Kortlægning og vurdering af kortlægningsmetoder til ræve Vulpes vulpes i bebyggede områder af Danmark

Transkript

1 Kortlægning og vurdering af kortlægningsmetoder til ræve Vulpes vulpes i bebyggede områder af Danmark Sussie Pagh (tidligere Nielsen, S. M) 1 Mapping and evaluation of methods for mapping urban foxes Vulpes vulpes in Denmark Urban foxes are a relatively recent phenomenon. While foxes have been widespread in the suburbs of Copenhagen and in several British cities at least since the 1960 ies, urban foxes in continental Europe seem to have become abundant during the last 20 years. Several studies have described fox densites in different urban areas, often based on public sightings. This study present data from and evaluate two supplementary questionnaire surveys conducted in Århus and in Denmark, respectively. From , the Natural History Museum of Aarhus conducted a questionnaire survey of foxes in urban areas of Denmark. It resulted in a total of 222 reports from the public of sightings of foxes in built-up areas in response to announcements and news-articles in local and national media. The reports showed that foxes were seen in built-up areas in all parts of Denmark, although only few records came from Mid-Jutland and from Zealand, outside Copenhagen. No records of foxes in built-up areas came from Funen. Most fox records were from larger cities like Copenhagen (1.2 million citizens), Aarhus (240,000 citizens), Aalborg (122,000 citizens) and Esbjerg (71,025 citizens), but the number of foxes reported from larger cities compared to smaller cities was not higher than expected taking into account the number of citizens. In 2008, a postal questionnaire was distributed to 205 households in southern Aarhus within a 200 m range of a fox family and den. In a letter from the Natural History Museum, the households were asked about foxes in the neighbourhood. A high number of questionnaires, viz. 115 (56 %), were returned answered. Of those letters 105 households responded, that they knew of foxes in the neighbourhood, and 21 actually knew where the breeding den was sited. Monitoring foxes in built-up areas differ from monitoring foxes in rural and more open areas. In built-up areas, the many private owners hinder systematic search for fox dens and signs, as well as spotlight counts. Due to the high reply percentage found in this study, a combination of questionnaire surveys supplemented by information gathered from volunteers and by authorities, is considered to be effective methods of mapping foxes in Danish cities. Keywords: urban, fox, monitoring, mapping methods Mens byrævene har været almindelige i København og London siden 1960-erne (Harris 1977; Harris & Rayner 1986a; Pagh 2008a,b), ser byræve i resten af Europa, herunder Århus, først ud til at være tiltaget i antal i løbet af 1980-erne og 1990-erne (Gloor et al. 2001; Wandeler et al. 2003; König 2008; Pagh 2008a). Ræve er almindelige i mange byer i det Sydøstlige England fx i Bristol (Harris 1981) og Oxford (Macdonald & Newdick 1982; Harris & Rayner 1986c). I Nordeuropa og Skandinavien, er byræve kendt i Oslo (Christensen 1985), Stockholm (Page 1981), Basel (Rahm & Dietrich 1986), Stuttgart (pers. medd. i: Wandeler et al. 2003), München (König 2008) og Zürich (Gloor et al. 2001). Særlig i Storbritannien (Harris 1977; Harris 1981; Harris & Rayner 1986 a,b,c) og Schweiz (Gloor 2001; Wandeler et al. 2003) har der været omfattende kortlægnings- og bestandsundersøgelser af byræve. Her er ræve kortlagt via medieundersøgelser og spørgebreve sendt til relevante målgrupper fx skolebørn og nationale rådgivende instanser. I England er der desuden udarbejdet modeller for hvilke byer og byområder, man vil finde flest ræve (Harris & Rayner 1986 a,b,c). Både i England (Macdonald & Newdick 1982) og Schweiz (Gloor et al. 2001) ser der ud til at være forholdsvis flere byræve i større byer (i Schweiz i byer på over indbyggere) end i de mindre byer. Rævebestande i byområder når ofte tætheder, der er langt større, end det er kendt fra andre områder. I engelske byer er der i 1970-erne og 1980-erne målt tætheder på 3-5 rævefamiler pr. km 2 (Harris 1981; Harris & Rayner 1986a). Også i Zürich by er der registreret større 1 FO-Århus, Frederiksgade 78C, Århus C. sp@fo-aarhus.dk Flora og Fauna 115(2-3): Århus

2 ven er set flere gange på adressen. Spørgebreve om ræve i et villakvarter i Århus I juni 2008 blev der uddelt breve med spørgsmål om ræve til husstande i et villakvarter i det sydlige Århus (Højbjerg). Spørgebrevene blev uddelt i et undersøgelsesområde, som lå indenfor en radius af 200 m fra en beboet rævegrav, svarende til at areal på ca. 0,126 km2. Rævegraven, der lå i en forholdsvis uforstyrret villahave, (dvs. kun benyttet enkelte dage om ugen i dagtimerne), blev benyttet som ynglegrav i sommeren 2007 og 2008 (Fig. 1). I sommeren 2008 var der 6 hvalpe, samt en voksen han og hunræv ved graven (Pagh, in prep.). Figur 1. Rævehvalp foran indgangen til ynglegraven. Foto: Sussie Pagh. Fox cub in front of the breeding den. tætheder af ræve end i landområderne omkring Zürich, dog ikke så høje tætheder som i de engelske byer (Gloor et al. 2001). Formålet med artiklen er at præsentere data, dels fra en landsdækkende kortlægningsundersøgelse af byræve iværksat via medierne, og dels en spørgebrevsundersøgelse om ræve i et villakvarter i det sydlige Århus. Desuden vurderes de to metoders effektivitet ved kortlægning af ræve i byområder ift. andre tidligere anvendte metoder til kortlægning og monitering af ræve. Metode Landsdækkende kortlægning af ræve i bebyggede områder En kortlægning af forekomsten af ræve i de bebyggede områder af Danmark foregik fra i forbindelse med projekt Stenbronatur. Under projektet blev forekomsten af flere pattedyr og fugle i byen kortlagt, dels i Århus 70 by og dels landsdækkende. I en pressemeddelelse, blev folk, bedt om at henvende sig til Naturhistorisk Museum, hvis de havde set ræve indenfor bebyggede områder. Pressemeddelelsen blev i maj 2007 sendt ud til landsdækkende og lokale medier (radio og dagspresse) i Danmark. I løbet af sommeren blev der givet en del interviews til både aviser og radio. I sommeren 2008 sendte Danmarks Radio et længere indslag om rævehvalpe i byen (Olesen 2008) og et interview om kortlægning af bydyr blev givet til MiddagsMagasinet TV2-Østjylland. Disse udsendelser gav ligeledes anledning til en del omtale i dagspressen forskellige steder i landet. Tilbagemeldingerne om adresselokaliteter indenfor bebyggede områder, hvor der var set ræve, blev overført til GIS-kort via Kort- & Matrikelstyrelsens adressedatabase. Kun en indberetning fra hver adresse blev kortlagt, selvom ræ- Der var 228 husstande i undersøgelsesområdet. Heraf fik 205 husstande et spørgebrev, 23 måtte opgives, da der ikke var adgang til en postkasse eller brevkasse. De fleste (137 husstande) i området var villaer med haver, mens 68 husstande var i lavt etagebyggeri, som lå tæt ved et mindre butikscenter og en skole. Boligblokke, skole og butikscenter udgjorde arealmæssigt mindre end ¼ af undersøgelsesområdet, mens resten af området bestod af gamle veletablerede villahaver. Spørgebrevene var forsynet med et foto af en ræv, og spørgsmålene i brevet var overskueligt sat op med afkrydsningsfirkanter. Med spørgebrevene fulgte en svarkuvert med Naturhistorisk Museums adresse og et modtageren betaler stempel påtrykt. For ikke at påvirke besvarelsen blev det i et indledende brev pointeret, at museet ikke havde kendskab til om der var ræve i området. Spørgebrevet indeholdt spørgsmål om: 1) Husstandens kendskab til ræve i området 2) Hvornår man sidst havde set en

3 København, Ålborg og Esbjerg (Tabel 1). I Århus kom henvendelserne især fra Højbjerg, Århus V, Åbyhøj og Århus C. Tilbagemeldingerne fra københavnsområdet var meget spredte, men flest henvendelser kom fra Allerød, Hillerød, Frederikssund og København NV. Fra Ålborg kom henvendelserne især fra Ålborg C og fra Esbjerg var der særlig mange henvendelser fra Esbjerg C og Esbjerg V. Der kom således flest henvendelser fra større byer (> indbyggere), men i forhold til antallet af indbyggere var der ikke flere henvendelser fra større byer end fra mindre byer (Tabel 1). Fra København var der langt færre henvendelser, end man skulle forvente efter indbyggertal og fra Ranum langt flere (Tabel 1). Figur 2. Kort over lokaliteter, hvor ræve er observeret i bebyggede områder af Danmark. Fox sightings reported from built-up areas in Denmark during the survey. ræv i området 3) Hvis ræven var set, om det var i egen have, i andens have eller på vejen 4) Hvilken tid på året og døgnet ræven var set, og om muligt dato og klokkeslæt 5) Om man i husstanden kendte til en rævegrav i området. Husstanden blev samtidig tilbudt en tilbagemelding om de samlede resultater af undersøgelsen. Resultater Landsdækkende kortlægning Annonceringen efter byræve i Danmark gav i alt 222 brugbare henvendelser om lokaliteter med ræve set indenfor bebyggede områder. Hovedparten af henvendelserne gjaldt ræve set indenfor de seneste 2 år, enkelte observationer var op til 10 år gamle. Der blev indrapporteret observationer af ræve inden for bebyggede områder over det meste af landet (Fig. 2), men der var forholdsvis få henvendelser fra Midtjylland, dele af Sønderjylland og Als samt fra Sjælland udenfor Københavnsområdet og slet ingen henvendelser fra Fyn og øerne syd for Fyn. De fleste henvendelser kom fra større byer som Århus, Spørgebrevsundersøgelsen Af de 205 spørgebreve i Højbjergområdet blev 115 besvaret, dvs. at der var en svarprocent på 56 % (64 % fra husstande med haver, 30 % fra husstande i etagebyggeri). Indenfor den første uge efter uddelingen af spørgebrevene var 44 % af skemaerne kommet retur, 51 % indenfor 2 uge og 56 % indenfor 6 u- ger. Et enkelt brev kom 2 måneder efter uddelingen. Af de 115 husstande, som responderede på undersøgelsen, svarede 105 (91 %) at de kendte til ræv i kvarteret: heraf havde 21 (18 %) endda kendskab til, hvor rævegraven var placeret. Det er uvist om de 90, som ikke returnerede spørgebrevet, undlod at svare, fordi de ikke kendte til ræve, eller om de bare ikke ville deltage. Resultatet viser imidlertid, at mere end 50 % af samtlige adspurgte husstande, som lå indenfor en afstand af 200 m fra rævegraven kendte til ræve i kvarteret. Af de 105, som angav at have kendskab til ræve i området, oplyste 98, at de selv havde set ræv en eller flere gange, 69 havde set den i egen have (Fig.3a-b), 36 havde set den i 71

