Lokal udviklingsplan for. Strandskolen

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Strandskolen

2 Indhold 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Ledelse tæt på Økonomi (tilsynspunkt) Retning faglighed, trivsel og fællesskab Den ønskede effekt... 14

3 1. Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som skole vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Grenåvej Øst og for Børn og Unge under ét Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker.

4 Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Grenåvej Øst på følgende punkter: Indsatsområde A: Med afsæt i Leadership pipeline understøttes lederteam-udviklingen i enhederne Indsatsområde B: Understøtte kompetenceudvikling i forhold til databaseret, praksisnær ledelse

5 Indsatsområde C: Understøtte ledernes arbejde med forbedring af medarbejdertrivslen Indsatsområde D: Med afsæt i kvalificeret selvbestemmelse understøttes implementering af de områdebaserede indsatser: - professionalisering ad det pædagogiske arbejde - forebyggelsesstrategien - forældresamarbejdet 1.3. Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 og kvalitetssamtale forår 2014 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores skole: Udviklings- og tilsynspunkter for : Økonomi. se Økonomi indsatsen. Forældretilfredshed for hele skolen UV og SFO. Se punktet under Retning. De lokale indsatser på Strandskolen i vil være Ledelse tæt på, Økonomi og Retning.De tre områder taler sammen med både Leadership Pipeline, de tre overordnede mål i skolereform, indsats omkring tidlig indsats/forebyggelsesstrategien og kvalificeret selvbestemmelse. Derudover medarbejdertrivsel og forældresamarbejde og - tilfredshed, der er fokusområder i Grenåvej Øst. Strandskolen har gode faglige resultater, lever op til 95% målsætningen ift. ungdomsuddannelse. Der er dog et gab imellem faglige resultater, forældretilfredshed og medarbejdertrivsel. Det vil vi gerne sætte fokus på i LUP og fremadrettet. Strandskolen vil bidrage til at arbejde fokuseret for at effektuere og eksekvere de igangværende indsatser omkring forebyggelsesstrategien, kvalificeret selvbestemmelse og anerkendende

6 pædagogik, så det mærkes i praksis hos børn, medarbejdere, forældre og andre samarbejdspartner. Det kræver tid og fokus. Status på indsatser : Inklusion og didaktik Effekt ønsket: årgangsteamet opstiller arbejdshypoteser, der evalueres og justeres i teamet bl.a. ved TUS Effekt opnået: der er fortsat behov for indsats omkring inklusion. Status januar 2015 og kvalitetssamtale maj Kvalificeret selvbestemmelse Effekt ønsket: At lærere og pædagoger oplever det meningsfuldt at anvende modellen Effekt opnået: halvdelen medarbejdere har kendskab til modellen, få oplever fortrolighed med modellen. Der er fortsat behov for indsats omkring kvalificeret selvbestemmelse. Status januar IT Effekt ønsket: At lærerne oplever, at de let kan finde inspiration og konkrete undervisningsforslag - dels via link fra IT handleplanen, dels hos IT-vejlederen, dels i fagteamet Effekt opnået: Positiv tilbagemelding. Status januar Dog fortsat behov for målrettet indsats ift. fremtidig indsats og investeringer (digitalisering på Strandskolen og materiel) Forældresamarbejde Effekt ønsket: højt informationsniveau, forældre har viden om inklusion, empati, anerkendelse, styrke åbenhed. Effekt opnået: Der er blandede forældretilbagemeldinger i det daglige. Behov for mere massiv, målrettet og ensartet indsats jf. Retning (se punkt i LUP )

7 2. Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Ledelse tæt på: ledelsesstruktur, teamsamtaler, faglig sparring, ressourcepersoner, leadership pipeline, PLF og evt. ledere på diplom Økonomi: vikardækning, månedlig opfølgning budget og økonomi, synlighed for personalet, prioritering af pæd. udvikling og investeringer Retning: faglighed, trivsel, fællesskab; hvad betyder det konkret for Strandskolen, PF og skolereform, PLF (Mærsk projekt) og synlige læringsmål, anerkendende pædagogik, kvalificeret selvbestemmelse, tidlig indsats/forebyggelsesstrategien Ledelse tæt på I forbindelse med skolereformens fokus på læring ønsker vi at arbejde henimod at have ledelse tæt på praksis. Det betyder omorganisering af ledelsesstrukturen og retænkning af de opgaver som lederteamet sammen og hver for sig skal varetage og have kompetencer til. Ledelse tæt på ligger i forlængelse af Leadership Pipeline, som er fokus i Område Grenåvej Øst. Ledelse tæt på skal gerne komme børnenes læring tilgode qua medarbejdernes fokus på læringsmål og på kerneopgaven. E: Den ønskede effekt Hvem - Indsatsen gavner først og fremmest de pædagogiske medarbejdere qua tydelig ledelsesstruktur og inddragelse af relevante ressourcepersoner ad hoc afhængig af opgaven - Indsatsen vil også gavne TAP-afdelingen ifm. etablering af administrative fællesskaber. Hvilke ambitioner - Det er vores ambition at sikre tydelig ledelsestruktur, kompetent faglig sparring og tydelig ledelse. Vi har en forventning til at vores indsats vil resultere i at ledelse kommer

8 tættere på praksis både i det daglige, ved TUS og MUS og ift. læring hos eleverne. Vi har ambition om at de pædagogiske ledere afholder TUS samtaler med opfølgning samt MUS ligeledes med opfølgning af det aftalte udviklingsområde. Vi forventer at ledelse tæt på teamet vil give bedre muligheder for samarbejde og dermed øget fokus på kerneopgaven, læring. Alle medarbejdere på Strandskolen skal vide hvem der er nærmeste leder, alle medarbejdere kan forvente at nærmeste leder faciliterer kompetent og relevant sparring med inddragelse af ressourcepersoner. Hvordan - Der følges på TUS (forår 2015), APV (november 2015) og MUS (skoleåret ) samt ifm. indsatsen omkring PLF (Professionelle LæringsFællesskaber). Vedr. attraktiv arbejdsplads (fokus på kerneopgaven, tydelig ledelse) og børns læring (fokus på kerneopgaven, læringsmål) Y: De planlagte ydelser Hvad og hvornår - Ledelsesstruktur med tydeligt organisationsdiagram er meldt ud til medarbejdere november er igang - Orientering til medarbejdere vedr. leadership pipeline-tænkningen januar er i gangsat - Udarbejde plan for inddragelse af ressourcepersoner forår Invitere til TUS foråret 2015 (pædagogiske ledere og skoleleder) - er i gangsat - Kompetenceafklarende samtaler (individuelle) marts/april 2015 mhp. planlægning af skoleåret (Adm.leder og skoleleder) á 15 min. varighed (team, fase, fag, kompetencer) - dannelse af team hvor alle kun har opgaver i ét team - Etablere refleksionsrum for min. to medarbejdere af gangen (fokus på samarbejde og effekt af sparring) februar -juni er i gangsat - Ansætte pædagogisk leder til Strandskolen pr. 1. august MUS skoleåret (nærmeste leder og skoleleder fokus ikke fastlagt) - Lederteamudviklingsplan forår er igangsat

9 - Etablering af administrative fællesskaber forår sat i værk 1. august er igangsat Hvorfor - Vi tror på tydelighed og gennemsigtighed. Vi tror på, at ledelse skal understøtte medarbejdere i de opgaver, de skal løses. Det sker ved at være tæt på i forståelsen (men ikke nødvendigvis tæt på fysisk til alle teammøder mv.), sparring, refleksion, lærende organisation. Vi tror på at for at løse kerneopgaven, skal vi kunne sortere i og udvælge de bedste ressourcepersoner til at være del af den pædagogiske sparring og udvikling. - Vi tror på at det er gennem samarbejdet at læring kommer i fokus - derfor TUS forår, MUS De kortsigtede resultater vil være tydelig ledelsesstruktur og en leder tæt på en afgrænset gruppe medarbejdere samt at medarbejdere (enkelt og team) oplever, at der er tilgængelig og kompetent sparring og refleksion med nærmeste leder og/eller ressourcepersoner. O: Organisering af indsatsen Skoleleder er tovholder på indsatsen omkring ledelse tæt på Hvem gør hvad - Skoleleder udarbejder ledelsesstruktur i samarbejde med ledelsesteamet. - Skoleleder giver sparring til ledelsesteamet både sammen og individuelt og er tæt på i udvalgte fokusområder for at sikre fælles retning. - Skoleleder er tovholder i leadership pipeline tænkningen og sikrer at det er på dagsorden i det daglige og på ledermøderne. - De pædagogiske ledere udarbejder plan for inddragelse af ressourcepersoner til den pædagogiske sparring (inklusion, læring, IT etc.) - Skoleleder, adm.leder og DTL (Dagtilbudsleder) udarbejder plan for etablering af adm.fællesskaber og inddrager de relevante TAP i processen - ledelse tæt på er en del af lederteamudviklingsplanen

