Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
|
|
- Sten Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under flyvning. Opvinde, det kan være termiske, eller dynamiske, langs et skovbryn, langs klippesider eller langs stejle skrænter som klinter, udnyttes effektivt af de bredvingede fugle, og de kan under gunstige forhold næsten helt undlade at slå aktivt med vingerne over lange stræk. Dynamisk effekt af vind ved klinter/klippesider Vinden presses op når den rammer forhindringen, og giver fuglene mulighed for at glide langs klinten/klippen i opvinden Den samme effekt kan man som nævnt se ved skovbryn. Over skoven kan der desuden opstå en termisk opvind, når den mørke skov opsamler varme og luften over skoven varmes op og stiger til vejrs. Det behøver ikke at være en skov, men blot arealer som er mørke og derved opsamler solvarmen effektivt. I større skala, kan det dreje sig om bjergkæder, hvor fuglene, særligt store fugle som ørne og gribbe glider langs med eller tager højde i opvindssiden. Opvinde ved skoven. De lyseblå pile viser hvorledes vinden, når den rammer et skovbryn, presses opad, og skaber en opadgående luftstrøm. De mørkeblå lodrette pile illustrerer, hvorledes den mørke skov giver anledning til opvarmning af luften, og dermed en termisk opvind. Man ser ofte musvåger svæve og cirkle over skoven, eller fugle der følger et skovbryn. I begge tilfælde udnytter de, de opadgående vindstrømme. 1
2 Nedenstående figur viser hvorledes den termiske opadgående luftstrøm udnyttes. I træktiden vil man flere steder kunne se fænomenet, specielt når musvågerne er på træk. Ved f.eks. Falsterbo i Skåne, eller Stigsnæs på Sjælland, vil man kunne se musvågerne skrue sig op over henholdsvis Skanör Ljung, henholdsvis Stigsnæs Skov, inden de begiver sig videre ud over vandet. Først foregår det i ret snævre cirkler, som bliver større og større, jo længerer fuglene komme op. Det skyldes at styrken af opvinden aftager med højden og jo mindre kraft i vinden, jo mindre vinkel (tilt) kan de have i forhold til vinden, for at undgå at stalle. Når de har nået toppen af opvinden, glider de ud af skruen og videre i trækretningen, ofte i en lang linje, og når de kommer til en ny opvind gentager de processen. Betragter man fuglene i skruen, vil man se at de cirkler i en skrå vinkel (tilt) med undersiden vendt mod centrum af skruen. Nedenstående figur viser hvorledes fuglene justere deres tilt i forhold til kraften af den termiske opvind. Jo højere fuglen kommer op jo mindre er styrken af opvinden, og tiltvinklen flader ud, for til sidst at være vandret og fuglen begynder på sit glid. Skruende musvåger 2
3 Øverst i den termiske opvind, flad vinkel, stor cirkel, svagt løft Tilt vinklen ændrer sig og bliver fladere, jo højere fuglen kommer op i den termiske opvind. De grønne lodrette pile angiver den relative styrke af opvinden, jo stærkere vind, jo stejlere vinkel og mindre cirkler kan fuglene, og jo hurtigere kan fuglene stige. I højden aftager styrken, og for at undgå stall (miste løftet) flades vinklen ud. Til sidst er der ikke kraft nok i vinden til yderligere løft, og fuglen går ind i et glid i flyveretningen Nederst i den termiske opvind, stejl vinkel, lille cirkel, kraftigt løft Krop og Vinger set i profil bag fra Nogle arter er bedre tilpasset svæveflyvning og figuren neden for viser glide/svæveevnerne hos forskellige arter Højdetab ved glideflugt (hvor langt fuglen kan nå ved et højdetab på én meter) Højdetabene som angivet er i stille luft uden opvinde. For at spare energi anvender fuglene, hvor det er muligt, glideflugt. Særligt de store fugle som gribbe og albatrosser er effektive svæveflyvere, hvor gribbene får ekstra løft fra termiske opvinde, og albatrosserne fra den dynamiske effekt langs bølgetoppe. H ø j d e t a b - M e t e r Gråspurv Gærdesmutte Stær landsvale Tårnfalk Hvid stork Musvåge hedehøg Kongeørn Havørn Distance fløjet i glideflugt - Meter Gåsegrib Vandrealbatros De termiske celler, hvor der er opvind, ligger ikke nødvendigvis i den direkte trækretning, men er spredt i landskabet, alt efter hvor der er mørkere partier, der opsamler ekstra megen solstråling. Nedenstående figur viser hvorledes fuglene ikke flyver direkte i den overordnede trækretning, men bevæger sig fra 3
