De Sociale Indikatorprogrammer for voksne
|
|
|
- Henrik Søndergaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De Sociale Indikatorprogrammer for voksne
2 De Sociale Indikatorprogrammer for voksne Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - [email protected] eller Projektleder Anette Stamer Ørsted - [email protected] Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Telefon: Marts 2011
3 Forord De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) er en række dokumentationsværktøjer, der er målrettet botilbud for voksne med handicap, socialpsykiatriske botilbud for voksne og anbringelsessteder for unge. Programmerne er udviklet specifikt til forskellige målgrupper og inkluderer på nuværende tidspunkt følgende typer sociale tilbud: De Sociale Indikatorprogrammer for voksne (SIP-voksne) Botilbud for personer med erhvervet hjerneskade Botilbud for personer med autisme spektrum forstyrrelse Botilbud for personer med udviklingshæmning Botilbud for personer med komplekse sindslidelser De Sociale Indikatorprogrammer for unge (SIP-unge) Sikrede døgninstitutioner Specialiserede åbne døgninstitutioner og opholdssteder Center for Kvalitetsudvikling fungerer som nationalt sekretariat for SIP i Danmark og har tidligeredesuden fungeret som sekretariat for SIP i Norge, som centeret stadig samarbejder med og har hjulpet på vej til selvstændigt at føre programmet videre. Programmerne er støttet af blandt andet Socialpædagogernes Landsforbund og regionerne i Danmark. Region Midtjylland står bag iværksættelsen af SIP på socialpsykiatriområdet. Side 1
4 Hvorfor SIP? Formålet med SIP for voksne er at pege på, hvor botilbuddenes arbejde fungerer godt, og hvor det kan blive bedre. Samtidig er det hensigten at få mere viden om, hvordan den enkelte borger har det på de midlertidige eller længerevarende botilbud, og hvordan det går dem den tid, de bor der. Der findes i dag ikke særlig meget dokumenteret viden om, hvad der virker i det sociale arbejde. Selvom den enkelte medarbejder i praksis kan have en god forståelse af, hvad der virker over for de borgere, han eller hun arbejder med, bliver denne viden kun sjældent delt med en bredere kreds. Derfor sker det ofte, at viden om gode resultater og erfaringer med, hvordan man opnår disse, ikke spredes til andre, som kunne have gavn af denne viden. SIP kan muliggøre, at denne viden spredes. Det er grundtanken i SIP, at dokumentationen af socialt arbejde skal være relevant for botilbuddene både på kort og lang sigt. Dokumentationen skal således omsættes i handling og læring. Derfor er det vigtigt at indsamle dokumentation om borgerens livssituation og den udvikling, vedkommende gennemgår, imens han eller hun bor på botilbuddet, men også dokumentation af den indsats, borgeren har modtaget under opholdet. Hvis gode resultater skal inspirere andre, er viden om, hvordan resultaterne er opnået en nødvendighed. Hvad er SIP? Dokumentationen i SIP indsamles gennem en række spørgeskemaer om borgerens situation og udvikling, både til borgeren selv i form af interview og til medarbejdere på botilbuddet. Skemaerne besvares regelmæssigt så længe borgeren bor på botilbuddet, så det er muligt at følge vedkommendes forløb og den sociale indsats, han eller hun har modtaget. Den indsamlede dokumentation bliver efterfølgende fortolket og diskuteret af ledere og medarbejdere fra botilbuddene gennem auditforløb. Auditforløbene er en systematisk drøftelse blandt fagfolk fra botilbuddene. Med audit bliver svarene fra spørgeskemaerne sat ind i en socialfaglig ramme, så de bliver mere relevante og nyttige for botilbuddenes praktiske arbejde. Side 2
5 Hvad kan SIP? Det er et kendt fænomen, at evalueringer alt for sjældent bliver omsat til øget kvalitet i praksis. Ofte fokuserer evalueringer ensidigt på udvalgte resultater af det sociale arbejde og ikke på, hvordan resultaterne er opnået. Dette gør det vanskeligt for fagfolk at lære af evalueringerne. Med sit fokus på at beskrive indsatser og processer bag de opnåede resultater tilbyder SIP mulighed for, at dokumentationen kan omsættes til faglig udvikling og læring. Læring og kvalitetsudvikling Ved hjælp af den kvalitative auditmetode gør SIP det muligt at kombinere de kvantitative evalueringsanalyser på baggrund af spørgeskemaerne med fagfolks erfaringer og viden fra praksis. Her skabes der rammer for faglig refleksion og dialog blandt fagfolk. Denne kombination af kvantitativ og kvalitativ metode skaber mere præcise og detaljerede beskrivelser af eksempler på god praksis. Dette øger mulighederne for at udbrede de gode eksempler til andre