Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013

Transkript

1 FRA UDDANNELSE TIL ARBEJDSLIV Analyse af dimittendundersøgelse på Tekstilformidleruddannelsen 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tekstilformidleruddannelsen UCC. Spørgeskemaet er udviklet af Kvalitetsenheden UCC med sparring og input fra forskellige repræsentanter fra grunduddannelserne og videreuddannelse og er gennemført som pilotprojekt på Fysioterapiuddannelsen UCC i 2010 og Pædagoguddannelsen UCC i Herefter har spørgeskemaet gennemgået endnu en kvalificeringsrunde med input fra alle grunduddannelser i august/september Formål og fokus I spørgeskemaundersøgelsen søges der viden om dimittendernes beskæftigelse og arbejdsliv og forbindelsen mellem arbejdsliv og uddannelse. Der lægges særlig vægt på dimittendernes vurdering af egne kompetencer og relevansen af disse i arbejdet indenfor professionen. Dimittendundersøgelsen er udviklet med henblik på at kvalitetsudvikle og -sikre uddannelsens relevans i forhold til praksisfeltet. Dimittendkontakt er et krav i både uddannelses- og institutionsakkrediteringer, hvor uddannelserne skal redegøre for og dokumentere, at de sikrer uddannelsens relevans gennem blandt andet kontakt med aftagere og dimittender. Derudover indgår viden fra dimittender i UCCs interne Kvalitetssystem for professionsbacheloruddannelser. Design og indhold Spørgeskemaet er inspireret af bl.a. teori om transfer mellem uddannelse og arbejde, Ny dansk kvalifikationsramme, andre dimittendundersøgelser, bl.a. ved andre UC'er og ved Högskolan i Oslo samt erfaringerne fra gennemførsel på hhv. fysioterapeutuddannelsen og pædagoguddannelsen i UCC. Der er søgt at udarbejde et dimittendundersøgelseskoncept, der balancerer mellem det uddannelses- og professionsspecifikke og det mere tværgående, som kan gøre sig gældende for alle UCC's professionsbacheloruddannelser. Undersøgelsen er udformet som et spørgeskema med både åbne og lukkede svarkategorier. Spørgeskemaformen giver mulighed for at få svar fra så stor en population af dimittender som muligt og kan på den måde vise bredde og tendenser blandt dimittenderne. Hvis man vil have mere dybdegående viden på nogle af de områder, undersøgelsen beskæftiger sig med, bør man supplere med nogle mere kvalitative undersøgelsesformer. Hvor de faktuelle spørgsmål fx om dimittendernes beskæftigelsessituation nemt lader sig besvare via spørgeskemametoden, er der flere udfordringer ved de mere erfarings- eller holdningsprægede spørgsmål. Det er derfor søgt at arbejde med så præcise og enkle formuleringer som muligt blandt andet ved at definere ord og begreber, så de forstås så ens som muligt af spørgsmålsstiller og spørgsmålsmodtager. Her ud over har dimittenderne mulighed for til sidst i spørgeskemaet at kommentere via en åben svarkategori. Spørgeskemaskabelonen har som udgangspunkt 25 spørgsmål. Spørgsmålene er udformet således, at nogle svarkategorier er formuleret fælles for alle grunduddannelser og nogle svarkategorier er uddannelsesspecifikke. Derudover har uddannelsen haft mulighed for at vælge en række spørgsmål til eller fra. Spørgeskemaet hedder "Fra uddannelse til arbejdsliv" og indeholder følgende overskrifter. Side 1 af 11

2 1. Beskæftigelse 2. Kompetencer 3. Gennemførsel af uddannelsen 4. Fra uddannelse til arbejdsliv 5. Efter- og videreuddannelse Gennemførsel Kvalitetsenheden har i samarbejde med Den fælles studieadministration i UCC sendt et link til spørgeskemaet ud til dimittendernes postadresser. Postadresserne er bestilt via CPR-registeret. Herud over er der sendt mail med link til undersøgelsen til de dimittender, hvor mailen er oplyst i det studieadministrative system sis. Dimittenderne har besvaret spørgeskemaet elektronisk. På Tekstilformidleruddannelsen UCC indgik dimittenderne fra optag 2005 til og med 2008 i undersøgelsen, Spørgeskemaet blev sendt til 107 dimittender, 67 besvarede hele skemaet (62,6 %), 6 besvarede dele af skemaet (5,6 %) og 34 besvarede ikke skemaet (31,8 %). Sammenlignet med dimittendundersøgelser gennemført på andre uddannelser i og uden for UCC, har Tekstilformidleruddannelsen UCC opnået en ganske fin og brugbar svarprocent. 10 af de 67 besvarede skemaet via telefoninterviews. Ved telefoninterviewet blev enkelte spørgsmål valgt fra, derfor har enkelte af spørgsmålene en lidt lavere svarprocent. Det anbefales at uddannelsesstedet selv gennemfører en kvalitativ opfølgning på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen fx i form af et gruppeinterview eller ved at invitere dimittenderne ind på uddannelsen til en mundtlig evaluering. I forhold til rekruttering af dimittender til en kvalitativ undersøgelse, er der indsamlet tilsagn og kontaktoplysninger via det elektroniske spørgeskema. Vurdering og anvendelse Kvalitetsenheden har i samarbejde med uddannelsen stået for analysen af undersøgelsen. Besvarelserne er behandlet fortroligt, og det fremgår derfor ikke af analysen hvilke dimittender der har sagt hvad. Ved en række af spørgsmålene svarer dimittenderne på en skala fra 1-10, hvor 1 er lavt og 10 er højt. Der er på baggrund af besvarelserne udarbejdet et gennemsnitstal på hvert spørgsmål, der angiver hvordan spørgsmålet samlet set er besvaret. Det siger ikke noget om hvor forskelligt/ens dimittenderne har svaret, men alene hvordan der gennemsnitlig er svaret på de enkelte spørgsmål. Nedenfor ses hvilke gennemsnitstal der udløser en bestemt vurdering >8: Meget god vurdering 7-7,9: God vurdering 5-6,9: Middel vurdering 4-4,9: Lav vurdering <4 Meget lav vurdering Gennemsnitstallet suppleres i analysen med anden relevant viden om resultatet, fx hvordan de studerendes svar på et spørgsmål fordeler sig, samt om svaret kan sammenholdes med svar på øvrige spørgsmål i undersøgelsen. Dele af undersøgelsen består af åbne spørgsmål og er derfor besvaret i tekstform. I analysearbejdet er alle udsagn læst og kategoriseret således, at gentagne eller lignende udsagn er samlet. Udsagn som kun er nævnt en eller få gange er ikke nødvendigvis medtaget i analysen. Side 2 af 11

3 Viden fra dimittendundersøgelsen indgår også i UCCs kvalitetssystem studieåret på hvert uddannelsessted/uddannelse, lige såvel som det er en mulighed at drøfte og anvende resultaterne på tværs af UCCs uddannelser. Opsummering af undersøgelsens resultater Sikkerhed i valg af uddannelse og beskæftigelse Samlet set viser dimittendundersøgelsen, at tekstilformidleruddannelsen er det rigtige valg for dem. Dette ses blandt andet ved at de, der ikke arbejder tekstilfagligt på nuværende tidspunkt, ønsker at arbejde inden for området, og at de der ikke er på fuld tid inden for det tekstilfaglige område ønsker flere timer. Ligeledes svarer en stor del af de færdiguddannede der overvejede at afbryde uddannelsen, at det var interessen for at blive tekstilformidler, der fik dem til at blive. Lidt under halvdelen af de færdiguddannede er i arbejde inden for det tekstilfaglige område, en del læser videre eller er ansat udenfor det tekstilfaglige arbejde og en fjerdedel er ledige. En del af de ledige har været i arbejde inden for det tekstilfaglige område efter endt uddannelse. Der synes gennem undersøgelsen at tegne sig et billede af et mangfoldigt arbejdsmarked, hvor de færdiguddannede finder beskæftigelse inden for rigtig mange forskellige typer organisationer og virksomheder både som ansat og som selvstændig. En del arbejder med design og syning, undervisning ved uddannelsesinstitutioner eller pædagogisk arbejde. Der arbejdes primært med børn, unge og voksne og ikke i så stor udstrækning ældre og grupper med særlige behov. Godt halvdelen arbejder i Københavnsområdet, flest i Københavns kommune. Herud over fordeler de sig hen over Sjælland, Fyn og Jylland. Kompetencer Samlet set vurderer de færdiguddannede de kompetencer der spørges ind til i undersøgelsen som vigtige i forhold til arbejdet i praksis. De vurderer i lidt mindre grad, at de har tilegnet sig kompetencerne via uddannelsen, helt i top ligger kompetencen inden for tekstile fag, mens kompetencen inden for IT ligger lavt. En del af kompetencerne ligger inden for en middel vurdering i forhold til i hvilken udstrækning, uddannelsen har bidraget til, at de færdiguddannede har udviklet dem, men vurderes rigtig vigtige for arbejdet inden for det tekstile fagområde. Det fremhæves af en del af de færdiguddannede, at IT området er et område de overvejer at efter- og videreuddanne sig inden for og det fremhæves i de åbne tekstfelter som et område uddannelsen kan fokusere på, hvis de studerende skal rustes bedre til arbejdet inden for det tekstilfaglige område. Frafald og gennemførelse En del fag og faglige elementer vurderes højt af de færdiguddannede, det gælder dog særligt bachelorprojektet, beklædningsformgivning og praktik, som særligt vurderes betydningsfuldt i forhold til det tekstilfaglige arbejde. Enkelte fag og faglige forløb får en lavere vurdering. 19 personer ud af de 67 der har besvaret spørgeskemaet overvejede i løbet af uddannelsen at afbryde den. Det var primært interessen for at komme til at arbejde inden for det tekstilfaglige område samt praktikopholdene der gjorde, at de blev på uddannelsen. Praktikophold og praksistilknytning Undersøgelsen giver et overbevisende svar på at praktikopholdene giver rigtig god mening for de færdiguddannede, det fremhæves både i forbindelse med årsager til fastholdelse og i forbindelse med en markering af, at praktikopholdene særligt har haft betydning for arbejdet inden for det tekstilfaglige Side 3 af 11

4 område. Ved spørgsmålene om hvordan uddannelsen i højere grad kunne have rustet de studerende til arbejdet fremhæves også praktikken eller tilknytningen til arbejdsfeltet som et muligt område, uddannelsen kan fokusere mere på. En relativ stor del af de færdiguddannede har været i udlandspraktik eller udlandsophold gennem uddannelsen og vurderer tilmed udbyttet rigtig højt. Beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede I dimittendundersøgelsen er de færdiguddannede blevet spurgt til deres beskæftigelsessituation, hvad de laver, hvor hurtigt de kom i arbejde og inden for hvilket område de arbejder. Generelt viser dimittendundersøgelsen en stor interesse for at arbejde med det tekstilfaglige område, hvilket man blandt andet kan se ved at størstedelen af de, der ikke arbejder inden for det tekstilfaglige område, ønsker at arbejde tekstilfagligt, og de der ikke er på fuld tid inden for det tekstilfaglige område ønsker flere timer. 31 % af de færdiguddannede markerer, at de er i arbejde inden for det tekstilfaglige område, 11 % markerer ved "Andet" og af kommentarerne fremgår det at hovedparten af disse, arbejder inden for det tekstilfaglige område, hvorfor procenttallet for de der er i arbejde inden for det tekstilfaglige område er højere end det fremgår af diagrammet nedenfor, hovedparten af de der har markeret ved "Andet", arbejdet inden for det tekstilfaglige område, men har åbenbart været i tvivl om hvor de skulle markere. 17 % markerer ved, at de er i arbejde uden for det tekstilfaglige område, 18 % er under uddannelse uden at være i et ansættelsesforhold og 24 % af de færdiguddannede der har deltaget i undersøgelsen er ledige. Lidt over en tredjedel af de ledige har dog arbejdet inden for det tekstilfaglige område efter afslutning af uddannelsen. ER DU PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT Side 4 af 11

5 Figur 1 viser beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede Undersøgelsen viser, at de færdiguddannede der arbejder tekstilfagligt primært arbejder inden for den private sektor, selvejende institutioner eller har egen virksomhed og i mindre grad i den statslige og kommunale sektor og med egen virksomhed. Størstedelen arbejder i Københavnsområdet, herudover er den geografiske spredning stor. De færdiguddannede har ud fra en række prædefinerede områder i spørgeskemaet svaret på hvad de primært arbejder med. De har haft mulighed for at sætte flere kryds. Desværre er et af de vigtigste områder som uddannelsen uddanner til "Design og syning", røget ud af spørgeskemaet og de færdiguddannede har ikke haft mulighed for at markere ved det. 50 % af de færdiguddannede der har besvaret spørgsmålet har markeret ved "Andet". Af kommentarerne fremgår det, at alle på nær 1 af dem der har markeret ved "andet", kan henregnes under "Design og syning". Herud over arbejder en fjerdedel af de færdiguddannede med undervisning ved uddannelsesinstitutioner og lidt over en tredjedel arbejder med pædagogisk arbejde. Figur 2 viser inden for hvilket område de færdiguddannede primært arbejder Der arbejdes primært med børn, unge og voksne og ikke i så stor udstrækning ældre og grupper med særlige behov. Der er stor spredning på hvor hurtigt de færdiguddannede der arbejder tekstilfagligt eller har arbejdet tekstilfagligt efter endt uddannelse, kom i arbejde. Kun 15 % var over et år om at finde arbejde, En fjerdedel, 22 %, havde arbejde inden dimission og de resterende 60 % fik arbejde indenfor det første år efter endt uddannelse. Kompetencer som Tekstilformidler I undersøgelsen spørges de færdiguddannede ind til en række professionsspecifikke kompetencer. Spørgsmålene om kompetencer er todelt. Dels spørges der ind til i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til, at de færdiguddannede har udviklet en række professionsrelevante kompetencer og dels Side 5 af 11

6 spørges der ind til hvor vigtige de synes kompetencerne er for arbejdet inden for det tekstilfaglige område. De færdiguddannedes samlede vurdering af om de via uddannelsen, har tilegnet sig de kompetencer de har brug for i arbejdet inden for det tekstilfaglige område ligger på gennemsnitstallet 6,4 hvilket svarer til en middel vurdering, dog ligger det kun 0,5 fra at være en god vurdering. Som det fremgår af nedenstående diagram, markerer de fleste dog ganske højt ved 7 eller 8 på en 1-10 skala hvor 1 er "slet ikke" og 10 er " i meget høj grad". Ingen ligger helt i top eller helt i bund. Figur 3 viser de færdiguddannedes vurdering af, i hvilken grad de, via uddannelsen, har tilegnet sig de kompetencer, de har brug for i arbejdet Alle de kompetencer der er spurgt ind til i undersøgelsen vurderes som betydningsfulde af de færdiguddannede, alle ligger inden for en høj eller meget høj vurdering, når det gælder betydning. Det generelle billede er samtidig at tilegnelsen af kompetencerne via uddannelsen vurderes lidt lavere af de færdiguddannede end betydningen af dem. Forskellen kan ses i figur 4. Det er meget typisk at færdiguddannede vurderer betydningen af kompetencer højere, end de vurderer at uddannelsen har understøttet tilegnelsen af dem. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på kompetencer med et meget stort gab mellem betydning og vurderingen af i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til at udvikle kompetencerne. Særligt kompetencen til at anvende IT/digitale medier i arbejdet har et lavt gennemsnitstal, og der er meget stor forskel på henholdsvis vurdering af tilegnelsen af kompetencen via uddannelsen og betydningen af kompetencen i arbejdet som tekstilformidler. Når man kigger på hvor mange der ønsker at videreuddanne sig inden for IT og digitalisering, er det tydeligt, at en stor del af de færdiguddannede der overvejer at efter- og videreuddanne sig, overvejer at gøre det inden for IT og digitalisering. Kompetencer inden for at drive selvstændig virksomhed og samarbejde med andre professioner scorer heller ikke så højt i undersøgelsen, den ligger på en lav til middel vurdering, samtidig vurderes betydningen af kompetencerne højt, særligt kompetence i at samarbejde med andre professioner. At drive selvstændig virksomhed vurderes samlet set af de færdiguddannede ikke helt så højt som betydningen af de andre kompetencer der spørges ind til. Kompetencen inden for tekstile håndværk vurderes samlet set højt af de færdiguddannede og det er den kompetence, hvor der er mindst forskel på vurderingen af i hvilken udstrækning uddannelsen har bidraget til udviklingen af kompetencen hos de færdiguddannede og vurderingen af, hvor betydningsfuld den er Side 6 af 11

7 for at være en god tekstilformidler. Netop besvarelsen på dette område er en indikator på, at uddannelsen i høj grad understøtter, at de studerende udvikler kompetencer, som de som færdiguddannede også oplever som vigtige kompetencer, her inden for tekstile håndværk. Kompetencer indenfor design og idéudvikling, tilrettelægge og gennemføre undervisning og andre pædagogiske aktiviteter, tilrettelægge og gennemføre kultur- og andre projekter og formidle og oplyse om tekstiler i kulturelle institutioner eller medier har alle et gennemsnitstal der ligger inden for en middel vurdering, dog i den høje ende af en middel vurdering Opnåelse Betydning Figur 4. Den mørke søjle viser de færdiguddannedes vurdering af i hvilken grad uddannelsen har understøttet at de har tilegnet sig en række professionsrelevante kompetencer, mens den lyse søjle viser de færdiguddannedes vurdering af hvor betydningsfuld kompetencerne er for arbejdet i praksis. Opsummering Samlet set vurderer de færdiguddannede de kompetencer der spørges ind til i undersøgelsen som vigtige i forhold til arbejdet i praksis, de vurderer i lidt mindre grad, at de har tilegnet sig kompetencerne via uddannelsen, helt i top ligger kompetencen inden for tekstile fag, mens kompetencen inden for IT ligger lavt. En del af kompetencerne ligger inden for en middelvurdering i forhold til i hvilken udstrækningen uddannelsen har bidraget til, at de færdiguddannede har udviklet den men vurderes rigtig vigtige for arbejdet inden for det tekstile fagområde, hvorfor det netop er nogle steder uddannelsen kan kigge hen i forhold til de videre drøftelser af dimittendundersøgelsen og udvikling af uddannelsen. Side 7 af 11

8 Gennemførelse af uddannelsen I dimittendundersøgelsen spørges der ind til om de færdiguddannede overvejede at afbryde uddannelsen undervejs. 28 % af de færdiguddannede markerer, at de overvejede at afbryde uddannelsen, mens 72 % ikke overvejede at afbryde uddannelsen. Mest gennemgående for de åbne svar vedrørende årsager til overvejelser om afbrud af uddannelsen er overvejelser i forhold til efterfølgende jobmuligheder samt manglende interesse inden for de fag og faglige fokus, der var på uddannelsen. Ved spørgsmålet om hvad der havde betydning for at de alligevel gennemførte uddannelsen, er det ud fra de årsager der spørges ind til, primært interessen for at blive tekstilformidler, de faglige forløb og fag og praktikopholdene der havde betydning for, at de studerende blev på uddannelsen trods overvejelser om afbrud. Der er ingen tydelig markering samlet set fra de 19 personer, der overvejede at afbryde uddannelsen, at henholdsvis fællesskabet med medstuderende, en personlig kontakt til en eller flere undervisere eller vejledning har en særlig stor betydning for deres fastholdelse. Figur 5 viser de færdiguddannedes, der overvejede at afbryde uddannelsens, svar på hvilke forhold der havde betydning for, at de trods overvejelser om afbrud valgte at blive på uddannelsen. Overgangen fra uddannelse til arbejdsliv I undersøgelsen spørges de færdiguddannede ind til hvilken betydning fagene og de faglige forløb på uddannelsen har for deres arbejde inden for det tekstilfaglige område. Særligt praktikforløbene, som har et gennemsnitstal på 8,4 (meget god vurdering) giver rigtig god mening for de studerende. Ligeledes bachelorprojekt og beklædningsformgivning, tekstiltryk, tekstillære og formidlingsfag scorer højt og ligger alle inden for en god vurdering. Lidt lavere ligger kulturanalyse, broderiformgivning, kulturnatsprojekt og den selvstændige periode, som alle ligger inden for en middel vurdering og design og håndværksdagen, der er det forløb som de færdiguddannede i mindst udstrækning mener, har haft betydning for deres arbejde inden for det tekstilfaglige område. Side 8 af 11

9 Fagligt forløb Fagligt forløb Figur 6 viser de færdiguddannedes vurdering af betydningen af de faglige elementer i forhold til det tekstilfaglige arbejde. Udlandspraktik- og ophold Der spørges i undersøgelsen ind til betydning af eventuelle udlands- og praktikophold på Tekstilformidleruddannelsen. 18 personer har været i praktik i udlandet gennem deres studietid, hvilket er et ganske højt tal set i forhold til hvor mange, der har svaret på undersøgelsen. Samlet set vurderer de udbyttet højt. Der er et samlet gennemsnitstal på spørgsmålet på 8,3 hvilket giver en meget høj vurdering. 6 personer har været på studieophold i udlandet gennem deres uddannelse og vurderer også udbyttet højt, gennemsnitstallet ligger her på 7,2, hvilket svarer til for en god vurdering. Undersøgelsen viser her, at en gangske betydelig del af de studerende vælger og via uddannelsen får mulighed for at komme i udlandspraktik eller udlandsophold. Samtidig giver undersøgelsen også et ganske overbevisende svar på at, udbyttet af udlandsophold- og udlandspraktik, fra de færdiguddannedes perspektiv, er højt. Faglig identitet og rustethed De færdiguddannede er blevet spurgt til hvorvidt arbejdet som Tekstilformidler er det rigtige valg for dem. Besvarelsen her har et gennemsnitstal på 7,5, altså en god/høj vurdering. Ser man nærmere på tallene, er det godt 60 % der svarer i den høje ende af skalaen dvs. 8,9 eller 10 og de resterende fordeler sig på 7 og nedefter. Ved spørgsmålet om hvorvidt de færdiguddannede oplever arbejdet som tekstilformidler respekteret af omverdenen svarer de dog generelt noget lavere, dette spørgsmål har et gennemsnitstal på 4,3 hvilket ligger inden for en lav vurdering. Hvad der ligger til grund for de færdiguddannedes vurdering fremgår ikke af undersøgelsen, dog fremhæves det i senere kommentarer, at der generelt savnes større sammenhæng mellem uddannelsen og arbejdslivet. De fremhæver ikke i så høj grad, at uddannelsen skal klæde de studerende på til at argumentere for faget, men måske i højere grad at uddannelsen skal tilrettelægges således, at de studerende i højere grad specialiseres inden for faget og får mulighed for fordybelse. Det er en klassisk diskussion når det gælder generalistuddannelser som Side 9 af 11

10 Tekstilformidleruddannelsen og kan møde nogle bekendtgørelses eller studieordningsmæssige barrierer, der foreskriver at uddannelsen både skal arbejde i bredden og dybden. De færdiguddannede spørges til hvorvidt de følte sig fagligt rustet til at varetage et arbejde inden for det tekstilfaglige område, lige da de var færdige med uddannelsen, og om de føler sig rustede på nuværende tidspunkt. Svarene ligger sig meget op af hinanden. Spørgsmålet om rustethed ved afslutningen af uddannelsen har et gennemsnitstal på 6,4, og spørgsmålet om rustethed på nuværende tidspunkt har et gennemsnittal på 6,9. Begge tal ligger inden for en middel vurdering, dog meget tæt på at være en god vurdering. Ved spørgsmålet om hvorvidt uddannelsesstedet kunne have gjort noget for, at de uddannede ville have følt sig mere rustet til arbejdet inden for det tekstilfaglige område, er der en række gennemgående træk i de færdiguddannedes besvarelser. Særligt et forhold skinner igennem de færdiguddannedes kommentarer og det er udfordringer i forhold til sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsliv. Her foreslås det fx, at uddannelsen kan invitere tidligere studerende ind på uddannelsen eller i højere grad inddrage partnere fra erhvervslivet. Herud over fremhæver flere, at en højere grad af fordybelse gennem uddannelsen ville gøre dem mere sikre på det faglige indhold og sidst fremhæves et ønske om mere fokus på specifikke områder, det eneste der dog går igen her, er mere fokus på IT og digitalisering. Videreuddannelse I spørgeskemaet blev de færdiguddannede spurgt til om de overvejer at efter- og videreuddanne sig inden for de næste 2 år. 19 personer markerer, at de helt sikkert overvejer det, mens en relativ stor del af de resterende til dels overvejer det, 9 personer overvejer slet ikke at videreuddanne sig inden for de næste 2 år. Størstedelen af de der overvejer at efter- og videreuddanne sig overvejer primært at tage en kandidatuddannelse eller en anden uddannelse og ikke i så høj grad en diplom- eller masteruddannelse. Hvilke af følgende videreuddannelsesniveauer overvejer du mest(sæt gerne flere kryds)? Side 10 af 11

11 En forholdsvis stor del af dimittenderne går med overvejelser om at videreuddanne sig inden for IT, men også tekstile håndværk og formidlingsfag er der interesse for at videreuddanne sig indenfor. De fleste markerer dog, at de overvejer at efter- og videreuddanne sig inden for andet fagområde og nævner i kommentarerne hertil områder som lærer, scenografi, undervisning, Tekstil konservering, selvstændig virksomhed, økonomi, kunst, marketing/branding, ledelse, sminkørkursus Videreuddannelsesområder Videreuddannelsesområder Det er primært den personlige interesse der er af betydning i forhold til overvejelser om videreuddannelse. En del markerer også ved ændringer i arbejdsopgaver eller jobskifte som årsagsbærende. Side 11 af 11