4 termisk celle til termisk celle. Er fuglene i flok, kan de lokalisere de termiske celler ved at iagttage andre fugle, men ellers kan mørke områder i landskabet, og f.eks. skove give fuglene indikationer om, hvor der er opvind. Selvom det giver en længere flyvetur, med afstikkere til de termiske opvinde, kan det, som forklaret nedenfor, godt betale sig, da svæve og glideflyvning næsten er omkostningsfri for fuglene. Fuglene, vågerne i dette tilfælde kan også udnytte den dynamiske effekt af vinden. Nedenstående figur illustrerer, hvordan vågerne kan vinde højde og derefter glide i den ønskede retning. Dynamisk effekt af vinden. Hvis der er vind, vil fuglene i den halvdel af cirkelbevægelsen i en skrue, der er fjernest fra vindretningen kunne vinde højde. Efter sammen princip som kendes fra drageflyvning, hvor man sætter dragen op i modvinden, eller fra et fly der starter i modvind, da det giver bedre opdrift. Er vinden i trækretningen, kan fuglene, samtidigt med at de af vinden bliver ført afsted, vinde højde. De er derfor ikke afhængige af de termiske celler, og de flyver ofte meget højt, undertiden stort set ude af syne fra jorden. Falder vindretningen sammen med trækretningen (grøn), er det en fordel for fuglene, da de samtidigt med at de vinder højde, bliver blæst i den rigtige retning. Er vinden modsat trækretningen (rød), er effekten for det meste neutral eller negativ, og de må tage aktiv flyvning med vingeslag i brug, for at vinde terræn. Da vinden tiltager i højden, er effekten stærkest i højden. 4
5 Traner udnytter ofte opvinde når de trækker Man kan konstatere, at vågerne, når der er medvind, oftest flyver meget høj, næsten uden for synsvidde. For ornitologerne er det ikke altid særligt spændende, da fuglene kan være svære at opdage. Det har da også forledt mange til at konkludere, at fuglene foretrækker at flyve i modvind, men det er nu nok mere fordi man i modvind, fordi de flyver lavt, ser fuglene, det gør man ikke altid når de har medvind. Som nævnt er det de store bredvingede fugle som våger, ørne, gribbe, storke og traner der anvender termikken og den dynamiske effekt af vinden, men også høge og falke er gode til det. En særlig gruppe er stormfuglene, som albatrosser og mallemukker, som excellerer i udnyttelsen af den dynamiske vindeffekt langs bølgekammene, hvor vinden bliver tvunget opad, ligesom langs skovbryn, klinter eller klippesider. Som nævnt i indledningen, er det af energibesparende årsager at de store fugle udnytter energien i vinden, enten som termik, eller dens dynamiske effekt. Flyvning er en hurtig og effektiv måde at transportere sig på, men den er samtidigt meget energikrævende, og jo større fuglen er jo mere energi kræves der. Undersøgelser, gjort på gåsegribbe, hvor man har målt hjerteslagsfrekvensen (et godt mål for energiforbruget) under forskellige former for flyvning, aktiv (vingeslag), svævning (fuglen tager højde) og glid, har vist, at hjerteslagsfrekvensen under aktiv flyvning var to til tre gange højere end under svævning og glid. Faktisk var hjerteslagsfrekvensen stort set på hvileniveau (siddende), både under svævning og glid. Det vil sige, at det for fuglene, i den udstrækning de anvender svæv og glid, stort set er gratis at rejse. Et eksempel på, hvor fuglene vælger store omveje for at spare energi, og sikkert også for at undgå risikoen ved at passere større vandområder er italienske slangeørne. Slangeørnene overvintrer i Afrika i Sahelzonen syd for Sahara, og for de slangeørne der yngler i Syditalien ville den nærmest rute være over Sicilien. Størstedelen tager imidlertid en rute der i første omgang fører dem mod nord lige modsat retningen af vinterkvarteret, men som bringer dem til Gibraltar, hvor afstanden over havet kun er 14 km i forhold til de 140 km der er fra Sicilien til Tunesien. Som det fremgår af illustrationen nedenfor er det betydelige omveje de flyver, men det er også en reel risiko de undgår, jeg har selv iagttaget musvåger der, når de i modvind ved Stevns kommer ind fra Falsterbo, enten kun lige akkurat har klaret turen, eller faktisk er druknet, og her er turen kun på 25 km. De italienske ornitologer (U. Melone et al, J. Avian Biology 42(5) 1. september 2011) mærkede to ungfugle i to forskellige reder ved ynglepladserne i Syditalien. Begge tog Gibraltarruten hvilket gav omveje på hhv. 500 og 1700 km. 5
