ISHØJ KOMMUNES ERNÆRINGSPOLITIK FOR BØRN OG UNGE 0-16 ÅR
|
|
- Kjeld Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ISHØJ KOMMUNES ERNÆRINGSPOLITIK FOR BØRN OG UNGE 0-16 ÅR FORORD Ishøj kommunes børnepolitik har overskriften et godt børneliv- et fælles ansvar. For den del af børnepolitikken, der omhandler sundhed er målet at alle børn skal have adgang til sund kost og motion hver dag i skoler og dagtilbud samt at alle børn og forældre skal tilbydes information om, hvad der skaber sunde vaner. Det fælles ansvar betyder, at det både er de professionelle voksne i skoler og dagtilbud samt forældrene hjemme, der skal samarbejde om at sikre børnene mulighed for at træffe det sunde valg. Dette mål skal bl.a. opfyldes ved hjælp af denne ernæringspolitik. Sund, økologisk og ernæringsrigtig kost indtaget i en rolig og rar atmosfære samt mindst en times fysisk aktivitet dagligt er sundhedsfremmende tiltag, der giver børn gode livsbetingelser og børn, der trives, har også lyst og energi til leg og læring. Fysisk aktivitet hører ikke til i en ernæringspolitik, men da kost og motion er så tæt forbundne sundhedsfremmende komponenter får motion også lidt plads i denne ernæringspolitik. Livsstilssygdomme grundlægges i mange tilfælde allerede i barndommen. Det er især sygdomme som overvægt og diabetes 2, men også tegn på begyndende hjerte-karsygdomme ses tidligt hos børn. Det er en konsekvens af, at børn bevæger sig for lidt, og ikke lever op til Ernæringsrådets anbefalinger. På nationalt plan er bevidstheden om kostens betydning som sundhedsfremmende faktor blevet skærpet og indgår som et af fire punkter, som Det Nationale Råd for Folkesundhed har anbefalet kommunerne at arbejde med (KRAM, hvor K=kost). På det lokale plan vedtog Ishøj kommune i 2003 sin første ernæringspolitik. Siden da er der implementeret økologisk kost for børn og unge i børnehaver, integrerede institutioner, SFO er og fritidsklubber, skolekantiner og delvis økologisk kost i dagplejen. Desuden er en kostkonsulent blevet ansat. De professionelle voksne skal kunne give børn og unge gode og sundhedsfremmende livsvaner, der forebygger kostrelaterede sygdomme senere i livet. Den reviderede ernæringspolitik skal være et af redskaberne til dette. Derudover skal ernæringspolitikken bidrage til at informere forældre om sunde kostvaner og sætte det på dagsordenen på forældre- og bestyrelsesmøder. 1
2 Principperne i Ernæringspolitikken. 1. Det er målet at de måltider, som kommunen serverer eller sælger i skoler og dagtilbud, skal være økologiske og ernæringsmæssigt rigtigt sammensat inden udgangen af I dagplejen arbejdes der hen imod at øge andelen af økologiske fødevarer. 2. Børnene skal spise regelmæssigt, for at dække deres energibehov 3. Ishøj kommunes skoler og dagtilbud arbejder bevidst på at reducere sukkerforbruget 4. Dagtilbud, den kommunale dagpleje og skoler udarbejder en kostpolitik som en del af virksomhedsplanen 5. Forældrene orienteres om kommunens ernæringspolitik og de enkelte dagtilbuds kostpolitik 6. Alle måltider serveres og spises i en hyggelig atmosfære, så børnene får lyst til at spise 7. Så vidt det er muligt skal børnene være med til at lave og servere maden 8. Specialkost skal være lægeligt begrundet 9. Det er målet at alle børn og unge skal være moderat fysisk aktive 1 time hver dag og intensivt fysisk aktive minutter to gange om ugen i dagtilbud og skoler. 2
