Temadag SSP - Silkeborg

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt godt? - hvad ved vi og hvad kan vi bruge den viden til? Hvordan udvikler vi det tværfaglige samarbejde i forhold til de udsatte unge? Birgit Raundahl Koldsø, Lektor, Uddannelseskoordinator VIA University College, Videreuddannelsen 1

2 Program for formiddagen Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt godt? - hvad ved vi og hvad kan vi bruge den viden til? Oplæg Pause Hvordan arbejder vi tværfagligt med resiliensprocesser? Kort inspirationsoplæg Gruppedrøftelser med videns- og erfaringsdeling Opsamling og afrunding Frokost Oplæg ved Birgit Raundahl Koldsø, Lektor, Uddannelseskoordinator, VIA University College, Højskolen for Videreuddannelse & Kompetenceudvikling, Århus 2

3 Resiliensprocesser Risiko- og beskyttelsesfaktorer Risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt godt? - hvad ved vi og hvad kan vi bruge den viden til? 3

4 Fra programmet/tilmelding: Resiliens, (af eng. resilience 'ukuelighed'), psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle fx psykiske skader. Begrebet bruges især om børn, de såkaldte mælkebøttebørn, der udvikler sig godt, selvom de vokser op i risikomiljøer. Gyldendals åbne encyklopædi 4

5 Hvad handler resiliens om? Tænk på et barn/ en ung Mere end halvdelen af alle børn, som bliver udsat for risiko og stress, udvikler ikke alvorlige psykiske problemer Næsten hvert andet barn, som lever under selv de vanskeligste opvækstforhold, udvikler sig alligevel relativt godt i livet Øyvind Kvello SFI: En stor andel af unge med en risikoprofil, der karakteriseres som kriminalitetstruede, bliver ikke kriminelle (frihedsberøvet eller sigtet som følge af kriminalitet). Christoffersen et al. 5

6 Tidligere begreber for resiliens Mælkebøttebørn Modstandsdygtige børn Usårlige børn Begrebsuklarhed: kan give opfattelse af, at det er iboende egenskaber ved barnet, der skaber modstandsdygtighed - Kan give opfattelse af, at barnet kan klare belastninger af enhver art! Alle børn/unge er sårbare, men graden og omstændighederne varierer. I dag anvender vi begrebet resiliens 6

7 Resiliens som proces Resiliens er processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat til trods for, at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer en relativ høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelser. Rutter, 2002 Resiliens er altid relateret til risikosituationer!! Hverdagens magi - fra det ekstraordinere til at finde kraften i det almindelige Resiliens kommer ikke fra sjældne eller specielle egenskaber, men fra hverdagens magi, som findes i almindelige, normative menneskelige ressourcer i hovederne, hjerner og kroppene hos børnene, i deres familier og relationer og i det omgivende samfund Ann S. Masten 7

8 Resiliens og udviklingsprocesser Resiliensprocesser kan forstås som en særlig type udviklingsproces, som omfatter udvikling efter en risikosituation eller positiv udvikling i et risikofyldt opvækstmiljø, hvor der er flere risikofaktorer til stede samtidig. Vi går fra at forstå resiliens som egenskabsforklaring ved det enkelte barn til at udforske resiliensprocesser i et komplekst samspil mellem individ og miljø. Barnet/den unge påvirker deres miljø og bliver påvirket af miljøet og udviklingsprocessen foregår i denne kompleksitet. 8

9 Resiliensprocesser i det økologiske system Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel: Modellen indfanger kompleksiteten og ser på barnets udviklingsmiljø: Barnet selv Mikrosystem Mesosystem Exosystem Makrosystem Kronar (tids)systemet 9

10 Risiliensprocesser: - samspillet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer 10

11 Risiko- og beskyttelsesfaktorer Risikofaktorer: Forhold, som øger risikoen for at personer udvikler problemer/ vanskeligheder Beskyttelsesfaktorer: Forhold, der dæmper/nedsætter risikoen for udvikling af problemer/vanskeligheder når man er ramt af risikofaktorer 11

12 Hvad ved vi fra forskningen? Oversigt over risiko og beskyttelsesfaktorer Forskningsopsamling over risiko og beskyttelsesfaktorer primært knyttet til barnet primært knyttet til kernefamilien primært knyttet til mikrosystemerne udenfor kernefamilien Risikovurdering: Kompliceret samspil / dynamik i risiko- og beskyttelsesfaktorer Øyvind Kvello 12

13 Risikofaktorer på kriminalitetsområdet Faktorer, der kan påvirke senere kriminel adfærd i negativ retning Risikofaktorer hos den unge Misbrug. Manglende uddannelse. ADHD-lignende symptomer. Mange skoleskift. Manglende sociale relationer Anti-sociale venner Risikofaktorer hos forældrene Forældres fysiske eller psykologiske mishandling af børn i hjemmet Dårlige forældreevner Mange konflikter forældrene imellem SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Christoffersen et al., 2011) 13

