Til læreren. Samfundsfag

Transkript

1

2 Samfundsfag Til læreren Mål for undervisningen Opgaverne i denne del af materialet sigter på at eleverne opnår viden om samfundsnormer om køn og seksualitet, at eleverne kan forholde sig kritisk til disse normer, og at de forstår sig selv som aktive medskabere af normer om køn og seksualitet. Vejledning til brug af materialet Materialet indeholder en række opgaver om samfundsnormer om køn og seksualitet. Opgaverne kan kombineres på forskellige måder. Er du som lærer ude efter et kortere forløb, kan du inddrage opgaverne Begrebsforståelse, Repræsentation, og Normer om køn og seksualitet i filmen. Er du som lærer interesseret i at tilrettelægge et længere forløb, der går mere i dybden med samfundsnormer om køn og seksualitet, vil det være oplagt at tage opgaverne, som de er listet op herunder og evt. brede forløbet ud til flere fag. 2

3 Forslag til undervisningsforløb Til læreren Kort forløb Lektioner 1 2 Beskrivelse Opgaverne Begrebsforståelse og Repræsentation. Se filmen 3 Opgaven Normer om køn og seksualitet i filmen. Langt forløb Lektioner 1 2 Beskrivelse Opgaverne Begrebsforståelse og Repræsentation. Se filmen Opgaverne Resumé og Normer om køn og eksualitet i filmen. Opgaverne Normer om køn og seksualitet i 3 artikler fra dansk presse og Hadforbrydelser. Opgaverne Diskrimination og Fra film til læserbrev. Evaluering. 3

4 Opgaven Begrebsforståelse Til læreren Mål Denne øvelse giver eleverne en indføring i begreber, der knytter sig til at arbejde med normer om køn og seksualitet. Tid & materialer Tidsforbrug 1 Lektion. Evt. kan du inkludere en forberedelse på hvad I skal ind og se, de praktiske detaljer og hvordan I skal arbejde med filmen bagefter. Husk Udprint elevarket med ordkort i det antal grupper du deler klassen op i, sakse til alle grupper. Metode & udførelse 1 Klassen inddeles i grupper med 3-4 elever i hver. 2 Eleverne klipper ordkortene ud og lægger dem i en bunke midt på bordet. 3 Eleverne trækker på skift et kort og læser ordet højt for de andre i gruppen. De andre i gruppen skal nu give deres bud hvad ordet betyder. Oplæseren læser definitionen på kortet op og turen til at trække et kort går videre. Inspiration De fleste begrebsdefinitioner på ordkortene er hentet fra Sex&Samfund samt LGBT Danmarks ordbog. Slå flere ord og begreber op på: sexfordig.dk, sexlinien.dk og ordbog/. En del af begreberne kan bruges som skældsord, og en pointe med opgaven kan være at sproget ikke er neutralt og at det er vigtigt at tænke over hvilke ord man bruger og hvordan man bruger dem, når man snakker om og med hinanden. 4

5 Diskrimination Diskrimination betyder at man handler med det formål at udelukke eller begrænse menneskers deltagelse i samfundet på grund af deres køn, seksualitet eller etnicitet. Man kan diskriminere åbenlyst, fx ved at nægte adgang til diskoteker på baggrund af deres etnicitet. Men man kan også diskriminere mere skjult, fx ved at en filmfestival kun viser film lavet af mænd, eller at pigerne i klassen altid rydder op uden der er nogen der tænker over det. Homoseksuel Når man er homoseksuel er man seksuelt, og/eller følelsesmæssigt tiltrukket af ens eget køn. Eks. En homoseksuel mand er forelsket i mænd. Heteroseksuel Når man er heteroseksuel, identificerer man sig selv som hhv. mand og kvinde, og er seksuelt og/eller følelsesmæssigt tiltrukket af det køn man ikke identificerer sig som. Eks. En heteroseksuel kvinde er forelsket i mænd. Elevark Biseksuel Når man er biseksuel er man seksuelt og/eller følelsesmæssigt tiltrukket af både mænd og kvinder. Eks. En biseksuel mand er forelsket i både mænd og kvinder. 5

6 Homofobi Når man er homofobisk betyder det at man har negative fordomme, og/eller opfører sig diskriminerende eller hadefuldt overfor homoseksuelle, eller mennesker man tror er homoseksuelle. Normer Indforståede regler og forventninger til hvordan vi er som mennesker og hvordan vi er sammen med hinanden, der tages for givet. Normer er en del af menneskers måde at indgå i fællesskaber på, men normer kan også begrænse og ekskludere. Heteronormativitet Den opfattelse, at det mest rigtige og normale er at leve som heteroseksuel, og at man derfor bør rette sig efter nogle sociale regler for, hvad der er kvindeligt og mandligt. Hvis man ikke retter sig efter de normer, anses man som unormal. For mange virker denne opfattelse som en selvfølge, det kan f.eks. være fordi, at det ofte er heteroseksualitet der vises i reklamer, film og musik. Elevark Queer Queer betyder flere ting: - Det kan bruges som en paraplybetegnelse for alle de mennesker der ikke er heteroseksuelle. - Det er en modstandsbevægelse der udfordrer heteronormativiteten, f.eks. ved at påpege at der ikke kun er to køn, eller at heteroseksualitet bare er en seksualitet blandt mange. Queer kommer fra engelsk og betyder skæv eller mærkelig. 6

7 Køn I hverdagssproget er køn en måde at kategorisere mennesker på, oftest i henholdsvis mænd og kvinder. Et køn rummer flere dele: Et biologisk køn, defineres ud fra indre og ydre kønsorganer og XY og XX-kromosomer. Det er ikke alle mennesker hvor det er tydeligt hvilket biologisk køn de tilhører. Det hedder interseksuel eller hermafrodit. Et juridisk køn, er det køn man er registreret som, fx kan man se det i ens pas. Et oplevet køn, er det køn man selv føler at man er. Det hedder også kønsidentitet. Et udtrykt køn er det køn man udtrykker til omverdenen, f.eks. gennem tøj, hår, kropssprog, stemmeleje, makeup osv. Hate crime / Hadforbrydelse En kriminel handling som fx vold, begået mod en person fordi gerningsmanden har et had overfor den gruppe personen tilhører, eller antages at tilhøre. Det kan f.eks. være på baggrund af den gruppes etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap. Cis -person Person hvis juridiske køn, kønsidentitet og kønsudtryk stemmer overens med normen for det køn som den blev registreret som ved fødslen. Det kan fx være en mand, der var registreret som en dreng ved fødslen, som altid har oplevet sig selv som dreng/mand og som opfører sig som en mand. Elevark Transperson Transperson er en fællesbetegnelse for de mennesker, for hvem kønsidentitet (ens oplevede og udtrykte køn) ikke stemmer overens med det juridiske køn, man fik tildelt ved fødslen på baggrund af ens biologiske krop. 7

8 Lesbisk Når man er lesbisk er man en homoseksuel kvinde, det vil sige at man seksuelt og/eller følelsesmæssigt er tiltrukket af andre kvinder. Springe ud Når man springer ud, fortæller man ens omverden om ens seksualitet, eller ens kønsidentitet. Det er et begreb man bruger om det at fortælle at man ikke tilhører normen. Det kan fx være at man fortæller, at man ikke er heteroseksuel, eller at man fortæller at man oplever at man er kvinde, selvom omverdenen altid har troet, at man var en mand. Man kan springe ud hver gang man møder nye mennesker, fordi de fleste mennesker tror at man f.eks. er heteroseksuelle når man møder hinanden. Lgbt En forkortelse for: Lesbisk, Bøsse, Biseksuel og Transperson og er derfor en paraplyfortegnelse for alle de mennesker der ikke er heteroseksuelle eller cis-personer. Oprindeligt er det en engelsk forkortelse for: Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender. Elevark Bøsse Når man er bøsse er man en homoseksuel mand, det vil sige at man seksuelt og/eller følelsesmæssigt er tiltrukket af andre mænd. 8

9 Opgaven Repræsentation Til læreren Mål At eleverne får indsigt i hvilke normer om køn og seksualitet, der kommer til udtryk i deres medieverden. Tid & materialer Tidsforbrug 1 Lektion. Husk Computer eller papir/blyant. Metode & udførelse 1 Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. 2 Gruppen laver en fælles liste over deres yndlingsfilm og yndlingsserier. 3 Tæl: Hvor mange af filmene/serierne, der har en ikke-heteroseksuel person med? Hvor mange af filmene/serierne, der har en ikke-heteroseksuel hovedperson? 4 Eleverne diskuterer i gruppen: Om det der gælder for deres liste er generelt for film og serier? Hvilke normer om køn og seksualitet filmene og serierne på deres liste viser? Hvad det betyder at ens køn, seksualitet, hudfarve, religion mm. er repræsenteret i film og serier? Inspiration Se også siden Stereotyper i medierne under temaet Ansvarlig Presse: Mediernes rolle og ansvar på Samfundsfaget.dk. 9

10 Opgaven resumé Til læreren Mål Målet med denne opgave er eleverne øver sig i lave et resumé og at eleverne genopfrisker filmens handling med henblik på de videre opgaver. Tid & materialer Tidsforbrug 1 Lektion. Husk Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1 Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. 2 En i gruppen vælges til at skrive resuméet ned. 3 En i gruppen fortæller hvad filmen handlede om, imens der skrives ned. Herefter går turen videre til den næste i gruppen, der supplerer med hvad han/hun også kan huske, der skete i filmen. Inspiration Se også siden Stereotyper i medierne under temaet Ansvarlig Presse: Mediernes rolle og ansvar på Samfundsfaget.dk. 10

11 Opgaven Normer om køn og seksualitet i filmen Til læreren Mål Denne opgave sigter på at øge elevernes viden om hvordan normer om køn og seksualitet formes i grupper, fællesskaber og samfund. Tid & materialer Tidsforbrug 1 Lektion. Du kan inddrage jeres arbejde med ordkortene i denne lektion, især ift. at forstå hvad normer er. Husk Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1 2 Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. Hver elev har et stykke papir at skrive på og gruppen har et større stykke papir til at skrive fælles notater på. Eleverne skriver hver især hvilke normer om køn og seksualitet, de synes, der var i den film I har set? De har 2 minutter. 3 Eleverne fortæller på skift i gruppen, hvad de har skrevet. 4 Eleverne skriver de svar de alle sammen kan blive enige om ned på det fælles stykke papir. 5 Klassen samles og på skift læser en repræsentant fra hver gruppe notaterne på fællespapiret op. 11

12 Opgaven Normer om køn og seksualitet i dansk presse Til læreren Mål Målet med denne opgave er eleverne opnår indsigt i hvilke normer om køn og seksualitet, der kommer til udtryk i den danske presse og at eleverne kan sammenkæde en person eller institution med en given opfattelse af køn og seksualitet. Tid & materialer Tidsforbrug 1-2 Lektioner. Du kan inddrage jeres arbejde med ordkortene i denne lektion, især ift. at forstå hvad normer er. Husk Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Print et elevark til hver gruppe. Metode & udførelse 1 Klassen deles i grupper med 3-4 elever i hver. 2 Eleverne læser læsearket op i gruppen lad det gå på skift, så de læser et uddrag op hver. 3 Gruppen diskuterer hvilke normer om køn og seksualitet, der kommer til udtryk i uddragene. 4 Hvem siger hvad? I artiklerne er der forskellige opfattelser af hvilke normer om køn og seksualitet der skal være gældende. Eleverne skal finde ud af, hvem der mener hvad. Hvad mener f.eks. Alex Arendtsen fra Dansk Folkeparti? Hvad mener Line Anne Roien fra Sex & Samfund? Hvad mener et flertal i Folketinget om vielser af homoseksuelle? Inspiration Hvis du som lærer vurderer at teksterne er for komplicerede til at eleverne kan læse og forstå dem i grupper, kan I alternativt læse dem op i klassen og diskutere ord, begreber og betydninger i klassen. 12

13 Nedenfor følger uddrag fra 3 artikler i dansk presse, der handler om normer om køn og seksualitet. En af artiklerne handler om Cecillia Mundt, der er transperson og blev slået ned i sommeren En anden artikel handler om en undervisningsvideo fra Sex & Samfund og Dansk Folkepartis reaktion på videoen. Den tredje artikel handler om vielser af homoseksuelle. I alle tre artikler gives udtryk for normer om køn og seksualitet, men artiklerne viser også at der i Danmark ikke er enighed om hvilke normer om køn og seksualitet, der bør gælde. Elevark D. 11. september 2013 skrev TV2 under overskriften I dag falder afgørelsen: Var Cecillia offer for en hadforbrydelse Onsdag formiddag vejer et regnbuefarvet flag foran Københavns Byret. Det vejer, fordi 48-årige Cecillia Mundt 4. juni 2013 fik smadret sin hjerneskal med en hammer - og fordi en domsmandsret i dag skal vurdere, om der var tale om et almindeligt overfald. Eller om Cecillia Mundt blev overfaldet, fordi hun er transperson - at der altså var tale om en såkaldt hadforbrydelse, en hate crime. Dermed er der tale om en principel sag, da det er en skærpelse af straffen på typisk 50 procent, hvis retten finder, der er tale om en hadforbrydelse. - Jeg har det ad helvede til. Jeg håber, han får en behandlingsdom, siger Cecillia Mundt til tv2.dk foran Københavns Byret, inden retssagen begynder. Overfaldet nær Rådhuspladsen Klokken var omkring den 4. juni, da Cecillia Mundt kom gående foran Industriens Hus på Vesterbrogade lige ved Rådhuspladsen i København. Hun havde en rød kjole på og var på vej til Cafe Oskar, der ligger på den anden side af Rådhuspladsen. Midt mellem flere vidner kom en 21-årig mand mod hende bagfra, og han bankede en hammer en enkelt gang i hovedet på Cecillia Mundt. Hårdt, så hun sank sammen på fortovet, mens chokerede vidner stimlede sammen. Det viste sig senere, at hendes hjerneskal var gået i stykker - men lægerne på Rigshospitalet fik lappet hullet sammen og dækket det med en metalplade. 13

14 Elevark D.1.februar 2013 skrev DR under overskriften DF: Undervisningsvideo med lesbiske kan skade børn om Dansk Folkepartis reaktion på en undervisningsvideo fra Sex & Samfund En undervisningsvideo med en dansk dreng, der bor i en homoseksuel familie, vækker stærk forargelse hos Dansk Folkeparti. Bag videoen står Sex & Samfund, og meningen er, at den skal oplyse om andre familieformer end kernefamilien som en del af seksualundervisningen i folkeskolens yngste klasser ( ) - Omkring halvdelen af alle børn lever ikke i en almindelig kernefamilie, men børnene opfatter kernefamilien som den rigtige familie. Med videoen vil vi gerne skabe mere overensstemmelse mellem børnenes tanker og virkeligheden, siger Line Anne Roien fra Sex & Samfund ( ) Uddannelsesordfører hos Dansk Folkeparti, Alex Arendtsen, mener imidlertid, at der ligger et andet formål bag videoen: Det er et overgreb mod de børn, der skal se den. Det er propaganda og et forsøg på at indoktrinere børnene til en bestemt form for familie. Det er i orden at tale om familie, men Sex & Samfund går for vidt, når man ved, hvor få der lever på den måde, siger han. I videoen møder man William, der bor sammen med sin mor, morens kvindelige kæreste og to yngre søstre. I videoen fortæller William, at han også har et andet hjem - nemlig hos sin far i Lyngby. 14

15 Elevark D. 7. juni 2012 skrev Politiken.dk under overskriften Loven er vedtaget homoseksuelle kan gifte sig Alle mennesker, der elsker hinanden og ønsker at indgå ægteskab, kan indgå ægteskab i Danmark, uanset om de er af samme eller forskelligt køn. Det har Folketinget vedtaget med et stort flertal. 85 af Folketingets medlemmer stemte for forslaget, 24 stemte imod og 2 stemte hverken for eller imod. Hidtil har homoseksuelle ikke kunnet indgå ægteskab, men haft mulighed for at indgå registreret partnerskab. Men med den nye lov kan homoseksuelle i lighed med heteroseksuelle gifte sig og vælge mellem kirkelig eller borgerlig vielse ( ) Især i kirkelige kredse vakte det stort postyr, da S-R-SFregeringen skrev i regeringsgrundlaget, at den havde i sinde at tillade homoseksuelle ægteskaber. Samtidig har adskillige meningsmålinger slået fast, at et flertal af danskerne ønsker at gøre homoseksuelle ægteskaber muligt. ( ) Kun Dansk Folkeparti valgte som parti at stemme imod forslaget. Under debatten sagde kirkeordfører Christian Langballe, at»ægteskabet er lige så gammelt som mennesket selv«, og at noget så fundamentalt ikke står til at ændre. Ægteskabet er forbeholdt mand og kvinde, mener Dansk Folkeparti. Det ventes, at de første homoseksuelle par kan få papir på hinanden ved kirkelig vielse fra fredag 15. juni. Det vil fortsat være op til hver enkelt præst, om vedkommende vil vie homoseksuelle. 15

16 Opgaven Hadforbrydelse Til læreren Mål Målet med denne opgave er eleverne opnår en forståelse af begrebet hadforbrydelse. Tid & materialer Tidsforbrug ½ -1 lektion. Husk Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Print et elevark til hver gruppe. Metode & udførelse 1 Eleverne går sammen i grupper på to. 2 Grupperne læser læsearket om hadforbrydelser fra Københavns Politi. 3 Den ene lægger ud med at forklare med egne ord hvad en hadforbrydelse er. Den anden supplerer herefter. 4 Det er ifølge lovgivningen en strafskærpende omstændighed at udøve en hadforbrydelse. Grupperne diskuter hvorfor de tror, det er sådan? Inspiration Hvis du som lærer vurderer at teksten er for kompliceret til at eleverne kan læse og forstå dem i grupper, kan I alternativt læse dem op i klassen og diskutere ord, begreber og betydninger i klassen. Det kan være en fordel indledningsvist at tale om at tekster, der beskriver lovgivning ofte kan være vanskelige at forstå og skal læse grundigt og flere gange. 16

17 Elevark Hadforbrydelser Københavns politi skriver: Hvad er en hadforbrydelse? En hadforbrydelse er en forbrydelse, der er motiveret af had til personer, som gerningsmanden eller gruppen af gerningsmænd oplever som anderledes på grund disse personers etnicitet, religion, tro eller seksuelle orientering. Det, der adskiller en hadforbrydelse fra andre forbrydelser, er således, at forbrydelsen er motiveret i had frem for alene at være motiveret i gerningsmandens forsæt til at stjæle, øve vold eller anden form for kriminalitet. En hadforbrydelse består herved af to elementer. Dels er en hadforbrydelse en strafferetlig forbrydelse; det kan fx være et verbalt overgreb, vold, hærværk, tyveri, eller røveri. Dels er en hadforbrydelse kendetegnet ved, at der ligger et diskriminerende udvælgelseselement i form af et hadmotiv til grund for forbrydelsen. Hadforbrydelser er desuden ofte vilkårlige derved, at de ofte er uprovokerede forbrydelser, der finder sted pludseligt uden forudgående kontakt mellem offer og gerningsmand. En hadforbrydelse kan knyttes til straffelovens 81 nr. 6 om motiv som strafskærpende omstændighed for strafudmålingen. De motivgrunde der benævnes i 81 nr. 6 er: etnisk oprindelse tro seksuel orientering eller lignende ( ) Fra Københavns Politi på: 17

18 Opgaven diskrimination Til læreren Mål Målet med denne opgave er eleverne opnår en forståelse af begrebet diskrimination. Tid & materialer Tidsforbrug Ca. 1 lektion. Husk Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Print et elevark til hver gruppe. Metode & udførelse 1 Eleverne deles i grupper på to. 2 Eleverne læser elevarket om diskrimination fra Københavns Kommune. 3 Den ene lægger ud med at forklare med egne ord hvad diskrimination er. Den anden supplerer herefter. 4 Gruppen diskuterer herefter hvilke former for diskrimination, der er i den eller de film de har set. Skriv svarene ned og brug eksempler fra filmen(e). Inspiration Hvis du som lærer vurderer at teksten er for kompliceret til at eleverne kan læse og forstå dem i grupper, kan I alternativt læse dem op i klassen og diskutere ord, begreber og betydninger i klassen. Det kan være en fordel indledningsvist at tale om at tekster, der beskriver lovgivning ofte kan være vanskelige at forstå og skal læse grundigt og flere gange. I kan i klassen evt. også sammenligne begreberne hadforbrydelse og diskrimination. 18

19 Elevark diskrimination Københavns kommune skriver: Hvad er diskrimination? Diskrimination er usaglig forskelsbehandling. Usaglig forskelsbehandling betyder, at en person, af grunde som ikke er saglige (dvs. nøgterne og objektive), bliver behandlet anderledes end andre personer i samme situation. Beskyttelsen mod diskrimination findes i en række forskellige danske love og retsgrundsætninger. På denne hjemmeside præsenterer vi kort reglerne for de diskriminationsgrunde, der er omfattet af lovgivningen. Der findes ikke i dansk lovgivning et generelt forbud mod diskrimination, som omfatter alle diskriminationsgrunde og alle samfundsområder. For at finde ud af, om man er retligt beskyttet mod diskrimination, er det derfor vigtigt at vide, om den diskriminationsgrund, man påberåber i en bestemt situation, er beskyttet af et forbud i lovgivningen. Hvis diskriminationsgrunden i den konkrete situation ikke er beskyttet af et retligt forbud, betyder det, at den oplevede diskrimination ikke umiddelbart efter dansk lovgivning kan betegnes som ulovlig forskelsbehandling. Generelt er lovgivningen om diskriminationsforbuddet indrettet på en måde, så det som udgangspunkt er ulovligt at forskelsbehandle ud fra en eller flere af diskriminationsgrundene. Dog indeholder lovgivningen også en række konkrete undtagelser, hvor det er muligt at forskelsbehandle. Ved disse undtagelser er det et krav, at forskelsbehandlingen har et sagligt formål og ikke går videre end højst nødvendigt. 19

20 Elevark Diskrimination kan ske på forskellige måder Direkte diskrimination Når en person på grund af en eller flere af diskriminationsgrundene bliver behandlet dårligere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. F.eks. hvis en kvalificeret ansøger til en stilling bliver afvist på grund af handicap, race eller seksuel orientering. INDirekte diskrimination Når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af f.eks. en bestemt race, hudfarve, religion eller tro dårligere end andre i tilsvarende situationer. Den indirekte forskelsbehandling kan dog være lovlig, hvis den pågældende bestemmelse, kriterium eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Lovlige formål kan f.eks. være hygiejne- eller sikkerhedskrav eller genkendelighed. Ulovlig indirekte diskrimination kan f.eks. være et beklædningsreglement, der forbyder hovedbeklædning og derved indirekte forbyder religiøs hovedbeklædning såsom et hovedtørklæde, selvom der ikke i det konkrete tilfælde findes en saglig og rimelig begrundelse for et sådant forbud. 20

21 Elevark Diskrimination kan ske på forskellige måder Chikane Hvor en person hånes, trues eller nedgøres alene på grund af hendes eller hans køn, etniske oprindelse, alder, handicap, religion eller seksuelle orientering. Det kan f.eks. være nedværdigende vittigheder om en homoseksuel eller sexchikane. Instruktion om at diskriminere Hvor en overordnet vejleder sine medarbejdere i at udvise diskriminerende adfærd over for bestemte grupper. Det kan f.eks. være en diskoteksejer, der beder sine ansatte om at afvise besøgende kunder af sydlandsk udseende. Hadforbrydelser Når diskrimination sker ved strafbare handlinger f.eks. de såkaldte hadforbrydelser. Ifølge straffelovens 81, nr. 6, er det ved straffens fastsættelse en skærpende omstændighed, at forbrydelsen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. F.eks. kan et voldeligt overfald, der er motiveret i andres etniske oprindelse, betyde en hårdere straf. Fra Københavns kommune på: 21

22 Opgaven Fra film til læserbrev Til læreren Mål Målet med denne opgave er eleverne opnår et genrekendskab til læsebreve og film som medier og som indgange til deltagelse i en samfundsdebat. Tid & materialer Tidsforbrug 2 lektioner. Husk Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1 Klassen deles i grupper med 3-4 elever i hver. 2 Eleverne skriver hver for sig et læserbrev, der tager udgangspunkt i det tema, som filmen I har set, handler om. 3 Eleverne læser på skift deres læserbrev højt for hinanden i gruppen. 4 Film kan, ligesom avisartikler, læserbreve, nyhedsindslag mm., forstås som indlæg i en samfundsdebat. Grupperne diskuterer hvad forskellen ved at deltage i debatten med en film og et læserbrev er? Hvordan opfattes budskabet forskelligt hos den der ser eller læser? 22

23 Afsluttende opgave Evaluering Til læreren Mål At evaluere egen læring og opsamle læringspointer fra forløbet. Tid & materialer Tidsforbrug 2 lektioner. Husk Computer eller papir og pen til hver gruppe. Metode & udførelse 1 Eleverne skriver hver for sig løs i 2 minutter om hvad de har lært under forløbet. 2 Sæt eleverne sammen to og to. De skiftes til at fortælle den anden, hvad de synes, de har lært under forløbet. De har 1 minut hver. 3 Klassen samles igen og på tavlen samles 10 udsagn, der beskriver hvad elever i klassen har lært i forbindelse med forløbet. 23