6 Størstedelen af de italienske slangeørne, over 80%, tager ruten over Gibraltar, og under 20% Sicilien ruten. På Sicilien ruten er det over 80% der er ungfugle, men på Gibraltarruten er det omvendt, her er 80% voksne fugle. Man tolker denne fordeling at de en del af de unge uerfarne fugle følger deres retningsmæssige trækinstinkt, som siger syd, og derfor bringer dem over Sicilien. Andre ungfugle følger derimod de ældre erfarne fugle som overvejende anvender Gibraltarruten, og lærer på den måde den lange, men nok sikrere rute. At det kun er få gamle fugle der anvender Sicilien ruten, kunne tolkes derhen, at der faktisk er en større andel af fugle der går til på denne rute, som indebærer en flyvetid over havet på 4-5 timer, afhængigt af vindforholdene. Undersøgelsen tolker det ikke direkte derhen, men det kunne godt se ud til at der er en selektiv fordel ved at tage den lange tur. Hovedrute, over Gibraltar, benyttet af de to mærkede ungfugle (grønne pile), anvendes af godt 80% af fuglene Distance Mauritanien Gibraltar 4725 km Sicilien 4225 km Distance Niger Gibraltar 5085 km Sicilien 3360 km 14 km 140 km Yngleområde ( ) i det sydlige Italien og den alternative rute over Sicilien (røde pile) Trækruter for to unge italienske slangeørne Slangeørne der yngler i Syditalien, trækker for størstedelens vedkommende, i første omgang mod nord, i modsat retning af deres vinter-kvarter. Det drejer sig om individer, der tager turen mod nord og derefter mod Gibraltar. Det er hovedsagligt gamle fugle (ca. 80%) der tager den vej. Turen over Sicilien anvendes af ca. 200 individer, og det er næsten udelukkende ungfugle (ca. 80%) der tager denne rute. Den ene af fuglene (overvintrende i Mauritanien tager en omvej på ca. 500 km, og den anden, overvintrende i Niger tager en omvej på ca km, begge for at undgå en flyvetur over havet på 140 km i stedet for de 14 km over Gibraltarstrædet. Trækket på Gibraltar ruten foregår i flokke hvor hovedparten er gamle fugle, og man antager, at de unge følger med de gamle og lærer på den måde ruten at kende. De fugle, mest unge, der tager turen over Sicilien, formodes at følge en mere instinktmæssig trækretning. Slangeørne er bredvingede fugle, der ligesom våger foretrækker at udnytte termiske opvinde for at kunne svæve og glide, fremfor den mere energikrævende aktive flyvning. De tager således ret store omveje, for at spare energi, men nok også for at undgå risikoen ved at løbe tør for brændstof over havet. Den største fugl, som man har kendskab til, og samtidigt mener har kunnet flyve, er den sydamerikanske kæmpefugl (godt nok uddød) Argentavis magnificens, som levede i Andes og Pampas regionen. Man har fundet fossile knogle, ca. 6 millioner år gamle, og ud fra dem har man estimeret, at den havde et vingefang på ca. 7 meter, og vejede kg. Man er overbevist om, at den var afhængig af termiske eller dynamiske vindeffekter for at kunne flyve. Til sammenligning vejer en havørn ca. 5 kg, og en af de tungeste flyvende fugle, knopsvanen, op til kg. 6
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereFlyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt
Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under
Læs mereEfterårets rovfugletræk
Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereFugletræk (1) fra Falsterbo efteråret 2018 udvalgte rovfugle
Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Fugletræk fra Falsterbo efteråret 218 Fugletræk (1) fra Falsterbo efteråret 218 udvalgte rovfugle Dagfugletrækket over Falsterbo i Skåne, har været registreret systematisk
Læs mereRFK klubmesterskab 2014. FEJL:
RFK klubmesterskab 2014. Her følger flyveprogrammet for årets klubmesterskab i Radioflyveklubben, Frederikssund. Flyveprogrammet skal gennemflyves 3 gange og de 2 bedste runder tæller i slutresultatet.
