PATIENTINFORMATION. Knæprotese

Transkript

1 PATIENTINFORMATION Knæprotese Knæsektoren Ortopædkirurgisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade Januar 2012

2 INDLEDNING Du er blevet tilbudt en operation med en knæ-protese. Vi er klar over, at det kan være svært at overskue behandlingen. Vi har derfor lavet denne pjece, så du bedre kan tage stilling til tilbuddet. Pjecen er inddelt i 7 afsnit, som er markeret med farver: BAGGRUND (side 4-7, markeret med RØDT) Afsnittet fortæller om knæ, slidgigt, knæproteser samt de komplikationer, der kan optræde ved operationen. FORLØBET (side 8-11, markeret med GULT) Her fortælles om ambulatorie-besøg, indlæggelsen, operationen, udskrivelsen og kontroller. MEDICIN (side 12-13, markeret med VIOLET) Du vil efter operationen have behov for medicin bl.a. mod smerter. I I dette afsnit uddybes, hvilken medicin du vil få brug for. TIDEN EFTER OPERATIONEN (side14-15, GRØNT) Dette afsnit forsøger at give dig et indtryk af, hvad du kan og må i dagene, ugerne og månederne efter operationen. SPØRGSMÅL OG SVAR (side 16-18, markeret med BLÅT) Du har måske nogle spørgsmål om knæ og knæproteser. Spørgsmålene og svarene kan du måske finde i dette afsnit. TRÆNINGSPROGRAM (side 19-23, markeret med BRUNT) Genoptræningen er en vigtig del af behandlingen. I dette afsnit gives vejledning om knæ-øvelser. ERKLÆRINGER OG SKEMAER (side 24-30, GRÅT) Her er forskellige skemaer samlet. Nærmere oplysninger om brugen af disse vil blive givet ved samtalerne før operationen. HUSK DENNE PJECE VED ALLE BESØG PÅ SYGEHUSET

3 BEHANDLINGSGARANTI Region Midtjylland har en målsætning om, at patienter kan blive behandlet så hurtigt som muligt efter, at man er skrevet på venteliste til operation. Hvis du ønsker at få undersøgt, om der findes andre sygehuse med kortere ventetid eller hvis du ønsker at undersøge muligheden for udvidet frit sygehus-valg (Privathospital) kan du henvende dig til: Region Midtjylland, Patientkontoret Skottenborg Viborg Tlf (man kl og tirsdag - torsdag 10-12). Mail: Patientkontoret@rm.dk Hvis du på trods af ventetiden ønsker at blive behandlet på Århus Sygehus, skal du intet foretage dig. Vi vil indkalde dig så hurtigt som muligt. Patientkiosken Som du nok allerede har erfaret, har du inden kontrollen ved lægen været inde og udfylde et spørgeskema i Patientkiosken dvs. på en computer. Hver gang du møder i ambulatoriet vil vi bede dig om på ny at udfylde spørgeskemaet. Din læge har ikke set og kender ikke din besvarelse. Spørgeskemaet bliver brugt til, at kontrollere kvaliteten af det arbejde vi laver i knæsektoren. 3

4 BAGGRUND SLIDGIGT Ved slidgigt er brusken i knæet ødelagt. Nogle steder vil brusken være forsvundet, og knoglen under brusken vil være blottet. Hos nogle er alle overflader i knæet ramt af slidgigt, mens der i andre tilfælde alene ses skade på dele af leddet. Slidgigt kan bl.a. skyldes tidligere skader i knæet eller overvægt. Oftest er der dog ingen kendt årsag. Gradvist vil der komme smerte, stivhed, deformation samt besvær med at bøje og strække knæet. Slidgigt i knæet gør som regel ondt og kan betyde, at selv simple ting i hverdagen bliver svære. Der er desværre intet, som kan kurere slidgigten og gøre knæet normalt. Behandlingen rettes derfor først og fremmest mod smerten. Til behandling af smerten i knæet er der følgende muligheder: Medicin (paracetamol, gigtpiller og evt. et morfin-præparat) og blokader Aflastning (vægttab, mindre belastende arbejde) Træning kan mindske smerter og måske udskyde operationen Kileoperation i knæet (tilbydes kun i specielle tilfælde) Knæproteseoperation Hvis du uden held har forsøgt de ikke-kirurgiske behandlinger, kan det blive aktuelt med en operation, hvor der indsættes et kunstigt knæ (knæ-protese). 4

5 BAGGRUND OPERATION MED KNÆ-PROTESE Operationen tilbydes de patienter, hvis røntgen viser nedslidning som følge af for eksempel slidgigt, leddegigt eller følger efter brud i knæet. Hvis knæet er tilstrækkeligt nedslidt, og der er generende smerter i knæet, er en operation med en knæprotese en god behandling. Et røntgenbillede af et normalt knæ viser god afstand mellem lårben og skinneben, og knoglerne er med pæne, glatte overflader. Afstanden mellem knoglerne er udfyldt af brusk, som ikke kan ses på røntgenbilledet. Hvis slidgigten har ødelagt brusken i knæet, kan det blive nødvendigt med en protese. Ved denne operation erstattes alle overfladerne i knæet med metal og plastik. Til venstre vises røntgen-billeder af et knæ før og efter operation med knæprotese. Nogle patienter har kun slidt en del af deres knæ, og det kan i visse situationer være en fordel kun at skifte den slidte del. Hos nogle vil der således være tale om indsættelse af en halvprotese mellem skinneben og lårben, mens der hos andre kun vil være tale om en protese mellem lårbenet og knæskallen. 5

6 BAGGRUND KNÆ-PROTESEN Ved operationen fjernes de slidte overflader i knæet, og protesen sættes i. Der vil altid kunne indsættes en knæ-protese, der passer til netop dit knæ. Knæ-protesen består af 3 dele, som vist på billedet til højre. Der er en buet del til lårbenet, der er en plade med en tap til skinnebenet, og der er en knap til bagsiden af knæskallen. Delen til lårbenet er af metal, mens delen til knæskallen er af plastik. Delen til skinnebenet består af både metal og plastik. Hvis der ikke er slid ved knæskallen, kan man undlade udskiftning af denne. Billedet til venstre viser de tre dele i kontakt med hinanden. Der foregår bevægelse dels mellem skinnebens-delen og lårbens-delen, og dels mellem knæskals-knappen og lårbens-delen. Protesen fungerer godt. De fleste patienter bliver helt fri for smerte, men evnen til at bøje og strække knæet bliver ikke med sikkerhed bedre end før operationen. Undersøgelser tyder på, at 5-10% vil have behov for endnu en operation i knæet i løbet af de første 1015 år. Billedet til højre viser knæprotesen indsat i et knæ. Holdbarheden afhænger af mange faktorer. Det er naturligvis vigtigt, at protesen er sat rigtigt ind i knæet, men også belastningen (din vægt og aktivitet) betyder noget. Se side 16. Gengivet med tilladelse fra Knee Implants, fra American Academy of Orthopaedic Surgeons. 6

7 BAGGRUND KOMPLIKATIONER Infektion i knæet er en alvorlig komplikation. Risikoen er ca. 1%. Hvis du skulle få infektion i knæet vil der blive behov for en ny operation, og det kan blive nødvendigt at skifte protesen ud med en ny protese. Protesen kan over en årrække gå løs eller blive slidt. Risikoen er ca. 5% indenfor de første 10 år. Der kan i sjældne tilfælde opstå blodprop i benet. I sjældne tilfælde kan opstå komplikationer i forbindelse med bedøvelsen. RISIKO-FAKTORER Det er meget vigtigt, at både du og vi gør alt for at undgå, at du får en komplikation. Rygere har flere alvorlige komplikationer ved operationer end ikke-rygere. Du anbefales derfor rygestop i perioden 8 uger før operationen, til 8 uger efter operationen. Sundhedsstyrelsens pjece om Rygning og operationer vil blive udleveret i ambulatoriet. Vi skal minde om, at Århus Sygehus er røgfrit område. Et stort alkohol-forbrug (over 7 genstande pr. uge for kvinder, og over 14 for mænd) forøger også risikoen for komplikationer. Hvis dit alkoholindtag overstiger dette niveau, anbefaler sundhedsstyrelsen en pause med alkohol på 4 uger inden operationen. Sundhedsstyrelsens pjece om Alkohol og operationer kan udleveres i ambulatoriet. Infektioner andre steder i kroppen kan sprede sig til knæet. Vi anbefaler derfor, at du kontrolleres ved din egen læge for blærebetændelse. Du anbefales også tandeftersyn ved tandlægen inden operationen. Rifter og sår på benet kan medføre infektion i knæet. Du skal derfor være meget forsigtig i et par uger op til operationen for ikke at få et sår. Hvis du har et sår på benet, når du kommer til operationen, kan vi blive nødt til at udskyde operationen. Selv en nedgroet tånegl med betændelse kan forøge risikoen for infektion. 7

8 FORLØBET OVERSIGT Fra du først er blevet undersøgt hos din egen læge, til du har en knæprotese, vil der gå en del tid, og du vil flere gange have været på knæafdelingen. I tabellen herunder kan du skrive tidspunkterne op: Mødested Første undersøgelse Knæambulatoriet Fælles-information Patienthotellet Indlæggelse Afd E6-10 Fjernelse af clips 14 dage efter operationen Din egen læge 6 uger s kontrol Fysioterapien 12 mdr s kontroller Tidspunkt Ofte spørgeskema evt. Knæambulatoriet FØRSTE UNDERSØGELSE Når vi har modtaget en henvisning fra din læge, vil du få tilsendt en tid i vores ambulatorium. Her vil du blive undersøgt af en knæ-specialist. Hvis specialisten mener, at du kan få gavn af en knæprotese, vil du blive tilbudt en operation. Hvis du bliver skrevet op til operation, vil lægen skrive journal på dig. Desuden skal du have taget hjertekardiogram(ekg) og blodprøver og have en samtale med en narkoselæge, således alting er klar til operationen. Af og til vil vi skønne, at der er behov for yderligere undersøgelser. Du vil da blive indkaldt til disse undersøgelser. FÆLLES-INFORMATION Du vil blive indkaldt til et informationsmøde et par uger før operationen. Mødet varer nogle timer, og det er en god ide, at tage en pårørende med. På mødet vil du sammen med 6-10 andre patienter, modtage information om indlæggelsen, operationen og genoptræningen. Efter mødet vil en fysioterapeut lære dig at bruge krykkestokke og vise dig øvelser, som du skal lave før og efter operationen. (Se side 19). Til sidst skal du i knæambulatoriet, hvor sygeplejersken samler de sidste oplysninger om din medicin og dit helbred. 8

