ManagEnergy Workshop Horsens, Danmark september Introduktion til SEAP Planlægning Kaj Leonhart Petersen, EC Network
|
|
- Poul Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ManagEnergy Workshop Horsens, Danmark september 2012 Introduktion til SEAP Planlægning Kaj Leonhart Petersen, EC Network
2 Første generation af lokale energiplaner De første lokale energiplaner sigtede mod at opnå forsyningssikkerhed samt billig varmeforsyning og distribution I relation hertil at fremme og koordinere udbygningen af naturgas- og fjernvarmemarkedet Mulige energibesparelser på forbrugssiden var ikke integreret i planlægningsprocessen
3 Anden generation af lokale energiplaner Kommuner som initiativtager Stigende fokus på miljø- og klimaproblemer Stigende fokus på forbrugssiden og vedvarende energiressourcer, transport m.v. I lyset heraf er opstået en række europæiske samarbejdsnetværk mellem kommuner
4 Nutidens trends omfattet af EU s strategier En integreret indsats der ikke kun omfatter bæredygtig energiforsyning og -forbrug, men også håndterer relaterede udfordringer indenfor klimatilpasning, vandforsyning, affaldshåndtering, bytransport, byfornyelse m.v. Udfordringer: Tiltagende urbanisering medfører et stigende pres på byernes struktur Krav om effektivitet og bæredygtighed Stadig stigende krav om forøget livskvalitet
5 Byfornyelse som driver Nuuk
6 Erhvervsudvikling og byfornyelse som driver Nuuk En planlagt nedrivning af utidssvarende boliger og det omkringliggende bymiljø har givet anledning til nytænkning De nye foreslåede bymiljøer i Nuuk s bymidte fokuserer således på hvordan Nuuk kan blive et bedre sted at være, arbejde og bo Projektet er lavet ud fra et ønske om og vilje til at bibringe Grønlands hovedstad nye udviklingsmuligheder for byens og dens borgere, og set i relation til en forøget befolkningstilvækst og nye erhvervsmuligheder Billig, tilgængelig og ren energi er en forudsætning for opfyldelse af disse visioner Der er et stort potentiale for at opbygge et fossil frit samfund hvad angår el- og varmeproduktion samt landtransport
7 Erhvervsudvikling og byfornyelse som driver Nuuk
8 Koordinering med kommuneplanlægning En integreret energiplanlægning kræver tæt koordination med kommuneplanarbejdet I stigende grad prioriteret af EU i forsknings og promotion projekter, herunder Intelligent Energy Europe 2012 : Actions fostering exchange of experiences and competence building amongst national/regional town planning associations with the aim to demonstrate the integration of sustainable energy aspects into spatial planning strategies at local and regional level.
9 Koordinering med kommuneplanlægning Den overordnede vurdering af kommuneplanen som virkemiddel jvf. Plan09 Kommuneplanen er et vigtigt redskab, bl.a. fordi kommuneplanen er et afvejningsinstrument, der ser på tværs af lokalinteresser og sektorhensyn. klimahensynet varetages rigtigt gennem kommuneplanen men kommuneplanen kan ikke stå alene Der er hensyn, som kun kommuneplanen tager sig af, herunder bymønster, fortætning, lokaliseringer, arealanvendelser, skovrejsning, type byggeri mm, Kommuneplanen kan anvendes til at forhindre en ikke-klimavenlig udvikling men ikke sikre en sådan. Integreret energiplanlægning jvf. Energistyrelsens/KL: Koordinering af varmeforsyningsplanlægning, kommuneplanlægning og energispareaktiviteter
10 EU s Borgmesterpagt: Hvad er en Sustainable Energy Action Plan (SEAP) Handlingsplan for bæredygtig energi Et centralt dokument, der viser, hvordan underskriveren af Borgmesterpagten vil nå sit CO2-reduktionsmål i 2020 Definerer de aktiviteter og tiltag der skal til for at nå målene, sammen med tidsplaner og tildelte ansvarsområder
11 EU s Borgmesterpagt: Hvad er en Sustainable Energy Action Plan (SEAP) Handlingsplan for bæredygtig energi Handlingsplanerne skal udarbejdes i overensstemmelse med de generelle principper beskrevet i SEAP guidebogen Guidebogen er udarbejdet med hjælp fra en lang række by-samarbejdsnetværk, byer, regioner, forskningsinstitutioner, konsulenter, energiagenturer m.v.
12 EU s Borgmesterpagt: Sustainable Energy Action Plan (SEAP) Faser Indhold 1. Initiering - Politisk opbakning - Mobilisering og organisering af ressourcer 2. Planlægning - Status og potentiale (inkl. CO2 opgørelse) - Prioritering af handlemuligheder - Handlingsplan 3. Implementering - Finansiering, projektstyring m.v. 4. Monitorering - Regelmæssig monitorering af fremdrift Borgmesterpagten vedrører hele kommunen geografiske område, og SEAP skal indeholde tiltag der vedrører både den offentlige og den private sektor. Den bør være baseret på alle de områder, hvor den lokale myndighed har en særlig rolle at spille.
13 Sustainable Energy Action Plan (SEAP) Initiering Opnåelse af politisk opbakning (og evt. underskrivelse af borgmesterpagten) Udvikling af en vision: Hvor vil vi hen? Etablering af samarbejde med relevante stakeholders Organisering af processen, herunder tilpasning af den kommunale administrative struktur og afsætning af tilstrækkelige ressourcer
14 Sustainable Energy Action Plan (SEAP) Initiering vision Den politiske opbakning og hele processen som sådan kan opbygges omkring en fælles vision for fremtiden - for eksempel hvordan kommunen skal se ud som et bæredygtigt energisamfund. SEAP arbejdet kan betragtes som en systematisk tilgang til gradvist at komme tættere på visionen i forhold til den nuværende situation. Visionen kan fungere som en forenende komponent, som alle interessenter / stakeholders kan henvise til, hvilket betyder alt fra ledende politikere til borgere og interessegrupper. Den kan også bruges til markedsføring af kommunen til resten af verden.
15 Sustainable Energy Action Plan (SEAP) Tilpasning af den kommunale administrative struktur Den administrative struktur bør tilpasses således der er tilstrækkeligt med finansielle og menneskelige ressourcer til at implementere planen og Borgmesteraftalen. I den forbindelse er det vigtigt at definere bæredygtig energi som et tværpolitisk tema og organisere sig i relation hertil.
16 Sustainable Energy Action Plan (SEAP) Tilpasning af den kommunale administrative struktur - ressourcer Interne ressourcer: Integrere arbejdet i en eksisterende afdeling/struktur Ny enhed / afdeling, der arbejder på tværs af alle sektorer (SEAP guidebogen: 1 mandår / indbyggere) Eksterne ressourcer: konsulenter, universiteter, stakeholders, ESCO m.v. Samarbejde med andre kommuner, evt. deling af koordinator Support fra regionale energiagenturer / støttestrukturer
17 Sustainable Energy Action Plan (SEAP) Stakeholders Stakeholders er dem hvis interesseområder eller aktiviteter er omhandlet af planen hvis aktiviteter påvirker planens områder som besidder / kontrollerer nødvendige informationskilder, ressourcer og ekspertiser for udvikling og implementering af strategien og handlingsplanen hvis deltagelse er nødvendig for en succesfuld implementering af handlingsplanen
18 Aktivering af stakeholders Over deltagende europæiske familier Over 300 aktive danske familier Nominated for a Sustainable Energy Europe Award
19 Tilpasning af den kommunale administrative struktur eksempel på organisation En overordnet styringsgruppe bestående af ledende politikere og kommunale chefer repræsenterende de relevante sektorer En arbejdsgruppe eller et sekretariat der arbejder på tværs af alle afdelinger og sektorer. En overordnet rådgivningsgruppe/høringsgruppe der repræsenterer alle relevante stakeholders. Løbende arbejdsgrupper i relation til specifikke tiltag og bestående af relevante kommunale afdelinger og stakeholders.
20 Planlægning Status og potentiale Dette er at sammenligne med det der i SEAP Guidelinen benævnes som Baseline Review og som inkluderer CO2 baseline opgørelsen Formålet med et baseline review er at skabe et klart billede af Hvor vi er. Dette er således en beskrivelse af kommunens aktuelle situation med hensyn til energi og klima, og er selve udgangspunktet for SEAP processen, Her fra er det muligt at fastsætte relevante konkrete mål og definere relevante tiltag hen mod opfyldelse af den overordnede vision Hvor vi skal hen.
21 Status og potentiale CO2 baseline opgørelse Hvor er vi m.h.t. CO2 emissioner CO2 baseline opgørelsen kvantificerer udledningen af CO2 (eller tilsvarende) baseret på energiforbrug indenfor underskriverens geografisk afgrænsede område. I forbindelse med baseline opgørelsen skal der laves et business as usual scenario, d.v.s. en fremskrivning af CO2 udledningerne frem til 2020 under forudsætning af at der ikke laves en målrettet handlingsplan (SEAP). Denne skal tage den forventede by- og erhvervsudvikling i betragtning.
22 Status og potentiale CO2 baseline opgørelse Hvor er vi m.h.t. handlemuligheder Identificering og analysering af relevante strategier og lovgivning og deres indflydelse på energi- og klimaområdet. Identificering af eksisterende planer og projekter. Kortlægning af relevante interessegrupper og stakeholders Analyse af den eksisterende markedssituation: forbrugere, forbrugsmønstre, prisstrukturer, typiske markedsproblemer, vækstprognoser Potentiale studier: Energibesparelser, vedvarende energi Output: Et katalog af mulige tiltag og en vurdering af hvordan disse tiltag kan realiseres set i relation til eksisterende barrierer og drivers. Dette kan indeholde pre feasibility analyser, hvor det anses for relevant.
23 Status og potentiale Målsætninger Udover en vision kan det også være relevant at fastlægge en række delmål, f.eks. x % reduktion af CO2 inden for 5 år, x % reduktion af CO2 i 2020, 100 % reduktion af CO2 i 2050 (hvis dette er visionen). Der kan også fastsættes specifikke målsætninger og mål for de forskellige sektorer, som er Specifikke (veldefinerede, konkrete) Målbare (%, Kwh, antal etc.) Achievable (opnåelige) i relation til barrierrer, risici m.v. Realistisk i relation til ressourcer etc. Tidsbestemte opnåelig og realistisk deadline
24 Prioritering af handlemuligheder På basis af analysen af den eksisterende situation vil der være behov for at prioritere de identificerede handlemuligheder ud fra givne kriterier og omsætte disse i nøgle aktioner. Denne prioritering kan for eksempel ske i forhold til rentabilitet, samfundsøkonomi, CO2 besparelser, gennemførlighed, risici, beskæftigelse, politiske prioriteringer m.v. De samlede nøgleaktioner skal afspejle kommunens planer og målsætninger. sættes i forhold til en overordnet målsætning så der er overensstemmelse mellem mål og virkelighed
25 Handlingsplan - nøgleaktioner For hver aktion: Tidsplan Ansvarlige personer/afdelinger, stakeholders etc. Finansiering Monitoreringsplan: Data, ansvarlige etc.
26 Nøgleaktioner Nøgleaktionerne kan f.eks. inddeles i: Aktioner der gennemføres på kort sigt år: Omfattende markedsmodne eller tæt på markedsmodne teknologier, herunder nødvendige tiltag og de tiltag som har den umiddelbare største effekt Aktioner der gennemføres på mellemlang/ lang sigt op til 2020 og mere: Teknologier på vej til markedsintroduktion, der stadig kræver en vis forsknings og demonstrations indsats Fremtidige teknologier (langt fra markeds introduktion), d.v.s teknologier der stadig kræver en stor forskningsindsats.
27 Monitorering Regelmæssig monitorering af SEAP processen er et godt redskab til at justere handlingsplanen i forhold til gældende forudsætninger Underskrivere af Borgmesterpagten er forpligtiget til at indsende en statusrapport til EU hvert andet år, Inkl. CO2 baseline opgørelse (CO2 opgørelsen kan udsættes til hvert fjerde år). Udover evalueringen af CO2 reduktionen kan de specifikke målsætninger og mål for de forskellige sektorer måles og overvåges ud fra de før omtalte SMART indikatorer.
28 SEAP Handlingsplan for bæredygtig energi Underskriverne af Borgmesteraftalen kan selv vælge formatet for deres handlingsplan (især hvis de allerede har en handlingsplan), men skal sørge for at handlingsplanen er i overensstemmelse med de generelle principper beskrevet i SEAP Guidebogen
29 SEAP Grundlæggende principper, Borgmesterpagten Handlingsplanen skal være godkendt af kommunalbestyrelsen Det skal være en commitment til at reducere CO2 udledningerne med mindst 20 % i 2020 Der skal være en CO2 baseline opgørelse - CO2 baseline emission inventory (BEI) Der skal være defineret omfattende tiltag/aktioner indenfor alle de væsentligste sektorer Strategier og nøgleaktioner skal gælde mindst frem til 2020 Man skal sikre tilstrækkelig ressourcer til udvikling og gennemførelse af planen Man skal sikre tilstrækkelig involvering af alle intereressegrupper og stakeholders Man skal identificere de væsentligste finansieringskilder Man skal indsende evalueringsrapporter hvert andet år Man skal udfylde SEAP templates og uploade sin handlingsplan på Borgmesterpagtens hjemmeside.
30 Tak for opmærksomheden Kaj Leonhart Petersen
Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mereKoordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014
Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012. Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network
ManagEnergy Workshop Horsens, 19-20 september 2012 Introduktion til Borgmesteraftalen v/nils Daugaard, Energy Consulting Network SEAP workshop i Skanderborg, 23-24 nov 2011 Hvad er Borgmesteraftalen (Covenant
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereBASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI
BASELINE-OPGØRELSE OVER EMISSIONER OG HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI Fra strategi til handling! www.eumayors.eu 1 Første gang publiceret under den engelske titel Baseline Emission Inventory & Sustainable
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereSEAP, Covenant of Mayors
SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet
Læs mereEPC Seminar i Hamar, 15. Marts EPC i Danmark. Nils Daugaard, EC Network
EPC Seminar i Hamar, 15. Marts 2018 EPC i Danmark Nils Daugaard, EC Network Introduktion 43,094 km 2 Danmark 5.5 millioner mennesker 98 kommuner 5 regioner, med begrænset rolle indenfor energi Energi &
Læs mereEU og nationale mål og motivation for energi og klima
ManagEnergy Event Aalborg, 18-19 Marts 2014 EU og nationale mål og motivation for energi og klima V/Nils Daugaard, EC Network Energy Hvorfor en aktiv energi og klima indsats? Økonomiske besparelser almindelig
Læs mereIdé skitse: Dansk CoM platform. Udarbejdet af:
Idé skitse: Dansk CoM platform Udarbejdet af: Baggrund udviklingen af CoM Mere end 5.000 byer har tilsluttet sig Borgmesteraftalen og der er indsendt mere end 3.000 SEAPs = et kæmpe potentiale for investeringer
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereTræningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu
Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December
Læs mereOrientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)
Punkt 6. Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD) 2019-004751 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til byrådet orientering om Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP
Læs mereProjektet "Energi på tværs",
Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen
Læs mereTræningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets
Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering
Læs mereVed at tilslutte sig, forpligter byen eller kommunen sig til at gøre en indsats for:
NOTAT MULTIHUSET Hvidovre Kommunes eventuelle tilslutning til Compact of Mayors Kultur, Miljø & Vækst Plan- og Miljøafdelingen Specialkonsulent: Morten Beha Pedersen Dato: 07. januar 2016/mop På baggrund
Læs mereManagEnergy 18-03-2014
ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag
Strategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag 1. Introduktion Folketingets nye energiaftale fra 2012 indeholder bl.a. en aftale om udviklingen af
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereBedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet
Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug
Læs mereENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereKAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?
KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs merePRIMES [4] Strategisk implementering af GPP
PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Bæredygtige offentlige udbud er den vigtigste foranstaltning for lande der ønsker at opnå en grøn økonomi. Achim Steiner, UNEP-Director
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mereGrøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet?
Grøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet? Lars Christensen, Teknik- og miljøchef, Høje-Taastrup Kommune Organisering Politisk forankring Koordinere med andre
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima
ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning
Læs mereFjerkræafgiftsfondens strategi
Fjerkræafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Fjerkræafgiftsfondens formål er at styrke fjerkræbranchens udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen af Fondens
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereSolceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening
Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark
Læs mereStrategi Energi Viborg Kraftvarme A/S
Strategi 2018-2022 Energi Viborg Kraftvarme A/S Energi Viborg Kraftvarme A/S vision Energi Viborg Kraftvarme vil gennem en professionel, kompetent og målrettet indsats være en attraktiv varmeleverandør
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion
Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan
Læs mereKommunen som facilitator for erhvervsudvikling
Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs mere8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. april 2017 (OR. en) 8461/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 7875/17
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereKOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1
KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereESCO aktiviteter på den europæiske og danske scene
ManagEnergy ESCO aktiviteter på den europæiske og danske scene Kaj Leonhart Petersen, EC Network ESCO Workshop, 2. april 2014, Aalborg ManagEnergy ManagEnergy Et initiativ fra EU-Kommissionens DG ENERGY
Læs merePolitiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ
Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereFRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget
LBK nr 1065 af 12/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2807/1491-0019
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereBorgmesterpagten Finansiering af klima- og energiplaner i Europa Jeppe Mikel Jensen, CoMO
Borgmesterpagten Finansiering af klima- og energiplaner i Europa 2017.10.16 Jeppe Mikel Jensen, CoMO Kort overblik resultater (1/2) Facts om Borgmesterpagten 7,600+ signatory cities, 390+ regions, provinces
Læs mereRINCIP. For klimasmarte kommuner og regioner
RINCIP For klimasmarte kommuner og regioner Brochuren her giver et overblik over udvalgte resultater og konklusioner i PRINCIP-projektet. Første del fokuserer på vores arbejde med visioner og scenarier
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs mere7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. april 2017 (OR. en) 7875/17 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 15792/2016 Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereEuropæiske og danske målsætninger for energieffektivisering og EPC
Manag Event København, 27 Maj 2013 Europæiske og danske målsætninger for energieffektivisering og EPC V/Nils Daugaard, EC Network Hvorfor energi besparelser? Økonomiske besparelser almindelig sund fornuft
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereStrategisk energiplanlægning hvad sker der i din Region?
Strategisk energiplanlægning hvad sker der i din Region? Dansk Fjernvarmes Regionalmøder foråret 2015 Louise Langbak Hansen Udviklingskonsulent, Regional Udvikling, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk
Læs mereKlimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Læs mereBorgmesterpagten for klima & energi
Borgmesterpagten for klima & energi DA En unik bottom-upbevægelse Borgmesterpagten for klima og energi samler lokale og regionale myndigheder, som frivilligt har forpligtet sig til at gennemføre EU s klima-
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereAftale om Klimapartnerskab
Aftale om Klimapartnerskab Mellem parterne Hørsholm kommune, Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm, cvr-nr. 70960516, herefter kaldet Hørsholm kommune og DONG Energy Sales & Distribution A/S, Kraftværksvej 53,
Læs merecommitted to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development
2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereOplæg til klima og bæredygtighedsplan for Fanø. Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø
Oplæg til klima og bæredygtighedsplan for Fanø Tomas Sander Poulsen, PlanMiljø tsp@planmiljoe.dk Klimamål Bormesterpagten: 20% frem til 2020 Klimakommune: 2% pr. år CO2 neutralitet Hvad skal være Fanøs
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.10.2017 C(2017) 7136 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 27.10.2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675, idet Etiopien indsættes i skemaet
Læs mereStrategisk Energiplanlægning
Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region
Læs mereKlimatilpasning i byer og kommuner
12, august 2015 Klimatilpasning i byer og kommuner Anne Jensen og Helle Nielsen Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet UNI VERSITET Oversigt Introduktion Klimatilpasning i NAS Klimatilpasning
Læs mereEuropean Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)
European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik
Læs mereKlimarådet d
Klimarådet d. 10.6.2015 Dagsorden Status på Klimarådets anbefalinger A. MARKERING AF HORSENS KOMMUNES INDSATSER B. FASTLÆGGELSE AF KONKRETE MÅL 1. CO 2 reduktion for geografisk enhed: 4 % årlig reduktion
Læs mereHANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI
HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4
Læs mereManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh
ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for
Læs mereKvægafgiftsfondens strategi
Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mere