4 Tabel 1. Byer med mere end en henvendelse vedrørende ræve, sammen med antallet af henvendelser, antal indbyggere og svarprocent (ift. antal indbyggere). Cities and towns with more than one report of foxes, along with the number of reports, number of citizens and the reply percentage in relation to the number of citizens. andres have og 81 havde set ræv på veje i kvarteret. Af de 98, som angav at have set ræv, kunne 91 oplyse både måned og ca. klokkeslæt på dagen for, hvornår de sidst havde set ræven: heraf oplyste 85 (81 %), at de havde set ræv indenfor det seneste halve år. De fleste havde sidst set ræv i perioden april-juni (Fig. 4a) og i tidsrummet kl og kl (Fig.4.b). Det var kun i sommerperioden, at rævene blev set i tidsrummet kl (Fig. 4b). Figur 4a. Tidspunkt på året, hvor ræven sidst blev set. Time of the year when the fox was last seen. Diskussion En del af de ræve, som er set i de bebyggede områder, kan være strejfende ræve fra områder omkring byen. Mange af henvendelserne tyder imidlertid på, at rævene er set på lokaliteten, typisk en have, flere gange. Desuden er der sammen med indberetningen af lokaliteterne indkommet mange anekdotiske fortællinger om tillidsfulde ræve (Fig.5), som tyder på, at ræve, der jager eller bor i bebyggede områder, har en anden adfærd overfor mennesker, end det er kendt fra ræve i resten af landet (Pagh 2008b). Man kunne teoretisk set inddele ræve, som ses i bebyggede områder, i følgende kategorier: 1) strejfende ræve fra oplandet, 2) ræve som bor udenfor det bebyggede område, men som jager i byen (se Nielsen 1990) og 3) ræve som jager og yngler i byen. Da det ikke er muligt via henvendelser fra offentligheden at skelne rævene i kategori 1) fra ræve fra kategori 2) er kriteriet for byer med byræve (Tabel 1) baseret på mindst 2 uafhængige iagttagelser af ræve indenfor 72

5 Fig. 3a-b. Eksempler på fotos af ræve indsendt i forbindelse med spørgebrevsundersøgelsen Fotos 3a: Tove Eskildsen, 3b Anders Søndergaard Examples of photos received from the public in connection with the questionnaire survey. bymæssig bebyggelse. Medieundersøgelser er vanskelige at gennemføre systematisk. Selvom man i undersøgelsen sender pressemeddelelser til både landsdækkende og lokale medier, kan der være områder af landet, hvor de lokale medier er mere interesserede end andre. Man kunne vælge kun at sende til landsdækkende medier, men det udelukker ikke, at den lokale presse i nogle dele af landet tager historien op efter de landsdækkende medier og derefter gør en ekstra indsats for at indsamle oplysninger om byræve. En medieundersøgelse bør således kun betragtes som vejledende ift. fordeling af ræve indenfor bebyggelse, og ikke som et mål for tætheder eller eksakt udbredelse. At der er områder med meget få tilbagemeldinger kan således skyldes dårlig mediedækning af undersøgelsen i netop disse områder. Det er imidlertid påfaldende, Figur 4b. Tidspunkt på døgnet, hvor ræven blev set sommer og vinter. Hours of the day when foxes were observed, summer and winter. at der slet ikke er tilbagemeldinger fra Fyn. De få tilbagemeldinger fra København-området ift antal indbyggere kan skyldes et udbrud af skab på Sjælland i 2001 (Pagh et al. 2007), som formentlig har reduceret den københavnske byrævebestand betydeligt. Spørgebrevsundersøgelsen i kvarteret i det sydlige Århus viser, at metoden er effektiv ift. kortlægning og monitering af ræve i byområder. Mødet med en ræv er noget, som folk husker og lægger mærke til. Derfor kan man ofte indhente ret præcise data ift. tid og sted, når det gælder observationer af ræve. Spørgebrevsundersøgelser kan i- midlertid blive en bekostelig affære, hvis store områder skal dækkes med breve, som skal omdeles og returneres. Derfor er det vigtigt at vurdere, hvor mange spørgebreve, der skal til for at indhente de nødvendige data. Udfra denne undersøgelses svarprocenter, kan man kan ved simpel sandsynlighedsberegning ( kast med mønt ) beregne, at man i et lignende område ville kunne nøjes med at sende ca. 10 spørgebreve, hvis man vil have 95 % sandsynlighed for at få noget at vide om rævene i et område. Hvis 73

6 74 Tabel 2. Metoder anvendt til kortlægning og montering af ræve og metodernes anvendelighed i forhold til monitering af byræve og inddragelse af frivillige. Methods used for mapping and monitoring foxes and their suitability to census urban fox populations and the involvement of volunteers

7 kendskabet til lokale ræve generelt set er ligeså stort, som det var tilfældet i det århusianske undersøgelsesområde, vil det svare til hver 20- ende husstand i et undersøgelsesområde skal spørges. Ville man have oplysningen om rævegraven med en sikkerhed på 95 %, skal der uddeles 18 spørgebreve i et tilsvarende område. Dette svarer til knapt hver 10- ende husstand. Da spørgebrevene blev uddelt forholdsvis tæt på ynglegraven, hvor der var høj aktivitet fra de to voksne ræve, som skulle skaffe føde til de 6 hvalpe, har mange husstande i området haft besøg af rævene. Man må forvente, at jo større afstanden bliver til ynglegraven, jo mindre vil ræveaktiviteten være og dermed kan medieundersøgelser gå forud for spørgebrevsundersøgelser. Der er i dag ikke kendskab til, hvor stor bestanden af ræve er i bebyggede områder af Danmark. Den relative bestandstæthed og opgange og nedgange i bestanden af ræve i Danmark udenfor byerne overvåges med vildtudbyttestatistikker af Danmarks Miljøundersøgelser, men da der ikke er egentlig jagt i byområder, kan denne metode ikke bruges til monitering (overvågning af antallet af dyr i et område) af byræve. Vil man have kendskab til bestanden af byræve i Danmark, må man finde egnede metoder til kortlægning og monitering af ræve i byområder. Kortlægning og monitering af byræve kan af flere årsager ikke foregå, som i det åbne land. Bygninger og de mange private ejerforhold betyder, at mange moniteringsmetoder fra det åbne land enten ikke kan anvendes i byområder eller må modificeres. I Tabel 2 opsummeres eksempler på forskellige kortlægnings- og monteringsmetoder af ræve anvendt i andre undersøgelser sammen med en vurdering af, hvor anvendelig metoden er i byområder og ift. inddragelse af frivillige. Frivillige anbefales til landsdækkende moniteringsundersøgelser af pattedyr i England (Battersby et al. 2004; Harris & Yalden 2004). Frivillige kan fx rekrutteres via foreninger, medier eller via spørgebreve. Til en monitering af byræve eller ræve indenfor bebyggede områder på landsplan foreslås følgende metoder, som kan iværksættes alt efter økonomisk mulighed: 1) Medieundersøgelse med hjælp fra landsdækkende medier (en annoncering efter ræve i bebyggede områder under fx vejrudsigten efter TV- avisen). 2) Opfølgning af medieundersøgelsen med spørgebrevsundersøgelser i områder af byen med flest tilbagemeldinger om ræve. 3) Iværksættelse af registreringskorps af frivillige til indsamling af oplysninger af ræve og registrering af ræveekskrementer langs udvalgte transsektruter. Ekskrementerne bør verificeres af ekspert. 4) Opsætning af overvågningskameraer ved lokkemadsstationer, som frivillige kan betjene. Disse stationer ville også give oplysninger om andre rovdyr i området. Fotos fra registreringskameraet kan sendes til eksperter via s. 5) Ekskrementer indsamlet langs transsektruter og ved ynglegrave kan anvendes til genetiske undersøgelser, med henblik på at se hvor mange individer som færdes i et afgrænset område. Ved at sammenholde frekvensen af ekskrementer fundet langs transsekterne, med antallet af individer i området fundet ved de genetiske undersøgelser, kan man få et referencemateriale for antallet af ekskrementer ift. antallet af ræve. Baggrunden for kortlægningen af Fig. 5 Byræve er ofte ikke bange for mennesker. Foto: Tove Eskildsen Urban foxes are often quite unafraid of people. byræve i England og Schweiz har været et ønske om at få kendskab til antallet af byræve i forskellige byområder med henblik på at begrænse smittefare i tilfælde af sygdomsudbrud i rævebestanden, som kan være til fare for mennesker. Danske ræve har i øjeblikket ingen sygdomme, som kan udgøre en væsentlig risiko for mennesker. Et andet interessant aspekt ved en monitering af byræve er, at et kendskab til byrævebestandens populationssvingninger vil kunne vise, om bestanden af byræve stiger og falder i takt med bestanden af de omkringlevende ræve. Kræver opretholdelsen af bestande af byræve således, at der til stadighed indvandrer ræve udefra, eller klarer bestanden af byræve sig uafhængigt af bestanden udenfor og dermed er underlagt andre bestandsregulerende faktorer end landrævene (Pagh 2006). Tak Til alle dem som har ulejliget sig med at indsende oplysninger om ræve til Naturhistorisk Museum og til husstandene i det sydlige Højberg, som har udfylde spørgebreve og sendt fotos af ræve fra kvarteret til mig. Tak til Naturhistorisk Museum for at stille arbejdsplads til rådighed for undersøgelsen. Tak til 75

8 Karin Coles for gennemlæsning af engelsk tekst og til anonym reviewer for nyttige kommentarer til manuskriptet. Citeret literatur Baker PJ, Harris S, Robertson PJ, Saunders G & White PCL 2001: Differences in the capture rate of cage-trapped red foxes Vulpes vulpes and an evaluation of rabies control measures in Britain. J. Appl. Ecol. 38: Baker PJ, Funk SM, Bruford MW & Harris S 2004a: Polygynandry in a red fox population: implications for the evolution of group living in canids? Behav. Ecol. 15: Baker PJ, Harris S, Robertson CPJ, Saunders G & White PCL 2004b: Is it possible to monitor mammal population changes form counts of road traffic casualties? An analysis using Bristol s red foxes Vulpes vulpes as an example. Mamm. Rev. 34: Battersby JE & Greenwood JJD 2004: Monitoring terrestrial mammals in the UK: past, present and future, using lessons from the bird world. Mamm. Rev. 34: Cavallini P 1994: Faeces count as an index of fox abundance. - Acta Theriol. 39: Christensen H 1985: Urban fox population in Oslo. - Revue d Ecologie 40: Forchhammer MC, Asferg T 2000: Invading Parasites Cause a Structural Shift in Red Fox Dynamics. Proc. Royal Soc. London 267: Gloor S, Bontandina F, Heggun D, Deplazes P & Breitenmoser U 2001: The rise of urban fox populations in Switzerland. Mamm. Biol. 66: Harris S 1977: Distribution, habitat utilization and age structure of a suburban fox (Vulpes vulpes) population. Mamm. Rev. 7: Harris S 1981: An estimation of the number of foxes (Vulpes vulpes) in the city of Bristol, and some possible factors affecting their distribution. J. Appl. Ecol. 18: Harris S & Rayner JMV 1986a: Urban fox (Vulpes vulpes) population estimates and habitat requirements in several British cities. J. Anim. Ecol. 55: Harris S & Rayner JMV 1986b: Models for predicting urban fox (Vulpes vulpes) numbers in British cities and their application for rabies control. J. Anim. Ecol. 55: Harris S & Rayner JMV 1986c: A discriminate analysis of the current distribution of urban foxes (Vulpes vulpes) in Britain. J. Anim. Ecol. 55: Harris S & Yalden DW 2004: An integrated monitoring programe for terrestrial mammals in Britain. Mamm. Rev. : Hegglin, D. Bontadina, F. Gloor, S. Swild, J.R., Breitenmoser, U. and Deplazes, P. 2004: Baiting red foxes in an urban