Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Hasselager Kolt Dagtilbud

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Skanderborgvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder Inklusion og Rummelighed Forældreinddragelse Kommunikation Bilag Dagtilbuddets arbejdsgrundlag. 13 2

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med Luppen gives et indblik i, hvor DTB er på vej hen, og hvordan det vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Skanderborgvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikkekognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang 3

4 med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Skanderborgvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Skanderborgvej på følgende punkter: Ledelseskvalitet og medarbejdertrivsel Tidlig indsats 0-6 år Udsatte skolebørn: Forældre: samskabelse/co-produktion Det lokale distriktssamarbejde og den lokale sammenhængskraft 4

5 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har kvalitetssamtalen dannet præcedens for, at DTB fremover vil sætte et særligt fokus på følgende: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Inklusion. Udviklingspunkt Forældreindragelse. Udviklingspunkt Kommunikation. Udviklingspunkt Social og psykologisk kapital. Udviklingspunkt Dagtilbuddets mål og opgaver tager sit afsæt i de ni ledelsesstrategier, som er besluttet for hele Børn og Unge. Der er derfor en naturlig sammenhæng mellem politiske beslutninger, områdeudviklingsplanen og Dagtilbuddets udviklingstiltag. Der er sammenfald i forhold til de politiske beslutninger, de fire effekt mål og lokale tiltag og Dagtilbuddets indsatser: - Dagtilbuddet arbejder i 2014 og 2015 med inklusion som en styrkelse af og investering i tidlig og forebyggende indsats. - Dagtilbuddet arbejder med forældre samskabelse - Dagtilbuddet samarbejder med Bavnehøjskole om etablering af en handleplan for overgangsarbejdet. - Dagtilbuddet har foruden udviklingspunkterne fra Kvalitetssamtalen derudover fokus på o Idrætsprofiler i to nyetablerede afdelinger herunder pædagogisk idræt o Pilotprojekt Ny nordisk mad o Medarbejdertrivsel og sygefravær o Tidlig og lokal indsats if. til børns sundhed o Implementering af Fri for Mobberi i alle afdelinger o Sprogarbejde o Pædagogisk it o Projekt Sundhedsfremme gældende for lokalområdet. 3 Vores lokale indsatsområder 3.1 Inklusion og Rummelighed. Formålet er fortsat at sikre, at DTB er et sted, hvor alle føler sig velkomne og trygge og hvor inklusion og fællesskab er i højsædet. 5

6 I afdelingerne bliver der arbejdet med inklusion, rummelighed og anerkendelse, og det er kendetegnet ved at lærings- og udviklingstiltag er tilpasset det enkelte barns ressourcer og ret til at være unik samtidig med, at der tages højde for, at barnet kan deltage i samspil med de andre børn. DT inklusionsgrundsyn er, at vi både skal arbejde med de børn der er i trivsel og de børn der af den ene eller anden årsag har behov for en særlig indsats. Vi mener at børnefællesskaber har stor betydning for deres udvikling. De lærer og oplever at høre til og være en betydningsfuld del af et fællesskab. Den ønskede effekt I forældresamarbejdet arbejdes der ud fra anerkendende tilgange til familien med et samarbejde, der er baseret på respekt, gensidighed og åbenhed i kommunikationen. Der er fokus på de mange perspektiver: Fokus på børnenes fællesskaber. Fællesskabets betydning for det enkelte barns trivsel og muligheder for læring. Fokus på forældrenes fællesskaber. Fordele og muligheder ved at de deler indsigt og erfaringer med hinanden. Fokus på forældrenes og de professionelles fællesskaber. Giver muligheder for at lære af hinandens perspektiver for at sikre børnenes trivsel. Ledelsen har en forventning om, at inklusion er en realitet, når den omsættes i en pædagogisk praksis. Målet er, at udvikle velkvalificerede medarbejdere, der skaber inkluderende rammer for alle børn. Med henvisning til det indledende afsnit om mål, opgaver og de ni strategier understøtter Dagtilbuddet inklusions og rummelighedsindsatser byrådets målsætning. De planlagte ydelser Dagtilbuddets inklusionsvejleder er færdiguddannet og dennes arbejde er præget af en stor grad af konsulentfunktion og support til alle afdelinger. Dagtilbuddet har en inklusionsgruppe, der består af Inklusionsvejlederen, Dagtilbudslederen og en inklusionsmedarbejder fra hver afdeling. Gruppen er i samarbejde med de pædagogiske ledere tovholdere i inklusionsarbejdet. Ligeledes skal samtlige medarbejdere i dagtilbuddet, have et kompetenceløft Feedbackkultur i et inklusions perspektiv i løbet af Organisering af indsatsen 6

7 Kompetenceløft Alle medarbejdere på tværs af faggrupper. 3 dages undervisning på Via University College Opgaveløsning i praksis Opfølgning i egen afdeling på afdelingsmøde. Pædagogisk dag for Dagtilbuddet med underviser fra Via University College Konsekvenser for ressourcer Der afsættes i 2015 midler til fagligt kompetenceløft gældende for fastansatte i hele dagtilbuddet. 3.2 Forældreinddragelse Formålet med strategien er, at børns trivsel, rummelighed, læring og udvikling styrkes i samarbejde med forældrene. Gennem et inkluderende forældresamarbejde, bl.a. via Marlborough-metoden understøttes dette. Forældre og Dagtilbuddet har ansvar for at skabe konstruktive rammer for samarbejdet. Forældresamarbejdet udfolder sig på tre niveauer: I det daglige samarbejde om eget barn, herunder Status Udviklings Samtaler -SUS I forældrerådene omkring nære spørgsmål af betydning for børnegruppen i de enkelte afdelinger I dagtilbudsbestyrelsen med fokus på overordnede spørgsmål af principiel betydning for hele Dagtilbuddet. For at skabe synergi, afstemme forventninger og skabe en helhedsforståelse i Dagtilbuddet afholder forældrerådene og bestyrelsen en visionsaften som opstart på det nye år. Efter aftale etableres der afdelingscrawl for forældreråd og bestyrelse. Bestyrelsen har tradition for at nedsætte ad hoc udvalg. Bestyrelsen arbejder overordnet med politikker, praksis, drift og har fokus på udvikling, trivsel og arbejdsmiljø. Udfordringer: At tydeliggøre forventningerne til forældrene i Dagtilbuddet samt at tydeliggøre hvad forældrene kan forvente af personalet. Den ønskede effekt At forældrene får indsigt og forståelse for samarbejdet med personalet om det enkelte barn. 7

8 At forældrene oplever sig som en vigtig del af deres barns afdeling. At forældrene tager ejerskab i samarbejdet. At forældrene oplever personalet som imødekommende og konstruktive i forhold til samarbejdet omkring børnene. Vores ambition er en større grad af forældretilfredshed i forældretilfredshedsundersøgelsen ved spørgsmålet om de er inddraget i deres børns hverdag. Ligeledes en højere forældretilfredshed ved spørgsmål om de ved, hvad der forventes af dem i det daglige samarbejde med deres børns personale. Effekten skal måles i Forældretilfredshedsundersøgelsen, samt ses i det daglige samarbejde mellem personale og forældre. De planlagte ydelser Afdelingsvis drøftes forventninger til forældresamarbejdet. Forældrerådene skal inddrages og være en aktiv sparringspartner. En nærmere undersøgelse blandt hele forældregruppen af, hvordan de forestiller sig inddraget. Fokus i Dagtilbuddet på personalets rummelighed og inkluderende tilgang i samarbejdet med forældrene. Vi ønsker en nuanceret indsats med input fra både personale og forældre. Samtidig ønsker vi en større viden og forståelse for, hvad det er forældrene efterspørger, så vi kan målrette vores indsats. Vi ønsker fortsat blandt personalet at arbejde inkluderende i forældresamarbejdet, bl.a. via fortsat implementering af Marlborough-metoden. Organisering af indsatsen De pædagogiske ledere er ansvarlige for, at temaet forældreinddragelse og forventninger tages op på afdelingsmøder og forældrerådsmøder. Den pædagogiske leder har sammen med forældrerådene ansvaret for, at temaet forældreinddragelse og forventninger bringes ud i hele forældregruppen. Dagtilbudslederen er ansvarlig for, at temaet forældreinddragelse og forventninger tages op på bestyrelsesmøder. 8

9 Dagtilbudslederen og de pædagogiske ledere er ansvarlige for, at personalet i Dagtilbuddet fortsat arbejder inkluderende bl.a. gennem kompetenceudvikling. Konsekvenser for ressourcer Indsatsområdet kræver en planlægning fra dagtilbudsleder og pædagogiske ledere. Der skal afsættes tid til mødevirksomhed, hvor tiltag og drøftelser skal prioriteres. Der skal afsættes tid og økonomi til kompetenceudvikling. 3.3 Kommunikation Formålet med kommunikationsstrategien er at sikre, at der arbejdes med tiltag og indsatser, der sikrer den optimale information og kommunikation omkring pædagogisk praksis, dagligdagen og aktuelle emner. Dette er gældende for alle interessenter: forældre, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere i Dagtilbuddet. Der arbejdes med værdi sættet: engagement, troværdighed og respekt i en åben kommunikation på medarbejderniveau, på ledelsesniveau og på dagtilbudsniveau. Den ønskede effekt Indsatserne vil højne fagligheden i medarbejdernes kommunikation og derigennem styrke forældresamarbejdet, herunder forældreinddragelsen, samt højne forældretilfredsheden. - Effekten opnås ved: o at faglig kommunikation og styrkefokus i kommunikationen fastholdes og udvikles. o at den relationelle kommunikation er præget af en anerkendende og narrative tilgang. o at alle medarbejdere har kendskab til og kan anvende de tilgængelige it redskaber. o at Børneintra bliver den informationskanal, der benyttes, sådan at infotavler er afskaffet medio Opfølgning på indsatserne vil ske løbende midtvejsevalueringer på både afdelingsog dagtilbudsniveau, samt i bestyrelsen, som i bestyrelsesåret 2014/2015 har nedsat et ad hoc udvalg, hvis fokus er på forventningsafstemning og etablering af en samarbejdsaftale. Det forventes også, at effekterne kan ses i Forældretilfredshedsundersøgelsen og Trivselsundersøgelsen i

10 Med henvisning til det indledende afsnit understøtter Dagtilbuddets kommunikationsindsatser Byrådets målsætning. De planlagte ydelser - Dagtilbuddet har i 2014 ansat en kommunikationsmedarbejder 8 timer ugentligt, der i samarbejde med ledelsen har ansvar for implementering og udvikling af Børneintra. - På Teamledermøderne hver 14. dag besluttes de overordnede linjer, ajourføring om den seneste nye udvikling, der fastlægges tiltag, håndtering af udfordringer oma. - Transfer skal forstås som et ledelsesmæssigt opmærksomhedspunkt til udvikling og fastholdelse af fagligheden ( transfer betyder omsætning af viden til praksis, implementering ) - Styrkefokuseret medarbejderudviklingssamtaler - Kompetenceløft i 2015 Feedback kultur i et inklusionsperspektiv - Udvalgsarbejde i bestyrelsen Forventningsafstemning - Ledelse af udviklingsprojekter og processer i de forskellige afdelinger i forhold til at højne den faglige kommunikation Organisering af indsatsen Teamledelsen organiserer indsatserne i samspil med LMU og Dagtilbudsbestyrelsen ved hvert års opstart på lederseminar- årsplan vedhæftes arbejdsgrundlag 2014 / 2015 med efterfølgende fælles dagtilbuds tiltag - og processer i de enkelte afdelinger. Specifikt vedrørende Børneintra. Opgaven om implementering og udvikling af Børneintra er delegeret til afdelingernes pædagogiske ledere, der i samarbejde med nyansat kommunikationsmedarbejder har ansvar for opgaven. Konsekvenser for ressourcer Vi har øje for nødvendigheden af, at der afsættes tid til processerne (efteruddannelse, personalemøder, refleksioner og implementering) til såvel fælles som individuelle processer og tiltag. 3.4 Social og psykologisk kapital 10

11 Social kapital og psykologisk kapital er ressourcer, der skal fokus på og bearbejdes såvel individuelt som fælles. Det ønskede effekt: Effekten skal ses som en individuel oplevelse af fællesskabsfølelse og forståelse for hinandens praksis. Det er en beslutning truffet på fælles AMR dag, at der skal bearbejdes og viden deles lokalt og fælles i hele Dagtilbuddet. Effekten ses ved en personlig oplevelse af at kunne mestre stillede opgaver i et socialt og fagligt fællesskab, med SPARK og SUS som opbyggende metoder til individuel og organisatorisk trivsel. Effekten er, at alle medarbejdere opøver og oplever tillid Effekten er, at rummelighed og forskellighed ses som en styrke. Effekten er, at alle oplever sig som en del af opgaveløsningen og arbejder konstruktivt for den. Effekten skal opleves, når respekt og anerkendelse opleves i kommunikationen. Effekten ses konkret ved optimering og besparelse på vikarressourcer De planlagte ydelser Metoden til dette er tillidsfuld kommunikation, defineret som direkte kommunikation med respekt og anerkendelse som værdi. Social kapital udvikles fælles og individuelt ved DHL, personalemøder, ved videndeling på tværs. Ved fastholdelse og tilbud af SUS - Styrkebaseret udviklingssamtale- årligt til alle medarbejdere. Ved udarbejdelse af pjecer, der beskriver roller, opgaver, forventninger afdelingsvis og fælles. Ved brug af SPARK metoden som en organisatorisk og udviklende procesramme Organisering af indsatsen Årsplanlægning af fælles sociale tiltag og personalemøder Planlægning af den årlige MUS samtale som SUS 11

12 Planlægning af oplæg og videndeling om metoder til stimulering af den social læring og psykologisk kapital. Konsekvenser for ressourcer Der skal tages højde for, at alle afdelingernes behov for og motivation til at arbejde med positiv psykologis teorigrundlag differentieres og målrettes den enkelte afdeling. 4. Særskilt bilag Dagtilbuddets arbejdsgrundlag