9 FORLØBET INDLÆGGELSEN Indlæggelsen sker samme dag, som du skal opereres, medmindre du har aftalt noget andet ved et af dine ambulante besøg. Hvis det er meget besværligt for dig at møde så tidligt, er der mulighed for ophold på patienthotellet natten op til operationen. Du skal være fastende fra klokken 2 om natten før operationen, men vi anbefaler, du drikker 2 glas vand eller saft umiddelbart før klokken 6 om morgenen, sammen med den medicin, som du er blevet bedt om at tage. En sygeplejerske vil om morgenen undersøge dit knæ for sår og fjerne evt. behåring på knæet. Du skal medbringe skridsikkert og bekvemt fodtøj, løstsiddende tøj til træning, badekåbe, toiletartikler og vanlig medicin i original indpakning. BEDØVELSEN Der anvendes oftest en ryg-bedøvelse (Spinal blokade). Herved forsvinder følesans og bevægelighed i benene i ca. 3 timer. Hvis du ønsker det, kan vi foruden rygbedøvelsen tilbyde sovemedicin eller afslappende musik under operationen. Ved operationens afslutning gives der lokal bedøvelse i hele operationsområdet, og der lægges en lille plastikslange ind i knæet. Herigennem indsprøjtes lokalbedøvelse i de næste to dage. For at forebygge infektioner gives der umiddelbart før operationen antibiotika i en blodåre. OPERATIONEN Når bedøvelsen virker, lægges en manchet omkring låret for at lukke for blodtilførslen til knæet, således at operationen kommer til at foregå uden blødning. Operationen foretages gennem et cm langt længdegående snit på forsiden af knæet. De slidte overflader i knæet fjernes, og protesen sættes i. Der vil altid kunne indsættes en knæprotese, der passer til netop dit knæ. Under operationen testes protesen for at sikre god bevægelse og god stabilitet. Ved operationens afslutningen lægges et dræn i knæet, som har til formål at fjerne overskydende blod fra knæet det første døgn efter operationen. Såret sys sammen, og huden holdes sammen med metalclips. Når operationen er færdig, indgives et stof i blodbanen, som nedsætter blødningen i knæet. Dette betyder, at blodtransfusioner kun sjældent bliver nødvendige efter operationen. 9

10 FORLØBET EFTER OPERATIONEN Efter operationen vil du i nogle timer blive observeret på opvågningsafdelingen. Her vil man vurdere behovet for medicin og justere smertebehandlingen. Derefter vil du blive flyttet tilbage til afdeling E10. De første to dage efter operationen vil vi give dig lokal bedøvelse igennem den lille plastikslange, som ligger i knæleddet. Dette virker bedøvende på knæet. Plastikslangen fjernes på 2. dagen. Desuden får du smertestillende tabletter. Efter operationen anbefaler vi, at du får en kølende forbinding/ispakning om knæet for at modvirke hævelse og mindske smerterne. Genoptræningen starter på operationsdagen. Det er meget vigtigt, at du allerede den dag du er blevet opereret, kommer op og stå og gå nogle skridt. Det opererede knæ er allerede få timer efter operationen stærkt nok til at bære din fulde vægt. Alle fysiske aktiviteter under indlæggelsen bliver betragtet som træning, f.eks. at gå til toilet, at tage tøj på, at sidde op ved alle måltider etc. Træningen kan medføre smerter, og knæet kan have tendens til at hæve. Den fysioterapeutiske instruktion foregår på afdelingen. Du vil under indlæggelsen blive instrueret i selv at lave øvelser, kunne gå omkring med krykkestokke og i at gå på trapper. Der vil blive vurderet, om du har behov for en genoptræningsplan. Du vil blive tilset af en ortopædkirurg inden udskrivelsen, men daglig stuegang vil ikke finde sted. Skulle der blive behov for ekstra tilsyn, arrangeres dette af plejepersonalet. Du vil blive udskrevet 1-2 dage efter operationen. PATIENTHOTELLET Ved behov for længere tids indlæggelse kan du i nogle tilfælde komme på patienthotellet. Du vil under opholdet på patienthotellet have tilknytning til afdeling E10, hvor du ved behov kommer til stuegang, og hvorfra din behandling styres. I specielle tilfælde kan det også arrangeres at du indlogeres på patienthotellet fra dagen før du skal indlægges til operation. Der er mulighed for indlogering af pårørende på patienthotellet, (hvis der er plads), men pårørende skal dog - i modsætning til dig - betale for opholdet. 10

11 FORLØBET UDSKRIVELSEN De fleste vælger at blive udskrevet til eget hjem, men enkelte vælger at tage på rekreationsophold, som man selv forinden har arrangeret. Det er vigtigt at orientere familien om tidspunktet for den forventede udskrivelse, og at du i de efterfølgende uger har brug for hjælp i hjemmet. Hvis du regner med at få brug for hjemmehjælp efter udskrivning, skal du i god tid inden indlæggelsen kontakte kommunen mhp. dette. De første 6 uger efter operationen skal du følge det træningsprogram, som er angivet i denne folder. Det er normalt ikke muligt at få opfølgende fysioterapi på sygehuset. Vi anbefaler, at du efter træning lægger noget koldt omkring knæet. Det er vigtigt, at du finder en passende balance mellem aktivitet og hvile og at du dagligt udfører øvelserne du er instrueret i. Du kan med fordel ligge med benet lidt opad og vippe med fødderne, for at modvirke hævelse i knæ og ben. De fleste anvender krykkestokke i ca. 6 uger efter operationen, og før denne tid bør du undgå lange gåture udendørs (over 1 km) da det kan bevirke, at knæet hæver unødigt op og vanskeliggør den videre optræning. Inden udskrivelsen får du en samtale med en sygeplejerske, som drøfter med dig, hvordan du skal forholde dig når du kommer hjem. Det er en god ide at have en pårørende med til denne samtale. Du må forvente at være træt, når du kommer hjem. De daglige gøremål kan tage længere tid og være mere besværlige, men da det er en del af din selvtræning, kan du med fordel udføre alle de gøremål du er i stand til. Den forbinding, som du har på ved udskrivelsen, kan blive siddende indtil metalclipsene skal fjernes. Dette kan i de fleste tilfælde ske efter 14 dage. Forbindingen skal dog skiftes, hvis den bliver våd eller utæt. Hvis det begynder at sive fra såret, skal du kontakte os. Du skal også kontakte os, hvis såret ændrer karakter, bliver rødt eller hævet med dunkende smerter, eller hvis du får feber. AMBULANT KONTROL Efter 6 uger vil du få tilbud om kontrol i Fysioterapien. Derefter vil der være enkelte kontroller i form af spørgeskemaer og hvis vi finder det nødvendigt også i ambulatoriet. Sidste kontrol er efter ca. 12 mdr. 11

12 MEDICIN I dagene efter operationen vil du have behov for smertestillende medicin. Morfin lign. stoffer har en god smertestillende virkning. Men de kan desværre give bivirkninger. De hyppigste er forstoppelse, døsighed, kvalme, opkastning, og forbigående problemer med at lade vandet. Du vil få paracetamol mod smerterne, og nogle patienter vil blive behandlet med Ibuprofen, som er et stof mod gigtsmerter. Ibuprofen hæmmer irritationen omkring knæet, men kan som bivirkning give mavesmerter og sure opstød. I værste fald kan der opstå et mavesår. Hvis du skulle få nogle af disse bivirkninger, vil vi ændre behandlingen. Forstoppelse forebygges ved at drikke rigelig væske og spise fiberrig kost samt fra første dag at tage afføringsmidler (Bisacodyl og Magnesia). Hvis du skulle få kvalme og/eller opkastning vil vi give dig medicin mod dette. Efter en operation er der risiko for udvikling af en blodprop i benet. Vi vil derfor give dig et stof (Fragmin), som hæmmer blodets evne til at størkne og derved nedsætter risikoen for blodprop. Disse indsprøjtninger skal du have i starten efter operationen. Følgende stoffer bruges: Paracetamol er svagt smertestillende. (Handelsnavne: Pamol, Panodil, Paratabs, Pinex) Ibuprofen er smertestillende og hæmmer irritation omkring knæet. Bør ikke tages på tom mave. (Handels-navne: Brufen, Ibumetin, Ibureumin, Ipren) Morfin lign. stoffer er stærkt smertestillende. Vi anvender enten Morfin eller Oxynorm, som virker hurtigt (20 30 min.). Hvis ikke det er tilstrækkeligt kan man supplere med enten Contalgin/Malfin eller Oxycontin, som er langtidsvirkende. Bisacodyl er et middel mod forstoppelse. (Handelsnavne: Dulcolax, Perilax, Toilax) Magnesia er et middel mod forstoppelse. Ondansentron er et middel mod kvalme. Handelsnavn: Zofran Fragmin er blodfortyndende og hindrer dannelse af blodpropper i benene. 12

13 MEDICIN Det er vigtigt, at du under indlæggelsen fortæller personalet om dine smerter, således vi kan behandle dem i opløbet. Det kræver mindre stærkt smertestillende medicin, hvis man behandler dine smerter, inden de bliver for stærke. Det er også vigtigt at du fortæller om du har kvalme, da vi så kan behandle det også. Når du skal hjem. De fleste har ved udskrivelsen behov for stærkere smertestillende medicin. Denne smertestillende medicin skal senere i forløbet udtrappes. I de tilfælde, vi finder det hensigtsmæssigt, vil vi lave et skema over din smertebehandling og ofte også et forslag til udtrapning af den stærkere smertestillende behandling. Du kan også få råd og vejledning ved din egen læge om smertebehandling og udtrapning af smertebehandlingen. 13

14 TIDEN EFTER OPERATIONEN TRÆNING Under indlæggelsen vil du få repeteret de øvelser, du blev instrueret i før operationen. Du vil igen blive instrueret i gang med krykkestokke og prøve at gå på trapper. Langt de fleste får et godt resultat med den træning, de selv er i stand til at udføre. Hvis vi finder, der er en speciel grund til det, vil du få udleveret en genoptræningsplan m.h.p. videre træning. De første 6 uger efter operationen skal du følge det træningsprogram, du er blevet instrueret i. Enkelte vælger efter udskrivelsen at gå til praktiserende fysioterapeut mod egen betaling. Det er vigtigt, at du finder en god balance mellem aktivitet og hvile. For meget aktivitet kan være irriterende for knæet, og for lidt aktivitet kan medføre nedsat funktion af knæet. For at mindske hævelse og smerter efter træning, anbefaler vi dig at sidde med benet højt og bruge ispakninger på knæet. Det er vigtigt at udføre bevægeøvelser under alle omstændigheder. Ca. 6 uger efter operationen bliver du indkaldt til en kontrol i fysioterapien. Her vil du få undersøgt knæet og sammen med 4-5 andre blive instrueret i et nyt og mere udfordrende træningsprogram. Vi anbefaler træning op mod 1 2 år. DET NYE KNÆ For de fleste opleves den første tid efter operationen som en tid, hvor næsten alt drejer sig om det nye knæ. Mange har i starten problemer med smerter ved træning og gang. Andre har smerter og uro i knæet i hvile og om natten. Ofte opleves det som et spændebånd, der strammer omkring knæet. Knæ, underben og fod hæver op hos mange i de første måneder efter operationen, og knæet vil i denne tid føles varmere end det andet knæ. Nogle kan have svært ved at bøje og strække knæet i de første uger. Dette er helt normalt og vil gradvis ændre sig. Hvis knæet eller såret bliver rødt, meget hævet, med dunkende smerter, eller hvis det siver fra såret. bedes du måle din temperatur og derefter kontakte os. (Se bagsiden) 14

15 TIDEN EFTER OPERATIONEN Der kan forekomme perioder, hvor du føler, at der ikke er fremgang, eller at det ligefrem går tilbage. Alt dette er normale forløb efter operationen, og langt de fleste patienter vil efter 3 måneder have en fornemmelse af, at det nye knæ er begyndt at fungere godt. Der vil dog fortsat ske bedring i 2 år efter operationen. Langt de fleste patienter vil fire måneder efter operationen være i stand til at gå ture i byen og i naturen uden smerter i knæet. Knæet kan også klare udflugter og rejser uden problemer. Metaldetektorerne i lufthavne kan blive aktiveret af knæprotesen, og dette kan give anledning til, at lufthavnspersonalet fører en håndholdt metaldetektor hen over knæet, og problemet vil herefter være løst. Ernæring I forbindelse med en knæledsoperation er behovet for energi og protein forøget, fordi kroppen er i en stress situation. Du bør derfor spise godt med protein ( mælkeprodukter, kød, æg og fisk). Der er derfor heller ikke hensigtsmæssigt at forsøge at tabe sig i de første måneder efter operationen. AKTIVITETER Man får en knæ-protese, for at kunne udføre mange af de aktiviteter, som slidgigten har sat en stopper for. Det vil nogle måneder efter operationen som regel være muligt at leve et helt normalt liv. Med protesen må man gerne gå lange ture, spille golf, spille hygge-tennis og løbe på langrends-ski, hvis man er en god skiløber uden væsentlig risiko for fald og vrid. Der er dog aktiviteter, som du bør undgå. Gentagne tunge løft bør undgås. Ligeledes bør man undgå aktiviteter som løb, hop, badminton, fodbold, squash, aerobic, alpint skiløb eller anden idrætsaktivitet med betydelig benbelastning, hurtige retningsskift, stød eller vrid. Man bør undgå at presse knæet til fuld bøjning ved f.eks. at kravle eller sidde i hug. Hvis du har gener relateret til knæet, er du velkommen til at kontakte afdelingen. (Se bagsiden) 15

16 SPØRGSMÅL OG SVAR Kan slidgigt gå over? Nej. Slidgigt er en kronisk lidelse, som kun bliver værre. Sygdommen kan dog variere i intensitet, og der kan være perioder, hvor det føles som om, knæet bliver bedre, men disse perioder vil oftest følges af perioder, hvor det igen bliver værre. Fra de første symptomer til behov for kirurgisk behandling går der i nogle tilfælde kun måneder til få år, mens sygdommen i andre tilfælde kan være årtier om at udvikle sig. Kan jeg få transplanteret bruskceller og undgå knæprotese? Nej. I pressen ser man af og til optimistiske rapporter om brusktransplantation, men teknikken har endnu ikke nået et niveau, hvor den kan anvendes til behandling af slidgigt. Det skal iøvrigt nævnes, at forskning inden for dette område også finder sted i Ortopædkirurgisk Afdeling, Århus Sygehus. Skal jeg opereres før slidgigten bliver for slem? Det bedste tidspunkt for operation er alene bestemt af graden af smerter og besvær med dagligdags aktiviteter. Der er ikke nogen fordel ved at operere knæet tidligt for at undgå, at slidgigten bliver rigtigt slem. Kirurgisk set vil vi altid kunne tilpasse en knæprotese, også selv om slidgigten bliver meget slem. Kan jeg få opereret begge knæ på een gang? Det er muligt at operere begge knæ under den samme operation, men vi vil kun sjældent tilbyde dette. Det er en langt større operation at operere begge knæ samtidigt, og der er derfor større risici forbundet med dette. Yderligere vil man ofte se lindring af smerterne fra det ikke-opererede knæ, når det opererede knæ bliver bedre. Hvor mange knæproteser bliver der sat i om året i Danmark? Det bliver om året isat ca knæproteser i Danmark. I slutningen af 1970'erne begyndte man at isætte knæproteser af den type, som nu anvendes over hele verden. I starten blev operationerne udelukkende foretaget på universitetsafdelinger, mens operationen nu foretages på de fleste ortopædkirurgiske afdelinger. I specielle tilfælde bør operationen dog fortsat kun foretages på højt specialiserede afdelinger. Skal jeg fortsætte med min vanlige medicin før operationen? Generelt ja. Evt. behandling med blodfortyndende medicin skal diskuteres ved forundersøgelsen, og hos nogle skal denne medicin stoppes før operationen og erstattes af anden medicin. Hvad skal jeg gøre, hvis der er mistanke om infektion ved knæet? Du skal sørge for at blive henvist til os eller kontakte os(se bagsiden) 16

17 SPØRGSMÅL OG SVAR Betyder det noget, hvis jeg tidligere har haft blodprop i mit ben? Ja. Alle vil få blodfortyndende medicin i forbindelse med operationen, men hvis du tidligere har haft en blodprop, kan der blive behov for mere speciel blodfortyndende behandling. Hvor lang er ventelisten? Ventelistens længde kan variere, og der vil f.eks. være udsving omkring ferieperioder. Såfremt der er lang ventetid, kan du evt. kontakte Patientkontoret. Se endvidere side 3. Hvor lang tid skal jeg være sygemeldt? Det afhænger helt af dit arbejde. For de fleste vil vi dog anbefale en sygemelding på 2 måneder. Hvis arbejdet belaster knæet, eller hvis der er problemer efter operationen, kan der dog blive brug for en længere sygemelding. Du skal tale med din egen læge om dette. Hvornår må jeg køre bil igen? Der findes ingen eksakte regler for dette. Du skal være i stand til at føre bilen på fuldt betryggende vis, og skal således være i stand til at bruge det opererede ben til f.eks. katastrofe-opbremsning. Det er dit ansvar at vurdere dette, og det er vigtigt, at du ikke overvurderer knæets funktion. Generelt vil de fleste kunne genoptage bilkørsel, når de kan gå sikkert uden krykker. Patienter, der har bil med automatgear, vil kunne køre bil kort efter operation på det venstre knæ. Du bør også være opmærksom på at indtagelse af stærkere smertestillende stoffer påvirker din evne til at køre bil. Hvorfor har jeg nedsat følesans på ydersiden af knæet? Ved operationen overskæres en lille hudnerve på forsiden af knæet, hvilket medfører nedsat følesans i et område på størrelse med en håndflade på ydersiden af knæet. Som tiden går, vil du vænne dig til dette, og det bliver ikke noget problem. Er det normalt, at mit knæ og ben hæver efter operationen? Ja. I de første uger til måneder vil der være en tendens til hævelse. For at mindske hævelsen kan du sidde med benet højt og bruge is-pakninger. Hvor lang tid skal jeg bruge krykker? Dette varierer meget fra person til person. De fleste anvender dog krykker i ca. 6 uger efter operationen. 17

18 SPØRGSMÅL OG SVAR Hvornår må jeg gå i svømmehallen igen? Du må ikke gå i svømmebad, karbad eller havbad før 2 dage efter, at metalclipsene er fjernet af din praktiserende læge. Såret skal yderligere være uden skorper, og der må ikke være sivning fra såret. Kan jeg knæle og ligge på knæ? Når såret er helet og clipsene fjernet af læge eller sygeplejerske, må du knæle, men du må ikke med din kropsvægt presse knæet til at bøje mere, end du kan bøje knæet i stående stilling. Du må således ikke forsøge at sidde i hug. Du bør også undgå at ligge på knæ længere tid af gangen. Hvornår kan jeg begynde at dyrke sport igen? Når knæets hævelse er forsvundet, og du ikke bliver øm i knæet, kan du forsigtigt forsøge at genoptage nogle af de sportsaktiviteter, som er nævnt på side 16. For de fleste vil det sige en ventetid på nogle måneder. Kan jeg cykle? Ja. Langt de fleste bliver i stand til at cykle igen. En kondi-cykel er god til at træne knæets bøje-evne. Hvis bøjeevnen i knæet bliver bedre end ca. 100º, bør der ikke være problemer. Hvis bøjeevnen bliver mindre, vil man skulle rejse sædet så højt som muligt, og der kan evt. blive behov for en kort pedal-arm på den opererede side. Hvor lang tid skal der gå, før mit andet knæ kan opereres? Vi anbefaler, at man venter til 3 6 måneder efter operationen af dit første knæ. før du kan opereres på det andet knæ. Kan jeg opereres igen, hvis min protese holder op med at fungere? Ja. Langt de fleste vil kunne opereres igen, hvis protesen skulle gå løs. Vi forventer, at ca. 90% af de proteser, som vi nu sætter i, vil være velfungerende om 15 år. Fjernelse af en løs protese og indsættelse af en ny protese kan være en besværlig operation, men de fleste får en god funktion også efter knæ nummer to eller tre. Der vil være ganske få, som får smerter i det opererede knæ, uden at en god forklaring kan findes, og i disse tilfælde vil vi ikke tilbyde fornyet operation. I nogle af disse sjældne tilfælde kan der være tale om smerter, som skyldes nerve-beskadigelse, og dette skal behandles med andre stoffer end de almindelige smertestillende. Er det normalt at knæet er misfarvet/blålig farvet efter operation? Ja, Knæet og hele benet er ofte med større blå mærker som følge af blødning i knæet efter operationen. Det forsvinder igen. 18

19 TRÆNINGSPROGRAM ØVELSER Øvelserne skal udføres 1-2 gange dagligt. Det er normalt, at du ved træningen bliver øm i knæet og musklerne omkring det. Denne ømhed skal aftage kort efter træningen. Isposer kan med fordel anvendes efter træningen. Øvelser for blodcirkulationen Øvelse 1 Lig på ryggen på din seng med det opererede ben strakt. a) Bevæg fødderne op og ned i roligt tempo gentagelser flere gange om dagen. b) Spænd lårmusklen så knæhasen presses ned i madrassen. Hold spændingen i 5 sek. Gentag øvelsen 10 gange. c) Spænd ballerne. Hold spændingen i 5 sek. Gentag øvelsen 10 gange 19

20 TRÆNINGSPROGRAM Øvelser for bevægelighed og styrke Øvelse 2 Lig på din seng. Bøj det opererede knæ mest muligt mens du holder hælen i madrassen. Gentag øvelsen 10 gange. Øvelse 3 Sid på din seng. Læg et fastrullet håndklæde under det opererede knæ (kan også laves uden håndklælde). Stræk knæet ud og løft foden. Knæhasen presses samtidig ned i håndklædet. Hold spændingen i 5 sek. Slap derefter af i musklen og lad foden komme ned og hvile på madrassen. Gentag øvelsen 10 gange. Øvelse 4 Øvelsen skal udføres i din seng. Lig på siden med det opererede ben øverst. Stræk øverste ben og løft det skråt bagud og op - hælen først. Sænk benet langsomt igen. Vær opmærksom på at overkroppen ikke må falde bagud. Gentag øvelsen 10 gange. 20

21 TRÆNINGSPROGRAM Øvelse 5 Lig på ryggen med bøjede ben. Hold fødderne i underlaget, spænd sædemusklerne og løft bagdelen. Hold stillingen i 5 sek. og sænk langsomt igen. Gentag øvelsen 10 gange. Øvelse 6 Sid på en stol med det opererede ben på en klud eller plastpose. Pres foden ind under stolen, så langt den kan komme. Gentag øvelsen 10 gange. Øvelse 7 Sid på en stol med fødderne på gulvet. Stræk det opererede knæ helt ud, så foden løftes fra gulvet. Låret skal under hele øvelsen have kontakt med stolen. Gentag øvelsen 10 gange. 21

22 TRÆNINGSPROGRAM Øvelse 8 Sid på kanten af en stol med det opererede ben strakt og det raske ben bøjet. Fæld fremover mens ryggen holdes ret og pres ned på det opererede knæ. Du skal mærke en stramning i knæhasen og bag på låret. Hold stillingen og presset i 30 sek. Gentag øvelsen 3 gange. Øvelse 9 Stå med let afstand mellem fødderne og vægten ligeligt fordelt på begge ben. Støt dig til et bord eller en stol. Kom op på tå og stræk knæet helt ud - langsomt ned igen. Løft derefter forfoden fra gulvet, så du kommer op at stå på hælene langsomt ned igen. Gentag øvelsen 10 gange. Øvelse 10 Stå med let afstand mellem fødderne og vægten ligeligt fordelt på begge ben. Bøj langsomt ned i hofte og knæ, mens du bøjer overkroppen fremad og enden tilbage. Stræk benene igen. Hele foden skal holdes i gulvet under øvelsen. Gentag øvelsen 10 gange. 22

23 TRÆNINGSPROGRAM Øvelse 11 Stå ved et bord. Træd bagud med det opererede ben strakt og pres hælen i gulvet. Pres hoften frem til du mærker en stramning bag på læggen. Hold stillingen i 30 sek. Gentag øvelsen 3 gange. Øvelse 12 Stå med det opererede ben på en skammel eller et trappetrin. Bøj i knæet ved at presse kroppen frem. Gentag øvelsen 10 gange. Trappegang Stokkene skal altid følge det opererede ben. Når du går op ad trappen, skal du træde med det raske ben først Ned ad trappen skal du træde med det opererede ben først. 23

24 KNÆETS STATUS FØR OPERATIONEN Følgende spørgsmål bedes besvaret ved alle ambulante kontroller. Det er en god ide at tænke over det hjemmefra. I ambulatoriet vil du skulle indtaste dine svar på en computer, Patientkiosken, hver gang du er til kontrol. Hvis du har brug for det, kan du få hjælp. Ved besvarelsen skal du tænke på det knæ, som behandles. Ved besvarelsen skal du forsøge at tænke tilbage på knæets funktion over den sidste uge og angive gennemsnitlige værdier. Hvis der f.eks. inden for de sidste uger har været moderate smerter i knæet det meste af tiden og kun een episode med stærk smerte, bør du beskrive smerten som moderat. 1. Hvordan vil du beskrive de smerter, som du normalt har i knæet? 1. Ingen smerter 2. Meget lette smerter 3. Lette smerter 4. Moderate smerter 5. Stærke smerter 2. Har du haft problemer med at vaske og tørre dig (over det hele) på grund af dit knæ? 1. Nej, slet ingen problemer 2. Meget lidt besvær 3. Ja, moderat besvær 4. Ja, meget store problemer 5. Det er helt umuligt 3. Har du på grund af knæet haft problemer med at komme ind i eller ud af en bil eller med at bruge offentlig transport? 1. Nej, slet ingen problemer 2. Meget lidt besvær 3. Ja, moderat besvær 4. Ja, meget store problemer 5. Det er helt umuligt 24

25 KNÆETS STATUS FØR OPERATIONEN 4. Hvor lang tid kan du gå (med eller uden stok), før du får stærke smerter i knæet? 1. Ingen smerter / jeg kan gå mere end 30 minutter til 30 minutter 3. 5 til 15 minutter 4. Kun meget korte afstande 5. Det er helt umuligt at gå 5. Hvor stærke smerter har du i knæet, når du skal rejse dig op efter at have siddet ned (f.eks. ved middagsbordet)? 1. Slet ingen smerter 2. Lette smerter 3. Moderate smerter 4. Stærke smerter 5. Uudholdelige smerter 6. Halter du på grund af dit knæ, når du går? 1. Sjældent / aldrig 2. Sommetider eller kun når jeg begynder at gå 3. Ja, en hel del, ikke kun når jeg begynder at gå 4. Ja, det meste af tiden 5. Ja, hele tiden 7. Kan du gå ned på knæ og rejse dig op igen? 1. Ja, nemt 2. Næsten uden besvær 3. Med moderat besvær 4. Med meget stort besvær 5. Nej, umuligt 25

26 KNÆETS STATUS FØR OPERATIONEN 8. Har du været plaget af smerter i knæet, når du om natten ligger i sengen? 1. Nej, ingen smerter 2. Kun en enkelt nat eller to 3. Nogle nætter 4. De fleste nætter 5. Hver nat 9. I hvor høj grad har smerter i knæet besværliggjort dit arbejde (inklusiv husarbejde)? 1. Slet ikke 2. Lidt 3. En del 4. Meget 5. Umuligt at arbejde 10. Har du følt, at dit knæ pludseligt giver efter eller svigter? 1. Sjældent / aldrig 2. Sommetider eller kun når jeg rejser mig 3. Ofte, ikke kun når jeg rejser mig 4. Det meste af tiden 5. Hele tiden 11. Kan du selv klare indkøb? 1. Ja, nemt 2. Næsten uden besvær 3. Med moderat besvær 4. Med meget stort besvær 5. Nej, umuligt 12. Kan du gå ned ad trapper? 1. Ja, nemt 2. Næsten uden besvær 3. Med noget besvær 4. Med meget stort besvær 5. Nej, umuligt 26

27 FORSKNING OG UDVIKLING I afdelingen arbejder vi konstant med at udvikle og forbedre behandlingen indenfor knækirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har en stor forskningsenhed, som både er nationalt, men også internationalt anerkendt. Det er vores intension, at så mange, som muligt af vore patienter, skal have tilbud om at deltage i denne forskning og udvikling, så vi hele tiden kan forbedre behandlingen. Hvis der er mulighed for at du kan deltage i en af vore forskningsprojekter, vil du få dette tilbudt. Du vil af lægen eller en forskningsmedarbejder få en mundtlig information om forskningsprojektet. Du vil også få en skriftlig information om forskningsprojektet. Ud fra dette skulle du gerne kunne tage stilling til, om du vil deltage i forskningsprojektet. I nogle tilfælde kan det betyde, at du skal komme til ekstra kontroller og undersøgelser, men det er altid overkommeligt. Din deltagelse i et forskningsprojekt er altid helt frivillig. Hvis du af en eller anden grund ikke kan overskue eller ikke ønsker at deltage i forskningsprojektet, kan du blot meddele os dette. Det vil ikke påvirke din ret til din nuværende eller fremtidige behandling eller andre rettigheder, som du måtte have. Vi vil altid tilstræbe at give dig den bedste behandling, som det er muligt. 27

28 SAMTYKKE-ERKLÆRING På de følgende to sider præsenteres du for en skriftlig samtykkeerklæring. Denne er udarbejdet for at skabe større klarhed omkring, hvilken information du som patient har ret til at modtage vedrørende operation med knæprotese. Du bør modtage information om: - hvorfor du skal opereres - risici hvis du vælger at frabede dig operationen - risici ved operationen - mulighed for anden behandling Idet du underskriver, giver du din tilladelse til, at lægen kan operere dig. Du har ret til at frabede dig information omkring din sygdom og operation, ligesom du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage, hvorved behandlingen ophører. Vi gør opmærksom på, at lægen naturligvis er ansvarlig for den behandling, der udføres. Hvis der opstår spørgsmål til samtykkeerklæringens indhold kan dette forelægges lægen ved det næste ambulante besøg. 28

29 SAMTYKKE-ERKLÆRING Navn: CPR nr.: Planlagt operation: Helprotese (TKR) Knæskalsprotese (PFR) Halvprotese (Oxford knæ) Anden Operation Højre knæ Venstre knæ Patientens erklæring Jeg erklærer, at jeg er villig til at få foretaget den operation, som er omtalt ovenfor, og jeg accepterer de risici, som er forbundet med operationen. Jeg har gennemlæst pjecen med patientinformation, og jeg har gennemlæst lægens erklæring på modstående side. Jeg forstår, at det ikke kan garanteres, hvem der vil komme til at foretage operationen. Jeg forstår, at yderligere indgreb kan blive nødvendige under operationen eller i forløbet efter operationen, hvis disse er nødvendige for at redde mit liv eller forhindre alvorlig forringelse af mit helbred. Yderligere indgreb vil i videst mulige omfang blive diskuteret med mig, før de udføres. Dato Underskrift 29

30 SAMTYKKE-ERKLÆRING Lægens erklæring Jeg har forklaret operationen til patienten. Jeg har specielt fortalt, at formålet med operationen er: at mindske smerterne i knæet at bedre funktionen af knæet, men hos nogle bliver bøjeevnen ikke bedre end ca. 90º (lårben og skinneben i ret vinkel) at rette eventuel deformation af knæet Jeg har endvidere fortalt, at der findes komplikationer ved operationen, og de almindeligste af disse er: blodprop i benet (risiko ca 1%) med risiko for blodprop i lunge infektion i knæet medførende ny operation og evt. 4-8 ugers ophold på sygehuset (risiko ca. 1%, større risiko ved infektioner andet sted i kroppen, f.eks. tandrodsbetændelse, bensår og blærebetændelse) løsning af protesen medførende ny operation (10-års risiko ca. 5%, større risiko hos meget aktive unge samt overvægtige) slid af protese-delene medførende behov for ny operation (større risiko hos overvægtige samt meget aktive) De følgende er meget sjældne komplikationer: nervebeskadigelse brud på knæskal, lårben eller skinneben komplikationer i forbindelse med bedøvelsen (specielt patienter med hjerte- og lunge-sygdomme) Jeg har endeligt fortalt, at det kan blive nødvendigt, at give blod-transfusion (risiko ca. 5%) at foretage fornyet operation, hvis såret ikke heler som forventet (risiko ca. 1%). Dato 30 Navn Underskrift

31 HUSKESEDDEL

32 HUSK AT MEDBRINGE DENNE PJECE VED ALLE BESØG PÅ SYGEHUSET Du er velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have spørgsmål. Vi modtager også gerne ris og ros. Knækirurgisk Sektor Ortopædkirurgisk Afdeling E10 Aarhus Universitetshospital- Tage-Hansens Gade 8000 Aarhus C KONTAKTPERSONSORDNINGEN Din kontaktperson er: Frank Madsen Anders Odgaard Overlæge Overlæge Claus Fink Jepsen Overlæge Din kontaktperson vil hjælpe dig, hvis du har spørgsmål i forbindelse med din undersøgelse, behandling og pleje. Kontaktpersonen kontaktes via lægesekretær på Spørgsmål vedr. venteliste/indlæggelse: lægesekretær Camilla / Hanna på (ma-fr 10-12). Spørgsmål vedr. sygepleje: Sygeplejerske Tove Demontis på (ma-fr 10-12) Spørgsmål vedr. fysioterapi/genoptræning: fysioterapeut Anni Hollensen HUSK AT MEDBRINGE DENNE PJECE VED ALLE BESØG PÅ SYGEHUSET