Naturindholdet i det åbne land

Transkript

1 Naturindholdet i det åbne land - i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Analyse og beskrivelse af status og potentiale for naturindholdet i det åbne land med særligt henblik på naturtyper og deres indhold af flora, fugle, krybdyr og padder. 1

2 Titel: Naturindholdet i det åbne land i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Undertitel: Analyse og beskrivelse af status og potentialer for naturindholdet i det åbne land med særligt henblik på naturtyper og deres indhold af flora, fugle, krybdyr og padder. Forfatter: Biolog og botanisk/ornitologisk konsulent Jan Pedersen Forsidefoto: Bakkebjerg, gruppe af gravhøje syd for Rågeleje, september 2001 Fotograf: Jan Pedersen I forbindelse med Pilotprojekt for Nationalpark Kongernes Nordsjælland er der udarbejdet en status for naturområderne i undersøgelsesområdet. Der er udarbejdet status i rapport for de statsejede arealer, primært skove og store søer, og nærværende rapport for naturarealer i det åbne land med særlig vægt på flora, fugle, krybdyr og padder. 2

3 1. Indholdsfortegnelse 2. Sammenfatning...4 Opsummering...5 Anbefalinger Indledning Status over naturværdierne i undersøgelsesområdet...9 4a. Græsted/Gilleleje området b. Esrum Sø/Hornbæk området c. Esrum Sø/Nivå området d. Helsingør området e. Freerslev Hegn/Hillerød/Store Dyrehave området f. Alsønderup området g. Havelse/Arresø området Status over naturværdier af særlig betydning for en nationalpark a. Højkvalitets tørbundsarealer - heder og overdrev b. Højkvalitets fugtigbundsarealer fattigkær c. Højkvalitets fugtigbundsarealer øvrige moser samt enge d. Fuglefauna af særlig betydning for en nationalpark e. Paddefauna af særlig betydning for en nationalpark Potentialer - undersøgelsesområdet Potentialer af særlig relevans for en nationalpark Realisering af potentialer Bilag Henvisninger

4 2. Sammenfatning Denne rapport indeholder en sammenskrivning og analyse af en række forskellige naturtyper og naturværdier repræsenteret i det åbne land. Fokus er i denne rapport lagt på oplysninger om flora, padder, krybdyr og fugle. Oplysninger er hentet fra Frederiksborg Amts naturtypedatabase, der rummer data indsamlet fra 1981 og til i dag, fra forfatterens naturregistreringer for Frederiksborg Amts Landskabsafdeling i perioden og fra faglitteratur, rapporter og bogudgivelser. Disse kilder er anført i afsnit 11. Rapporten indledes i afsnit 3 med en gennemgang af de overordnede naturmæssige betingelser i den nordlige del af Frederiksborg Amt. Landskabsdannelse og jordbundstyper berøres kort, ligesom særlige karaktertræk ved det nordsjællandske landskab i denne del af Frederiksborg Amt præciseres. En status over naturværdierne i undersøgelsesområdet gennemgås i afsnit 4 indenfor syv geografiske inddelinger af undersøgelsesområdet, se kort i bilag a. Inddelingerne knytter an til de fremhævede naturværdier. Naturværdierne beskrives med baggrund i Frederiksborg Amts naturtypedatabase og med fokus på rødlistede arter samt arter på EF-habitatdirektivets bilag IVa og på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I. De væsentligste biotoptypiske plantearter for naturtyperne indgår i den overordnede beskrivelse. En status og diskussion af naturområder af særlig betydning for en nationalpark, bringes i afsnit 5. Naturværdiernes sårbarhed og trusler diskuteres i sammenhæng med de økologiske forhold, der er styrende for tilstand og udvikling. Forslag til drift og pleje af områder med rødlistede arter eller arter fra EF-habitatdirektivets bilag IVa eller EFfuglebeskyttelsesdirektivets liste I fremsættes. Potentialer indenfor hele undersøgelsesområdet gennemgås og diskuteres i afsnit 6. Her trækkes tråde fra indledningens gennemgang af det nordsjællandske landskabelige særkende til en gennemgang af, hvilke muligheder landskabet besidder eller med tiden via drift og pleje eller fri succession kan komme i besiddelse af. Der peges på konkrete forslag til naturgenopretning i det åbne land i afsnit 7. Herunder diskuteres store som små projekter i lyset af mulighederne for at forbedre og sikre naturindholdet i det åbne land også på lang sigt. Forslag til udførelse og pleje bringes frem. Muligheder for realisering af projekter i det åbne land diskuteres i afsnit 8. Udspil til differentieret pleje og drift af store og små naturområder i det åbne land drages frem med fokus på pleje og drift, der tilgodeser så mange grupper af organismer som muligt. Områder, hvor der øjnes en mulig konflikt imellem interesser for hhv. fugle og planter, nævnes med anvisninger til mulige løsninger. 4

5 Afsnit 9 indeholder en liste over de vedhæftede kortbilag over naturtyper, sjældne plantearter, padder/krybdyr og eksempler på plantelister fra tre meget væsentlige højkvalitets naturområder. Opsummering På baggrund af denne rapports analyse og beskrivelse af naturen i det åbne land indenfor undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland kan opsummeres følgende: a) Naturen i det åbne land i undersøgelsesområdet er meget rig og varieret, og peger tilbage på vores fortidige anvendelse af naturen og på landskabet som det er blevet formet af de seneste istider. b) Drift med afgræsning af enge, moser, overdrev og heder vurderes som den væsentligste faktor for bevarelse og gunstig udvikling af den store artsrigdom af biotoptypiske plantearter og på opretholdelse af lysåbne naturtyper, mens naturlig, fri dynamik vurderes at spille en underordnet rolle i forbindelse med opretholdelse af lysåbne plantesamfund. c) Moser, enge, overdrev og heder overladt til naturlig, fri dynamik uden menneskelig indblanding gennemløber altovervejende fri succession, der begrænser udbredelsen af lysåbne samfund og i stedet skaber variationer over temaet krat og skov; de vilde græssende dyr vil pletvis kunne holde arealer åbne. d) Nye krat og kratskove opstået ved naturlig fri dynamik kan tilvejebringe skove på arealer, der ikke huser lysåbne naturtyper, og hvor det i øvrigt ikke strider mod hensyn til udsigt og oplevelse af landskabskonturer. e) En top 5 over de absolut vigtigste højkvalitets fugtigbundsarealer i undersøgelsesområdet vurderes at være: Lille Lyngby Mose, Stenholts Vang/Møllekrogen, Rusland/Pandehave Å, Kobæk Vig og Ellemosen/Holløse Bredning. f) Hovedparten af områdets øvrige fugtigbundsarealer rummer indslag med biotoptypiske arter; målrettet pleje vil kunne bringe disse i retning af højkvalitets moser og enge på relativt langt sigt. g) Kystoverdrevene langs Kattegat og Roskilde Fjord tilhører de mest planteartsrige naturtyper, ligesom andelen af sjældne planter her er den absolut højeste i undersøgelsesområdet. h) Naturlig dynamik ved havets erosion af kystskrænter vurderes at spille en vigtig rolle til gavn for sjældne planter; dette forudsætter, at der ikke etableres kystsikring af disse skrænter. i) De væsentligste højkvalitets indlandsoverdrev er vurderet at være Rusland/Havreholm, Tibirke Bakker, Vittenbjerg, Strø Bjerge åsen fra Ølsted til Lystrup Skov og overdrev på Arrenæs. j) De øvrige indlandsoverdrev har potentiale for at udvikle sig i retning af højkvalitets overdrev indenfor et årigt perspektiv. k) Højkvalitets heder findes i Rusland/Havreholm og Tibirke Bakker. 5

6 l) Øvrige heder udgør et karakteristisk indslag i naturen, som på sigt vurderes at kunne genetableres i større omfang ved målrettet pleje indenfor undersøgelsesområdet. m) Fattigkær og hængesække er ligesom hederne naturligt næringsfattige, og er sjældne, sårbare og udsatte naturtyper, som der er særlig grund til at pleje. n) De mange gravhøje i det åbne land huser store botaniske naturværdier, hvilket er af stor betydning for realisering af potentialerne i det omgivende landskab, idet biotoptypiske hede- og overdrevsplantearter kan sprede sig herfra. o) Der findes væsentlige naturværdier i mange gamle levende hegn domineret af eg med hassel, men viden om hegnenes flora og fauna er begrænset, ligesom der savnes en basal registrering af udstrækningen af disse hegn. p) Der vurderes at være gode, almene naturpotentialer i andre lineære naturtyper såsom frodige urtebræmmer langs vandløb, grøftekanter og vejrabatter, særligt hvis bredden udvides og den nuværende drift får karakter af slæt frem for afpudsning. q) Potentialerne vurderes som gode for fortsat at finde værdifuld natur i det åbne land i form af moser, enge, overdrev og endog heder. Anbefalinger På baggrund af rapportens analyse og beskrivelse fremsættes en række anbefalinger:! Afgræsning af enge, moser, overdrev og heder vurderes som den væsentligste faktor for bevarelse og gunstig udvikling af den store artsrigdom af biotoptypiske plantearter i de lysåbne naturtyper.! Naturgenopretning af vådområder kan med store naturmæssige fordele gennemføres i områderne Mønge Åmose/Tobro Å, Keldsø/Keldsø Å og Skindersø/Knudemose.! Genindførelse af større planteædere (f.eks. vildsvin eller elg) og ophjælpning af eksisterende bestande af vilde græssere (f.eks. krondyr og rådyr) bør overvejes/iværksættes med særligt henblik på den langtidsgavnlige effekt af dyrenes græsning og selvstændige pleje af lysåbne plantesamfund.! Naturlig dynamik, f.eks. på omdriftsarealer mellem skove, i visse vådområder og på kystskrænterne, tilfører naturen en ekstra dimension i form af naturområder, der udvikler sig uden direkte menneskelig indgriben.! Der er behov for opdatering af viden om naturområdernes biologiske indhold. 6

7 3. Indledning Kongernes Nordsjælland har fra naturens hånd et særdeles varieret landskab. Området rummer således landets største søer, Arresø og Esrum Sø, og en af landets største og mest varierede skove, Gribskov. Som geologisk udgangspunkt har de seneste istider efterladt en mosaik af israndslinier i landskabet. Det er ofte i forbindelse med disse israndslinier, at der findes stejle skrænter, der kan rumme naturtypen overdrev. Enkelte af istidens tunneldale og åse fremstår i dag meget klart i det nordsjællandske landskab. Efter den sidste istid trak littorinahavet sig dybe spor ind i det nordsjællandske landskab. Hele Arresø fremstod således for ca år siden som en mægtig lavvandet fjord åben ud til Kattegat med fjordarme, der i dag rummer meget rige og værdifulde, fugtige naturtyper som Ellemosen/Holløse Bredning, Nedre Pøleå og Alsønderup Enge, Lille Lyngby Mose, Ølsted Mose/Grimstrup Mose og Kregme Mose /1, 12/. Andre tidligere fjorde, der i dag rummer meget rig natur, er Søborg Sø med omgivelser, Esrum Å med fjordarme til Snævret, Bøged, Birket og Slettemose samt Rusland/Pandehave Ådal /1, 13, 23/. En ganske kort fjord har desuden haft forbindelse fra Kattegat nord for nuværende Rågeleje med forbindelse til den biologisk værdifulde mose Unnerup Mose /1, 23/. Stenalderens kystskrænter fremtræder tydeligt i det nordsjællandske landskab mange steder. Det gælder således mange af kystskrænterne til Kattegat og Hornbæk Bugt, Heatherhill ved Rågeleje, Tibirke Bakker, stejle skrænter i Tisvilde Hegn og en kæde af stejlt landskab fra Frederiksværk by og sydpå langs kysten til Roskilde Fjord, der knytter an til Strø Bjerge åsen. Mellem Hornbæk og Helsingør ses den gamle kystskrænt endnu stor og mægtig beliggende et stykke fra dagens havniveau. Så godt som alle disse stejle skrænter rummer meget varieret dyre- og planteliv i den beskyttede naturtype 1 overdrev, der ofte har udviklet sig her samt på mange af de indenlandske israndslinier /1, 22, 23/. I historisk tid har landskabet i de seneste år fået en gradvis stærkere menneskelig påvirkning, der i det nordsjællandske blandt andet har givet sig udslag i rydning af store sammenhængende skovområder og efterfølgende opdyrkning. Siden er der, til dels som følge af historisk overudnyttelse af jorden, fulgt perioder med sandflugt langs Kattegatkysten og øst for Hornbæk. Bekæmpelse af sandflugt er baggrunden for bl.a. Tisvilde Hegn og Hornbæk Plantage, ligesom det i dag meget rige naturindhold i Heatherhill/Studebjerg, Udsholt Strand og Gilbjerg Hoved har baggrund i denne magre jordbund /1, 23/. Jordbundens forskelligheder er netop en af forudsætningerne for den meget store variation, der eksisterer indenfor naturtyperne i Kongernes Nordsjælland. Moræneler dominerer i nogle egne, mens tørvejord er vidt udbredt og vævet ind i områder med 1 Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændring i tilstanden af vandhuller over 100 m 2, af naturtyperne hede, overdrev, mose, strandeng, strandsump og fersk eng over m 2 eller af udpegede vandløb. 7

8 lerjord, med vandløb og ådale som forbindelseslinier. Spredt over hele den nordsjællandske jordbund findes tillige væsentlige forekomster af smeltevandsaflejringer og ferskvandsaflejringer i forbindelse med de fortidige fjorde og fjordarme. Variationen i jordbund kan ofte aflæses i naturtyperne, hvor næringsfattige naturtyper kan findes næsten side og side med næringsrige naturtyper, ligesom veludviklet, næringsrig muldbund i skovene kan findes side om side med veludviklet og temmelig næringsfattig morbund /25/. Indenfor de sidste knapt 100 år har den menneskelige udnyttelse af naturtyperne i Nordsjælland været særligt tydelig. En bymæssig udvikling (byer og sommerhusområder) ikke mindst langs kysterne, har således fysisk ændret omgivelserne for en række tidligere fritliggende naturtyper. Perioder med verdenskrige og knaphed har sat sig spor i næsten alle egnens moser, hvor der har været gravet tørv eller på anden måde skrællet tørvejord af. Selv år efter denne udnyttelse af tørvejorden ligger gamle tørvegrave hen som vandfyldte huller adskilt af forhøjninger imellem de afskrællede lavninger i moserne og med tilknyttede padder, vandfugle og eksempler på oprindelig flora. En mosaik af varieret natur indenfor Kongernes Nordsjælland kan danne grundlaget for udviklingen af en stor mangfoldighed af naturområder. En del af naturtyperne hviler i sig selv, en del er sikret gennem igangværende pleje og drift, mens en del naturområder på sigt vil blive styrket gennem udvidelse og etablering af sammehæng til større naturområder samt ved genoptaget landbrugsmæssig drift, især græsning (og/eller slæt) i moser, enge og på overdrev og heder. Der er således en lang række gode forudsætninger tilstede, der kan gøre Kongernes Nordsjælland til en uvurderlig pulje af hjemmehørende sjældne og mere almindeligt forekommende plantearter, padder, krybdyr og ynglefugle, foruden en lang række andre organismer, der i al væsentlighed er knyttet til de naturtyper, som beskrives i denne rapport. I de følgende afsnit gennemgås den eksisterende natur (afsnit 4 og 5), de potentialer den giver for udvikling (afsnit 6 og 7) og muligheder for realisering af potentialer (afsnit 8). 8

9 4. Status over naturværdierne i undersøgelsesområdet Frederiksborg Amts naturtypedatabase rummer oplysninger om mange tusinde lokaliteter i det åbne land /1/. En stor del af oplysningerne om floraen i det åbne land stammer således fra Hovedstadsrådets botaniske gennemgang fra 1980 erne /11, 12, 13/. Denne gennemgang er siden fulgt op af en række upublicerede undersøgelser i 1990 erne /1/ suppleret med en række nylige undersøgelser /22, 23, 24, 25, 26/. Oplysningerne om forekomsten af padder og krybdyr stammer fra Frederiksborg Amts naturtypedatabase /1/ og fra specialundersøgelser m.v. /6, 7, 10, 19/. Fugleoplysningerne baserer sig i væsentlig grad på de landsundersøgelser Dansk Ornitologisk Forening har gennemført senest i 1990 erne /9, 18, 20, 30/. Mens de botaniske og herpetologiske data næsten altid er meget præcist lokaliserbare, så er væsentlige oplysninger blandt de ornitologiske data hæftet på kvadrater á 5x5 km udstrækning, hvilket svækker anvendeligheden noget i denne sammenhæng. I en sammenstilling af så omfattende et datamateriale vil fokus ofte rette sig mod relativt store områder, der som regel vil have en større tilstedeværelse af f.eks. rødlistede og på anden måde sjældne arter. Omvendt må det konstateres, at f.eks. padder ofte er knyttet til ganske små vandhuller, ligesom der også forekommer andre små naturområder med en enestående artsrigdom. Som botanisk eksempel på dette kan nævnes Bøged, vest for Snævret, som indenfor knapt 300 m 2 indeholder over 100 biotoptypiske plantearter, heriblandt orkideer /1, 23/. Orkideer er udvalgt som artsgruppe, der kendetegner naturområder af uforstyrret og oprindelig karakter, som tegn på ofte ubrudt kontinuitet i områdernes drift og pleje nogle orkideer optræder dog som pionerarter, dvs. arter, der kan indfinde sig på nyligt forstyrrede arealer; det drejer sig eksempelvis om visse arter af gøgeurt (maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt). Kriterier for fremhævelse i denne rapports gennemgang af naturområder i det åbne land vil i første række være tilstedeværelse af rødlistede eller på anden vis sjældne arter, det være sig planter, fugle, padder og/eller krybdyr. Dog er der grund til også at fremhæve naturområder med velbevarede vegetationstyper, der er rige på biotoptypiske plantearter 2, eller natur der på anden vis rummer væsentlig naturhistorisk værdi f.eks. stævningsskov. Ligeledes peges der på udvalgte områder, der er vurderet særligt velegnede til en eller anden form for naturgenopretning (se afsnit 7). Det ca. 700 km 2 store undersøgelsesområde for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland er i forbindelse med denne rapport inddelt i 7 geografiske områder, se bilag a. Inddelingen følger varierende naturmæssige betingelser knyttet til geologiske/landskabelige forhold og knytter sig samtidig til udpegningen af økologiske forbindelser i den seneste regionplan /2/. Enkelte områder og lokaliteter udenfor undersøgelsesområdet nævnes i sammenhæng med væsentlige lokaliteter indenfor området. 2 Plantearter typiske for beskyttede naturtyper med en kontinuerlig, naturtyperelevant drift og pleje. 9

10 4a. Græsted/Gilleleje området Naturværdier i form af biotoptypiske plantearter findes talstærkt repræsenteret langs de stejle kystskrænter ud mod Kattegat fra Liseleje til Gilleleje og videre ned mod Hornbæk. Særlige koncentrationer af meget artsrig og biotoptypisk, lysåben overdrevsflora findes omkring Heatherhill/Studebjerg ved Rågeleje, Udsholt Strand og Gilbjerg Hoved/Nakkehoved /1, 8, 23/. Som tegn på den ganske enestående kvalitet i de tre områder kan nævnes en artsdiversitet, hvad angår floraen, på knapt 200 biotoptypiske arter for hhv. Rågeleje og Gilleleje området, og godt 120 arter omkring Udsholdt Strand /23/. Kystskrænterne langs hele strækningen og enkelte indlandslokaliteter i umiddelbar tilknytning hertil rummer jævnt hen en typisk lysåben overdrevsflora med tilstedeværelse af en eller flere udvalgte, sjældne og særligt biotoptypiske overdrevsarter (bilag d og f). En indikation af dette er tilstedeværelsen af den meget sjældne og rødlistede lyng-star på kystskrænten fra Liseleje til Rågeleje og på Heatherhill (bilag b). Heatherhill/Studebjerg, Udsholt Strand og Gilbjerg Hoved er desuden kendt som levested for markfirben, der er på EF-habitatdirektivets bilag IVa 3 /1, 19/. Karmindompap, der er en rødlistet fugleart, yngler ligeledes i krat på kystskrænten fra Gilleleje til Hornbæk /9/. Gilbjerg Hoved er udpeget som EF-habitatområde 4 nr. 113 /2/. Moser og enge er der forholdsvis mange af i Græsted/Gilleleje-området (bilag a). Ved en gennemgang i 2001 er alle de mange lokaliteter blevet gennemset i Frederiksborg Amt naturtypedatabase. På grundlag af oplysningerne her blev der udvalgt et antal temmelig store og vidtudstrakte moser og enge, der alle havde en lang række plantearter typisk for veldrevne moser og enge /1, 23/. De øvrige mange moser og enge rummer i de fleste tilfælde ifølge Frederiksborg Amts naturtypedatabase en række biotoptypiske plantearter men i et mindre udvalg, der f.eks. ikke rummer sjældne arter /1/. Til trods for dette kan et eller flere af disse mindre områder sandsynligvis alligevel indeholde enkelte sjældne plantearter eller sjældne padder, der er på EFhabitatdirektivet bilag IVa. Der er således fundet stor vandsalamander og spidssnudet frø i 6 af disse mindre moser og i omkring 30 vandhuller koncentreret mellem eller i umiddelbar nærhed af Græsted Hegn, Valby Hegn og Harager Hegn (bilag e) /1/. De moser og enge, som ud fra aktuel viden har væsentlige andele af sjældne plantearter i en ellers biotoptypisk vegetation, findes især i tilknytning til vandløbene Tobro Å og Højbro Å. Langs Tobro Å findes et større kompleks af moser og enge syd for Mønge. Naturlig dynamik i form af fri succession har ændret meget store arealer fra lav lysåben vegetation til forskellige grader af tilgroning, mens flere sjældne plantear- 3 På EF-habitatdirektivets bilag IVa er listet en række arter af vilde dyr, hvis levesteder skal beskyttes mod beskadigelse og ødelæggelse. Beskyttelsen af dyrene omfatter ynglesteder, rastesteder, fødesøgningssteder, overvintringssteder m.m., jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt direktivets artikel EF-habitatområder er områder, der er udpeget fordi de indeholder naturtyper eller arter, der enten er i tilbagegang, kun findes få steder eller er karakteristiske eksempler på europæisk natur, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt direktivets bilag I og bilag II. 10

11 ter, der er karakteristiske for moser og enge deriblandt orkideer (bilag c), er til stede på de store, brede enge syd for Tobro Å /23/. I forbindelse med det tilstødende åsystem Højbro Å findes Åkande Mose og Unnerup Mose begge nær Rågeleje. Unnerup Mose har som nævnt i afsnit 3 karakter af en afsnøring af en af stenalderens mindre fjorde ud til Kattegat. Ud fra oplysninger i Frederiksborg Amts naturtypedatabase rummer begge moser lysåben, fugtig og artsrig vegetation bl.a. med orkideer /1/, som tegn på en kontinuerlig landbrugsmæssig drift med græsning. Ved bortfald af denne driftsform med en meget lang forhistorie kan der udvikles pilekrat og rørskov, hvor vegetationen tidligere var lav og lysåben /23/. En forbindelse fra Valby Hegn via disse områder langs Tobro Å og Højbro Å med forbindelse til Heatherhill ses som en god mulighed for større sammenhæng i naturen indenfor dette geografiske område. Særligt anbefales mulighederne for etablering af et større fladvandet område syd for Mønge af hensyn til fugle og padder (se afsnit 7). Den således naturmæssigt velunderbyggede forbindelse er udlagt som økologisk forbindelse i regionplanen /2/. I området nordvest for Aggebo Hegn findes en række mindre moser, hvis flora i væsentlig grad består af biotoptypiske arter deriblandt orkideer og sjældne halvgræsser /1, 23/. Moserne er undervejs i en dynamisk udvikling mod krat på fugtig bund /23/. Nord for Aggebo Hegn findes Maglemose, der er et stort lavbundet område, som rummer enkelte sjældne planter, og i øvrigt en række biotoptypiske plantearter knyttet til en naturtyperelevant, landbrugsmæssig drift med lang forhistorie. Der blev således fundet trævlekrone (en særlig biotoptypisk planteart) på en ældre høeng centralt i mosen /23/. Nordøst for Aggebo Hegn findes Søborg Sø, der som nævnt i afsnit 3 er rester af en stenalderfjord. Søborg Sø har ud fra oplysninger i Frederiksborg Amts naturtypedatabase centralt i det store afvandede søområde plantesamfund af en sammensætning og en karakter, der er typisk for veludviklet og fugtig mose uden dog at rumme sjældne plantearter /1/. Der er til gengæld fundet stor vandsalamander i to vandhuller nær Søborg Slotsruin /1/. Tabel 1: De væsentligste højkvalitets naturområder i Græsted/Gilleleje området Lokalitet Beskyttede naturtyper Rødlistede planter m.v Bilag IVa padder/krybdyr Liste I fugle 5 Græsted/Gilleleje området ca lyng-star 3 arter (ca. 40 lokaliteter) rørhøg Heatherhill/Studebjerg m.v. hede, overdrev lyng-star, mange sjældne markfirben potentiale Udsholt Strand hede, overdrev flere sjældne markfirben potentiale Gilbjerg Hoved m.v. overdrev mange sjældne markfirben potentiale Tobro Ådal moser, enge flere sjældne (orkideer) potentiale potentiale Højbro Ådal moser, enge flere sjældne (orkideer) potentiale potentiale De øvrige mange små områder med karakter af mose rummer en typisk vegetation af mere almindelige plantearter på fugtig bund ofte domineret af kraftigt voksende plantearter /1/. Ud fra mere upræcise data ser det ud til, at der i de senere år har ynglet en- 5 Fuglearter, som figurerer på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I. 11

12 kelte par rørhøg, som er på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I 6, ligesom de rødlistede arter lille flagspætte og pungmejse også er fundet i et mindre antal par indenfor et område, der inkluderer Søborg Sø /9/. Blandt områdets øvrige små biotoper er der grund til at fremhæve gravhøje, som sædvanligvis rummer en tør og lav vegetation typisk for græsland med en lang forhistorie /23/. Der er store landskabelige og kulturhistoriske værdier knyttet til områdets gravhøje ikke mindst gruppen på 11 gravhøje syd for Rågeleje, kaldet Bakkebjerg. Få andre steder i Frederiksborg Amt findes der lignende markante vidnesbyrd fra bondestenalder og bronzealder. Foto A: Græshede og hedelyng på gravhøj i Bakkebjerg-gruppen 6 På EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I er optaget en række ynglefuglearter, som kan danne grundlag for udpegning af et område som EF-fuglebeskyttelsesområde, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. 12

13 4b. Esrum Sø/Hornbæk området Området mellem Esrum Sø og Hornbæk Bugt har som helhed en meget varieret, storslået og velplejet natur. Der er en stor koncentration af beskyttet natur især moser og enge i tilknytning til flere vandløb særligt Bøgegrøften, Esrum Å, Keldsø Å og Pandehave Å. Rusland/Havreholm indtager en særstilling med hensyn til tætheden af beskyttede heder og overdrev, ligesom der langs kysten findes en del kystoverdrev, der fra de stejle skrænter ved Nakkehoved hurtigt flader ud ned mod Hornbæk Bugt. Området rummer en række beskyttede overdrev, der hovedsageligt ligger langs kysten til Hornbæk Bugt og indenfor Rusland/Havreholm komplekset. Mindre overdrev med biotoptypiske plantearter findes i mindre antal (8) spredt i området. Selv om overdrevene jævnt hen rummer typiske plantearter, så indtager Rusland en særstatus ved en unik og artsrig, lysåben flora med en række sjældne arter bl.a. opret kobjælde, der her har det eneste sjællandske voksested /1/. Rusland rummer desuden markfirben og indgår sammen med nærliggende Havreholm, der har en sammenlignelig flora såvel som markfirben, i EF-habitatområde nr. 116 /2, 19/. Langs kysten findes en række overdrev med biotoptypiske og mere almindelige plantearter /1, 23/, hvor naturlig dynamik i form af tilgroning er undervejs i processen /23/. Foto B: Kystoverdrev ved Smidstrup Strand med biotoptypiske plantearter bl.a. hedelyng Moser og enge er som nævnt især knyttet til vandløbene Bøgegrøften, Keldsø Å, Esrum Å og Pandehave Å. Sidstnævnte vandløb, der løber langs med Rusland, har en række gode enge og moser med en artsrig og veludviklet flora med bl.a. orkideer, hvilket er typisk for fugtige områder med en lang driftshistorie /1, 26/. Lidt mod syd- 13

14 vest ligger der vældige flade områder af beskyttede moser og enge langs Keldsø Å med indslag af braklagt landbrugsjord /23/. Der findes jævnt rundt i området en flora, som er typisk for moser og enge i forskellige faser af fri succession, ligesom der i Frederiksborg Amts naturtypedatabase er oplysninger om sjældne plantearter /1/. Hele området rummer rastende og ynglende vibe, rødben, dobbeltbekkasin og svaleklire, ligesom rødrygget tornskade (på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I) yngler i krat /23/. Samlet set er hele det lavbundede område vurderet som meget velegnet emne for naturgenopretning (se kapitel 7). Omkring Snævret er der en særlig stor koncentration af vådområder med tilknytning til Bøgegrøften. Af usædvanlig høj naturværdi er Bøged, der som fremhævet i indledningen til afsnit 4, rummer en utroligt rig, varieret og biotoptypisk flora indenfor et ganske lille område, som tegn på enestående stabil driftshistorik. Ligeledes i tilknytning til Bøgegrøften findes Slettemose og Birket, der er to større moser. Begge moser rummer biotoptypiske planter for moser i forskellige stadier af fri succession /23/. Ved den seneste ornitologiske kortlægning har de to større moser bl.a. rummet ynglende rørhøg (EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I) /30/. I forbindelse med samme kortlægning har Birket ved flere lejligheder vist sig som et godt rastefugleområde i perioder med særlig høj vandstand og afledte oversvømmelser /30/. Rundt om Snævret og ned langs Esrum Å findes ligeledes væsentlige beskyttede områder af moser og enge, der ifølge Frederiksborg Amts naturtypedatabase rummer en biotoptypisk flora med halvsjældne arter iblandt /1/. Af disse beskyttede moser og enge kan fremhæves en eng nordvest for Villingerød og et område syd for Rødkilde og Brunbjerg ned til Esrum Å, som eksempler på enge med karakteristiske fugtigbundsarter i relativ lysåben staudevegetation undervejs i fri succession /23/. Vest for disse enge findes ved Firhøj den beskyttede mose Hulsø, der er af en særlig næringsfattig type med en meget sjælden og sårbar vegetationstype, kaldet fattigkær, der indeholder en del sjældne og biotoptypiske plantearter /1, 3, 11, 13/. Placeringen af de fremhævede kvalitetsområder kunne tale for en korridor med udgangspunkt i de statsejede områder omkring Esrum og Snævret, via beskyttede moser og enge tilknyttet Bøgegrøften, Esrum Å og Keldsø Å med forbindelse til Rusland/Havreholm. Herfra kan der via en række mindre beskyttede naturområder etableres forbindelse til Klosterris Hegn. Et andet spor kan fra Snævret via Esrum Å over Hulsø sikre forbindelse til kystskrænten ved Nakkehoved. En udlagt økologisk forbindelse i regionplanen for Frederiksborg Amt følger nogenlunde sidstnævnte forløb /2/. Med udgangspunkt i Pandehave Ådal er der i området mellem Horneby og Klosterris Hegn beskyttede moser og overdrev med særlig tæthed /26/. En del af de beskyttede moser indeholder stævningsskov med bl.a. skovhullæbe og firblad, som tegn på kvaliteter nær naturskov /26/. En mose og et vandhul i samme område rummer spidssnudet frø (EF-habitatdirektivets bilag IVa) /1/. En upræcis lokalisering af ynglende isfugl, der er på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I, tilskrives Pandehave Å /9/. 14

15 Med udgangspunkt i denne tæthed af beskyttet natur kunne der på sigt sikres forbindelse og sammenhænge mellem Rusland/Havreholm og Klosterris Hegn. I området mellem Esrum Sø og de sammenhængende skove fra Klosterris Hegn til Gurre Vang er naturkvaliteten i høj grad knyttet til mange mindre biotoper, hvoraf en del er beskyttede. Af særlig høj kvalitet er et lille antal private skove, hvoraf Høbjerg nord for Esrum Sø og skovene langs søbredden vest for Skovlund kan fremhæves. I den meget kuperede Høbjerg Skov yngler bl.a. rødrygget tornskade (EFfuglebeskyttelsesdirektivets liste I) /23/. I de lyseste partier domineret af stilkeg og skovfyr findes en undervegetation af oprindeligt græsoverdrev; en karakter der understøttes af enlige gamle enebuske /23/. Denne lokalitet kunne tiltænkes en funktion som del af en forbindelse langs nordsiden af Esrum Sø til de meget gamle og stærkt bevaringsværdige småskove vest for Skovlund /26/. Området vest for Esrum Sø rummer sjældne ynglefugle som ravn og duehøg, der yngler i de beskrevne småskove vest for Skovlund, ligesom rød glente (på EFfuglebeskyttelsesdirektivets liste I) formodes at yngle i området /26/. Et særkende ved området som helhed er et stort antal meget gamle og brede levende hegn. I disse hegn findes utallige gamle egetræer på over 100 år /26/. Hegn af denne type er uvurderlige som korridorer for pattedyr, fugle og en række insekter. Området vest for Esrum Sø er også af stor betydning for spidssnudet frø (på EF-habitatdirektivets bilag IVa), der er registreret i Frederiksborg Amts naturtypedatabase fra knapt 10 vandhuller og en mose i et strøg fra Tikøb Langesø til Såne /1/. Tikøb Langesø er i sig selv et meget interessant kompleks af moser med bl.a. fattigkær, der rummer et særligt plantesamfund, som er meget værdifuldt for en lang række organismer. Her er desuden ifølge Frederiksborg Amts naturtypedatabase fundet den rødlistede planteart kongebregne /1, 11, 13/. I området mellem Gurre Vang og Krogenberg Hegn findes der tre særligt værdifulde moser, der alle ligeledes rummer den særdeles sjældne naturtype fattigkær og hængesæk, og som skal ses i sammenhæng med Tikøb Langesø og Hulsø ved Firhøj, der er moser af samme særegne type: Tinkerup Mose og Multebærmose er sammen med en mose i tilknytning til Gurre Vang beskyttet natur, der er særligt sårbar. Det skyldes især, at en øget atmosfærisk deponering af kvælstof kan svække områdernes næringsfattige særkende /1, 3, 11, 13, 26/. Multebærmose er opkaldt efter den sjældne og rødlistede planteart multebær, der vokser i mosen /1, 3, 11, 13, 26/. En så markant tilstedeværelse af denne sårbare naturtype peger på en god anledning til at få skabt sammenhæng mellem Gurre Vang og Krogenberg Vang netop via disse tre områder. I tæt tilknytning til de tre næringsfattige moser findes en eng med en biotoptypisk og ret lysåben flora med gode potentialer for udvikling /1, 26/. 15

16 Tabel 2: De væsentligste højkvalitets naturområder i Esrum/Hornbæk området. Lokalitet Beskyttet naturtype Rødlistede planter m.v. Bilag IVa padder/krybdyr Liste I fugle Samlet ca. 500 kongebregne, multebær markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander rørhøg, rødrygget tornskade Rusland/Havreholm hede/overdrev mange sjældne markfirben potentiale Tikøb Langesø mose/fattigkær kongebregne spidssnudet frø - Hulsø ved Firhøj mose/fattigkær sjældent plantesamfund potentiale - Multebærmose mose/fattigkær multebær, flere sjældne potentiale - Bøgegrøften m.v. moser, enge mange sjældne potentiale rørhøg 4c. Esrum Sø/Nivå området I umiddelbar tilknytning til Esrum Sø findes der to ekstremt vigtige mosekomplekser, der rummer en helt usædvanlig rig og værdifuld artssammensætning i floraen foruden andre unikke naturkvaliteter. Det drejer sig om de beskyttede enge og moser ved Møllekrogen og Kobæk Vig. Møllekrogen rummer flere meget sjældne plantearter /1, 11, 13, 14, 15, 16, 23/, der alle er udtryk for en meget lang kontinuitet i den landbrugsmæssige anvendelse primært til græsning. Floraen er sammensat af ca. 200 forskellige plantearter /23/, bl.a. den meget sjældne skov-gøgeurt /14, 15, 16/. Det store mose- og engareal er et oplagt område at tilse funktionen som bindeled imellem Gl. Grønholt Vang, Stenholts Vang, Pederstrup Vang og Nødebo Holt. Området har naturligt nok også stor betydning som fuglelokalitet med bl.a. ynglende rødrygget tornskade i de åbne områder (liste I art) /23/, ligesom området opfylder en række basale betingelser for et varieret paddesamfund. Kobæk Vig er også en usædvanlig varieret og interessant lokalitet. Området rummer en ekstremt værdifuld mose, der til begge sider er flankeret af beskyttet overdrev /23/. I Kobæk Vig vokser ifølge Frederiksborg Amts naturtypedatabase orkideer, vibefedt og mange sjældne halvgræsser, der alle er knyttet til lysåbne moser og enge med lang og ubrudt drifthistorie bag sig /1/. Kobæk Vig vurderes som oplagt som emne for en nationalpark, idet drift og naturlig dynamik i området via Kobæk Å kan skabe forbindelse til Danstrup Hegn og virke til langsigtet sikring og udvikling af de unikke naturkvaliteter i området /26/. Denne passage er i regionplanen for Frederiksborg Amt allerede udlagt som økologisk forbindelse /2/. I tilknytning til Danstrup Hegn (syd for) findes en større mose, Uglesø Mose, der rummer et meget spændende fattigkær med karakter af højmose/hængesæk /1, 3, 8, 11/. Mosen har ifølge Frederiksborg Amts naturtypedatabase hele to rødlistede plantearter, kongebregne og hjertelæbe /1/. Da der desuden findes spidssnudet frø og stor vandsalamander i to af mosens vandhuller /1/, er der særdeles god grund til at søge at inddrage Uglesø Mose som led i en langsigtet korridor mod Knurrenborg Vang. 16

17 Tabel 3: De væsentligste højkvalitets naturområder i Esrum Sø/Nivå området Lokalitet Beskyttede naturtyper Rødlistede planter m.v. Bilag IVa padder/krybdyr Liste I fugle Samlet ca. 500 kongebregne, hjertelæbe spidssnudet frø, markfirben rødr. tornskade Esrum Møllekrog moser og enge mange sjældne potentiale rødr. tornskade Kobæk Vig mose, eng og overdrev mange sjældne potentiale potentiale Uglesø Mose mose (fattigkær) kongebregne, hjertelæbe spidssnudet frø - Langstrup/Lønholt Mose moser, enge og overdrev flere sjældne spidssnudet frø potentiale Sørup Hegn mose, overdrev sjælden naturtype markfirben - Vest for Niverød findes Langstrup Mose og Lønholt Mose, der begge ifølge oplysninger i Frederiksborg Amts naturtypedatabase rummer biotoptypiske plantearter inklusiv flere sjældne arter bl.a. orkideer /1/, som tegn på lang driftshistorie. Derudover rummer Lønholt Mose et mindre overdrev /1/, som tegn på en mosaik af naturtyper i området. Langstrup Mose og et vandhul vest for Lønholt Mose rummer desuden spidssnudet frø (bilag IVa art) /1/. Lige nordøst for Sørup Hegn findes i tilknytning til et af de få overdrev i Esrum Sø/Nivå området et spændende fattigkær med en lang række biotoptypiske arter, uden dog at indeholde sjældne /23/. Der er på grænsen til Sørup Hegn på det nævnte overdrev fundet markfirben /23/. Esrum Sø/Nivå områdets få, øvrige beskyttede overdrev rummer mere almindelige plantearter, foruden enkelte mere biotoptypiske plantearter men uden halvsjældne plantearter (bilag d). 4d. Helsingør området I det smalle område mellem de store statsskove omkring Helsingør er de væsentlige naturkvaliteter knyttet til moser, hvoraf flere længe har udfoldet naturlig dynamik i form af fri succession. Nogle af de værdifulde mosers kvaliteter findes derfor som bundvegetation i fugtige skove. Mellem Horserød Hegn/Indelukket og Teglstrup Hegn/Hellebæk ligger to meget interessante, beskyttede moser Knudemose og Skindersø /1, 25/. Knudemose er en artsrig mose med et bred udvalg af biotoptypiske plantearter for fugtig tørvebund med birkeskov og fyrretræer /1/. Mosen og den omgivende løvskov rummer adskillige steder skov-hullæbe /25/. Vegetationen veksler mellem tørvemose og hedekær, og giver begrundet formodning om, at mosen efter etablering af en naturlig vandstand kan genopstå som fattigkær eller egentlig højmose /25/. Skindersø er en tidligere sø, der er blevet delvist tørlagt for ca. 100 år siden. Mosen rummer typisk mosevegetation imod slutningen af den frie succession med ældre birkeskov og pilekrat, ligesom der er områder med åben og fugtig eng. Skoven og krattene er stedvist naturskovsagtige, og der er som tegn på naturkvaliteten i mosen fundet bl.a. skov-hullæbe og enkelte andre 17

18 sjældne planter /25/. Ifølge Frederiksborg Amts naturtypedatabase er der i et vandhul i periferien af Skindersø spidssnudet frø (bilag IVa) /1/. Samlet indeholder de to moser mange fine naturkvaliteter og har begge indbygget store potentialer som emner for en forbindelse mellem Horserød Hegn og Hellebæk/Teglstrup Hegn. Begge områder kan på grund af deres forhistorie have gavn af ændringer i hydrologien, hvor bl.a. Skindersø kunne genopstå som lavvandet, fuglerig sø tæt op af habitatområdet Teglstrup Hegn (se afsnit 7). Mellem Horserød Hegn, Nyrup Hegn og Krogenberg Hegn er der fundet en høj tæthed af beskyttet natur bl.a. en særdeles spændende flora ved Gurre Overdrev. Gurre Overdrev er en mosaik af beskyttede naturtyper, deriblandt overdrev, mose, vandhul og ældre birkeskov, med enkelte store enebuske. I denne mosaik af værdifuld natur er der optalt en af Frederiksborg Amts største bestande af skovhullæbe /25/. Mellem Nyrup Hegn og Horserød Hegn er der i Frederiksborg Amts naturtypedatabase oplysninger om meget spændende moseflora i Øerne sydøst for Horserød Hegn og i mosen nord for Gurre /1/. Begge områder har indslag af næringsfattige plantesamfund som hede og fattigkær /1/, ligesom der er fundet spidssnudet frø i et vandhul ved Øerne /1/. Lille Gurre Sø er ligeledes et meget righoldigt område med flere biotoptypiske og sjældne plantearter /1/. Mosen mellem Teglstrup Hegn og Nyrup Hegn rummer ifølge Frederiksborg Amts naturtypedatabase et par sjældne og flere ualmindelige, for moser biotoptypiske plantearter/1/. Mellem Nyrup Hegn og Krogenberg Hegn findes der en ganske tæt forekomst af græsgange, der forbinder beskyttede moser, enge og overdrev. Desuden er en tidligere grusgrav i indledningen af fri succession og rummer en rig, lav vegetation med enkelte halvsjældne arter /25/. Under højspændingsmasterne mellem Nyrup Hegn og Krogenberg Hegn findes en utrolig smuk græsgang med flere beskyttede naturtyper bl.a. et græsset fattigkær /1, 25/. I områdets fritstående tjørne ynglede mindst to par rødrygget tornskade (liste I art) /25/. Tabel 4: De væsentligste højkvalitets naturområder i Helsingør området. Lokalitet Beskyttet naturtype Rødlistede planter mv. Bilag IVa padder/krybdyr Liste I fugle Samlet ca. 500 murrude markfirben, spidssnudet frø rødr. tornskade Kronborg overdrev, fredet fæstning murrude markfirben - Knudemose mose, fattigkær flere sjældne potentiale - Skindersø mose, eng, naturskov flere sjældne spidssnudet frø potentiale Lille Gurre Sø mose, eng mange sjældne potentiale potentiale Gurre Overdrev overdrev, mose, vandhul enkelte potentiale - rundt om Nyrup Hegn moser, enge og overdrev flere sjældne spidssnudet frø rødr. tornskade mose SV for Gurre mose, fattigkær enkelte potentiale rødr. tornskade Øerne mose, fattigkær enkelte sjældne potentiale - I Helsingør by findes der på terrænet med karakter af overdrev omkring Kronborg markfirben (bilag IVa) /19/ og på fæstningsværkets mure vokser den rødlistede bregneart murrude /1/. Helsingør områdets overdrev har alle en almindelig, men typisk overdrevsflora uden halvsjældne plantearter (bilag d). 18

19 4e. Freerslev Hegn/Hillerød/Store Dyrehave området Områdets værdifulde natur er særligt knyttet til et større antal beskyttede moser og enge, hvoraf en stor del er samlet i områdets sydvestlige udkant i Attemosen, der ligger tæt ved Lystrup Skov og den langstrakte ås fremhævet i kapitel 3. Attemosen nord for Langebjerg Ås rummer ifølge Frederiksborg Amts naturtypedatabase en lang række biotoptypiske plantearter knyttet til fugtig mose og eng. Mosen rummer flere sjældne plantearter bl.a. den sjældne tue-star /1/. Attemosen rummer ifølge naturtypedatabaser også spidssnudet frø (bilag IVa) /1/, ligesom rørhøg (liste I art) yngler i mosen /30/. I udkanten af Hillerød ligger på Faurholt Mark en gruppe moser, der har en typisk moseflora, hvor Salpetermosen som en af moserne ifølge Frederiksborg Amts naturtypedatabase er en meget spændende mose med fattigkær /1/. Som tidligere nævnt er det typisk for fattigkær, at der er tale om hele plantesamfund, der er blevet stadigt mere sjældne. Salpetermosen rummer ifølge naturtypedatabasen bl.a. rundbladet soldug /1/, der er en ualmindelig planteart men meget typisk for fattigkær og hængesække. Salpetermosen rummer ligeledes spidssnudet frø (bilag IVa) /1/. De øvrige mange moser i Freerslev/Hillerød/Store Dyrehave området har ifølge Frederiksborg Amts naturtypedatabase typiske, men mere almindelige plantearter for moser og enge undervejs i fri succession /1/. De få overdrev i området rummer ligeledes typisk men relativt almindelig overdrevsflora uden forekomst af halvsjældne plantearter (bilag d) /1/. Tabel 5: De væsentligste højkvalitets naturområder i Freerslev/Hillerød/Store Dyrehave området. Lokalitet Beskyttede naturtyper Rødlistede planter mv. Bilag IVa padder/krybdyr Liste I fugle Samlet ca spidssnudet frø rørhøg Attemose moser og enge flere sjældne spidssnudet frø rørhøg Salpetermose mose (fattigkær) flere sjældne spidssnudet frø potentiale 4f. Alsønderup området Indenfor den geografiske inddeling af Alsønderup området mellem Gribskov og Arresø ligger de væsentligste naturværdier knyttet til den helt usædvanlige høje tæthed af først og fremmest vandhuller med padder opført på EF-habitatdirektivets bilag IVa. Rundt regnet 100 vandhuller og 6-7 moser rummer således enten stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø eller springfrø /1, 7/. Denne mængde af betydningsfulde vandhuller og moser er helt enestående indenfor undersøgelsesområdet, og står i kontrast til det forhold, at Alsønderup-området er et af de mindste af de geografisk inddelte områder. Blandt de sjældne padder er der særlig interesse knyttet til løgfrø, der her har et af sine vigtigste levesteder i Frederiksborg Amt /1, 7/. 19

20 Tabel 6: De væsentligste højkvalitets naturområder i Alsønderup området Lokalitet Beskyttede Rødlistede Bilag IVa padder/krybdyr Liste I fugle naturtyper planter mv. Samlet ca løgfrø, springfrø, spidssnudet frø, isfugl stor vandsalamander Langs Alsønderup Enge moser, enge flere sjældne løgfrø, spidssnudet frø potentiale NV for Nejede Vesterskov moser, enge flere sjældne løgfrø, spidssnudet frø potentiale Nordøst for Pibemølle moser, enge flere sjældne - potentiale Øst for Kagerup moser, enge flere sjældne - potentiale Vittenbjerg hede, overdrev flere sjældne potentiale potentiale Gennemgang af naturtypedatabasen i Frederiksborg Amt viser for en række moser og enge langs Alsønderup Enge og lige nordvest for Nejede Vesterskov flere fund af halvsjældne plantearter særligt typiske for moser og enge med en meget lang driftshistorie med bl.a. fund af orkideer /1/. Samme type artsrige og lysåbne moser og enge med bl.a. fund af orkideer som tegn på meget lang driftshistorie findes tillige i enge nordøst for Pibemølle og i flere moser og enge i et snævert strøg øst og nordøst for Kagerup /1/. Dette område ligger kun få hundrede meter fra udkanten af Gribskov, og rummer flere kendte bestande af især majgøgeurt /1/. De mange øvrige moser og enge er alle underlagt naturlig dynamik og er på forskellige stadier af fri succession, men rummer biotoptypiske arter /1/. En upræcis lokalisering af ynglende isfugl, der er på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I, tilskrives Pøleå uden at fundet i øvrigt kan præciseres /9/. Blandt områdets beskyttede overdrev rummer to lokaliteter ud til Arresø sjældne biotoptypiske plantearter for overdrev. Den ene lokalitet, Vittenbjerg, der er beskyttet hede/overdrev rummer flere sjældne, spæde og typiske overdrevsplanter /1/. Alsønderup områdets øvrige beskyttede overdrev rummer mere almindelige biotoptypiske plantearter /1/. 4g. Havelse/Arresø området Syd for Arresø findes der særligt artsrige overdrev med usædvanligt mange sjældne plantearter langs hele kystskrænten fra Frederiksværk til udkanten af Kongernes Nordsjælland /1, 22/. Selv om kystskrænten ikke umiddelbart forbinder statsejede områder, er der god grund til at fremhæve strækningens enestående værdi, der bedst bemærkes ved floraens artsindholdet deriblandt 5 rødlistede plantearter (stivhåret hønsetarm, blodstillende bibernelle, småbladet elm, lyng-star og grenet edderkopurt) (bilag b og g). For enkelte lokaliteter ligger antallet af plantearter nær 200 /22/. En mægtig langstrakt ås udgår nær Ølsted og forløber langs Vibjerg og Lundebakke med forbindelse udenfor Kongernes Nordsjælland til Strø Bjerge og Lystrup Skov (stats- 20

21 skov). Denne kæde af overdrev på istidens ås rummer værdifulde, typiske overdrev med mange gode naturværdier bl.a. fund af den rødlistede lyng-star ved åsen begyndelse ved Ølsted /22/. Ved at koble disse artsrige og typiske overdrev på den lange ås til Lyngby Skov gerne med forbindelse videre op til Arrenæs, vil der blive skabt gunstige udviklingsmuligheder for naturen. Området er udlagt som økologisk forbindelse i regionplanen /2/. Syd for Sonnerup Skov findes moserne Nørremose og Kregme Mose med en karakteristisk og biotoptypisk vegetation, der indeholder flere sjældne og halvsjældne plantearter /1/. Nørremose rummer desuden ynglefuglene rørhøg (liste I art) og pungmejse (rødlistet art) /30/. Arrenæs besidder ifølge Frederiksborg Amts naturtypedatabase unikke naturværdier som andre halvøer f.eks. Halsnæs og hele Horns Herred, det gælder både flora og paddefauna /1, 7/. Overdrevet Dragebjerg indeholder udover en veludviklet og biotoptypisk flora også den rødlistede lyng-star, ligesom halvøen rummer løgfrø (bilag IVa) i 7 vandhuller og en lille mose /1, 7/. Området nord for Frederiksværk har flere fine, lysåbne overdrev med lavtvoksende, biotoptypiske plantearter, hvoraf flere overdrev rummer enkelte halvsjældne arter (bilag d) /1/. Tabel 7: De væsentligste højkvalitets naturområder i Havelse/Arresø området. Lokalitet Beskyttede naturtyper Rødlistede planter mv. Samlet ca. 500 stivhåret hønsetarm, blodstillende bibernelle, småbladet elm, lyng-star, grenet edderkopurt Kystskrænten mod overdrev stivhåret hønsetarm, blodstillende Roskilde Fjord bibernelle, små- bladet elm, lyng-star, grenet edderkopurt Bilag IVa padder/krybdyr Liste I/rødlistede fugle løgfrø, spidssnudet frø, rørhøg, rødrygget tornskade, stor vandsalamander, rørdrum, plettet markfirben rørvagtel, pungmejse, skægmejse markfirben rødrygget tornskade Ølsted/Strø Bjerge overdrev lyng-star, mange sjældne markfirben rødrygget tornskade Arrenæs overdrev, lyng-star, mange sjældne markfirben, løgfrø potentiale moser, vandhuller Lille Lyngby Mose moser, enge, pukkellæbe, rigtig mange potentiale rørhøg overdrev sjældne (>30) Tibirke Bakker/ Ellemose/Holløse Bredning moser, enge, overdrev spidsbladet vandaks, edderkopurt markfirben rørhøg, rødrygget tornskade, hedelærke Lille Lyngby Mose med omgivelser langs Æbelholt Å bør have den absolut største bevågenhed indenfor Kongernes Nordsjælland, da der er fundet en lang række sjældne plantearter, ynglefugle og padder /1, 11, 13/. Lille Lyngby Mose rummer bl.a. den rødlistede orkidé pukkellæbe /14, 15, 16/, foruden fire andre orkidéarter, og over 25 andre, sjældne og halvsjældne plantearter /1/. På en top 10 liste over de bedste botaniske lokaliteter indenfor undersøgelsesområdet vil Lille Lyngby Mose være en af de 21