj impulsivitet, dårlig koncentrationsevne, dristighed og rastløshed. På familiesiden pegede man på; lav indkomst, konflikter mellem forældrene, manglende støtte og opsyn samt kriminalitet i familien som faktorer. Undersøgelsen viste også, at familier med mange børn havde betydning. Her kan man med rette stille spørgsmålet vedrørende kausaliteten igen bliver man kriminel, fordi man har mange søskende? Eller kunne der være noget helt andet, som familier med mange børn har til fælles, der måske kunne forklare den statistiske overrepræsentation? En forløbsundersøgelse af danske mænd, som man fulgte til de var 25 år, viste følgende faktorer som havende betydning for kriminalitet: Side 3 af 10

4 Risikofaktorer Individuelle faktorer Mangler uddannelse Har dårlig økonomi Er arbejdsløs Familiefaktorer Forældre har et misbrug Moren fik børn som teenager Forældrerollerne er problematiske Forældrene er skilt Miljøfaktorer Er bosiddende i et belastet boligområde Strukturelle faktorer Er ledig Er fattig Kilde: Soothill et al, 2010 En metaanalyse lavet af forskerne Loeber og Southamer-Lober i 1986 pegede på følgende individuelle faktorer; at den unge pjækker, lyver eller har en aggressiv adfærd. På familie-siden pegede undersøgelsen blandt andet på manglende forældreopmærksomhed, familiekonflikter, skilsmisse og dødsfald i familien som faktorer. Farrington og Welsh udledte i 2007 i et andet metastudie følgende: Risikofaktorer Individuelle faktorer Har lav intelligens Er følelsesladet Mangler empati Har temperament Har høj impulsivitet Har dårlige sociale evner Har problemer i skolen Har dårlig indflydelse fra jævnaldrende Familiefaktorer Forældre heller søskende har kriminel baggrund Familiehusstanden er stor Forældrene er dårlige til børneopdragelse Forældrene har et misbrug af euforiserende stoffer Omsorgssvigt Forældrene har mange konflikter indbyrdes Familien er splittet Familien har lav socioøkonomisk status Andre faktorer Der er problemer i nabolaget Kilde: Farrington & Welsh, 2007 Farrington konkluderer senere, at lav intelligens, lav selvkontrol, høj impulsivitet og manglende empati er de mest tungtvejende individuelle risikofaktorer. I forhold til familien peger de her på kriminelle eller Side 4 af 10

5 antisociale forældre, stor familiehusstand, dårlige forældreevner, konflikter forældrene imellem og skilsmisse som de mest tungtvejende. Af strukturelle forhold fremhæves lav socioøkonomisk status, kriminelle venner, skole med høj kriminalitetsrate og fattige boligområder som tungtvejende. Forskerne Lösel og Bender lavede i 2003 et litteraturstudie eksplicit på beskyttelsesfaktorer ift kriminalitet. I dette fandt de frem til følgende faktorer kunne beskytte børn og unge mod at påbegynde en kriminel karriere: Beskyttelsesfaktorer Individuelle faktorer Er kontrolleret Er fleksibel Er målrettet Har høj intelligens Besidder gode verbale færdigheder Er realistisk omkring egne evner Har evnen til at planlægge ud i fremtiden Formår at løse problemer Er velfungerende i sociale sammenhænge Er i stand til at føle skyld Undgår euforiserende stoffer Har positive rollemodeller Familien har middel socioøkonomisk status Familiens indkomst er stabil Familien er harmonisk, accepterende og opmærksom Er motiveret for at gå i skole Har opmærksomme og støttende lærere Har nære, støttende og ikke-kriminelle venner Kilde: Lösner & Bender, 2003 SFI konkluderer, at de forskellige studiers analytiske fokus har betydning for deres konklusioner. Det samme kan siges at være gældende den valgte metode. En samlet skematisk fremstilling af risiko- og beskyttelsesfaktorer udarbejdet af SFI på baggrund af litteraturgennemgangen er bilagt bagerst. Amir Sariaslan sociolog og doktorand indenfor medicinsk epidemiologi og biostatistik har fornyligt undersøgt forholdet mellem lavindkomstfamilier og høje kriminalitetsrater. Hans konklusion er, at årsagen ikke skal findes i fattigdom, men i stedet genetiske og miljømæssige faktorer, som forårsager både forældrenes fattigdom og børnenes kriminalitet. En anden nylig undersøgelse, som fokuserer på forholdet mellem kriminalitet og udsatte boligområder peger på, at miljømæssige og sociale dynamikker påvirker beboernes risiko for at begå kriminalitet. Side 5 af 10

6 3. Praksis i Aarhus Holder vi pointerne op mod Aarhus Kommunes kriminalitetsforebyggende indsats, bliver det fra et opsporings og handlingsmæssigt synspunkt helt essentielt at skelne mellem faktorer og indikatorer (tegn). Der arbejdes i Aarhus Kommunes Forebyggelsesstrategi med et sæt af indikatorer på, at et barn/en ung er i øget risiko for at udvikle en risikoadfærd. Det kan defineres som adfærd, hvor der er risiko for, at man på kort eller lang sigt påfører sig selv eller andre skader af psykisk, fysisk og/eller social karakter. Dette ses for eksempel ved, at børn, der er vokset op i familier med alkoholproblemer, har 2½ gange så stor risiko for at blive indlagt på psykiatrisk hospital, og er i dobbelt så høj risiko for selvmordsforsøg. Der er ligeledes et ret entydigt mønster i tyngden af risikoadfærd hos den enkelte unge, idet unge, der har en høj grad af risikoadfærd på én indikator, ofte vil have høj grad af risikoadfærd på andre indikatorer. Dette skyldes, at de grundlæggende komplekse årsager til risikoadfærden hænger sammen med graden af beskyttende faktorer og risikofaktorer. Disse sammenhænge forklarer, at metoder til at mindske risikoadfærd mulige tegn på mistrivsel kan være de samme, selvom der er tale om vidt forskellige former for adfærd. Her er kriminalitet blot én. Kriminalitet bliver dog i sig selv en faktor, da kriminalitet har en stærkt ekskluderende effekt. Dette fordi, at kriminalitet repræsenterer et brud på en etableret moral, en plettet straffeattest vanskeliggør opnåelsen af nogle typer uddannelser og arbejde. Mængden af beskyttende faktorer og risikofaktorer såvel som indikatorer og indsatser kan systematiseres ud fra tre felter, der her illustreres i form af en trekant kaldet forebyggelsestrekanten: Forebyggende Foregribende Indgribende Side 6 af 10

7 En central pointe er, at forebyggelsestrekanten skal ses som en helhed. En anden central pointe er, at en indsats i det grønne felt også virker på unge med problemstillinger af en tyngde, der er lokaliseret i trekantens røde felt. Der er formuleret fire principper for en sammenhængende og helhedsorienteret forebyggelsesstrategi: 1. Forebyggelsen skal øge beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorer 2. Forebyggelsen skal være for alle. Styrke de, der kan selv, understøtte de sårbare og hjælpe de, der har behov. 3. Forebyggelsen rettes mod den enkelte, fællesskabet og de institutionelle rammer 4. Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger Side 7 af 10

8 BILAG Side 8 af 10

9 Side 9 af 10

10 Kilde: SFI, 2011, s. 54ff Side 10 af 10