relevante botilbud. «Det er ikke ret tit, vi sætter os ned og prøver at sætte ord på det, vi laver. Men det synes jeg faktisk er aldeles givende at gøre ( ) Ved at lave et socialt indikatorprogram kan bostederne blive mere bevidste om at formulere det, de går og gør, så det bliver mere end et måleinstrument.» Medarbejder på socialpsykiatrisk botilbud, Region Midtjylland Ledelsesinformation I ledelsesmæssige sammenhænge har SIP en række anvendelsesmuligheder. SIP kan fx bruges til at skaffe viden om, hvilke forløb hver borger på botilbuddet gennemgår i løbet af den tid, vedkommende bor der. SIP kan derfor også bruges til dokumentation af centrale dele af indholdet af den sociale indsats, som anvendes på botilbuddet. Side 3
6 En ramme for systematik SIP udgør en ramme og en anledning til at bringe systematik ind i den sociale indsats ved at beskrive det, man gør, fremhæve indsatserne og følge dem over tid. SIP er ikke et redskab, der kan erstatte den faglige indsats. SIP kan heller ikke opfinde den faglige indsats, hvis den ikke findes i forvejen. Men SIP er et værktøj, der systematisk kan dokumentere de tiltag, man gør i den sociale praksis for at kunne skue tilbage på, hvad der virkede godt og mindre godt og dermed skue frem for at se på, hvor der er forbedringspotentiale og anledning til at ændre på praksis. «Dokumentationsredskabet har været godt til refleksion både for personalet og beboeren, fordi de også fik fokus på de glemte Medarbejder områder.» på botilbud for personer med autisme spektrum forstyrrelse Opbygning af en evalueringskultur Over tid kan SIP bidrage til opbygningen af en dokumentations- og evalueringskultur på botilbuddene, fordi SIP bl.a. giver mulighed for at eksperimentere med nye metoder og få resultaterne af disse dokumenteret. SIP kan ligeledes skabe rammerne for, at ledere og medarbejdere bliver bedre til at begrunde deres valg af metoder, også ud fra et vidensfundament. Ikke mindst muliggør SIP, at personalet på de enkelte botilbud kan række ud over egne erfaringer i de valg, de træffer i det praktiske sociale arbejde, og supplere med inddragelse af viden fra hele praksisfeltet. «Anvendelsen af et systematisk dokumentationsredskab gav en helt anden pædagogisk refleksion i forhold til den enkelte bruger.» Stedfortræder på botilbud til personer med autisme spektrum forstyrrelse Side 4
7 Fokus på borgerens perspektiv I SIP er borgerens perspektiv på egen livskvalitet* et meget centralt element. SIP tager således udgangspunkt i, at hvad der er livskvalitet for én borger, ikke nødvendigvis er livskvalitet for en anden. En væsentlig del af den dokumentation, der indsamles, handler netop om, hvad der er livskvalitet for den enkelte borger. På denne måde bidrager SIP til, at personalet får en systematisk og faglig tilgang til, hvad der i særlig grad indebærer livskvalitet for borgeren. Dette kan kvalificere den faglige dialog og samspillet mellem personale og borgere på botilbuddene. Det giver desuden personalet mulighed for i højere grad at tilrettelægge indsatsen i forhold til de områder, der er af særlig betydning for borgeren og dermed øge borgerens individuelle oplevelse af at have livskvalitet. «Når beboerne skulle svare på spørgsmål, var det en øvelse for os som medarbejdere at forholde os neutrale og anerkende det, de sagde, selvom vi måske har set noget andet. Det var rigtig sundt for os at høre, hvordan de ser sig selv deres eget billede. Det tænker vi er noget, som man kan bruge i samtalerne med beboeren efterfølgende. Det var rigtig sund læring. Og det var en god etik, at beboerne selv blev inddraget. Den idé kunne vi godt lide.» Medarbejder på botilbud for personer med autisme spektrum forstyrrelse * På de midlertidige botilbud for personer med erhvervet hjerneskade er det ikke borgerens livskvalitet, der afdækkes, men derimod borgerens vurdering af og tilfredshed med egen funktionsevne, beskrevet ud fra ICF (WHO s Internationale Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand). Side 5
8 Hvad indeholder SIP? Dokumentation af det sociale arbejde handler om at indsamle og formidle viden om, hvad der virker i indsatsen, med henblik på at udvikle indsatsens kvalitet. Når det sociale arbejde skal dokumenteres, er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på de særlige forhold, som gør sig gældende for netop dette område. Den socialfaglige indsats er præget af dynamik og stor variation og det, der er gavnligt for én borger, er ikke nødvendigvis gavnligt for en anden. SIP tager udgangspunkt i disse særlige betingelser for den sociale indsats og har udviklet skræddersyede indikatorprogrammer til forskellige typer sociale tilbud. Hvert program tager højde for, at forskellige borgere kræver forskellige indsatser, og at indsatsen fungerer på forskellige betingelser. Borgerens livssituation er i centrum SIP indsamler viden om borgerens livssituation og hvilken indsats, borgeren har modtaget. Der indsamles også information om de betingelser, som indsatsen har udfoldet sig indenfor, både i forhold til borgerens baggrund og i forhold til botilbuddets økonomiske, fysiske, personalemæssige og metodiske rammer. Sammenhængen mellem de tre elementer; den faglige indsats på botilbuddet, resultaterne af indsatsen og betingelserne for indsatsen, er det centrale omdrejningspunkt i SIP. I SIP opgøres resultaterne af indsatsen som borgerens egen vurdering af sin livskvalitet: Det vil sige hvorvidt borgeren er tilfreds med de områder i livet, som er vigtige ifølge borgeren selv. Der er altså ikke en på forhånd fastlagt definition af, hvad der er høj livskvalitet for den enkelte borger i SIP. På de midlertidige botilbud for personer med erhvervet hjerneskade, der har et rehabiliteringsmæssigt sigte, opgøres resultaterne af indsatsen som borgerens egen vurdering af og tilfredshed med sin funktionsevne. Side 6
9 Den nedenstående figur illustrerer, hvordan elementerne i SIP hænger sammen. Borgerens baggrund Virkning på borgerens situation Faglig indsats Botilbuddets rammer Side 7
10 Indikatorer udviklet i samarbejde med praksis I erkendelse af, at resultater og indhold af den socialfaglige indsats i al sin kompleksitet og variation ikke lader sig afdække i et enkelt dokumentationsprogram, er SIP baseret på en række udvalgte indikatorer. Indikatorerne fungerer som de målepunkter, SIP tager udgangspunkt i med henblik på at indsamle information om borgerens situation og livskvalitet, den socialfaglige indsats og betingelserne for indsatsen. Indikatorerne er en måde at reducere det sociale arbejdes kompleksitet på, således at det bliver mere overskueligt. Det betyder samtidig, at der er grænser for, hvor mange elementer af det sociale arbejde, SIP dækker. Det metodiske og faglige grundlag for programmerne er udviklet af forskere fra Aalborg Universitet med ekspertise i socialt arbejde. Udviklingen af indikatorerne har taget afsæt i dette forskningsbaserede fundament og er sket i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere med erfaring i forhold til arbejdet med målgrupperne på botilbud. Sekretariatet for SIP er derudover i løbende dialog med det europæiske kontor for forbedring af kvaliteten i indsatsen på socialområdet under ESQH (European Society for Quality in Health Care) i Barcelona. Kontoret er et videnscenter for udvikling, implementering og analyse af indikatorer på socialområdet i Europa. Indikatorerne er således fagligt velbegrundede og udgør et solidt grundlag for dokumentationen af resultater og indhold af den socialfaglige indsats. SIP giver mere og bedre viden om, hvad der er gavnligt i indsatsen over for borgere på midlertidige og længerevarende botilbud, men SIP kan ikke give alle svarene og kan ikke erstatte den professionelle faglige vurdering. SIP skal i stedet betragtes som et værktøj, der kan bruges til at kvalificere det socialfaglige arbejde. «Lidt generaliseret kan man sammenligne den viden, der bliver genereret på tværs af de enkelte institutioner, med de kommunale nøgletal. De enkelte institutioner får indsigt i, hvordan deres institution ser ud sammenlignet med andre institutioner, der måler indsatsen på samme indikatorer. Og det giver dem et dokumenteret grundlag for at vurdere, om den pædagogiske indsats er tilfredsstillende. Eller om de skal ændre på deres daglige praksis for at højne Lektor Lars Skov Henriksen, kvaliteten.» Aalborg Universitet Side 8
11 Nedenfor er indikatorerne vist, fordelt på de forskellige elementer i SIP for voksne*. Indikatorer for borgerens baggrund 1. Henvisning og formelle rammer for opholdet 2. Diagnoser, helbred og adfærd 3. Borgerens sociale baggrund og livssituation Indikatorer for virkning på borgerens situation Borgerens livskvalitet for områderne 1. Psykisk velbefindende 2. Relationer 3. Fysisk velbefindende 4. Selvbestemmelse 5. Aktiviteter 6. Materielle forhold 7. Deltagelse i samfundet Indikatorer for den faglige indsats Indsatser inden for områderne 1. Psykisk velbefindende 2. Relationer 3. Fysisk velbefindende 4. Selvbestemmelse 5. Aktiviteter 6. Materielle forhold 7. Deltagelse i samfundet Indikatorer for botilbuddets rammer 1. Organisering og fysiske rammer 2. Personaleforhold 3. Viden og metodisk forankring 4. Værdigrundlag *Indikatorerne for de midlertidige botilbud for personer med erhvervet hjerneskade er organiseret efter principperne i ICF s funktionsevneklassifikation (WHO s Internationale Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand). Side 9