14 Vigtigstebeskytelsesfaktorer Beskyttelsesfaktorer på kriminalitetsområdet Faktorer, der reducerer risikoen for senere kriminel adfærd på trods af tilstedeværelsen af risikofaktorer. Intelligens - gennemsnitlig eller derover Positiv selvopfattelse Fleksibilitet Målrettethed Gode verbale færdigheder Motivation for at gå i skole Positive rollemodeller Opmærksomhed fra forældre Positivt forhold til forældre Fælles værdier i hjemmet 14 SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Christoffersen et al., 2011)

15 eninteligens, somergenemsnitligelerderover enpositivselvopfatelse fleksibilitet målretethed godeverbalefærdigheder motivationforatgåi skole positiverolemodeler opmærksomhedfraforældre etpositivtforholdtil forældre fælesværdieri hjemet Risiko- og beskyttelsesfaktorer på forskellige niveauer Fokus på både individuelle ressourcer såsom intelligens og temperament, familiære ressourcer såsom forældrenes opdragelsesmetoder og adfærd miljømæssige ressourcer såsom boligområde og personer i nærmiljøet samt strukturelle ressourcer såsom relativ fattigdom og høj eller lav ledighed. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Christoffersen et al., 2011) 15

16 Risikovurdering: Vurderingskriterier for risiko og beskyttelsesfaktorer Risikofaktorer Antal: 3-4 risikoudsat, 5 eller flere som højrisikoudsat Alvor / intensitet: hvor omfattende, konsekvenser for barnets udvikling, reducere livskvalitet Varighed: jo længere, jo mere kronisk, jo større sandsynlighed for påvirkning af barnets normaludvikling og livskvalitet Antal mikromiljøer: ekstra uheldigt jo flere mikromiljøer der er omfattet. Beskyttelsesfaktorer Relevans/type: Beskyttende overfor den risikofaktor som barnet er udsat for Varighed og intensitet: Mindst samme varighed og intensitet som risikofaktor, den skal virke beskyttende imod Antal: antal beskyttelsesfaktorer (indikerer graden af ressourcer i barnets opvækstmiljø) 17

17 Dynamikken i risiko- og beskyttelsesfaktorer 18 Kvello

18 Fra risikovurderingen til indsats 1. Fjern eller reducer risikofaktorerne betydeligt 2. Ved beskyttelsesfaktorer: a) Styrk eksisterende beskyttelsesfaktorer, som beskytter mod risikofaktoren - øge omfang eller intensitet b) Etabler beskyttelsesfaktorer type, varighed og intensitet - så de kan reducere negativ effekt af risikofaktor c) Udløs/aktiver inaktive/passive beskyttelsesfaktorer eksisterende, ikke aktive fra barnets sociale netværk Risikofaktorer forhindre forebygge fjerne Beskyttelsesfaktorer skabe støtte opdage 19

19 Risikovurderingens kompleksitet Hvor meget resiliens giver 4 2? Vi skal ikke kun se på antal risiko- og beskyttelsesfaktorer, som et regnestykke (som additionsmodel) Vi skal se på de processer barnet befinder sig i for at tilpasse sig den aktuelle situation og en vurdering af, hvorvidt disse processer er hensigtsmæssige over tid (som interaktionsmodel) Det vil sige barnets konkrete mikrosystemer, settings (aktiviteter) og relationer, samt øvrige systemer Det kræver tværfaglighed, inddragelse af professionelle i forskellige sammenhænge og på tværs af forskellige professioner 20

20 Intervention i et resiliensperspektiv Rutters anbefalinger: 1. Identificer og Resiliens som forandringsproces: 1.-ordensforandring: forandring hos barnet eller den unge, mens miljøet forbliver uforandret 6. Skab muligheder for vendepunkter reducer mulige risikofaktorer 2. Mindsk negative kædereaktioner 2.-ordensforandring: forandring ved selve systemet omkring barnet eller den unge. Forandring i én orden skaber ikke automatisk forandring i den anden orden. 5. Understøt positive kædereaktioner 4. Mindsk sårbarhed over for stress 3. Mindsk virkningen af stress 21

21 Det tværfaglige samarbejde Hvordan udvikler vi det tværfaglige samarbejde i forhold til de udsatte unge? Hvordan understøtter vi et resiliensperspektiv hos de unge? 22

22 Intervention i et resiliensperspektiv HVIS VI SKAL: - identificere risiko- og beskyttelsesfaktorer på mange forskellige måder, i mange systemer og ud fra mange perspektiver - have øje for barnet / den unges konkrete aktiviter og relationer i ofte mange mikrosystemer, samt øvrige systemer - have fokus på muligheden for at understøtte og udvikle resiliensprocesser hos børn og unge. SÅ KRÆVER DET: - at vi anerkender de professionelles fælles ansvar og forskellige opgaver for at støtte barnet i sit livsforløb - tværfaglighed, inddragelse af professionelle i forskellige sammenhænge og på tværs af forskellige professioner 23

23 Den samme unge, den samme familie blandt mange professionelle 24

24 Styrken i det tværfaglige Principper for god støtte til unge: Helhedsperspektivet både når det gælder den unges situation og indsatsen. Aktiv inddragelse af den unge den unges eget perspektiv. Samarbejde mellem fagpersoner omkring den unge - at involvere hinanden, koordinere og sikre sammenhæng i indsatsen. Socialstyrelsen Hele vejen rundt Det tværfaglige samarbejde rummer muligheden for at se barnet / den unge fra forskellige perspektiver, i forskellige systemer og i forskellige miljøer og koordinere indsatsen så vi styrker en resiliensfremmende udviklingsproces i relevante systemer og miljøer 25

25 Hvordan samarbejder vi? Med forskellige former for samarbejde kan man nå forskellige mål, forskellige former for samarbejde kræver forskellige ledelse, og forskellige samarbejdsformer kræver noget forskelligt af medarbejderne. Fem billeder på samarbejdsformer: Samarbejdet som en kollektiv enhed Samarbejdet som et hold Samarbejdet som et fleksibelt team Samarbejdet som overlevering Samarbejdet som løst netværk (løst koblede systemer) Andy Højholdt 26

26 1. Samarbejde som en kollektiv enhed Robåd Her bidrager den enkelte med sine kompetencer i et samspil med andre mod et fælles mål Vi-præget - fælles retningslinjer - fælles normer for acceptabel adfærd - fælles sanktioner v. regelovertrædelse - fælles metoder 27

27 2. Samarbejde som et hold af individualister Fodboldholdet Hver enkelt løser sin helt specielle opgave med fokus på det fælles mål Vi har forskellige kompetencer vi byder ind med i ft. det fælles mål Holdet er samlet for at opnå noget sammen, uden nødvendigvis at gøre det samme Koordinator er særlig retningssættende for individernes opgaveløsning på holdet, så alle opgaver løses og målet ikke tabes af syne. Den enkelte har metodefrihed 28

28 3. Samarbejde som et fleksibelt team Fleksibelt team Ad hoc grupper til løsning af specifikke problemer Rådgivende grupper Samarbejdet er ikke i fokus, det er opgaven. Medarbejdere indgår i det fleksible team, når der er problemstillinger de kan tage sig af og ikke længere. Koordinatoren/lederen sammensætter teamet efter behov. 29

29 4. Samarbejde som overlevering Stafetløberen De forskellige professioner overleverer viden til hinanden, - overlevering til den, som skal overtage og arbejde videre. De involverede parter er afhængige af kvaliteten af den dialog og vidensudveksling der foregår, fx sprog, fagkoder, fagfokus, perspektiver der leveres videre 30

30 5. Samarbejde som netværk (løst koblet) Netværk af professionelle Deltagerne er ikke forpligtet på fast deltagelse og kontinuitet. Deling af viden gennem dialog til udvikling Korterevarende relation i netværket, fx et forum til faglig sparring gerne på tværs af professioner. 31

31 Det tværfaglige og resiliens Afrunding Uanset samarbejdsform skal vi i det daglige, specifikke samarbejde have fokus på de konkrete processer omkring det unikke barn / ung. Understøttelse af resiliensprocesser handler om at få øje på hverdagens magi: i almindelige menneskelige ressourcer hos børnene, i deres familier og relationer og i det omgivende samfund At se barnet / den unge i et helhedsperspektiv, kræver inddragelse af barnet / den unge, familien og de tværfaglige samarbejdspartnere Det tværfaglige samarbejde er derfor et vigtigt element i at styrke resiliensfremmende udviklingsprocesser. 32

32 Gruppedrøftelse Hvordan arbejder vi tværfagligt med resiliensprocesser? og hvordan kan vi udvikle det tværfaglige samarbejde? Tag afsæt i jeres praksis og drøft, hvordan I kan identificere risiko- og beskyttelsesfaktorer samt resiliensprocesser i de forskellige systemer (fx den unge selv, familien, skolen, vennerne, lokalområdet m.v) Hvordan kan vi udvikle det tværfaglige samarbejde, så vi bidrager til at reducere risikofaktorer, styrker beskyttelsesfaktorer og støtter resiliensfremmende udviklingsprocesser for den unge? brug evt. et af billeder på det tværfaglige samarbejde i jeres drøftelse af det konkrete SSP-samarbejde 33

33 Referencer Christoffersen et al. (2011): Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Højholdt, Andy (2013) Tværprofessionelt samarbejde - i teori og praksis. Hans Reitzel. Jakobsen, Ida Skytte (2014): Resiliensprocesser begreb, forskning og praksis. Akademisk Forlag Kvello, Øyvind (2013): Børn i Risiko. Samfundslitteratur Socialstyrelsen (2012) Hele vejen rundt. Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer Socialstyrelsens vidensportal: Risiko- og beskyttelsesfaktorer på kriminalitetsområdet 34