DIMITTENDUNDERSØGELSE LÆRERUDDANNELSEN UCC

Transkript

1 DIMITTENDUNDERSØGELSE LÆRERUDDANNELSEN UCC marts 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål og fokus Design og indhold Undersøgelsens population og svarprocent Gennemførsel Vurdering og anvendelse Opsummering af undersøgelsens resultater Beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede Kompetencer, faglig identitet og rustethed Gennemførsel af uddannelsen Efter- og videreuddannelse Analysen Beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede Kompetencer som færdiguddannet lærer Gennemførsel af uddannelsen Uddannelsens faglige forløb Efter- og videreuddannelse

3 1 Indledning December 2013 gennemførte læreruddannelsen UCC en undersøgelse blandt dimittender fra 2011 og Der introduceres her til undersøgelsen samt dens resultater. Undersøgelsen blev gennemført ud fra et spørgeskema, der anvendes til dimittendundersøgelser bredt på UCC s grunduddannelser og som blev tilpasset læreruddannelsen. Spørgeskemaet er pilottestet på Fysioterapiuddannelsen UCC i 2010 og Pædagoguddannelsen UCC i Herefter har spørgeskemaet gennemgået endnu en kvalificeringsrunde med input fra alle grunduddannelser og videreuddannelser i august/september Formål og fokus I spørgeskemaundersøgelsen søges der viden om dimittendernes beskæftigelse, arbejdsliv og forbindelsen mellem arbejdsliv og uddannelse. Der lægges vægt på dimittendernes vurdering af egne kompetencer og relevansen af disse i arbejdet inden for professionen. Dimittendundersøgelsen er udarbejdet med henblik på at kvalitetsudvikle og sikre uddannelsens relevans i forhold til praksisfeltet. At relevansen søges sikret via kontakt til dimittender er et fokusområde i UCC s kvalitetssystem og et eksternt krav i forbindelse med uddannelses- og institutionsakkreditering. 1.2 Design og indhold Spørgeskemaet er inspireret af blandt andet teori om transfer mellem uddannelse og arbejde, Ny dansk kvalifikationsramme, andre dimittendundersøgelser, blandt andet ved andre UCer og ved Högskolan i Oslo samt erfaringerne fra gennemførsel på henholdsvis Fysioterapeutuddannelsen og Pædagoguddannelserne i UCC. Der er søgt at udarbejde et dimittendundersøgelseskoncept, der balancerer mellem det uddannelsesog professionsspecifikke og det mere tværgående, som kan gøre sig gældende for alle UCC's professionsbacheloruddannelser. Undersøgelsen er udformet som et spørgeskema med både åbne og lukkede svarkategorier. Spørgeskemaformen giver mulighed for at få svar fra så stor en population af dimittender som muligt, og den kan på den måde vise bredde samt tendenser blandt dimittenderne. Hvis der ønskes mere dybdegående viden på nogle af de områder, som undersøgelsen beskæftiger sig med, bør der suppleres med nogle mere kvalitative undersøgelsesformer. Hvor de faktuelle spørgsmål, for eksempel om dimittendernes beskæftigelsessituation, nemt lader sig besvare via spørgeskemametoden, er der flere udfordringer ved erfarings- eller holdningsprægede spørgsmål. Det er derfor søgt at arbejde med så præcise og enkle formuleringer som muligt blandt andet ved at definere ord og begreber, så de forstås så ens som muligt af spørgsmålsstiller og spørgsmålsmodtager. Herudover har dimittenderne mulighed for til sidst i spørgeskemaet at kommentere via en åben svarkategori. Spørgeskemaskabelonen har som udgangspunkt 25 spørgsmål. Spørgsmålene er udformet således, at nogle svarkategorier er formuleret fælles for alle grunduddannelser og nogle er uddannelsesspecifikke. Derudover har uddannelsen haft mulighed for at vælge en række spørgsmål fra eller til. Spørgeskemaet hedder "Fra uddannelse til arbejdsliv" og indeholder følgende områder, som også danner udgangspunkt for denne rapport. 1. Beskæftigelse 3

4 2. Kompetencer 3. Gennemførsel af uddannelsen 4. Uddannelsens faglige indhold 5. Efter- og videreuddannelse 1.3 Undersøgelsens population og svarprocent Spørgeskemaet blev distribueret til de færdiguddannede lærere, der dimitterede i 2011 og 2012, både fra den ordinære uddannelse og merituddannelsen. Fra den ordinære uddannelse indgik både dimittender fra dag-, og aftenholdene, og der er endvidere både dimittender fra 2007 og 1998 studieordningen repræsenteret i undersøgelsen. At der deltager dimittender fra 1998 studieordningen skyldes studietidsforlængelse. I alt har 400 dimittender besvaret skemaet, hvilket giver en svarprocent på 30,3 %. Den samlede mængde af besvarelser er tilnærmelsesvis repræsentativ i forhold til de nævnte grupperinger. Den største forskel, er i forholdet mellem Meritstuderende og dagstuderende, hvor populationen indeholder 7 procentpoint færre meritstuderende end stikprøven og 7 procentpoint flere dagsstuderende. Besvarelserne fordeler sig således: Fordeling af besvarelser i forhold til uddannelsestype Merit 34% Aften 5% Dag 61% Figur 1 besvarelser opdelt efter uddannelsestype 4

5 Fordeling af besvarelser i forhold til uddannelsesudbud Bornholm 2% BK 52% Zahle 46% Figur 2 besvarelser opdelt efter uddannelsessted Fordeling af besvarelser i forhold til studieordning 1998 studieordning 26% 2007 studieordning 74% Figur 3 besvarelser opdelt efter studieordning 1.4 Gennemførsel Kvalitetsenheden har i samarbejde med Den fælles studieadministration i UCC sendt et link til spørgeskemaet ud til dimittendernes postadresser, der er bestilt via CPR-registeret. Herudover er der sendt en mail med link til undersøgelsen til de dimittender, hvis mailadresse er oplyst i det studieadministrative system SIS. Dimittenderne har besvaret spørgeskemaet elektronisk. For at højne svarprocenten blev der sendt et rykkerbrev ud til de dimittender, der ikke havde gennemført besvarelsen inden for den angivne tidsfrist, og der er ligeledes sendt påmindelser via mail. Som et sidste forsøg på at højne svarprocenten, blev der gennemført telefoninterviews, hvilket gav besvarelser fra yderligere 39 dimittender. Da spørgeskemaet ikke var udarbejdet til telefoninterviews, gennemgik det en tilpasning der betød at nogle af spørgsmålene udgik. Der blev primært spurgt til beskæftigelse, kompetencer 5

6 og overgangen fra uddannelse til arbejdsliv. Besvarelserne er medtaget på lige vilkår som de øvrige besvarelser i undersøgelsen. I alt har dataindsamlingen taget ca. 1,5 måned. Det anbefales, at uddannelsesstedet selv gennemfører en kvalitativ opfølgning på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, for eksempel i form af et gruppeinterview eller ved at invitere dimittenderne ind på uddannelsen til en mundtlig evaluering. I forhold til rekruttering af dimittender til denne kvalitative undersøgelse, er der indsamlet tilsagn og kontaktoplysninger via det elektroniske spørgeskema. Jo lavere en svarprocent er, jo mere usikker bliver resultatet. Da undersøgelsen alene har svar fra godt en tredjedel af dimittenderne fra 2011 og 2012, må der i læsning af resultatet tages forbehold for, at det kunne se anderledes ud ved en højere svarprocent. Dog er der en vis tyngde i, at godt 400 af uddannelsens dimittender har besvaret spørgeskemaet. Dette skyldes, at den samlede population har været relativ stor. Robustheden i materialet vil styrkes ved, at undersøgelsen suppleres med anden viden, som uddannelsen har fra eksempelvis andre undersøgelser. 1.5 Vurdering og anvendelse Kvalitetsenheden har i samarbejde med uddannelsesstederne stået for analysen af undersøgelsen. Besvarelserne er behandlet fortroligt, og det fremgår derfor ikke af analysen, hvad de enkelte dimittender har svaret. Ved en række af spørgsmålene svarer dimittenderne på en skala fra 1-10, hvor 1 er det laveste og 10 er det højeste. Der er på baggrund af besvarelserne udarbejdet et gennemsnitstal på hvert spørgsmål, der angiver, hvordan spørgsmålet samlet set er besvaret. Det siger ikke noget om, hvor forskelligt eller ens dimittenderne har svaret, men alene hvordan der gennemsnitlig er svaret på de enkelte spørgsmål. Nedenfor ses hvilke gennemsnitstal, der udløser en bestemt vurdering 8-10: Meget god vurdering 7-7,9: God vurdering 5-6,9: Middel vurdering 4-4,9: Lav vurdering 1-3,9: Meget lav vurdering Gennemsnitstallet suppleres i analysen med anden relevant viden om resultatet, for eksempel hvordan de studerendes svar på et spørgsmål fordeler sig, samt om svaret kan sammenholdes med svar på øvrige spørgsmål i undersøgelsen. Dele af undersøgelsen består af åbne spørgsmål og er derfor besvaret i tekstform. I analysearbejdet er alle udsagn læst og kategoriseret således, at gentagne eller lignende udsagn er samlet. Udsagn som kun er nævnt en eller få gange er ikke nødvendigvis medtaget i analysen. Dimittendundersøgelsen indgår i uddannelsens løbende udvikling og forbedring af uddannelsen, og der følges særligt op på undersøgelsens resultater i forbindelse med UCC s kvalitetssystem Derudover er det ligeledes interessant at skelne mellem de forskellige uddannelsessteder. Dette gøres for at se, om nogle af de samlede tendenser gør sig gældende i højere eller lavere grad på de forskellige udbudssteder. Resultatet af undersøgelsen er blevet gennemgået for, om der er signifikante forskelle i besvarelserne ud fra følgende grupperinger dag-, aften- eller meritstuderende, studerende fra BK, Zahle eller Bornholm samt dimittender fra 2007 eller 1998 studieordningen. Hvis der i analysen ikke er kommenteret forskelle mellem disse nævnte kategoriseringer, skal det tolkes som et tegn på, at tendensen er gennemgående 6

7 2 Opsummering af undersøgelsens resultater 2.1 Beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede Samlet set viser dimittendundersøgelsen, at de færdiguddannede er kommet hurtigt i arbejde, da 84 % har fået et lærerrelevant job, og en tredjedel af disse er kommet i arbejde inden for 3 måneder efter endt uddannelse. Det er hovedsageligt folkeskolen, der er aftager, og de fleste arbejdende dimittender har fået job i København eller omegn. De færdiguddannede lærere er meget enige i, at læreruddannelsen er den rigtige uddannelse for dem. Dog mener de fleste ikke, at arbejdet er respekteret af omverdenen, og ligeledes er mange også i tvivl om, hvorvidt omverdenen forstår, hvad lærerprofessionen indebærer. 2.2 Kompetencer, faglig identitet og rustethed De færdiguddannede vurderer en række lærerkompetencer som vigtige i arbejdet, det gælder kompetencer indenfor undervisningsdifferentiering, tilrettelæggelse af undervisning, klasserumsledelse, konflikthåndtering mm. De mener dog i noget mindre grad, at uddannelsen har understøttet, at de har tilegnet sig kompetencerne. Alligevel har dimittenderne gennemsnitlig givet en middelgod vurdering af uddannelsen i forhold til, om de vil anbefale læreruddannelsen på UCC til andre, og kun en femtedel har overvejet at afbryde uddannelsen i løbet af deres studieforløb. Derudover har de færdiguddannede en stor sikkerhed i valget af uddannelse på tværs af uddannelsessted, type og studieordning. Der tegner sig et billede af, at dimittenderne trods lave vurderinger af tilegnelsen af kompetencer alligevel føler sig rustet til at arbejde som lærer. Denne følelse af rustethed stiger i takt med, at de færdiguddannede får erfaring med selve jobbet, hvilket ses på forskellen mellem vurderingen ved endt uddannelse og i dag. 2.3 Gennemførsel af uddannelsen De studerende, der har overvejet at afbryde deres uddannelse i løbet af studieforløbet, fremhæver at det særligt var deres interesse for at blive lærer samt nødvendigheden af at få en uddannelse der havde betydning for, at de blev på uddannelsen. 2.4 Efter- og videreuddannelse Godt halvdelen af de dimitterede, overvejer at efter- eller videreuddanne sig, mens det kun er 14 %, der har påbegyndt eller afsluttet et videreuddannelsesforløb. Her ses en tendens til, at det hovedsageligt er inden for det lærerfaglige område, at dimittenderne specialiserer sig, kun få vælger, at gå i en helt anden retning. 7

8 3 Analysen 3.1 Beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede I dimittendundersøgelsen er de færdiguddannede blevet spurgt til deres beskæftigelsessituation, hvad de laver, hvor hurtigt de kom i arbejde og inden for hvilket område, de arbejder. Som figur 4 viser, arbejder 77 % af de dimitterede som lærer, hvilket gør sig gældende uanset, ved hvilken læreruddannelsesudbudssted, de har studeret. Dimittender, der har været aftenstuderende har dog en højere beskæftigelsesprocent (87 %) end dagsstuderende. De færdiguddannede, der har svaret, at de er i andet arbejde, hvor de udnytter lærerkompetencerne, har i størst omfang arbejdet inden for det lærerfaglige og pædagogiske felt, som f.eks. skolepædagog, inklusionslærer, misbrugsbehandler, SFO-medarbejder og skoleleder. Derudover spænder det fra konsulent i kommunen til ernærings- og husholdningsøkonom. Andet -besvarelserne dækker hovedsageligt over dimittender, der er på barsel, sygemeldt, ledige eller arbejder som pædagog. Derudover er der nogle få, der arbejder i butik. 10,5 % af dimittenderne har ikke været i arbejde som lærer siden endt uddannelse. 38 % af disse ønsker dog, at deres næste job skal være som lærer. Beskæftigelsessitutationen for dimittenderne I andet arbejde, hvor du udnytter dine lærerkompetencer 7% Ledig 5% Andet 8% Under uddannelse, uden at være ansat som lærer/det lærerfaglige område 3% I arbejde som lærer 77% Figur 4 - oversigt over beskæftigelsen af færdiguddannede lærere 84 % af de beskæftigede dimittender inden for lærerområdet arbejder i den offentlige sektor, og en femtedel af disse er ansat i Københavns kommune, derudover er den geografiske spredning stor. Udover den høje beskæftigelse tegner der sig et billede af, at mange af de færdiguddannede hurtigt kommer i arbejde. 8

9 Hvornår dimittenderne er kommet i arbejde Over 1 år efter endt uddannelse 7-12 måneder efter 4-6 måneder efter 1-3 måneder efter Under 1 måned efter jeg afsluttede min Før jeg afsluttede min uddannelse Procent Figur 5 - den procentvise fordeling af, hvor lang tid det tog de færdiguddannede lærere at komme i relevant arbejde. Figur 5 viser, at de færdiguddannede, der er beskæftiget inden for det lærerfaglige område, er kommet hurtigt i arbejde. 43 % havde et job som lærer inden endt uddannelse. Derudover havde yderligere 31 % arbejde inden 3 måneder efter afsluttet uddannelsesforløb. Hovedaftageren for dimittenderne fra læreruddannelsen er folkeskolen: 78 % er ansat på en folkeskole og 11 % på privatskoler, hvilket kan ses på figur 6. De 6 %, der har markeret kategorien andet arbejder hovedsageligt på erhvervsskoler, voksenuddannelsescentre eller specialinstitutioner. De fleste dimittender arbejder altså inden for det pædagogiske eller lærerfaglige område, og kun få færdiguddannede vælger en helt anden retning. Hvor dimittenderne med lærer- eller lærerfagligt job arbejder Andet Ungdomsskole/efterskole Specialskole Privatskole Folkeskole Procent Figur 6 - hvilken type skole, de dimitterede med lærerfagligt arbejde, er ansat på Selvom der blandt de færdiguddannede er forskel på, i hvilken grad de oplever at arbejdet som lærer er respekteret af omverdenen, svarer størstedelen under middel (Figur 7). Ligeledes er mange i tvivl om, hvorvidt omverdenen forstår, hvad lærerprofessionen indebærer, hvilket ses på figur 8. Baggrunde for respondenternes besvarelser fremgår ikke af denne undersøgelse. Da lærerprofessionen er et kendt erhverv, kan besvarelsen være et udtryk for, at de færdiguddannede mener, at der er mange flere opgaver, ansvar og overvejelser, som ikke direkte relaterer sig til den velkendte undervisningsdel, og at omverdenen derfor ikke er klar over alt det usete og forberedende arbejde, der ligger bag undervisning. 9

10 Procent Procent Enigheden i, at arbejdet som lærer er respekteret af omverdenen = Meget uenig = Meget enig Figur 7 gennemsnitlig enighed i, hvorvidt lærerprofessionen er respekteret Ved ikke Enigheden i, at omverdenen er bekendt med lærerprofessionen = Meget uenig = Meget enig Figur 8 gennemsnitlig enighed i, om omverdenen kender til lærerprofessionen. Ved ikke Selvom dimittenderne ikke vurderer lærerprofessionen til at være et respekteret erhverv, eller et job som andre fuldt ud forstår hvad reelt indebærer, mener de fleste, at læreruddannelsen var det rette valg for dem (figur 9). 10

11 Gennemsnitlig vurdering Gennemsnitlig vurdering Vurdering af, om læreruddannelse er det rette valg for dimittenderne Rette valg Figur 9 gennemsnitlig vurdering af, om hvorvidt læreruddannelsen var den rigtige uddannelse for dimittenderne. 3.2 Kompetencer som færdiguddannet lærer I undersøgelsen spørges de færdiguddannede ind til, i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til, at de har udviklet en række professionsrelevante kompetencer, og hvor vigtige de synes kompetencerne er for arbejdet inden for det lærerfaglige område. Besvarelserne viser en stor forskel mellem, hvilke kompetencer, dimittenderne anser som vigtige for arbejdet som lærer, og i hvor høj grad de mener, at de har opnået disse kompetencer gennem læreruddannelsen (figur 10). Forholdet mellem tilegnelse af kompetencer på læreruddannelsen og betydningen af disse for lærerarbejdet Tilegnelse Betydning 9,3 9 9,3 8,9 8,4 8,7 8,9 8,2 6,8 5,3 4,8 3,4 4,6 3,4 3,8 4,4 Figur 10 - oversigt over forholdet mellem tilegnelse og betydning af udvalgte kompetencer 11

12 I de dertilhørende kommentarer, som spørgeskemaet har givet mulighed for, bliver det især fremhævet, at koblingen mellem teori og praksis ikke lever op til de færdiguddannedes forventninger. Særligt tilegnelsen af kompetencer inden for konflikthåndtering og forældresamarbejde får en lav vurdering (3,4) i forhold til vurdering af deres betydning. Inden for tilrettelæggelse af undervisning mener de færdiguddannede i højere grad, at de har tilegnet sig de relevante kompetencer. Det er samtidig denne kompetence som, sammen med klasserumsledelse, scorer højest på, hvor betydningsfuld området er i forhold til arbejdet som lærer. Denne tendens ser sig både gældende på BK og Zahle, hvorimod de dimitterede fra læreruddannelsen på Bornholm vurderer de tilegnede kompetencer for højere end de færdigudannede fra de to store udbudssteder, ligeledes vurderer de også betydningen af disse kompetencer en smule højere end gennemsnittet. Det er dog begrænset, hvor meget denne forskel kan forklare, da den tydlige forskel i vurderingerne muligvis bunder i, at der er forholdsvis få besvarelser fra Bornholm i sammenligning med Zahle og BK, som nævnt indledningsvist. Det skal nævnes, at dette er gennemsnitstal, og nogle af besvarelserne fordeler sig jævnt ud over vurderingsskalaen, hvor andre samler sig i enten enderne eller midten. Dette kan skyldes, at de studerendes udgangspunkter er meget forskellige. Nogle af kompetencerne kan være svære at lære i et klasserum eller i en praktikperiode, og det er derfor interessant at se på, hvorvidt dimittenderne efter en periode på arbejdsmarkedet har fået oparbejdet sikkerhed og rustethed til lærerjobbet. Det anbefales, at uddannelsesstederne laver en kvalitativ opfølgning på dette misforhold mellem tilegnelse og betydning af kompetencer, da vi i denne undersøgelse ikke kan få viden om baggrunde og årsager til besvarelsen. I forhold til, hvorvidt de dimitterede føler sig rustet til at arbejdet som lærer, ser vi en udvikling fra vurderingen lige efter endt uddannelse og til tidspunktet, hvor undersøgelsen udføres (figur 11). Det skal nævnes, at der altid er en fare ved at spørge om en vurdering af forhold langt tilbage i tiden, da man har tendens til at glemme enten de gode eller dårlige forhold alt efter, hvilken der var overvejende. I hvor høj grad dimittenderne føler sig rustet til et arbejde som lærer Efter dimission i dag Gennemsnitlig vurdering Figur 11 - i hvor høj grad de færdiguddannede føler sig rustet lige efter endt uddannelse og i dag, hvor undersøgelsen udføres Med de potentielle fejlkilder in mente kan vi se, at sikkerheden og følelsen af, at være egnet stiger i takt med, at man tilegner sig erfaring. Dette ses ved kun at se på vurderinger fra dimittender, der i øjeblikket er i arbejde som lærer eller sidder i en stilling, hvor de benytter deres lærerfaglige kompetencer. Ved dette isolerede tjek stiger vurderingen af, hvorvidt man føler sig rustet i dag fra 8,0 til 8,3. Derimod ændrer det faktum, at man er i arbejde som lærer i dag, ingenting ved tilbageblikket på oplevelsen efter dimissionen. 12

13 Gennemsnitlig vurdering At føle sig rustet ved dimission og i dag fordelt på uddannelsestyper, -steder og studieordning. Merit Dag Aften Zahle BK Bornholm Dimission I dag Figur 12 gennemsnitlig vurdering af, hvorvidt dimittenderne føler sig rustet. Her opdelt efter uddannelsestype, studieordning og uddannelsessted. Der ses ikke en bemærkelsesværdig forskel mellem aften- eller dagsstuderende, 1998 eller 2007 studieordninger eller hvilket uddannelsessted, man har studeret ved, i forhold til, hvorvidt man føler sig rustet. Meritstuderende og studerende fra 1998 studieordningen scorer dog højest på deres vurdering i dag, og sammen med Bornholm og aftenstuderende har de også givet den højeste vurdering af deres rustethed ved dimission (figur 12). 3.3 Gennemførsel af uddannelsen Figur 13 viser, at 22 % af de færdiguddannede, har overvejet at afbryde studieforløbet undervejs, mens 66 % ikke har overvejet dette. Har du undervejs i dit studieforløb overvejet at afbryde uddannelsen? Til dels 12% Ja 22% Nej 66% Figur 13 hvorvidt dimittenderne havde overvejet at afbryde studieforløbet 13

14 Gennemsnitlig vurdering Ud fra de kategorier det var muligt at markere som årsag til fastholdelse, markerede flest ved interessen for at blive lærer (gennemsnitlig vurdering på 7,4) samt betydningen af at få en uddannelse (8,0). Færrest markerede at studievejledning (2,8) og vejledning fra undervisere (3,3) havde betydning for fastholdelse (figur 14). Interessen for det lærerfaglige vejer altså tungt, hvilket bekræftes af den gennemsnitlige høje vurdering til spørgsmål om, hvorvidt læreruddannelsen var den rigtige uddannelse for den enkelte dimittend (se figur 9 længere oppe). Gennemsnitlig betydning af følgende faktorer for gennemførselsen af uddannelsen 7,4 8 5,1 5,4 4,3 2,8 3,3 5 4,7 Figur 14 Hvad der havde betydning for, at dimittenderne ikke afbrød deres studieforløb Der er ikke de store forskelle at spore i forhold til uddannelsessted, når det kommer til, hvorvidt de færdiguddannede havde overvejet at afbryde deres studieforløb. Dimittenderne fra Zahle har i gennemsnit været en smule mindre sikre på deres valg, da 64 % svarede nej, og hos BK og Bornholm svarede 67 % nej. Alle tre steder tegner der sig et billede af, at størstedelen af de færdiguddannede ikke havde overvejet et stop. Hos de merituddannede ser vi en større sikkerhed i valget af uddannelse, da hele 76 % giver udtryk for, at de ikke har ovevejet at stoppe, og kun 14 % markerer, at de overvejede et afbrud.. Dimittenderne, der overvejede at afbryde studieforløbet fik mulighed i undersøgelse for selv at beskrive deres årsag til overvejelsen. Her træder meget forskellige og specifikke faktorer frem, mest gennemgående er dog en følelse af fagligt lavt niveau, manglende kobling mellem teori og praksis, en overvældelse af ansvaret som lærer, stress, økonomiske årsager og karrieremål, der ikke var inden for folkeskolen, men andre lærerfaglige områder. 14

15 Gennemsnitlig vurdering 3.4 Uddannelsens faglige forløb De dimitterede er generelt set kommet hurtigt ud i arbejdslivet, hvilket ses på figur 4 i starten af analysen, og en stor del af disse arbejder i den offentlige sektor i folkeskolen. I spørgeskemaet bliver der spurgt om, hvor stor en betydning forskellige forløb og fag har for de færdiguddannede i deres nuværende arbejde. Resultatet ses i figur 15. 8,2 Betydning af følgende faktorer for nuværende arbejdsliv 6,8 7,6 5,2 3,6 4,7 Figur 15 gennemsnitlig vurdering af faglige forløbs betydning for nuværende arbejde. Linjefaget og praktikforløbet får de højeste vurderinger i forhold til relevans for nuværende arbejde. Derimod får praktisk/musik kursus den laveste vurdering på 3,6. Vi ser i denne vurdering af forskellige forløbs betydning for arbejdslivet, at der ikke forekommer signifikante forskelle mellem uddannelsesstederne, dog har Zahle gennemgående fået en lidt højere vurdering af dimittenderne, med et gennemsnitstal for alle faktorerne på 6,2 til forskel for den samlede vurdering fra alle uddannelsesstederne på 6. Ligeledes vurderer dagsstuderende også de oplistede forløb højere end aftenstuderende med hhv. vurderingerne 6,0 og 5, Efter- og videreuddannelse De dimitterede bliver spurgt, hvorvidt de har overvejet, er i gang eller har afsluttet en efter- eller videreuddannelse efter de har afsluttet læreruddannelsen. Her svarer næsten halvdelen (49 %), at de overvejer at gå i gang med en efter- eller videreuddannelse. 14 % er allerede i gang eller har afsluttet et forløb, mens 37 % svarer nej til hverken at have overvejet, påbegyndt eller afsluttet en videreuddannelse. Det er primært inden for pædagogiske kandidatstudier, at de færdiguddannede ønsker at videreuddanne sig. 15

16 Procent 100 Hvorvidt dimittenderne har overvejet, påbegyndt eller afsluttet en efter- eller videreuddannelse Er i gang Overvejer Nej 0 Zahle BK Bornholm Merit Aften Dag Figur 16 den procentvise fordeling af dimittendernes besvarelser omkring efter- og videreuddannelse Som figur 16 ovenfor viser, overvejer mere end 40 % af dimittenderne (på nær Bornholm), at påbegynde en efter- eller videregående uddannelse. 58 % fra Zahle overvejer, hvor kun 22 % fra Bornholm. Det er tydeligt, at der på tværs af uddannelsessteder generelt er en stor forskel på, hvor mange, der overvejer, at videreuddanne sig, og hvor mange der reelt er gået i gang. Påbegyndte eller afsluttede uddannelser Pæd. Kandidat (DPU/IUP) 25% Andet område 61% IT og læring 9% AKT-vejleder 0% Studievejleder 5% Figur 17 Fordelingen på videreuddannelsesretninger af de dimittender, der allerede er startet eller har afsluttet en efteruddannelse. Hvis vi ser på, hvilke uddannelser, de færdiguddannede påbegynder, er 25 % i gang med en pædagogisk kandidatuddannelse, og ingen har valgt den ellers adspurgte AKT-vejlederuddannelse. Dimittenderne, der har svaret andet område har påbegyndt uddannelser lige fra arkitekt til butiksmedarbejder. Gennemgående for denne kategori er dog, at de fleste dimittender enten har taget et ekstra linjefag, eller efter-og videreuddannet sig inden for områder som; ledelse, læsevejledning, specialpædagogik eller historie på et universitet. De fleste færdiguddannede vælger altså ikke at blive omskolet, men derimod bygger de videre på deres afsluttede læreruddannelse. 16