10 R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcerne er ledelsestid til refleksion og sparring. Ajourføring ift. relevant uddannelse til ressourcepersoner: inklusionsvejledere, læringsvejledere, pæd. IT vejledere, PLF-implementeringsgruppe, diplom i læringsledelse til pædagogiske ledere? Der afsættes samlet kr til uddannelse ledelse, kr til lærerne og kr til pædagogerne (disse tal dækker IKKE over evt. vikaromkostninger men "kun" til kursusafgift/kørsel/materialer med mere) Administrative fællesskaber: Der afsættes kr til etablering af arbejdspladser/ombygning 2.2. Økonomi (tilsynspunkt) E: Den ønskede effekt Skolens økonomi skal genoprettes både på kort og på lang sigt. Vi ønsker at igangsætte konkrete tiltag, der på kort sigt minimere udgifter på drift (nedbringelse af sygefravær, vikardækning til akut og planlagt fravær, planlægning af aktiviteter, hvor medarbejderes kompetencer udnyttes optimalt), samtidig med at vi både på kort og lang sigt afsætter midler til blandt andet pædagogisk udvikling (bl.a. PLF). Hvem - Indsatsen vil på kort og lang sigt gavne eleverne. Både konkret ift. kvalificeret vikardækning (kendte voksne), nedbringelse af sygefraværet hos medarbejderne, investeringer i pæd. udvikling og IT. Der udover vil indsatsen også gavne medarbejdertrivslen ved at have fokus på kerneopgaven og god økonomi, hvor der både spares og investeres.

11 Hvilke ambitioner - Ambitionen er at få genoprettet skolens økonomi ved at tage ledelsesansvar ift. udnyttelse af ressourcer (hvad bruger vi lærerkompetencer til, HK-kompetencer, pædagogkompetencer etc.), at få nedbragt sygefraværet (både det kortvarige og det langvarige), så der i stedet kan investeres i pædagogisk udvikling (PLF, IT) og fokus på de langtidsfriske. Det betyder, at eleverne får den bedst mulige faglige undervisning og dermed læring i fokus ved kendte voksne. Vi vil i planlægningen af skoleåret og nøje tilrettelægge vores ressourcer (medarbejdere), så disse udnyttes optimalt. Vi har en forventning om at ved at have fokus på kerneopgaven og pædagogisk udvikling vil vi øge medarbejdertrivsel og dermed også trivslen og læringen hos eleverne. - Strandskolen ønsker at nedbringe det samlede sygefravær til gennemsnittet for hele BU (kalenderåret 2014)/16 sygedage per helårsansat(kalenderdage) o 2015 = 18 dage o 2016 = 16 dage - Økonomisk gevinst/nedbringelse af underskud i 2015 på omkring 1,6 mio. (akkumuleret resultatet ved udgangen af 2014) over de kommende 3 år o Forventet resultat 2015 = -1,2 mio. kr. (akkumuleret underskud) o Forventet resultat 2016 = kr.(akkumuleret underskud) o Forventet resultat 2017 = 0 kr. (akkumuleret) Hvordan - Opfølgning på: - sygefravær: månedlig opfølgning via LIS og OPUS, sygefraværssamtaler med de medarbejdere der har højt sygefravær (5 perioder henover et år, 14 dage i træk, et begyndende fraværsmønster). Ved langtidssygemeldinger: hurtig og tæt kontakt til medarbejder, aftale om tilbagevenden gradvist ved behov, indhentning af mulighedserklæringer, jævnlig opfølgning undervejs i forløbet. - økonomi: ledelse afholder månedligt økonomimøde med gennemgang ved adm.leder. Hele ledelsen deltager. Plan om at udarbejde visuelt system, så medarbejderne kan følge med i udviklingen. Tydelige og synlige belønninger/skitserede muligheder (fx. hele implementeringsgruppen til PLF kommer til Canada). Derudover kvartalsvis med OC og økonomiafdelingen. Vedr. børns læring og giver attraktiv arbejdsplads.

12 Y: De planlagte ydelser Hvad og hvornår - Månedlige lederteammøder om økonomi - hele lederteamet deltager og inddrages fra og med december Økonomi på dagsorden til alle skolebestyrelsesmøder fra og med december Økonomi på dagsorden til MEDmøder fra og med december Princip vedr. vikardækning revideres januar Udarbejdelse af synligt visuelt system, så medarbejdere kan følge den aktuelle udvikling forår Italesættelse (ledelse) af hvilke konkrete muligheder der iværksættes ved nedbringelse af fx. forbrug til vikardækning, nedbringelse af sygefravær fra og med december Tidsproces vedr. økonomi og sygefravær er udarbejdet og ligger tilgængelig på intra. Se bilag. - Klassesammenlægning på de årgange det er muligt pga. faldende elevtal forår 2015 og fremadrettet - Månedlig opfølgning på sygefravær via LIS og OPUS - Månedlig opfølgning på økonomi via LIS og OPUS Hvorfor - Vi tror på inddragende og forpligtende processer både på ledelsesniveau og på medarbejderniveau. Vi tror på at ved at have fokus på pædagogisk udvikling, kerneopgave og langtidsfriske samtidig med tæt driftopfølgning (sygefravær, forbrug, økonomi), kan vi gøre Strandskolen til en attraktiv arbejdsplads og et gode lærested.

13 O: Organisering af indsatsen Skoleleder er tovholder på indsatsen omkring økonomi Hvem gør hvad - Skoleleder udarbejder tidsproces og begrundede dagsordner til ledermøder med referat og opfølgning. Referater og tidsprocesser ligger på personaleintra, så der er gennemsigtighed og så meget fair proces som muligt. - Adm. leder udarbejder bilag til økonomiledermøderne og er ansvarlig for gennemgang - Adm. leder og pædagogisk leder udarbejder forslag til visuelt system til økonomiudvikling (for medarbejdere) - Hele ledelsesteamet er ansvarlige for at have kerneopgaven i fokus og for at forbrug altid begrundes pædagogisk. - MED-udvalget har økonomi og tidsprocesser på dagsorden - Skolebestyrelsen og medarbejdere orienteres løbende. - Økonomi er en del af lederteamudviklingsplanen. R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcerne er tid, tæt opfølgning, inddragelse af MED og medarbejdere ift. planlægning af aktiviteter (vikarforbrug, planlægning af skoleår mv.) forpligtende referater og tidsprocesser 2.3. Retning faglighed, trivsel og fællesskab Vi ønsker at igangsætte en retning for Strandskolen med udgangspunkt i de tre kerneord: faglighed, trivsel, fællesskab, som sammen dækker de tre overordnede mål i skolereformen: øge det faglige niveau, øge trivsel og tillid, mindske forskellen i de faglige resultater uafhængig af social baggrund (herunder inklusion).

14 E: Den ønskede effekt Hvem - Indsatsen skal først og fremmest gavne børnene. Både i det faglige, i trivsel og i følelsen af at være en del af et fællesskab. At have en retning, der er tydelig og genkendelig vil også gavne medarbejderne og opgaveløsningen. Gennem øget trivsel hos eleverne og professionelle medarbejdere (faglighed, relationer, didaktik) skulle dette gerne have en mærkbar effekt på forældretilfredsheden. Hvilke ambitioner - Vores ambition er at beskrive en retning for Strandskolen som er tydelig for børn, medarbejdere, ledelse, forældre og omverden. Vi har en forventning til at dette vil resultere i øget trivsel hos børnene, øget faglig professionalisme hos medarbejdere og øget forældretilfredshed. Retningen kan føre til mere målrettet pædagogisk praksis med børnene og en ændret tilgang til samarbejdet med forældrene. Hvordan - Vi vil følge op på resultaterne i det daglige ved mødet med glade børn, der lærer og trives (faglige resultater, trivselsundersøgelse), medarbejdere der arbejder udfra en anerkendende tilgang til børn og forældre, samt forældretilfredshed i det daglige og forældretilfredshedsundersøgelser. Derudover APV, på dagsorden til PF (pædagogisk forum) og pædagogiske møder og i MED. Vi ønsker at etablere en fælles retning hvor alle har været medvirkende til at formulere denne (en fælles læringsvision). Vedr. forældresamarbejde, læring og udvikling, trivsel og sundhed, rummelighed. Y: De planlagte ydelser Hvad og hvornår - Evaluering af skolereformstiltag i december 2014 og videre arbejde i PF forår Tidsplan er udarbejdet i PF januar Er i gang. - Ledelse vil opsummere tidligere indsatser omkring anerkendende pædagogik, kvalificeret selvbestemmelse, klasseledelse og inklusion i marts øget trivsel og fællesskab. - Pædagogiske ledere genintroducerer kvalificeret selvbestemmelse og forebyggelsesstrategi (model) i samarbejdet med de pædagogiske medarbejdere omkring børn (individ og gruppe) samt en anerkendende pædagogik som basis. Jan Tønnesvang inviteres til ledermøde forår 2015 og muligvis inddrages til personale.

15 - Medarbejderinddragelse i retning og procesplan i skoleåret : hvad vil vi og hvor vil vi hen? - PLF (Professionelle Læringsfællesskaber) - faglighed. Oktober 2014 og skoleåret Er i gang. - Etablering af implementeringsgruppe PLF (herunder tur til Canada). Er i gang. - Udarbejdelse af PLF tids- og procesplan i samarbejde med impl.gruppe (pædagogisk leder tovholder) marts-juni Udarbejdelse af tids- og procesplan for skolereformstiltag på Strandskolen (i PF) i Revision af Pædagogisk Forum: hvordan laver vi bindeled ml. teamene og elevens læring i fokus - bindeled til PLF: foråret Forældresamarbejde og -tilfredshed: der arbejdes udfra samme tilgang som med børnene: anerkendende tilgang, forebyggende (hurtig inddragelse) og udfra kvalificeret selvbestemmelse. Forår 2015 og frem. Hvorfor - Vi tror på at implementering af retning tager tid og kræver inddragelse af alle medarbejdere og forældre (skolebestyrelse), hvis vi ønsker en mærkbar effekt i praksis. Vi tror på, at det at vælge en fælles retning kan resultere i, at det er nemmere at være barn, medarbejder og vil give en øget forældretilfredshed. - Vi forventer på kort sigt, at ledelsen qua inddragelse af kvalificeret selvbestemmelse, forebyggelsesstrategi, anerkendende pædagogik allerede nu kan understøtte medarbejdere i opgaveløsningen og hen mod en retning. Det skulle gerne resultere i, at børn får oplevelse af at lykkes, er inkluderet i fællesskabet, at forældre er tilfredse, og at medarbejdere oplever at få kompetent og fremadrettet sparring. O: Organisering af indsatsen Skoleleder er tovholder på indsatsen omkring retning Hvem gør hvad - Skoleleder er ansvarlig for at retning sættes på dagsorden til ledermøder.

16 - Pædagogiske ledere vil opsummere tidligere indsatser omkring anerkendende pædagogik, kvalificeret selvbestemmelse, klasseledelse og inklusion i marts øget trivsel og fællesskab. Aftales på ledermøde februar Pædagogiske ledere anvender modeller (kvalificeret selvbestemmelse, forebyggelsesstrategi) i samarbejdet med pæd.personale. - Pædagogisk leder udarbejder tidsplan og procesplan for PLF implementeringen. - PF inddrages i processen. - Skolebestyrelsen orienteres løbende og inddrages når relevant. - Retning er en del af lederteamudviklingsplanen (se plan). R: Konsekvenser for ressourcer Ressourcer er konsekvent anvendelse af modeller og anerkendende pædagogik. Evt. ajourføring/kompetenceløft. Jan Tønnesvang - deltagelse i ledermøde kr.?, kompetenceløft personale kr.? En samlet pakke = kr. PLF: Canadagruppe forår 2015 kr x 2 (4 personer i alt), Canada efterår 2015 kr x max 6 (6 personer, herunder 2 lærere, ny pæd. leder, 2 pæd.ledere og 1 pædagog (3 pers. i SFO budget) = kr (skole), kr (SFO). Afsættes i budget 2015 Retning: trivsel, anerkendende pædagogik? Oplæg udefra? Positiv psykologi? Forskningsbaseret/evidens. Marie Thellufsen Skoleleder Strandskolen 1. februar 2015