Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Transkript

1 Formål At reagere på en bekymring baseret på iagttagelser At få en snak med den unge, familie og relevant netværk om hvad risikoen er hvis der ikke gøres noget Afdække hvad der kan gøres At få familien som medspillere og ressource for den unge: At få familiens synspunkter og hvad de tænker om sagen om der overhovedet er nogen sag den unge og familien mener der kan gøres Planlægge et forløb (delvist fra: Vi skal tale sammen)

2 Bygger på egne iagttagelser og indberetninger Umiddelbare bekymringstegn Falsk positive Baseret på bekymringstegn Kan være dine egne iagttagelser Indberetninger fra kolleger, forældre, lærere, klubmedarbejdere, venner, naboer får et materielt overforbrug "hænger ud" Overholder ikke aftaler pjækker dropper ud af fritidsaktiviteter færdes sammen med de lokale rødder fravælger kontakt med voksne tilvælger kriminelle miljøer eller misbrugsmiljøer mobber eller selv bliver mobbet bliver mere rastløs, opfarende eller indelukket bryder sammen og bliver utrøstelig løber ind i de samme konflikter igen og igen uden at lære af dem (Kilde: Vi skal tale sammen) Falske positive Tegnene behøver ikke at medføre at den unge er/bliver kriminel Måske slet ikke handle på det Adfærd Måske overgive og situationer til forældre og andre mhp social/eller psykologisk omsorg og indsats Fare 1 : stigmatisering Tilhør Fare 2 : og selvstigmatisering påvirkninger Risiko: danner kriminel modidentitet Falsk negative er selvfølgelig også et problem

3 Bygger på egne iagttagelser og indberetninger Umiddelbare bekymringstegn Falsk positive Forebygge Proportionalitetsprincip Forebygge Tidlig forebyggelse kan mindske risikoen for kriminel løbebane Samtalen kan i sig selv være et wake up call Samtalen kan være med til at identificere psykosociale og socio-økonomiske problemer den unge har eller lever med. Finde de rette omsorgs- og hjælpepersoner samt den rette og rettidige indsats Proportionalitet Indsats skal tilpasses bekymrings-niveauet Indhold: Kun betone kriminalitet hvis tydelige indikationer tilsvarende med psykosociale og socioøkonomiske temaer Styrken i budskabet skal være afpasset med det reelle bekymringsniveau Involvere de rette personer i rette rækkefølge, dvs. hvornår: forældre, skole/sociale myndigheder? Fare 1 : stigmatisering Fare 2 : selvstigmatisering Risiko: danner kriminel modidentitet Falsk negative er selvfølgelig også et problem

4 Bygger på egne iagttagelser og indberetninger Umiddelbare bekymringstegn Falsk positive Forebygge Proportionalitetsprincip Ansvar Mod Viden Teknik Kollegial sparring Ansvar: nogen skal handle måske netop dig?! Mod: det kan være svært at handle Gode nok grunde? Grænseoverskridende? Alle kan tage fejl det behøver ikke at være et problem hvis henvendelsen er åben, respektfuld og baseret på omsorg Viden: kunne begrunde sin henvendelse: at tegnene er relevante og at de kan indikere risikofyldte udviklingsbaner Teknik: En god samtaleteknik hjælper på god gennemførelse både mht formidling, indsamling af yderligere information og planlægning af evt indsats God forberedelse til samtalen God samtaleteknik, god samtale-etik og god samtaleramme Sparring: ikke stå alene med bekymring. Sparring før og efter samtalen

5 Personfaktorer Omverdensfaktorer Vil (dynamik, energi) impulsivitet, temperament risikovillig, dristig Kan (tænkning, viden, færdigheder) manglende selvkontrol manglende mentalisering (jeg, du, det) manglende verbalisering manglende sociale færdigheder (lyver, aggressiv) Nødvendig med en god og evidensbaseret systematik For at kunne se de rette risikofaktorer og deres sammenhænge For at gøre samtalen overskuelig og nå hele vejen rundt For at kunne ensarte og dele erfaringer Gør: Handling position Trækker sig fra familien (ingen involvering i familieaktiviteter, konflikter, brud) Trækker sig fra uddannelse, arbejdsmarked, institutioner Dårlig økonomi, arbejdsløs, faglige problemer i skolen Hænger ud med kriminelle venner, involveret i kriminelle situationer, misbrug Ydre muligheder (netværk, nærmiljø, samfund) Nære netværk Forældre: kriminelle, antisociale, stofmisbrug, psykisk syge Forældre: mange konflikter, skilt Forældre: lav indkomst, overførselsindkomst Nærmiljøet Kriminelle venner belastet boligområde Skole med høj kriminalitetsrate flyttet mange gange, mange skoleskift Større strukturelle forhold Krise, anomi (polarisering, retorik, normer) Ungdomsarbejdsløshed, manglende fritidsaktiviteter og deltagelsesmuligheder Blive mødt (støtte, hjælp, anerkendelse) Vanrøgt, overgreb, vold Ingen opsyn, støtte, hjælp, anerkendelse Opdragelse: kulturelt utilsvarende, autoritær, inkonsekvent Dårlig indflydelse fra jævnaldrende

6 Bekymringssamtalen er en bekymringssamtale, hvad, hvorfor, hvordan TAKE AWAY Reagere på bekymring, afdække hvad der kan og bør gøres, planlægge forløb Ansvar, mod, viden, samtaleteknik, sparring Proportionalitet Risikofaktorer Systematik 1: Individuelle faktorer, familiefaktorer, nærmiljø faktorer, større strukturelle faktorer Systematik 2: ved hjælp af Tilværelsespsykologiens basic five: Vil, kan, ydre muligheder, blive mødt, gør