12 Spørgeskemaer I nogle systemer til indikatormåling fungerer indikatorerne som standarder for, hvad der kendetegner den gode praksis. Erfaringsmæssigt kan det være vanskeligt at blive enige om, hvad den gode praksis er inden for socialt arbejde. Derudover har denne brug af indikatorer også ofte den ulempe, at det hæmmer innovation og udvikling i den socialfaglige indsats. I udviklingen af SIP er der blevet lagt stor vægt på, at indikatorerne ikke opstiller barrierer for kreativitet og individualitet i praksis, og at nye metoder og eksperimenter kan få plads og blive en del af dokumentationen. SIP skal kunne dokumentere resultater af den eksisterende såvel som den kommende sociale indsats. Af den grund er de spørgeskemaer, som skal indsamle information om indikatorerne i SIP, udformet fleksibelt og åbent. Skemaerne indeholder derfor både lukkede svarkategorier, hvor personalet kan krydse af, og åbne svarkategorier, hvor der er mulighed for at uddybe indsatser og fx beskrive nye metoder. Side 10
13 I SIP-skemaerne indsamles og afdækkes følgende forhold: 1 Borgerens baggrund og botilbuddets indsats Oplysningerne om borgerens baggrund og forudsætninger samt botilbuddets indsats indsamles via skemaer, som personalet udfylder. 2 Borgerens livskvalitet Målingen af borgerens livskvalitet foregår via interview med borgeren, hvor en række fastlagte temaer afdækkes gennem konkrete spørgsmål. Et temaområde er for eksempel sociale relationer. Inden for hvert temaområde er der en række underspørgsmål. Her vurderer borgeren både, om området er vigtigt, og om borgeren er tilfreds med sin nuværende situation inden for det pågældende område. Vigtigheden afdækkes for at få et individuelt perspektiv på, hvad der betyder noget for den enkelte. Interviewformen anvendes for at sikre, at borgeren har den fornødne forståelse af spørgsmålene, og interviewformen giver samtidig fleksibilitet til, at indsamlingen af oplysninger kan foregå på borgerens præmisser. For de borgere, der ikke selv har mulighed for at deltage i et interview, får medarbejderne til opgave at svare ud fra observation af borgeren. «Jeg synes det er interessant at fordybe sig i, hvad det egentlig er, vi gør i de her meget bløde værdier. Det er også spændende at fordybe sig i, hvad livskvalitet er for en størrelse, når vi skal begynde at handle» på at hjælpe nogen til at få en bedre livskvalitet ( ) Og det, synes jeg, er en stor opgave, vi har. Medarbejder på socialpsykiatrisk botilbud, Region Midtjylland Side 11
14 Anvendelse af viden i det daglige arbejde Når det sociale arbejde ønskes dokumenteret, er det altid nødvendigt at vurdere, om de omkostninger i tid og ressourcer, der skal investeres i at skaffe dokumentationen, er givet godt ud. I SIP er der lagt stor vægt på, at indsamlingen af viden hos personalet og borgeren skal tilrettelægges på en sådan måde, at det giver mulighed for at omsætte den indsamlede viden også på kort sigt. Dette bidrager til at gøre arbejdet med SIP relevant i det daglige arbejde. Processen med at få borgeren i dialog om hans eller hendes situation, når spørgeskemaerne skal besvares, kan være et mål. Men både i kontakten med borgeren og internt i personalegruppen vil besvarelsen af spørgeskemaerne i SIP kunne fungere som afsæt for en mere systematisk udredning og indsats over for den enkelte borger. I SIP er der udviklet et elektronisk hjælpeværktøj til botilbuddene, som gør det muligt automatisk at overføre personalets og borgerens svar til grafiske præsentationer, der kan give personalet et overblik over besvarelserne. På denne måde bliver borgerens livskvalitet, problemer, ressourcer og udvikling udtrykt på en overskuelig måde. 5 Rigtig meget 4 Meget 3 Noget Livskvalitet - sociale relationer 4 Vigtighed 3 Tilfredshed 2 Lidt 1 Slet ikke 0 Sociale relationer SIP er også et middel til at udvikle og synliggøre den pædagogiske faglighed i indsatsen og kan fx bruges i planlægningsarbejdet på det enkelte botilbud. «Vi kan mere systematisk dele viden og udveksle erfaringer på tværs af institutionerne, så fagpersonerne kan inspirere og lære af hinanden.» Afdelingsleder, Oslo Kommune Side 12