area: Camera trap study. - Journal of Wildlife Management 68 (4): Hewson R & Kolb H 1973: Change in the number and distribution of foxes (Vulpes vulpes) killed in Scotland from J. Zool., London 171: Hewson R 1986: Distribution and density of fox breeding dens and the effects of management. J. Appl. Ecol. 23: Heydon MJ, Reynolds JC & Short M 2000: Variation in abundance of foxes (Vulpes vulpes) between three regions of rural Britain, in relation to landscape and other variables. J. Zool., London 251: Holegaard MS 2008: Foraging ecology of the red fox (Vulpes vulpes) in a Danish polder, Tøndermarsken. - Specialerapport. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet. Insley H 1977: An estimate of the population density of the Red fox (Vulpes vulpes) in the New Forest, Hampshire. J. Zoology, London 183: Jensen B 1973: Movements of the Red fox (Vulpes vulpes L.) in Denmark Investigated by Marking and Recovery. - Danish Rev. Game Biol. 8(3): 19s Kohn MH, York EC, Kamradt DA, Haught G, Sauvajot RM & Waye RK 1999: Estimating population size by genotyping faeces. Proc. Royal Soc. London 266: Kolb H & Hewson R 1980: A study of fox populations in Scotland from J. Appl. Ecol. 17: König A 2008: Fears, attitudes and opinions of suburban residents with regards to their urban foxes. Eur. J. Wildl. Res. 54: Lindström E 1989: Food limitation and social regulation in a red fox (Vulpes vulpes) population. - Holarctic Ecol. 12: Macdonald DW & Newdick MT 1982: The distribution and ecology of foxes, Vulpes vulpes (L.), in urban areas. - In: Bornkamm R, Lee JA & Seaward MRD (eds), Urban Ecology. Proc. 2nd Eur. Ecol. Symp., Berlin. Blackwell Sci. Publ., Oxford: pp Marks CA, Gigliotti F & Busana F 2003: Field performance of the M-44 ejector for red fox (Vulpes vulpes) control. Wildl. Res. 30: Mortelliti A & Boitani L 2008: Evaluation of scent-station surveys to monitor the distribution of three European carnivore species (Martes foina, Meles meles, Vulpes vulpes) in a fragmented landscape. Mamm. Biol. 73: Nielsen SM 1989: Forekomst af ræv Vulpes vulpes L. i Århus by og skove. - Flora og Fauna 95:

9 PROGRAM Nielsen SM 1990: The food of rural and suburban woodland foxes (Vulpes vulpes) in Denmark. - Natura Jutlandica 23: Olesen J 2008: Rævehvalpe. - Udsendelser/2008/06/ htm Page RJC 1981: Dispersal and population density of the fox (Vulpes vulpes) in an area of London. J. Zool., London 194: Pagh S 2006: Rævenes indvandring til byer. - Naturens Verden 89 (4): Pagh S, Asferg T & Madsen AB 2007: Ræv. - I: Baagøe HJ & Jensen TS (red.): Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. Pp Pagh S 2008a: The history of urban foxes in Aarhus and Copenhagen, Denmark. - Lutra 51: Pagh S 2008b: Byræve i Århus. - Gejrfuglen 44(2): Rahm U & Dietrich HR 1986: Wildlebende Säugetiere in der Stadt Basel. - Verhandlungen der Naturforschenden Gesellschaft in Basel 97: Ruette S, Stahl P & Albaret M 2003: Applying distancesampling methods to spotlight counts of red foses. J. Appl. Ecol. 40: Sadlier LMJ, Webbon CC, Baker PJ & Harris S 2004: Methods of monitoring red foxes Vulpes vulpes, and badgers Meles meles: are field signs the answer? Mamm. Rev. 34: Scott T 1941: A method for estimation the red fox population. - Ia. State Coll. J. Sci 15(2): Trewhella WJ, Harris S & McAllister FE 1988: Dispersal distance, home-range size and population density in the red fox (Vulpes vulpes): A quantitative analysis. J. Appl. Ecol. 25: Wandeler P, Funk SM, Largiader CR, Gloor S & Breitenmoser U The city-fox phenomenon: genetic consequences of a recent colonization of urban habitat. - Molecular Ecol. 12: