MIXSKOLEFILM SKOLEFILM*+$$ Undervisningshæfte

Transkript

1 PIXIMIX / / $.., $$ + * ') ( #' &!"#"$%!" #"$ %& #'( MIXSKOLEFILM SKOLEFILM*+$$ Undervisningshæfte '(')*+$$,-.$./.0.-1/ '),-.$./.0.-

2 2 Undervisningsmateriale introduktion MIX Copenhagen er Danmarks ældste årligt tilbagevendende og stadigt aktive filmfestival og en af verdens ældste LGBTQ-filmfestivaler. Målet med MIX Copenhagen er at vise film, som bøjer køn og bryder seksuelle grænser, påvirker kønsdebatten og afspejler en mangfoldig verden. MIX Skolefilm er en samling af gode ungdomsfilm om homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede Altså køn og seksualitet. Mix Skolefilm tager desuden ud på skoler og pædagogiske læreranstalter og viser film, underviser og samtaler. MIX Copenhagen Skolefilm har udarbejdet undervisningsmateriale til dansk, samfundsfag og historie. Materialet tager udgangspunkt i film fra MIX Copenhagen og Filmcentralen, og handler om normer, køn og seksualitet. Materialet sigter mere generelt på at bryde med/forebygge mobning på baggrund af køn og seksualitet, på at give mere viden om og fokus på normer for køn og seksualitet og på at styrke et klassefællesskab med plads til forskellighed. Vi henviser desuden til andre undervisningsmaterialer, som ligger på Filmcentralens hjemmeside under undervisning. Materialet består af flere elementer, der kan bruges hver for sig eller i samspil. Idéen med materialet er todelt. Det skal kunne bruges af den lærer, der i forbindelse med film, vil bruge nogle lektioner på undervisning om normer, køn og seksualitet. Det skal også kunne bruges af den eller de lærer(e), der vil tilrettelægge et længere undervisningsforløb på tværs af fagene dansk, samfundsfag, historie og emnet seksualundervisning. Fagdelene indeholder eksempler på, hvordan undervisningsforløb indenfor faget kan stykkes sammen. Endelig indeholder hver del en række opgaver, der indholdsmæssigt tager udgangspunkt i filmenes fokus på temaer omkring køn og seksualitet og formmæssigt relaterer sig til mål for fagene. Undervisningsmaterialet er til brug for Folkeskolens ældste klasser, gymnasiet og pædagogiske uddannelser. Undervisningsmaterialet er udviklet af Mie Wulff Hemmingsen (lektor i Læring og Køn & Mangfoldighed) og Karin Olander (lærer) med udgangspunkt i materialet fra 2014, som var lavet af Ane Havskov Kirk og Anne Wind.

3 3 Undervisningsprincipper Vigtigt at skabe et trygt rum Undervisningen skal foregå i et rum, der er trygt for alle. Det vil sige, at det er en selvfølge, at alle ytrer sig respektfuldt og lytter til hinanden. Når der, som med materialet her, undervises i køn og seksualitet, er det derfor særligt vigtigt, at der indledningsvist ridses nogle klare rammer op omkring undervisningen. I mange undervisningsmaterialer og undervisningssituationer er heteronormativitet dominerende, det kan gøre alle, der ikke passer ind i heteronormen udsatte i klasseværelset. Mobning involverer ofte kommentarer om køn og seksualitet. Det kan f.eks. handle om ikke at være dreng eller pige på den rigtige måde og ord som bøsse og luder flyver ofte nedsættende gennem klasseværelset. For at skabe et trygt rum for undervisningen i køn og seksualitet, hvor ingen elever føler sig udleveret eller udsatte, er det en god idé at begynde undervisningsforløbet med en snak om, hvordan man i forløbet vil tale om at være homoseksuel, biseksuel, transkønnet, heteroseksuel mm. Udgangspunktet er, at der tales respektfuldt uanset køn og seksualitet. Nedsættende kommentarer om seksuel orientering og måder at udtrykke køn på accepteres ikke. Det virker måske som en selvfølge, men fordi mobning så ofte er pakket ind i køn og seksualitet, er det ikke desto mindre vigtigt at være eksplicit omkring det i klassen. Normer og normkritik Materialet sigter på at øge elevernes viden om, hvordan normer om køn og seksualitet formes i grupper, fællesskaber og samfund. Normer forstås i denne sammenhæng som indforståede regler og forventninger til, hvordan vi er som mennesker og til, hvordan vi agerer i samspil med andre. Heteronormativitet f.eks. betegner normer omkring køn og seksualitet, der fremstiller det at være heteroseksuel dreng eller pige på en bestemt helt rigtig drenget eller piget måde som naturligt. Materialet sigter på at udfordre sådanne normer med en gennemgående normkritisk tilgang i materialets opgaver.

4 4 Begrebsdefinitioner: Normer Normer er usynlige, underforståede og alment gældende regler og forventninger til, hvordan vi skal være, se ud, gøre og forholde os til hinanden. Normer handler også om, hvad der er ønskværdigt og positivt i vores samfund/grupper/familie, og hvad der ikke er. Normer er en del af menneskers måde at indgå i fællesskaber på, men normer kan også begrænse og ekskludere. Normer kan ændres. Normkritik Normkritik og en normkritisk tilgang handler om at få øje på de normer, der er omkring os og undersøge dem kritisk med henblik på at ændre de normer, der begrænser og ekskluderer. Heteronormativitet Den opfattelse, at det mest rigtige og normale er at leve som heteroseksuel. Hvis man ikke retter sig efter de normer, kan man blive anset som unormal. For mange virker denne opfattelse som en selvfølge, det kan f.eks. være fordi, at det ofte er heteroseksualitet, der vises i reklamer, film og musik.

5 5 og planlægningen af undervisningen Til læreren Materialet tager udgangspunkt i film og kan bruges uanset, hvilken film klassen har set. Det betyder også, at materialet ikke går i dybden med eksempler fra bestemte film. Der ligger derfor en opgave for den lærer, der bruger materialet, i at trække eksempler fra den eller de film, klassen har set ind i undervisningen. rne i materialet er udarbejdet på baggrund af det generelle sigte med materialet om at forebygge kønnet og seksualiseret mobning i klassen og en styrkelse af et klassefællesskab med plads til forskellighed, samt undervisningsprincipperne om et trygt rum og normkritik. Det indebærer f.eks. at opgaverne i materialet er stramt strukturerede. Derved forsøger vi at rette undervisningen væk fra stereotype ytringer og nedsættende holdninger, og mod at eleverne tilegner sig viden og kunnen på området. Der lægges således i højere grad op til, at eleverne arbejder med filmen(e) og diskuterer, hvilke normer omkring køn og seksualitet, der kommer til udtryk i filmen(e), i det danske samfund og i Danmarks historie, og i mindre grad op til at eleverne diskuterer, hvad de synes om filmene. rne lægger således op til, at eleverne skal samarbejde om deres viden for at løse opgaverne. Klassen skal i mange af opgaverne deles i mindre grupper, fordi det kan være mere trygt at diskutere opgaverne i en mindre gruppe end i klassen som samlet. Noter:

6 6 Baggrundsmateriale, som undervisningsmaterialet er bygget på: Bøger: Ane H. Kirk, Katrine Scott, Karoline Siemen & Anne Wind (red.) (2010). Åbne og lukkede døre en antologi om køn i pædagogik. Frydenlund. Artikler: Astrid Søndberg (2013). I dag falder afgørelsen: Var Cecilia offer for en hadforbrydelse. TV2.dk. Laura Marie Sørensen (2013). DF: Undervisningsvideo med lesbiske kan skade børn. Dr.dk Marie Hjortdal & Jakob Hvid Beim (2012). Loven er vedtaget - homoseksuelle kan gifte sig. Politiken.dk Hjemmesider: Danmarkshistorien.dk Filmcentralen.dk (dfi.dk) lgbt.dk lgbtungdom.dk menneskeret.dk mixcopenhagen.dk Folkedrab.dk - Oplysning og undervisning om folkedrab sexogsamfund.dk normstormerne.dk rettentilmig.dk transperson.dk clioonline.dk/danskfaget clioonline.dk/samfundsfaget clioonline.dk/historiefaget Facebook sider: MIX Skolefilm på Facebook Mix Copenhagen på Facebook

7 7 Dansk Mål for undervisningen: rne i denne del af materialet sigter på, at eleverne styrkes i fremstilling, fortolkning og kommunikation, og at de i den sammenhæng kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation. Materialet sigter også på, at eleverne kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem en systematisk undersøgelse og diskussion af tekster og film, og at de kan deltage reflekterende i kommunikation i formelle og sociale situationer. rne i denne del af materialet sigter ligeledes på, at eleverne skal kunne forstå og forholde sig til de sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydning af kulturelle normer. Vejledning til brug af materialet: I materialet følger en række opgaver, der omhandler normer, køn og seksualitet på film. rne tager primært udgangspunkt i film. rne kan kombineres på forskellige måder. Er du som lærer ude efter et kortere forløb med et par lektioner i forbindelse med film, kan du f.eks. lægge ud med opgaven Begrebsforståelse, Repræsentation og runde af med opgaven om Normer om køn og seksualitet i en film. Er du som lærer interesseret i at tilrettelægge et længere forløb, der går mere i dybden med udgangspunkt i flere film om normer, køn og seksualitet (fra MIX Copenhagen Filmfestival/Skolefilm, Filmcentralens hjemmeside, Filmstriben mm ), vil det være oplagt at tage opgaverne, som de er listet op herunder og evt. brede forløbet ud til flere fag. Noter:

8 8 Begrebsforståelse Mål Denne øvelse giver eleverne en indføring i begreber, der knytter sig til at arbejde med normer om køn og seksualitet. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Elevarket med ordkort i det antal grupper du deler klassen op i, sakse til alle grupper. Metode & udførelse 1. Klassen inddeles i grupper med 3-5 elever i hver. 2. Eleverne klipper ordkortene ud og lægger dem i en bunke midt på bordet. 3. Eleverne trækker på skift et kort og læser ordet højt for de andre i gruppen. De andre i gruppen skal nu give deres bud på, hvad ordet betyder. Oplæseren læser bagefter definitionen på kortet op, og turen til at trække et kort går videre. De fleste begrebsdefinitioner på ordkortene er hentet fra Sex & Samfund samt LGBT Danmarks ordbog. Slå flere ord og begreber op på: www. sexlinien.dk og En del af begreberne kan bruges som skældsord, og en pointe med opgaven kan være, at sproget ikke er neutralt, og at det er vigtigt at tænke over, hvilke ord man bruger, og hvordan man bruger dem, når man snakker om og med hinanden. Noter:

9 HOMOSEKSUEL En homoseksuel er tiltrukket seksuelt, og/eller følelsesmæssigt af en person af samme køn. Eks. En homoseksuel mand er forelsket i mænd. BISEKSUEL En biseksuel person er tiltrukket seksuelt, og/eller følelsesmæssigt af både mænd og kvinder. Eks. En biseksuel mand er forelsket i både mænd og kvinder. HETEROSEKSUEL Når man er heteroseksuel, identificerer man sig selv som hhv. mand og kvinde, og er seksuelt og/ eller følelsesmæssigt tiltrukket af det køn man ikke identificerer sig som. Eks. En heteroseksuel kvinde er forelsket i mænd. DISKRIMINATION Elevark Diskrimination betyder, at man handler med det formål at udelukke eller begrænse menneskers deltagelse i samfundet på grund af deres køn, seksualitet eller etnicitet. Man kan diskriminere åbenlyst, f.eks. ved at nægte adgang til diskoteker på baggrund af deres etnicitet. Men man kan også diskriminere mere skjult, f.eks. ved at en filmfestival kun viser film lavet af mænd, eller at pigerne i klassen altid rydder op uden at, der er nogen der tænker over det.

10 NORMER Indforståede regler og forventninger der tages for givet. Om f.eks. hvordan vi er, og hvordan vi er sammen. Normer er en del af menneskers måde at indgå i fællesskaber på, men normer kan også begrænse og ekskludere. HETERONORMATIVITET Den opfattelse, at det mest rigtige og normale er at leve som heteroseksuel, og at man derfor bør rette sig efter nogle sociale regler for, hvad der er kvindeligt og mandligt. Hvis man ikke retter sig efter de normer, anses man som unormal. For mange virker denne opfattelse som en selvfølge, det kan f.eks. være fordi, at det ofte er heteroseksualitet der vises i reklamer, film og musik. HOMOFORBI Når man er homofobisk, betyder det, at man har negative fordomme og/eller opfører sig diskriminerende eller hadefuldt overfor homoseksuelle eller mennesker, man tror er homoseksuelle. Elevark QUEER Queer betyder flere ting: - Det kan bruges som en paraplybetegnelse for mennesker, der ikke vil sættes i bås i forhold til køn og seksualitet. - Det er en modstandsbevægelse der udfordrer heteronormativiteten, f.eks. ved at påpege at der ikke kun er to køn, eller at heteroseksualitet bare er en seksualitet blandt mange. Queer kommer fra engelsk og betyder skæv eller mærkelig.

11 HATE CRIME / HADFORBRYDELSE En kriminel handling som f.eks. vold begået mod en person, fordi gerningsmanden har et had overfor den gruppe personen tilhører, eller antages at tilhøre. Det kan f.eks. være på baggrund af den gruppes etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap. TRANSPERSON Transperson er en fællesbetegnelse for de mennesker, for hvem kønsidentitet (ens oplevede og udtrykte køn) ikke stemmer overens med det køn, man fik tildelt ved fødslen. CIS-PERSON Person hvis juridiske køn, kønsidentitet og kønsudtryk stemmer overens med det køn som vedkommende er tildelt ved fødslen. Det kan f.eks. være en kvinde, der var registreret som en pige ved fødslen, som altid har oplevet sig selv som pige/kvinde og som opfører sig som en kvinde. Elevark KØN I hverdagssproget er køn en måde at kategorisere mennesker på, oftest i henholdsvis mænd og kvinder. Et køn rummer flere dele: Et biologisk køn, defineres ud fra indre og ydre kønsorganer og XY og XX-kromosomer. Det er ikke alle mennesker, hvor det er tydeligt, hvilket biologisk køn de tilhører. Det hedder at være interseksuel. Et juridisk køn, er det køn man er registreret som, f.eks. kan man se det i ens pas. Et oplevet køn er det køn, man selv føler, at man er. Det hedder også kønsidentitet. Et udtrykt køn er det køn, man udtrykker til omverdenen, f.eks. gennem tøj, hår, kropssprog, stemmeleje, makeup osv.

12 SPRINGE UD At springe ud betyder, at man vælger at fortælle sandheden om sin kønsidentitet og/eller seksualitet, som man hidtil har levet med helt eller delvist i det skjulte. LGBT En forkortelse for: Lesbisk, Bøsse, Biseksuel og Transperson og er derfor en paraplyfortegnelse for alle de mennesker, der ikke er heteroseksuelle eller cis-personer. Oprindeligt er det en engelsk forkortelse for: Lesbian, Gay, Bisex-ual and Transgender. LESBISK En lesbisk er en homoseksuel kvinde, altså en kvinde som er tiltrukket af andre kvinder. Elevark Det kan f.eks. være en person, der fortæller, at vedkommende ikke er heteroseksuel, eller at personen ikke oplever sig som det køn andre tror den er. Man kan springe ud hver gang, man møder nye mennesker, fordi de fleste mennesker tror, at man er heteroseksuelle, når man møder hinanden. BØSSE En bøsse er en homoseksuel mand, altså en mand som er tiltrukket af andre mænd.

13 13 Repræsentation Mål At eleverne får indsigt i, hvilke normer om køn og seksualitet, der kommer til udtryk i deres medieverden. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Husk computer eller papir/blyant Metode og udførelse 1. Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver 2. Gruppen laver en fælles liste over deres yndlingsfilm og yndlingsserier 3. Tæl: a. Hvor mange af filmene/serierne, der har en ikke-hetero seksuel person med? b. Hvor mange af filmene/serierne, der har en ikke-hetero seksuel hovedperson? 4. Eleverne diskuterer i gruppen: a. Om det der gælder for deres liste er generelt for film og serier? b. Hvilke normer om køn og seksualitet filmene og serierne på deres liste viser? c. Hvad det betyder at ens seksualitet, hudfarve, religion mm. er repræsenteret i film og serier? Noter:

14 14 Resumé Mål Målet med denne opgave er, at eleverne øver sig i lave et resume, og at eleverne genopfrisker filmens handling med henblik på de videre opgaver. Tid og materialer 1 lektion. Du kan inddrage en gennemgang af resumé som genre i denne lektion. Husk computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode og udførelse 1. Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. 2. En i gruppe vælges til at skrive resuméet ned. (Et resumé er en kort opsamling af filmens hovedpointer) 3. En i gruppen fortæller, hvad filmen handlede om, imens der skrives ned. Herefter går turen videre til den næste i gruppen, der supplerer med hvad, han/hun også kan huske, der skete i filmen. 4. Tilsidst læses de enkelte gruppers resumeér op i plenum. Noter:

15 15 Normer om køn og seksualitet i film Mål Denne opgave sigter på at øge elevernes viden om, hvordan normer om køn og seksualitet formes i grupper, fællesskaber og samfund Tid og materialer Tidsforbrug 1 lektion. Du kan inddrage jeres arbejde med ordkortene i denne lektion, især ifh. at forstå hvad normer er. Husk Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode og udførelse 1. Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver 2. Eleverne skriver hver især om/eller hvordan normer om køn og seksualitet var en begrænsning for hovedpersonen i filmen. Brug eksempler fra filmen. 3. Eleverne deler deres svar med de andre i gruppen. 4. Hele klassen samles igen til en lærerstyret diskussion af, hvilken betydning normer om køn og seksualitet har for de forskellige hovedpersoner, og hvordan de reagerer på det. Noter:

16 16 Køn og seksualitetsudtryk i filmen Mål Denne opgave sigter på at øge elevernes viden om, hvordan køn og seksualitet udtrykkes forskelligt i grupper, fællesskaber og samfund. En viden om hvorvidt og hvor forskellige køns- og seksualitetsudtryk er problematiske. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Materiale: Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1. Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. 2. Eleverne skriver hver især lidt ned om følgende: a. Hvordan udtrykkes køn og seksualitet i filmen? b. Hvilke kønsudtryk har de enkelte personer? c. Hvordan udtrykker de lyst og følelser? d. Hvordan ses det i interaktionen (forholdet) mellem personerne? e. Hvor tæt/fjernt er filmens udtryk på pornografi? f. Er der erotiske udtryk i filmen? g. Hvad er forskellen på pornografi og erotisk film? h. Viser filmen nogle aspekter ved køn og seksualitet, som er nye for dig? 3. Eleverne deler deres svar med de andre i gruppen. 4. Hele klassen samles igen til en lærerstyret diskussion af, hvilke nye aspekter på køn og seksualitet de er blevet opmærksom på? Er der dele af filmen, der virkede provokerende på jer? Er der dele af filmen, der har vækket jeres nysgerrighed? Noter:

17 17 Filmiske virkemidler i forhold til oplevelsen af kønsudtryk, kønsroller og seksualitet Mål At eleverne får indsigt i filmiske virkemidler brugt i forhold til temaet Køn og seksualitet. Forudsætning er, at filmiske virkemidler er gennemgået i klassen på et andet tidspunkt. Tid og materialer Tidsforbrug ½-1 lektioner Lav evt. et læreroplæg om berettermodel, komposition og anslag i den film, eleverne har set. Se evt. nedenstående lærerark til inspiration. Print evt. et elevark til hver gruppe. Eleverne skal have papir blyant i hver gruppe. Metode og udførelse 1. Klassen deles ind i grupper på I gruppen skriver de alt ned, hvad de husker om filmiske virkemidler. 3. De drøfter, hvordan forskellige optageperspektiver understøtter filmens syn på køn og seksualitet. Hvilket perspektiv bruges i forbindelse med hovedperson/bipersoner? 4. Hvordan bruges farve / sort/hvid i forhold til køn og seksualitet? 5. Hvordan bruges lyd til at udtrykke/understøtte filmens syn på køn og seksualitet? 6. Hvordan bruges klip og hastighed i forhold til køn, kønsroller og seksualitet? 7. Gruppen sammenfatter det indtryk, filmens brug af filmiske virkemidler giver i forhold til køn, kønsroller og seksualitet. Passer det til det, der lå i forventningen til filmen? Noter:

18 18 Budskab og tema i filmen Mål At analysere og forstå filmtemaer og budskaber og få øget indsigt i temaet om normer omkring køn og seksualitet. Tid og materialer 1 lektion Husk computer eller papir/blyant til hver gruppe Metode og udførelse 1. Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. 2. Eleverne skriver hver især ned hvilke problemer og temaer, de synes filmen handler om. Mange ungdomsfilm handler f.eks. om identitet, om at finde ud af hvem man er og om at være sig selv, eller om forelskelse, venskab og mobning. 3. Gruppen skal finde to temaer, som de er enige om, at filmen handler om. 4. Gruppen diskuterer, hvad filmens budskaber omkring temaerne er, og skriver deres svar ned - de skal inddrage eksempler fra filmen. 5. Hver gruppe lærer deres svar op i plenum 6. Læreren samler op på tavlen. Noter:

19 19 Historie Mål for undervisningen: rne i materialet sigter på at styrke elevernes viden om, hvordan normer omkring køn og seksualitet har forandret sig gennem tiden. Materialet sigter herigennem på at styrke elevernes historiebevidsthed, give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og styrke deres kronologiske overblik og forståelse af historiske sammenhænge. Vejledning: Materialet indeholder en række opgaver om køns- og seksualitetsnormer i et historisk perspektiv. rne kan kombineres på forskellige måder. Er du som lærer ude efter et kortere forløb kan du inddrage opgaverne Begrebsforståelse,Resumé og Normer om køn og seksualitet i en film. Er du som lærer interesseret i at tilrettelægge et længere forløb, der går mere i dybden med historiske normer om køn og seksualitet, vil det være oplagt at tage opgaverne, som de er listet op herunder og evt. brede forløbet ud til flere fag. Noter:

20 20 Begrebsforståelse Mål Denne øvelse giver eleverne en indføring i begreber, der knytter sig til at arbejde med normer om køn og seksualitet. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Elevarket med ordkort i det antal grupper du deler klassen op i, sakse til alle grupper. Metode & udførelse 1. Klassen inddeles i grupper med 3-5 elever i hver. 2. Eleverne klipper ordkortene ud og lægger dem i en bunke midt på bordet. 3. Eleverne trækker på skift et kort og læser ordet højt for de andre i gruppen. De andre i gruppen skal nu give deres bud på, hvad ordet betyder. Oplæseren læser bagefter definitionen på kortet op, og turen til at trække et kort går videre. De fleste begrebsdefinitioner på ordkortene er hentet fra Sex & Samfund samt LGBT Danmarks ordbog. Slå flere ord og begreber op på: www. sexlinien.dk og En del af begreberne kan bruges som skældsord, og en pointe med opgaven kan være, at sproget ikke er neutralt, og at det er vigtigt at tænke over, hvilke ord man bruger, og hvordan man bruger dem, når man snakker om og med hinanden. Noter:

21 HOMOSEKSUEL En homoseksuel er tiltrukket seksuelt, og/eller følelsesmæssigt af en person af samme køn. Eks. En homoseksuel mand er forelsket i mænd. BISEKSUEL En biseksuel person er tiltrukket seksuelt, og/eller følelsesmæssigt af både mænd og kvinder. Eks. En biseksuel mand er forelsket i både mænd og kvinder. HETEROSEKSUEL Når man er heteroseksuel, identificerer man sig selv som hhv. mand og kvinde, og er seksuelt og/ eller følelsesmæssigt tiltrukket af det køn man ikke identificerer sig som. Eks. En heteroseksuel kvinde er forelsket i mænd. DISKRIMINATION Elevark Diskrimination betyder, at man handler med det formål at udelukke eller begrænse menneskers deltagelse i samfundet på grund af deres køn, seksualitet eller etnicitet. Man kan diskriminere åbenlyst, f.eks. ved at nægte adgang til diskoteker på baggrund af deres etnicitet. Men man kan også diskriminere mere skjult, f.eks. ved at en filmfestival kun viser film lavet af mænd, eller at pigerne i klassen altid rydder op uden at, der er nogen der tænker over det.

22 NORMER Indforståede regler og forventninger der tages for givet. Om f.eks. hvordan vi er, og hvordan vi er sammen. Normer er en del af menneskers måde at indgå i fællesskaber på, men normer kan også begrænse og ekskludere. HETERONORMATIVITET Den opfattelse, at det mest rigtige og normale er at leve som heteroseksuel, og at man derfor bør rette sig efter nogle sociale regler for, hvad der er kvindeligt og mandligt. Hvis man ikke retter sig efter de normer, anses man som unormal. For mange virker denne opfattelse som en selvfølge, det kan f.eks. være fordi, at det ofte er heteroseksualitet der vises i reklamer, film og musik. HOMOFORBI Når man er homofobisk, betyder det, at man har negative fordomme og/eller opfører sig diskriminerende eller hadefuldt overfor homoseksuelle eller mennesker, man tror er homoseksuelle. Elevark QUEER Queer betyder flere ting: - Det kan bruges som en paraplybetegnelse for mennesker, der ikke vil sættes i bås i forhold til køn og seksualitet. - Det er en modstandsbevægelse der udfordrer heteronormativiteten, f.eks. ved at påpege at der ikke kun er to køn, eller at heteroseksualitet bare er en seksualitet blandt mange. Queer kommer fra engelsk og betyder skæv eller mærkelig.

23 HATE CRIME / HADFORBRYDELSE En kriminel handling som f.eks. vold begået mod en person, fordi gerningsmanden har et had overfor den gruppe personen tilhører, eller antages at tilhøre. Det kan f.eks. være på baggrund af den gruppes etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap. TRANSPERSON Transperson er en fællesbetegnelse for de mennesker, for hvem kønsidentitet (ens oplevede og udtrykte køn) ikke stemmer overens med det køn, man fik tildelt ved fødslen. CIS-PERSON Person hvis juridiske køn, kønsidentitet og kønsudtryk stemmer overens med det køn som vedkommende er tildelt ved fødslen. Det kan f.eks. være en kvinde, der var registreret som en pige ved fødslen, som altid har oplevet sig selv som pige/kvinde og som opfører sig som en kvinde. Elevark KØN I hverdagssproget er køn en måde at kategorisere mennesker på, oftest i henholdsvis mænd og kvinder. Et køn rummer flere dele: Et biologisk køn, defineres ud fra indre og ydre kønsorganer og XY og XX-kromosomer. Det er ikke alle mennesker, hvor det er tydeligt, hvilket biologisk køn de tilhører. Det hedder at være interseksuel. Et juridisk køn, er det køn man er registreret som, f.eks. kan man se det i ens pas. Et oplevet køn er det køn, man selv føler, at man er. Det hedder også kønsidentitet. Et udtrykt køn er det køn, man udtrykker til omverdenen, f.eks. gennem tøj, hår, kropssprog, stemmeleje, makeup osv.

24 SPRINGE UD At springe ud betyder, at man vælger at fortælle sandheden om sin kønsidentitet og/eller seksualitet, som man hidtil har levet med helt eller delvist i det skjulte. LGBT En forkortelse for: Lesbisk, Bøsse, Biseksuel og Transperson og er derfor en paraplyfortegnelse for alle de mennesker, der ikke er heteroseksuelle eller cis-personer. Oprindeligt er det en engelsk forkortelse for: Lesbian, Gay, Bisex-ual and Transgender. LESBISK En lesbisk er en homoseksuel kvinde, altså en kvinde som er tiltrukket af andre kvinder. Elevark Det kan f.eks. være en person, der fortæller, at vedkommende ikke er heteroseksuel, eller at personen ikke oplever sig som det køn andre tror den er. Man kan springe ud hver gang, man møder nye mennesker, fordi de fleste mennesker tror, at man er heteroseksuelle, når man møder hinanden. BØSSE En bøsse er en homoseksuel mand, altså en mand som er tiltrukket af andre mænd.

25 25 Repræsentation Mål At eleverne får indsigt i, hvilke normer om køn og seksualitet, der kommer til udtryk i deres medieverden. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Husk computer eller papir/blyant Metode og udførelse 1. Klassen deles i grupper på 3-5 elever i hver 2. Gruppen laver en fælles liste over deres yndlingsfilm og yndlingsserier 3. Tæl: a. Hvor mange af filmene/serierne, der har en ikke-heteroseksuel person med? b. Hvor mange af filmene/serierne, der har en ikke-heteroseksuel hovedperson? 4. Eleverne diskuterer i gruppen: a. Om det der gælder for deres liste er generelt for film og serier? b. Hvilke normer om køn og seksualitet filmene og serierne på deres liste viser? c. Hvad det betyder at ens, seksualitet, hudfarve, religion mm. er repræsenteret i film og serier? Noter:

26 26 Resumé Mål Målet med denne opgave er, at eleverne øver sig i lave et resumé, og at eleverne genopfrisker filmens handling med henblik på de videre opgaver. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Materiale; Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1. Genopfrisk hvad et resume er (kort). 2. Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. 3. En i gruppen vælges til at skrive resuméet ned. 4. En i gruppen fortæller, hvad filmen i korte træk handlede om, imens der skrives ned. Herefter går turen videre til den næste i gruppen, der supplerer med hvad han/hun mener også var vigtigt i filmen. Noter:

27 27 Normer om køn og seksualitet i filmen Mål Denne opgave sigter på at øge elevernes viden om, hvordan normer om køn og seksualitet formes i grupper, fællesskaber og samfund. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Materiale: Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1. Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. 2. Eleverne skriver hver især om, hvordan normer hvordan og om køn og seksualitet var en begrænsning for hovedpersonen i filmen. Brug eksempler fra filmen. 3. Eleverne deler deres svar med de andre i gruppen. 4. Hele klassen samles igen til en lærerstyret diskussion af, hvilken betydning normer om køn og seksualitet har for de forskellige hovedpersoner, og hvordan de reagerer på det. Noter:

28 28 Normer om køn og seksualitet i Danmarks historie Normer ændrer sig over tid. I Danmark i dag ses mange steder en norm om, at nogle farver f.eks. lyserød er til piger, mens andre farver f.eks. blå er til drenge. For 100 år siden i USA var der omvendt en norm om, at pink var en farve til drenge og blå en farve til piger. I dag er der i Danmark en diskussion om, at det kan være sværere for drenge at sidde stille og koncentrere sig i skolen, fordi de har mere brug for at bevæge sig end piger. For 100 år siden var der i Danmark en idé om, at piger ikke skulle sidde stille og koncentrere sig i længere tid af gangen i skolen, fordi det ville gå ud over deres evne til at få børn. De måder, vi tænker om køn og seksualitet på, har ændret sig gennem historien. Normer om køn og seksualitet har forandret sig meget igennem Danmarks historie og er stadig under forandring. n herunder handler om nogle af de normer om køn og seksualitet, der har været gennem tiderne i Danmark og de konsekvenser disse normer har haft. Herunder følger tre uddrag fra hjemmesiden og et uddrag, det sidste, fra hjemmesiden Uddragene beskriver normer omkring køn og seksualitet, der tidligere har været gældende i Danmark. Mål At lære om hvordan normer om køn og seksualitet har udviklet sig i Danmarks historie. At evaluere egen læring og opsamle læringspointer fra forløbet. Tid & materialer: Tidsforbrug 1 lektion. Materiale: Computer eller papir og blyant til hver gruppe. Print elevarket Normer om køn og seksualitet i Danmarks historie. Metode & udførelse 1. Elevarket med tekstuddrag læses op i klassen, og kringlede ord og sætninger diskuteres, inden klassen deles i grupper med 3-4 elever i hver. 2. Gruppen vælger en, der skal skrive gruppens svar ned. 3. Gruppen diskuterer: a. Hvilke normer om køn og seksualitet, der tidligere har været gældende i Danmark. b. Hvordan disse normer er anderledes i dag. c. Hvorfor de tror, disse normer har ændret sig over tid.

29 29 Artikel Før- og ikkeægteskabelig seksualitet Førægteskabelig seksualitet Seksuelle forhold mellem ugifte blev betragtet som en krænkelse af samfundets orden, dvs. ægteskabet, og var kriminaliserede frem til 1800-tallet. I landskabslovene blev kun den mandlige part i et førægteskabeligt forhold regnet for ansvarlig og straffet for forholdet, mens kvinden blev betragtet som forført og derfor ikke skyldig i retslig forstand. Forholdet blev betegnet jomfrukrænkelse, hvilket viser at kvindens ære blev krænket af forholdet, og en del af mandens straf var erstatning til kvindens slægt erne: Homoseksualitetens indtog i Danmark Ordet homoseksualitet blev brugt første gang i 1869 af den tysk-ungarske forfatter Karl Maria Benkert og blev siden beskrevet mere udførligt af især den tyske lægevidenskab. Omkring 1890 begyndte ordet at blive anvendt af den danske lægevidenskab i beskrivelsen af seksuelle kontakter imellem individer af samme køn. Danske homoseksuelle i nazistisk koncentrationslejr Under besættelsen blev danske homoseksuelle mænd anholdt og deporteret til koncentrationslejren Neuengamme, fordi de tyske myndigheder opfattede dem som en trussel mod samfundet. De skulle bære en pink trekant på tøjet, ligesom jødernes stjerne. De blev sat i samme gruppe som såkaldte asociale og vaneforbrydere. Lebiske kom også i koncentrationslejre, men deres arrestationer foregik ikke direkte pga. deres seksualitet (da man på det tidspunkt ikke talte om lesbiske i Nazi Tyskland), men under betegnelsen asociale, politisk eller lignende. Efter krigen var gruppen af asociale den eneste gruppe, der fik massivt afslag på erstatning: Man mente, at deportationerne var deres egen skyld. Kvindelig homoseksualitet Kvinder blev langt op i 1800-tallet betragtet som værende uden en kønsdrift, det vil sige uden seksuelle lyster og drifter. Opfattelsen af kvindens (manglende) seksualitet betød, at kvinder i store dele af 1800-tallet relativt uproblematisk kunne leve sammen, fordi de i fællesskab forenede og sublimerede de feminine, aseksuelle og åndelige dyder. Periodens borgerlige kvinder, som boede sammen med en anden borgerlig kvinde, opfattede ikke sig selv som homoseksuelle, fordi de gik med på den præmis, at de ingen seksualitet havde. Under disse forudsætninger kunne de leve et respektabelt liv sammen med en anden kvinde. Homoseksualitetsbegrebet medførte imidlertid et alternativ til den aseksuelle kvindeopfattelse. På grund af sin seksuelle karakter var rollen forbundet med en stærk, social stigmatisering, men kvinden kunne nu påtage sig den mandlige kønsrolle og åbenlyst begære en kvinde. I kraft heraf blev den homoseksuelle kvinde nu tildelt en kønsdrift, der principielt var lig den homoseksuelle mands kønsdrift. Fælles for de to køn var, at den homoseksuelle drift blev set som et udtryk for en pervers, afvigende seksualitet, der gennemstrømmede individet.

30 30 Centrale begivenheder Mål Denne opgave sigter på at styrke elevernes historiebevidsthed gennem en indsigt, i hvordan historiske forandringer finder sted. Tid & materialer Tidsforbrug 5 lektioner. Materiale: Computer eller papir og blyant til hver gruppe. Print et elevark til hver gruppe. Adgang til internet og bibliotek. Metode & udførelse 1. Eleverne går sammen to og to. 2. Årstallene på elevarket fordeles, så hver gruppe får en begivenhed. 3. Grupperne skal nu undersøge, hvordan og hvorfor den begivenhed de har fået, fandt sted. 4. Diskuter fælles i klassen, hvad der har ledt til disse forandringer i historien. Inspiration: For at undgå at tidslinjen læses som en entydig fremadskridende udvikling mod en bredere forståelse af køn og seksualitet, kan undervisningen suppleres med opgaven: Normer om køn og seksualitet i 3 artikler fra dansk presse, fra samfundsfagsdelen af materialet. Denne opgave viser, at der ikke er enighed i Danmark om, hvilke normer om køn og seksualitet, der bør være gældende. Noter:

31 31 Artikel Centrale begivenheder 1882 Einar Wegener (senere Lili Elbe fødes) 1931 Lili Elbe får som den første i verden en kønskorrigerende operation, og dør året efter Homoseksualitet for mennesker over 18 afkriminaliseres Dannelse af Forbundet af 1948 forløberen for Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, LGBT Danmark Den første Gay Pride parade i Danmark 1981 Homoseksualitet fjernes fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme 1987 Folketinget forbyder diskrimination på baggrund af seksuel orientering 1989 Danmark er det første land i verden, der gør det muligt for homoseksuelle at indgå registreret partnerskab Stedbarnsadoption muligt. Indebærer at Danmark som det første land i verden tillader to personer af samme køn at være juridiske forældre til et barn Lovligt for læger at hjælpe enlige kvinder og lesbiske til at blive kunstigt befrugtet Homoseksuelle i Danmark kan søge om adoption Homoseksuelle i Danmark kan vies i Folkekirken.

32 32 Artikel Centrale begivenheder 2014 Lov om juridisk kønsskifte vedtages. Loven gør det muligt at skifte køn juridisk og få et nyt cpr.nr. uden at få foretaget kirurgiske indgreb Sundhedsstyrelsen fjerner transkønnethed fra listen over diagnoser for psykiske sygdomme.

33 33 Evaluering Mål At evaluere egen læring og opsamle læringspointer fra forløbet. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Computer eller papir og blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1. Eleverne skriver hver for sig løs i 2 minutter om hvad de har lært under forløbet. 2. Sæt eleverne sammen to og to. De skiftes til at fortælle den anden, hvad de synes, de har lært under forløbet. De har 1 minut hver. 3. Klassen samles igen og på tavlen samles 10 udsagn, der beskriver hvad elever i klassen har lært i forbindelse med forløbet. Noter:

34 34 Samfundsfag Mål for undervisningen: rne i denne del af materialet sigter på, at eleverne opnår viden om samfundsnormer om køn og seksualitet, at eleverne kan forholde sig kritisk til disse normer, og at de forstår sig selv som aktive medskabere af normer om køn og seksualitet. Vejledning: Materialet indeholder en række opgaver om samfundsnormer om køn og seksualitet. rne kan kombineres på forskellige måder. Er du som lærer ude efter et kortere forløb, kan du inddrage opgaverne Begrebsforståelse, Repræsentation og Normer om køn og seksualitet i en film. Er du som lærer interesseret i at tilrettelægge et længere forløb, der går mere i dybden med samfundsnormer om køn og seksualitet, vil det være oplagt at tage opgaverne, som de er listet op herunder og evt. brede forløbet ud til flere fag. Noter:

35 35 Begrebsforståelse Mål Denne øvelse giver eleverne en indføring i begreber, der knytter sig til at arbejde med normer om køn og seksualitet. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Elevarket med ordkort i det antal grupper du deler klassen op i, sakse til alle grupper. Metode & udførelse 1. Klassen inddeles i grupper med 3-5 elever i hver. 2. Eleverne klipper ordkortene ud og lægger dem i en bunke midt på bordet. 3. Eleverne trækker på skift et kort og læser ordet højt for de andre i gruppen. De andre i gruppen skal nu give deres bud på, hvad ordet betyder. Oplæseren læser bagefter definitionen på kortet op, og turen til at trække et kort går videre. De fleste begrebsdefinitioner på ordkortene er hentet fra Sex & Samfund samt LGBT Danmarks ordbog. Slå flere ord og begreber op på: www. sexlinien.dk og En del af begreberne kan bruges som skældsord, og en pointe med opgaven kan være, at sproget ikke er neutralt, og at det er vigtigt at tænke over, hvilke ord man bruger, og hvordan man bruger dem, når man snakker om og med hinanden. Noter:

36 HOMOSEKSUEL En homoseksuel er tiltrukket seksuelt, og/eller følelsesmæssigt af en person af samme køn. Eks. En homoseksuel mand er forelsket i mænd. BISEKSUEL En biseksuel person er tiltrukket seksuelt, og/eller følelsesmæssigt af både mænd og kvinder. Eks. En biseksuel mand er forelsket i både mænd og kvinder. HETEROSEKSUEL Når man er heteroseksuel, identificerer man sig selv som hhv. mand og kvinde, og er seksuelt og/ eller følelsesmæssigt tiltrukket af det køn man ikke identificerer sig som. Eks. En heteroseksuel kvinde er forelsket i mænd. DISKRIMINATION Elevark Diskrimination betyder, at man handler med det formål at udelukke eller begrænse menneskers deltagelse i samfundet på grund af deres køn, seksualitet eller etnicitet. Man kan diskriminere åbenlyst, f.eks. ved at nægte adgang til diskoteker på baggrund af deres etnicitet. Men man kan også diskriminere mere skjult, f.eks. ved at en filmfestival kun viser film lavet af mænd, eller at pigerne i klassen altid rydder op uden at, der er nogen der tænker over det.

37 NORMER Indforståede regler og forventninger der tages for givet. Om f.eks. hvordan vi er, og hvordan vi er sammen. Normer er en del af menneskers måde at indgå i fællesskaber på, men normer kan også begrænse og ekskludere. HETERONORMATIVITET Den opfattelse, at det mest rigtige og normale er at leve som heteroseksuel, og at man derfor bør rette sig efter nogle sociale regler for, hvad der er kvindeligt og mandligt. Hvis man ikke retter sig efter de normer, anses man som unormal. For mange virker denne opfattelse som en selvfølge, det kan f.eks. være fordi, at det ofte er heteroseksualitet der vises i reklamer, film og musik. HOMOFORBI Når man er homofobisk, betyder det, at man har negative fordomme og/eller opfører sig diskriminerende eller hadefuldt overfor homoseksuelle eller mennesker, man tror er homoseksuelle. Elevark QUEER Queer betyder flere ting: - Det kan bruges som en paraplybetegnelse for mennesker, der ikke vil sættes i bås i forhold til køn og seksualitet. - Det er en modstandsbevægelse der udfordrer heteronormativiteten, f.eks. ved at påpege at der ikke kun er to køn, eller at heteroseksualitet bare er en seksualitet blandt mange. Queer kommer fra engelsk og betyder skæv eller mærkelig.

38 HATE CRIME / HADFORBRYDELSE En kriminel handling som f.eks. vold begået mod en person, fordi gerningsmanden har et had overfor den gruppe personen tilhører, eller antages at tilhøre. Det kan f.eks. være på baggrund af den gruppes etnicitet, religion, seksuel orientering eller handicap. TRANSPERSON Transperson er en fællesbetegnelse for de mennesker, for hvem kønsidentitet (ens oplevede og udtrykte køn) ikke stemmer overens med det køn, man fik tildelt ved fødslen. CIS-PERSON Person hvis juridiske køn, kønsidentitet og kønsudtryk stemmer overens med det køn som vedkommende er tildelt ved fødslen. Det kan f.eks. være en kvinde, der var registreret som en pige ved fødslen, som altid har oplevet sig selv som pige/kvinde og som opfører sig som en kvinde. Elevark KØN I hverdagssproget er køn en måde at kategorisere mennesker på, oftest i henholdsvis mænd og kvinder. Et køn rummer flere dele: Et biologisk køn, defineres ud fra indre og ydre kønsorganer og XY og XX-kromosomer. Det er ikke alle mennesker, hvor det er tydeligt, hvilket biologisk køn de tilhører. Det hedder at være interseksuel. Et juridisk køn, er det køn man er registreret som, f.eks. kan man se det i ens pas. Et oplevet køn er det køn, man selv føler, at man er. Det hedder også kønsidentitet. Et udtrykt køn er det køn, man udtrykker til omverdenen, f.eks. gennem tøj, hår, kropssprog, stemmeleje, makeup osv.

39 SPRINGE UD At springe ud betyder, at man vælger at fortælle sandheden om sin kønsidentitet og/eller seksualitet, som man hidtil har levet med helt eller delvist i det skjulte. LGBT En forkortelse for: Lesbisk, Bøsse, Biseksuel og Transperson og er derfor en paraplyfortegnelse for alle de mennesker, der ikke er heteroseksuelle eller cis-personer. Oprindeligt er det en engelsk forkortelse for: Lesbian, Gay, Bisex-ual and Transgender. LESBISK En lesbisk er en homoseksuel kvinde, altså en kvinde som er tiltrukket af andre kvinder. Elevark Det kan f.eks. være en person, der fortæller, at vedkommende ikke er heteroseksuel, eller at personen ikke oplever sig som det køn andre tror den er. Man kan springe ud hver gang, man møder nye mennesker, fordi de fleste mennesker tror, at man er heteroseksuelle, når man møder hinanden. BØSSE En bøsse er en homoseksuel mand, altså en mand som er tiltrukket af andre mænd.

40 40 Repræsentation Mål At eleverne får indsigt i hvilke normer om køn og seksualitet, der kommer til udtryk i deres medieverden. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Husk computer eller papir/blyant Metode og udførelse 1. Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver 2. Gruppen laver en fælles liste over deres yndlingsfilm og yndlingsserier 3. Tæl: a. Hvor mange af filmene/serierne, der har en ikke-heteroseksuel person med? b. Hvor mange af filmene/serierne, der har en ikke-heteroseksuel hovedperson? 4. Eleverne diskuterer i gruppen: a. Om det der gælder for deres liste er generelt for film og serier? b. Hvilke normer om køn og seksualitet filmene og serierne på deres liste viser? c. Hvad det betyder at ens, seksualitet, hudfarve, religion mm. er repræsente ret i film og serier? Noter:

41 41 Resumé Mål Målet med denne opgave er, at eleverne øver sig i lave et resumé, og at eleverne genopfrisker filmens handling med henblik på de videre opgaver. Tid & materialer Tidsforbrug 1 lektion. Materiale; Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode & udførelse 1. Genopfrisk hvad et resume er (kort). 2. Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. 3. En i gruppen vælges til at skrive resuméet ned. 4. En i gruppen fortæller, hvad filmen i korte træk handlede om, imens der skrives ned. Herefter går turen videre til den næste i gruppen, der supplerer med hvad han/hun mener også var vigtigt i filmen. Noter:

42 42 Artikel Centrale begivenheder 1882 Einar Wegener (senere Lili Elbe fødes) 1931 Lili Elbe får som den første i verden en kønskorrigerende operation, og dør året efter Homoseksualitet for mennesker over 18 afkriminaliseres Dannelse af Forbundet af 1948 forløberen for Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, LGBT Danmark Den første Gay Pride parade i Danmark 1981 Homoseksualitet fjernes fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme 1987 Folketinget forbyder diskrimination på baggrund af seksuel orientering 1989 Danmark er det første land i verden, der gør det muligt for homoseksuelle at indgå registreret partnerskab Stedbarnsadoption muligt. Indebærer at Danmark som det første land i verden tillader to personer af samme køn at være juridiske forældre til et barn Lovligt for læger at hjælpe enlige kvinder og lesbiske til at blive kunstigt befrugtet Homoseksuelle i Danmark kan søge om adoption Homoseksuelle i Danmark kan vies i Folkekirken.

43 43 Artikel Centrale begivenheder 2014 Lov om juridisk kønsskifte vedtages. Loven gør det muligt at skifte køn juridisk og få et nyt cpr.nr. uden at få foretaget kirurgiske indgreb Sundhedsstyrelsen fjerner transkønnethed fra listen over diagnoser for psykiske sygdomme.

44 44 Normer om køn og seksualitet i en film. Mål Denne opgave sigter på at øge elevernes viden om, hvordan normer om køn og seksualitet formes i grupper, fællesskaber og samfund Gøre eleverne i stand til at se nuancerne i normudtryk og forskellige normudtryk og være istand til se, hvordan de påvirker den enkelte og gruppen i samfundet. Tidsforbrug om materialer Tidsforbrug: 1 lektion. Du kan inddrage jeres arbejde med ordkortene i denne lektion, især ift. at forstå, hvad normer er. Husk computer eller papir/blyant til hver gruppe. Metode og udførelse 1. Klassen deles i grupper på 3-4 elever i hver. Hver elev har et stykke papir at skrive på, og gruppen har et større stykke papir til at skrive fælles notater på. 2. Eleverne skriver hver især ned, hvilke normer om køn og seksualitet de lagde mærke til i den film, de har set? De har 2 minutter. 3. Eleverne læser på skift op i gruppen, hvad de har skrevet. 4. Eleverne skal finde det, der er fælles og skrive det på det fælles papir. 5. De skal drøfte de normer, de ikke alle har lagt mærke til og finde ud af, om de forstår det samme ved dem. Disse skrives også ned på det fælles papir, evt. i redigeret udgave. 6. Derefter besvarer de i den lille gruppe på følgende spørgsmål.: Hvordan kom de forskellige normer til udtryk? Viser filmen noget om, hvordan normerne formes? Fortæl hvordan? Hvor mange nuancer af kønsudtryk ser I i filmen? Hvilke muligheder/ og eller begrænsninger giver de udtrykte normer for køn og seksualitet i filmen? For enkeltpersoner, grupper og i samfundet? 7. Klassen samles, og læreren spørger ind til: Hvilke tanker og følelser har filmen sat i gang? Kender I til, at normer for køn og seksualitet og deres udtryk kan være begrænsende eller udfordrende? Kom med nogle eksempler fra jeres eget samfund/miljø. Kan du bruge det vi har talt om i dag til noget?

45 45 Normer om køn og seksualitet i danske medier. Mål Målet med denne opgave e, at eleverne opnår indsigt i hvilke normer om køn og seksualitet, der kommer til udtryk i den danske medier, og at eleverne kan sammenkæde en person eller institution med en given opfattelse af køn og seksualitet. Tid og materiale Tidsforbrug: 1-2 lektioner. Du kan inddrage jeres arbejde med ordkort i denne lektion, især ift. at forstå hvad normer er. Husk Computer eller papir/blyant til hver gruppe. Print et elevark til hver gruppe. Metode og udførelse 1. Klassen deles i grupper med 3-4 elever i hver. 2. Eleverne læser læsearket op i gruppen - lader det gå på skift, så de læser et uddrag op hver. 3. Gruppen diskuterer hvilke normer om køn og seksualitet, der kommer til udtryk i uddragene. Noter det. 4. Hvem siger hvad? I artiklerne er der forskellige opfattelser af, hvem der mener hvad. Hvad mener Line Anne Roien fra Sex & samfund? Hvad mener et flertal i Folketinget om vielser af homoseksuelle? 5. Find nu selv artikler i de danske medier, som belyser de samme problematikker som en af de 3 artikler. 6. Vær opmærksom på hvilke holdninger til normer for køn og seksualitet, der kommer til udtryk i de artikler, I har fundet. Undersøg hvordan forskellige holdninger til normer for køn og seksualitet kommer til udtryk i de danske medier i dag. Hvem mener hvad? 7. Er det sket en udvikling, og hvilke slags udvikling er det? Lægger den måde de danske medier giver udtryk for andres holdninger om normer om køn og seksualitet op til debat og normkritik? Eller skrives der om det på en måde, hvor nogle normer vurderes som de rigtige og andre som de forkerte? Hvad tror I, det gør ved læseren/seeren, og dermed samfundet og samfundsdebatten? 8. I plenum fortæller de enkelt grupper, hvad de er nået frem til med opgave 3, 7 & 8

46 46 Artikel Normer for køn og seksualitet Nedenfor følger uddrag fra 3 artikler i dansk presse, der handler om normer om køn og seksualitet. En af artiklerne handler om Cecillia Mundt, der er transperson og blev slået ned i sommeren En anden artikel handler om en undervisningsvideo fra Sex & Samfund og Dansk Folkepartis reaktion på videoen. Den tredje artikel handler om vielser af homoseksuelle. I alle tre artikler gives udtryk for normer om køn og seksualitet, men artiklerne viser også at der i Danmark ikke er enighed om hvilke normer om køn og seksualitet, der bør gælde D. 11. september 2013 skrev TV2 under overskriften I dag falder afgørelsen: Var Cecillia offer for en hadforbrydelse Onsdag formiddag vajer et regnbuefarvet flag foran Københavns Byret. Det vajer, fordi 48-årige Cecillia Mundt 4. juni 2013 fik smadret sin hjerneskal med en hammer - og fordi en domsmandsret i dag skal vurdere, om der var tale om et almindeligt overfald. Eller om Cecillia Mundt blev overfaldet, fordi hun er transperson - at der altså var tale om en såkaldt hadforbrydelse, en hate crime. Dermed er der tale om en principel sag, da det er en skærpelse af straffen på typisk 50 procent, hvis retten finder, der er tale om en hadforbrydelse. Jeg har det ad helvede til. Jeg håber, han får en behandlingsdom, siger Cecillia Mundt til tv2.dk foran Københavns Byret, inden retssagen begynder. Overfaldet nær Rådhuspladsen Klokken var omkring den 4. juni, da Cecillia Mundt kom gående foran Industriens Hus på Vesterbrogade lige ved Rådhuspladsen i København. Hun havde en rød kjole på og var på vej til Cafe Oskar, der ligger på den anden side af Rådhuspladsen. Midt mellem flere vidner kom en 21-årig mand mod hende bagfra, og han bankede en hammer en enkelt gang i hovedet på Cecillia Mundt. Hårdt, så hun sank sammen på fortovet, mens chokerede vidner stimlede sammen. Det viste sig senere, at hendes hjerneskal var gået i stykker - men lægerne på Rigshospitalet fik lappet hullet sammen og dækket det med en metalplade. D. 11. september 2013 D. 1. februar 2013 skrev DR under overskriften: DF: Undervisningsvideo med lesbiske kan skade børn. - om Dansk Folkepartis reaktion på en undervisningsvideo fra Sex & Samfund. En undervisningsvideo med en dansk dreng, der bor i en homoseksuel familie, vækker stærk forargelse hos Dansk Folkeparti. Bag videoen står Sex & Samfund, og meningen er, at den skal oplyse om andre familieformer end kernefamilien som en del af seksualundervisningen i folkeskolens yngste klasser ( ) - Omkring halvdelen af alle børn lever ikke i en almindelig kernefamilie, men