3 Anbefalinger for børns daglige indtag af næringsstoffer Børn 1-3 år Børn 3-6 år Børn 7-10 år Børn år Brød, gryn 125 g 150 g 200 g 250 g Mælkeprodukter ½ l ½ l ½ l ½ l Ost 20 g 10 g 10 g 10 g Kartofler, pasta, ris 75 g 150 g 200 g 250 g Grøntsager 75 g 150 g 225 g 300 g Frugt 50 g 150 g 225 g 300 g Kød, fisk, indmad, pålæg 50 g 125 g 137 g 142 g Æg ½ ½ ½ ½ Fedtstof, max 20 g 15 g 20 g 25 g Kilde: Nordiske næringsstofanbefalinger Dette er vejledende retningslinjer. Sammenholdt med tabellen over fordelingen af dagens energiindtag på dagens måltider (s.7) giver det en rettesnor for, hvor meget børn i forskellige aldre skal indtage. Kostråd for børn og unge Både børn og voksne spiser for at få energi og næringsstoffer. Børn skal desuden vokse og udvikle sig. Derfor skal kosten sammensættes, så barnet/den unge har de bedste forudsætninger for at dække sit energibehov og få de nødvendige næringsstoffer. Tag også højde for måltidsmønstret altså hvornår barnet spiser. For at føle sig mæt og tilfreds, så barnet kan lege og være i stand til at indlære, bør kosten fordeles over 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. 3
4 Morgenmad Et sundt og mættende morgenmåltid giver et godt udgangspunkt for at gå dagen i møde og mindske lysten til at spise usundt. Med morgenmad i maven er det nemmere at koncentrere sig og konflikter tackles bedre. Frokost Frokost er vigtig, fordi den er hovedenergikilden indtil aftensmaden. En frokost, som ser lækker ud, giver alle lyst til at spise. Og så er det rent ernæringsmæssigt underordnet om den er varm eller kold bare den er rigtig sammensat. I vuggestuer og dagpleje, hvor der serveres frokost, kan tallerkenmodellen være en god vejledning. Den viser fordelingen af kød, grøntsager og kartofler, ris, brød eller pasta, som måltidet bør indeholde. På tallerkenen skal der være ca. 1/5 være kød, 2/5 skal være grøntsager og 2/5 enten kartofler, ris, brød eller pasta. Mellemmåltid Børn har i forhold til voksne et stort energi- og næringsbehov, da de er fysisk aktive og samtidig skal vokse. Derfor er det nødvendigt med mellemmåltider. De har to funktioner: nemlig at forhindre at barnet overspiser til hovedmåltiderne og formindske lysten til søde sager og junkfood. Imellem morgenmad og frokost kan sulten oftest klares med et mindre måltid bestående af lidt frugt eller grønt og noget at drikke. 4
5 I de mange timer mellem frokost og aftensmad er groft brød med magert pålæg, sammen med frugt, grønsager og noget at drikke et passende måltid. I princippet kan de samme fødevarer som i hovedmåltiderne indgå bare i mindre mængder. Hvis morgenmad og frokost ikke har indeholdt så meget frugt, brød eller mælk, så bør det indgå i mellemmåltidet. Dagens energiindtag fordelt på dagens måltider: Morgenmad % Formiddagsmellemmåltid 5-10 % Frokost % Eftermiddagsmellemmåltid % Aftensmad 25 % Sen aften 5 % Fedt Fedt i kosten skal begrænses. Det gælder især mættet fedt, som på længere sigt øger risikoen for hjerte- og karsygdomme. Mættet fedt findes hovedsageligt i kød, kødpålæg og fede mejeriprodukter. Umættet fedt kommer fra fede fisk, planteolier, kerner og nødder og er bedre for helbredet. Light-produkter indeholder mindre fedt end de almindelige udgaver af fx dressing. Men produktet kan dog stadig indeholde mange kalorier, fordi der oftest er tilsat ekstra sukker som smagsforstærker. Fedtbehovet for børn mellem 0-3 år Hos børn under 3 år er behovet for fedt større end hos voksne. Sundhedsstyrelsen anbefaler at tilsætte ekstra fedt til barnets kost for den 0-1 årige (vegetabilsk fedt og planteolie) og servere sødmælk. Fedtenergiprocenter bør for den 1-3 årige ligge mellem 30-35%. Her serveres der letmælk. 5
6 Dog skal der altid tages individuelle hensyn. Og er I som personale i tvivl, kan I altid spørge en sundhedsplejerske til råds. Fedtbehovet for børn over 3 år Børn over 3 år bør spise som voksne, hvor fedtenergiprocenten ikke skal overstige 30 %. De magre mejeriprodukter bør foretrækkes såsom skummetmælk, minimælk og kærnemælk. Overvægt skyldes både for meget sukker og fedt Overvægt har mange konsekvenser for barnet; både socialt, fysisk og psykisk og bør derfor forebygges. Overvægtige børn har desuden øget risiko for at blive overvægtige som voksne. Behovet for kulhydrater Kulhydrater er kostens hovedingrediens og skal udgøre % af det samlede energiindtag for børn over 1 år. Kulhydrater opdeles i komplekse og simple kulhydrater. De simple kulhydrater (dvs. hvidt sukker) må ikke udgøre mere end 10 % af kosten. De komplekse kulhydrater, som indeholder fibre og dermed mætter, findes i groft brød, gryn, fuldkornspasta, kartofler og grove grøntsager. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 4-10 år spiser 400 gram frugt og grønt i løbet af dagen. For børn over 10 år anbefales 600 gram. Behovet for Protein Protein skal udgøre % af det samlede energiindtag. Protein er vigtig for muskelopbygning og vedligeholdelse af cellerne. Protein findes særligt i kød, fisk, æg og mælkeprodukter. Protein-indholdet er det samme i fede og magre mælkeprodukter, så vælg de magre produkter. 6
7 Behovet for vitaminer og mineraler Hvis kosten er alsidig og varieret, og følger anbefalingerne, bliver behovet for vitaminer og mineraler dækket. For at sikre behovet for kalk, anbefales ½ liter magert mælkeprodukt daglig. Sukker Børn og unges sukkerindtag er steget kraftigt i de senere år, blandt andet på grund af magnumstørrelser af både slikposer og sodavand. Sukker giver huller og syreskader i tænderne. Dertil kommer overvægt, som kan give trivsels,- adfærds- og indlæringsproblemer hos børnene. I den modsatte ende af vægtskalaen findes også tynde sukkerbørn, der lever af søde drikke, hvidt brød slik osv. Disse børn har et meget ustabilt blodsukker og er derfor urolige, ukoncentrerede og pirrelige Hyggebegrebet i hjemmene er meget ofte forbundet med at spise chips og slik, skyllet ned med saft og sodavand. Der hygges i hverdagen med venner, forældre, bedsteforældre, i biografen, foran tv og computer. Mange børn har flere hjem, hvor der hygges ekstra meget, når de er der, men børnene får hurtigt for meget sukker. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan børn hver dag tåle: 0-3 år: 0 g sukker (laves evt. som søjlediagram) 3-6 år: 30 g sukker 6-12 år 40 g sukker > 12 år 50 g sukker For at begrænse skaderne og lære børnene gode madvaner er det vigtigt, at de professionelle i dagtilbud, skoler, klubber o.l. ikke tilbyder slik, saft, sodavand og søde morgen- og mellemmåltider. Til fødselsdage findes gode alternativer til is og kage på Disse forslag kan videregives til forældrene. Begrænsning af sukkerforbruget skal ikke ses som en opfordring til at være sukkerforskrækket eller erstatte sukkeret med kunstige sødemidler, men som et middel til at reducere det totale sukkerindtag. Da kunstige sødemidler er mistænkt for at være sundhedsskadelige, skal sødemidler kun bruges når dagtilbuddet har et barn med diabetes. 7
8 Børn og unge bør derimod have let adgang til frugt, grøntsager og postevand og gøres bevidste om det sunde valg. Økologi Ishøj Kommune anvender økologiske produkter for at beskytte miljøet, dyrene og fremme sundheden. Ved økologi forstås at minimum 95 % af de anvendte fødevarer er økologiske. Miljøet Økologisk produktion er uden brug af pesticider og kunstgødning og er derfor optimal for miljøet. Der kommer ingen pesticidrester i grundvandet, jorden bliver ikke udpint for næringsstoffer og planterne optager næring optimalt. Dyrevelfærd Dyrene har et naturligt liv, fx er køer på græs minimum 150 dage om året og har generelt mere plads, får grovfoder og ingen forebyggende medicin. Sundhed Mange undersøgelser viser, at der ofte er flere vitaminer, mineraler og sekundære stoffer i de økologiske råvarer end tilsvarende konventionelt (almindeligt) dyrkede. Det hidtil største forskningsprojekt fra 2007, finansieret af EU, konkluderer at økologiske fødevarer er sundere end traditionelt dyrkede. I færdigproducerede økologiske varer undgås mange tilsætningsstoffer, kunstige sødestoffer samt kemiske farve- og aromastoffer. FAKTA BOKS Hver gang man køber 1 liter økologisk mælk sparer man 200 liter grundvand for mødet med pesticider og det 10-dobbelte, når man vælger 1 kilo økologisk ost Man sparer 680 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte, når man køber 1 kilo økologisk havregryn frem for konventionelle Man sparer 60 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte, når man vælger 1 kilo økologiske kartofler frem for konventionelle 8
9 Økologi og økonomi Økologiske produkter er dyrere end konventionelt dyrkede. Det er de fordi udbyttet er lavere pr. produktionsenhed, når man ikke anvender pesticider, kunstgødning og vækstfremmere. Ved at lave om på vaner og sikre en sund kostsammensætning bliver det ikke dyrere at lave økologisk mad. Anslået økologisk forbrug i procent Fødevaregruppe Anslået økologisk forbrug i procent Brød 10 Mel, gryn og pasta 5 Mælk og 15 surmælksprodukter Ost 5 Æg 3 Kød, pålæg og fisk 15 Kartofler 5 Frisk frugt, tørret frugt, syltevarer og frost 10 Friske grønsager, 20 konserves og frost Fedtstof: Smør, olie, margarine, mayonnaise, 5 remoulade etc. Drikkevarer (varierer 5 meget) Diverse 2 Fisk Økologi og fisk snakker man kun om, når man arbejder med fisk fra dambrug Inspiration Det økologiske køkken er kendetegnet ved, at man spiser efter årstiden og dermed anvender de billigste, mest smagfulde og næringstætte råvarer. Det er et rationelt køkken, med planlægning og fleksibilitet. Det økologiske, økonomiske og rationelle køkken er kendetegnet ved: 1. Indkøb 1-2 gange ugentligt 2. Grønt og frugt vælges efter årstiden 3. Maden serveres således at sammensætningen er sund tallerken princippet (se side 4). Det vil sige: 9
10 - mange kulhydrater i form af brød, bulgur, ris, pasta - fibre i form af groft brød, fuldkornspasta og grove grøntsager - frugt og grønt - lidt fisk og kød 4. Stor genanvendelse af rester og udnyttelse af disse i den videre madlavning 5. Alle spiselige dele af råvarerne anvendes, fx stokke på broccoli 6. Mere mad laves fra bunden. Der er mange penge at spare ved fx selv at bage brød Kostpolitik Som en del af virksomhedsplanen udarbejder skoler og dagtilbud en kostpolitik, der tilpasses de fysiske rammer og sammensætningen af børnegruppen. Kostgruppen, der har udarbejdet kommunens ernæringspolitik, kan bistå med råd og vejledning. Der vil være en årlig dialog mellem kostgruppen og skoler og dagtilbud som opfølgning på de lokale kostpolitikker. Orientering til forældre Orientering til forældrene om kommunens ernæringspolitik sker via Ishøj Nyt, TV-Ishøj og kommunens hjemmeside. Dagtilbud og skoler er ansvarlige for at formidle deres kostpolitik til forældrene via nyhedsbreve, skoleblade, intranet og forældremøder. God atmosfære Mange børn er langsomt spisende og skal derfor have god tid til at spise deres mad. I skolerne er det egentlige spisefrikvarter på 15 minutter, hvilket for nogle af især de yngste elever er meget kort tid. Voksne skal være opmærksomme på at fremstå som et godt eksempel for børnene ved at smage på nye retter med anerkendelse og begejstring. Børn som medbringer madpakker til institutionen/skolen har et stykke af hjemmet med sig i madpakken. Den kan derfor for barnet være forbundet med følelser til hjemmet/forældrene. Voksne bør derfor altid udvise anerkendelse overfor barnets mad og være opmærksomme på, at børnene udviser respekt for hinandens medbragte mad og den kultur, som madpakken afspejler. 10
11 Aktiviteter Børn skal vokse op med muligheden for at blive sundheds- og miljøbevidste forbrugere. Derfor er det vigtigt, at børn gennem hele deres opvækst inddrages i aktiviteter omkring sund mad, fysisk aktivitet og bæredygtighed. Institutioner og skoler skal derfor iværksætte læring om sundhed og miljø, så børnene via mange sanserige oplevelser gør sig erfaringer indenfor emnet. Fx krop-mad, jord-bord-affald, årets gang, sæson-køkkenhave, indkøbmadlavning-borddækning-oprydning. Specialkost Det kan være svært at skelne mellem egentlig fødevareallergi eller intolerans og de ting, som forældrene mener, deres børn ikke kan tåle. For at begrænse kravene om særlig kost til børnene til det strengt nødvendige, skal der foreligge lægelig dokumentation eller indikation for specialkost. Fysisk aktivitet Flere års forskning og erfaring har vist, at regelmæssig fysisk aktivitet og sund kost hver for sig er vigtige faktorer for at opnå og bibeholde en sund og rask krop. At være fysisk aktiv i hverdagen og dyrke motion er med til at forebygge mange sygdomme. Samtidig er det godt for sundheden her og nu, fordi regelmæssig fysisk aktivitet giver en bedre fysisk og psykisk trivsel. Daglig fysisk aktivitet gør det også lettere at bibeholde normalvægten, fordi energiomsætningen øges og appetitreguleringen forbedres. Det er med til at nedsætte tendens til overspisning og mindske risikoen for at udvikle overvægt. Undersøgelser har yderligere påvist, at børn og unge, der er regelmæssigt fysisk aktive, ofte har et større selvværd, er bedre til at koncentrere sig og lærer mere end børn og unge, som ikke er fysisk aktive. Da børn og unges livsstil grundlægges tidligt, er det vigtigt, at alle børn og unge møder voksne, der som gode rollemodeller introducerer og opfordrer børn til idrætsaktiviteter også i fritiden. Fysisk aktivitet skal gøres til en integreret del af hverdagens leg, frikvarter og undervisning. Også den daglige transport mellem dagtilbud, skole og hjem vil bidrage til sunde bevægelsesvaner, hvis det foregår på cykel eller på gåben. Kommunen er så veludbygget med stisystemer, at det er nemt og sikkert at færdes på denne måde. 11
12 Moderat fysisk aktivitet Moderat fysisk aktivitet er alle former for ustruktureret aktivitet og motion såsom at gå en tur, lege gemme eller cykle til og fra skole og dagtilbud. Ved moderat fysisk aktivitet kan man stadig føre en samtale og aktiviteterne kan indgå som en naturlig del af hverdagens gøremål, legeaktiviteter og undervisning. Intensiv fysisk aktivitet Intensiv fysisk aktivitet, er alle former for aktivitet og motion såsom at hoppe, løbe eller spille fodbold. Ved intensiv fysisk aktivitet kommer pulsen i vejret og man bliver så forpustet, at det er svært at føre en samtale. 12
13 Links og referencer Ingeniøren: Økologi er sundere sundhedsstyrelsen -Fødevarestyrelsens hjemmeside om kost -alt om frugt og grønt, sunde opskrifter m.m. -her findes forslag og ideer til sunde og sjove fester -for børn, der gerne vil lave mad. -Max og Munju lærer børn om mad og motion på en sjov måde -univers for børn, der vil lære mere om bevægelse og sund livsstil Her kan man teste vaner og viden, oprette en personlig motionsdagbog og meget mere Gode ideer til sunde og indbydende madpakker 13
Ernæringsprincipper. for børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1
Ernæringsprincipper for børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune Ernæringsprincipper 1 Ishøj Kommunes børnepolitik har overskriften et godt børneliv- et fælles ansvar. For den del af børnepolitikken, der omhandler
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 2 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2016 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereSunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereKost, Sundhed og Trivsel
Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereKostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere
Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers
Kostpolitik Fjelsted Harndrup Børneunivers Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og klubber.
Læs mereKostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune
12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs mereBørnehuset Hanens kostpolitik
Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt
Læs mereMad og måltidspolitik
Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereBørnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn
Børnehusene Team Høngs kost- og bevægelsespolitik For vuggestuer - dagplejere og børnehaver Sunde børn er glade børn Børn, der oplever glæden ved at spise sund mad og bevæge sig, trives og udvikler sunde
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereDagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereKostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus
Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereKOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er
Læs mereMad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune
Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereKOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN
KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN Formål Formålet med retningslinjer for kost er at sikre en ernæringsrigtig kost i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger.
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereMad- og måltidspolitik
Jels Skole Mad- og måltidspolitik Udarbejdet af: Teamet for SundhedsAktiv Skole Indholdsfortegnelse Kostpolitik... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kostpolitik for Jels Skole.... 3 Baggrund... 3 Kostpolitik...
Læs mereBØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej Hellerup Telefon: KOSTPOLITIK
BØRNEHUSET TUBORGVEJ Tuborgvej 7 2900 Hellerup Telefon: 39 62 08 60 E-mail: 37570@buf.kk.dk KOSTPOLITIK Jeg hedder Marina. Jeg kommer oprindeligt fra Rusland og har boet i Danmark siden 1993. Jeg er uddannet
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKostpolitik Børnehuset Solgå rden.
Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. I Børnehuset Solgården ønsker vi at være med til at, grundlægge nogle sunde kostvaner. Vi vil gerne følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og derfor har vi i nedenstående
Læs merePjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner
Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet
Læs mereKostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.
Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...
Læs merekostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune
Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5
Læs mereVi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år
Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereMad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....
Læs mereMAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE
Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn
Læs mereMad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen
Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Vi tilbyder sund kost: Den kost vi serverer for børnene i børnehuset Mariehønen er en del af børnenes hverdag og er derfor af stor betydning for deres opvækst
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen. Boulevarden Aalborg Tlf Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering
Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering: Ændringerne i barnets hverdag fungerer bedst på længere sigt, når det gøres til et familieprojekt,
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 K O S T P O L I T I K I D E N K O M M U N A L E D A G P L E J E I J A M M E R B U G T K O M M U N E Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere
Læs mereJanuar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus
Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus Båring Børnehus kost- og motionspolitik er udarbejdet i fællesskab med
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereMAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN
MAD & MÅLTIDER MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN Det overordnede mål med vores kostpolitik er at fremme børnenes sundhed og velbefindende - vi véd, at glade børn trives. Måltiderne er en vigtig del af hverdagen
Læs mereDenne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.
MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereSundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette
Læs mereMadmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereTovværkets Børnegårds
Tovværkets Børnegårds Kostpolitik Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ SLOTTET INDHOLD INDLEDNING... 2 BØRN, MAD OG MÅLTIDER... 4 FAKTA OM SUKKER... 5 FAKTA OM SALT... 6 FAKTA OM MEJERIPRODUKTER... 7 Ugentlig råderum til tomme kalorier for børn 3-6
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,
Læs mereMad- & Måltidspolitik
Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mere