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereKend din flyveplan Horisontale spring fylder naturligvis mere i luftrummet end andre former for spring. Det er derfor vigtigt,
Som i så mange andre lande er tracking, tracing eller angle-flying blevet enormt populært. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition hele essensen ved at flyve.
Læs mereJulehjerter med motiver
Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereVarmfronten. Lodret snit gennem varmfront
Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.6: ) Flyvning
Flyvning Meget overordnet kan flyvning inddeles i tre typer, to passive og en aktiv: Faldskærmsflyvning (passiv) o I princippet er det en lodret bevægelse, selvom vind forårsager en horisontal komponent
Læs mereOpdrift og modstand på et vingeprofil
Opdrift og modstand på et vingeprofil Thor Paulli Andersen Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 Vingens anatomi Et vingeprofil er karakteriseret ved følgende bestanddele: forkant, bagkant, korde, krumning
Læs merePå træk med ryleflokken
Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereVinger i flugten. Af Ove Fuglsang Jensen
Vinger i flugten Af Ove Fuglsang Jensen Som engageret i brevduesporten, skal vi have en viden om hvordan brevduen er skabt, og i den sammenhæng er vingen en ret vigtig del af duen. Englænderen Jes. J.
Læs mereTeknisk progression Hæk
Teknisk progression Hæk For unge og uerfarne hakkeløbere er trin 1 og til dels trin 2, der hvor langt størstedelen af fokus bør være, og først når dette beherskes, giver det mening at gå videre. Det kan
Læs mereInspiration til lange opgaver
Inspiration til lange opgaver Kort præsentation af mig selv Planlægning af lange ture Optimal vejrsituation (NV eller N!) Min erfaring med vejret ude i hjørnerne (i forhold til Hammer...) Resultat: 630
Læs mereMastektomi (Øvelsesprogram)
Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.
Læs mereHvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8
Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt
Læs mereF3A Nordic N13 Program og manøvrebeskrivelser
F3A Nordic N13 Program og manøvrebeskrivelser Nordic program fra år 2012 Beskrivelse af manøvrerne for R/C kunstflyvning Alle manøvrer starter i samme højde og på samme linje, medmindre andet er beskrevet.
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereVejens digte. Inger Jakobsen
Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN
Læs mereSKEMATISKE MANØVRE ILLUSTRATIONER PROGRAM F-17
SKEMATISKE MANØVRE ILLUSTRATIONER PROGRAM F-17 Start procedure ( bedømmes ikke ) Vindretning 120 0 Dommerlinje F-17.01 Trekantet loop med to rulninger, to hele modsatte rulninger, og to rulninger. rul
Læs mereVindlaboratoriet. Vindenergi
Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende
Læs mereVejledning til TimeTælleTure (TTT)
Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereTænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande
Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken
Læs mereHavørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015
Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereAngle-flying Sikkerhedskrav?! Hvad er flyveretningen? Hvor kraftig og hvad retning er vindene på jorden og i højden?
Angle-flying Som i så mange andre lande er tracking eller angle-flying blevet rigtig populært, og det forstår man godt. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition
Læs mereKOM ITOPFORM. 38 I FORM 12/2015 iform.dk
Træn på trapper, og slå Træn to på fluer trapper med og ét slå smæk to fluer med et smæk du træner du træner nemlig nemlig både kondition og styrke både kondition samtidigt. Se hvordan du spurter, og styrke
Læs mereTræningsflyvning med GPS på brevduer
Træningsflyvning med GPS på brevduer Af Ove Fuglsang Jensen Der har aldrig været vist træningsflyvninger med GPS på brevduer i Danmark. Selv om de bragte eksempler ikke er noget særligt, viser det dog
Læs mereHvordan laver man et perfekt indkast?
Hvordan laver man et perfekt indkast? www.flickr.com1024 683 Indhold Hvorfor har jeg valgt at forske i det perfekte indkast... 3 Reglerne for et indkast... 4 Hjørnespark VS indkast... 5 Hvor langt kan
Læs mereAppendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren
: Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,
Læs mereIntroduktion til cosinus, sinus og tangens
Introduktion til cosinus, sinus og tangens Jes Toft Kristensen 24. maj 2010 1 Forord Her er en lille introduktion til cosinus, sinus og tangens. Det var et af de emner jeg selv havde svært ved at forstå,
Læs mereF3A Nordic N-17 Program og manøvrebeskrivelser
F3A Nordic N-17 Program og manøvrebeskrivelser Nordic program fra år 2016 Beskrivelse af manøvrerne for R/C kunstflyvning Alle manøvrer starter i samme højde og på samme linje, medmindre andet er beskrevet.
Læs mereKropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.
Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen
Læs mereTAL OG ALGEBRA/GEOMETRI
Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 376 + 2489 = 2. 367 120 = 3. 16 40 = 4. 216 : 12 = Løs ligningen 14. x - 6 = 4 x = 15. 3x = 24 x = Afrund til nærmeste hele tal 5. 21,88 6. 3 3 1 16. 17. 1 4 + 6 6
Læs mereF3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser
F3A X-klassen Program og manøvrebeskrivelser F3A X-klassen Beskrivelse af manøvrerne for R/C kunstflyvning Alle manøvrer starter i samme højde og på samme linje. Centermanøvrer starter og slutter i samme
Læs mere!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt
af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det
Læs mereSVÆVEFLYVNING I LEMVIG SVÆVEFLYVEKLUB
SVÆVEFLYVNING I LEMVIG SVÆVEFLYVEKLUB Er svæveflyvning i Lemvig Svæveflyveklub noget for dig? Svæveflyvning er en fantastisk sport, der både giver spændende udfordringer og store oplevelser. Svæveflyvning
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereStor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004
Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,
Læs merePIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011
PIRLS 2011 Hæfte 10 PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereTrækfugle ved Næsby Strand
Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereAfstandsformlen og Cirklens Ligning
Afstandsformlen og Cirklens Ligning Frank Villa 19. august 2012 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk.
Læs mereOrientering. Vi ses i skoven. Begynderinstruktion. sundt sjovt sejt - 16. sundt sjovt sejt - 1
Vi ses i skoven sundt sjovt sejt - 16 Orientering sundt sjovt sejt - 1 Begynderinstruktion Indhold Indhold 2 Kortet 4 Målestok 4 Signaturer 5 Højdekurver 6 Nord er altid opad 7 Kompasset 8 Afstande 8 Skridttælling
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs merePFT. TEORI 2016 HERNING SVÆVEFLYVEKLUB
PFT. TEORI 2016 HERNING SVÆVEFLYVEKLUB NAVN: PILOT NR.: DATO: SIDSTE 3 MDR. SIDSTE 12 MDR. TOTAL STARTER TIMER INDSÆT DIN TRÆNINGSTILSTAND I BAROMTERET PFT. TEORI OK INSTRUKTØR: I- NUMMER: PFT Spørgsmål!
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereUddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit
Læs mereBoxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde
Boxsekstant (kopi) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Figur 1. Boxsekstanten med låget skruet på som håndtag. Figur 2 Boxsekstanten anbragt i sin trækasse i lukket tilstand. Boxsekstanten
Læs mereBoxsekstant (Francis Barker) instrumentbeskrivelse og virkemåde
Boxsekstant (Francis Barker) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Figur 1. Boxsekstanten i sit læderetui. Figur 2 Boxsekstanten med etuioverdelen knappet af. Boxsekstanten eller lommesekstanten
Læs mereKOM I GANG MED AT SVØMME EN GUIDE TIL DIG, DER VIL FORBEDRE DIN STYRKE OG UDHOLDENHED, SÅ DU KAN SVØMME EN LÆNGERE DISTANCE.
KOM I GANG MED AT SVØMME EN GUIDE TIL DIG, DER VIL FORBEDRE DIN STYRKE OG UDHOLDENHED, SÅ DU KAN SVØMME EN LÆNGERE DISTANCE. KOM GODT I GANG MED AT SVØMME Formålet med denne guide er at hjælpe dig til
Læs mereHar du brug for flyvetræning eller en snak om reglerne, kan du kontakte en af disse instruktører:
Ver.11 15-03-2011 For det første velkommen til EFK87! Her har du lidt forskellige praktiske oplysninger: På grund af vores beliggenhed på Albatros`s flyveplads og tæt ved togbanen er vi nødt til at have
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereDanmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!
Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereAnalyse Dresden 4. august 2019
Analyse Dresden 4. august 2019 Ove Fuglsang Jensen Langdistanceflyvningen fra Dresden for Regionerne Syd og Nord, blev lidt af en trist oplevelse for mange medlemmer. Det blev til spredte hjemkomster på
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereSPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag
SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte
Læs mereUddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi
Dansk Hanggliding og Paragliding Union 1. Udgave Ver. maj 19 Uddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi Generelt: Nedenstående uddannelsesplan for teoriundervisning til SafePro-Delta teorifag Meteorologi
Læs mereCirkulær hyperboloide (snoet trætårn i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster v/ Haslev)
Cirkulær hyperboloide (snoet trætårn i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster v/ Haslev) https://en.wikipedia.org/wiki/quadric#euclidean_space Ligning og parametrisering https://en.wikipedia.org/wiki/hyperboloid
Læs mereByg selv en Savonius vindmølle
1 Byg selv en Savonius vindmølle Byggevejledning Formålet med aktiviteten Byg selv en Savonius-vindmølle er: At lade børn og unge på en pædagogisk, lærerig, og kreativ måde opleve, at de af kendte og tilgængelige
Læs mereBeregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER
Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4
Læs mereTip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri
Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,
Læs mereROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør
ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør M-2200-1 Tillykke med din nye Royal Scandinavian Dusch - Serie 2200 brusedør. Læs venligst denne monteringsvejledning
Læs mereSamarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen
Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...
Læs mereSamsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.
Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede
Læs mere10. Læforhold omkring en nedbørmåler
10. Læforhold omkring en nedbørmåler Nedbør er en af de vanskeligste meteorologiske variable at måle. Der er en række fejlkilder, hvoraf den største er vindeffekten, der hidrører fra vindens påvirkning
Læs mereHedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
Læs mereTilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning
Tilpasning og sanser Lærerstyret undervisning - Lærervejledning Pædagogisk ide Denne aktivitet er en lærerstyret undervisning i klassen. For at gøre forberedelsen til undervisningen og til besøget på Bornholms
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereByg selv en lille vindrose
Byg selv en lille vindrose Byggevejledning til vindrose samt tivolimølle med hejsefunktion Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindrose er, at lade børn opleve, at de selv kan lave noget inden for vedvarende
Læs mereKapitel 8. Hvad er matematik? 1 ISBN Øvelse 8.2
Kapitel 8 Øvelse 8.2 Til Maria Pia broen bruger vi de tre punkter (0,0), (80,60) og (160,0). Disse er indtegnet i et koordinatsstem og vi har lavet andengradsregression. Og Garabit broen: Øvelse 8.8 Definitionsmængden
Læs mereFysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne
Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT
Læs mereRapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer
Læs mereDansk Faldskærms Unions
Dansk Faldskærms Unions SKÆRMFLYVNINGSMANUAL FOR ELEVER Introduktion I dag er det yderst sjældent faldskærmsudstyret, der har ansvaret for faldskærmsulykker. Det er ofte i en fuldt fungerende hovedskærm,
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereSelv om websites er yderst forskellige i deres fremtræden, så kan de stort set alle sammen passes ind i den skabelon som er illustreret herunder:
Design en praktisk guide. Et design udtrykker dit websites grafiske udseende, lige fra hvilke skrifttyper der anvendes op til hvor navigationen er placeret og hvilke interaktive elementer der skal benyttes.
Læs mereLedningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Notater fra 11. februar -10. marts 2017
Ledningsdræbte svaner ved Dybsø Fjord Version 1 Af Bo Kayser Marts 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. OPTÆLLINGSMETODE... 4 3. RESULTATER... 6 3.1 Indledning... 6 3.2 Artsgennemgang... 6 3.3 Resultatskemaer...
Læs mereSkak, backgammon & dam
Skak, backgammon & dam da Spillevejledning Varenummer: 349 582 Made exclusively for: Tchibo GmbH, Überseering 18, 22297 Hamburg, Germany www.tchibo.dk Tchibo GmbH D-22290 Hamburg 92630AB6X6VII 2017-07
Læs mereBrugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber
Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9
Læs mereSCHEIBE SF-25 C OY-XRI
07.08.2014 REDEGØRELSE Havari 9-3-2014 med SCHEIBE SF-25 C OY-XRI Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 7 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Læs mereKom-i-gang vejledning opmålingsprogram
Kom-i-gang vejledning opmålingsprogram Billedprislisten Udarbejdet af EG Byg & Installation den 12. marts 2010 Opdateret den 18. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1 Gulve... 3 1.1 Opmåling af gulvflade...
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen
Læs mereher er nogle skitseringer af min ide bilag 1.
ERGONOMSIK Om ergonomisk Når noget er ergonomisk designet betyder det at det er behageligt for kroppen at arbejde med. Det kan være et håndtag der er formet efter fingrene eller det kan være et par sko
Læs mereAssens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015
KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.
Læs mereFeltkendetegn for klirer
Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs mere