15 Statistisk analyse af besvarelserne På baggrund af spørgeskemaindsamlingen i SIP, er det muligt at gennemføre statistiske analyser. Disse analyser vil bl.a. fokusere på, hvilke typer indsatser de forskellige botilbud gennemfører over for hvilke borgere. Analyserne fokuserer også på resultaterne af disse indsatser. Dermed bliver det muligt at pege på, hvilke typer indsatser, der ser ud til at virke godt. Et resultat af en indsats kunne være øget livskvalitet på et givent område. Formidling og læring af resultater Sekretariatet for SIP udarbejder årligt rapporter med analyseresultater fra dataindsamlingen. Formidlingen af SIP foregår også gennem artikler i relevante tidsskrifter og fagblade, via hjemmesider mv. Sekretariatet vil løbende stå til rådighed for de deltagende botilbud i forhold til formidlingen af SIP, fx gennem oplæg, foredrag og workshops. På baggrund af rapporternes resultater er det hensigten, at de deltagende botilbud og kommuner/ regioner overvejer, om de skal ændre eller udvikle deres faglige praksis. Side 13
16 Hvordan forbedrer man den faglige praksis på botilbud til voksne? Der findes ikke særlig meget dokumenteret viden om indholdet og resultaterne af arbejdet på botilbud for voksne. Det betyder, at erfaringer med, hvordan god praksis opnås, ikke bliver spredt til andre, som kan have gavn af denne viden. De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) kan muliggøre dette. Med fokus på at beskrive indsatser og processer bag de opnåede resultater tilbyder SIP muligheder for, at dokumentationen kan omsættes til faglig udvikling og læring. SIP kan bidrage til, at eksempler på god praksis kan identificeres og spredes mellem fagfolk og botilbud. «Vi kan mere systematisk dele viden og udveksle erfaringer på tværs af institutioner, så fagpersonerne kan inspirere og lære af Afdelingsleder, hinanden.» Oslo Kommune Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé Århus N Telefon
De Sociale Indikatorprogrammer for unge
De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - [email protected] eller
SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland
SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Mere end flødeskum. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Mere end flødeskum Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Side 1 Fakta om standardprogrammet Side 2 Holberghus - med løftet pande - og kvalitet Side
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril
4. marts 2011 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber hao/ril Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber Handicap- og psykiatriområdet
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap
Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland Yderligere information:
BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning
Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2
Socialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen
Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling
Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013
DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 KONCEPTETS
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
VELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Vælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Programteori for. Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelse (SIP-autisme)
Programteori for Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelse (SIP-autisme) Beskrivelse af design, formål og udviklingsproces September 2009 Center for Kvalitetsudvikling
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse
Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks
Værdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Medicin er vigtig også på botilbud
Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling
Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv
Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:
Psykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk
Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Et praksis perspektiv på evidens
Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej
MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion
MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har
EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R
S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R Hvorfor et fælles strategisk grundlag? På socialområdet har vi defineret en vision og en mission for vores arbejde. De er: Vision: Sammen skaber vi fremtidens
Effektmåling i praksis
23-03-13 Effektmåling i praksis Effektmåling I praksis Tid Emne Bemærkninger.00 Introduktion til workshop Mikkel Christoffersen Program.1 Case 1: Esbjerg Kommune Projekt Indikator 2.0/FKO Kommuneløsning
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne
