AKB, Københavns bæredygtighedsprofil
|
|
|
- Gunnar Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AKB, Københavns bæredygtighedsprofil Vi ønsker ikke alene at have bæredygtige boliger, vi ønsker at understøtte vores beboers mulighed for et bæredygtigt liv. Vedvarende energi Synligt ressourceforbrug Smart living 0-energihuse DGNB standard Fællesskab
2 Vision Den almene boligsektor har mulighed for at gøre en stor forskel. Vi vil derfor gå foran og være den førende almene boligorganisation indenfor bæredygtighed. Mission Vi ønsker ikke alene at have bæredygtige boliger, vi ønsker at understøtte vores beboeres mulighed for et bæredygtigt liv. Det vil vi gøre med en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Alle vores boliger skal være i økonomisk balance, være socialt engagerende og miljørigtige. Derfor vil vi sikre: at vi sætter mindst mulige negative miljøaftryk et totaløkonomisk fokus på byggeri, drift og vedligeholdelse smart living, hvor vi med nye teknologiske muligheder har bæredygtighed i fokus gode og sunde boliger at vores afdelinger skaber værdi for beboere, ansatte og for omgivelserne Bæredygtighed, og de mål der er sat herfor, danner fremadrettet en overordnet ramme for alt AKB, Københavns arbejde og for målsætningsprogrammet frem til
3 Bæredygtighed for os Socialt AKB, København vil skabe gode rammer for livet i og mellem boligerne både i nye og ældre afdelinger. Hjemmet er mere end en bolig, hjemmet strækker sig ud i afdelingen, derfor er trivsel og det sociale fællesskab i afdelingerne højt prioriteret. Miljø Miljøet er et fælles ansvar, og vi skal alle værne om det. Det er derfor vigtigt at vælge miljørigtige løsninger. Som boligselskab har vi mulighed for at gøre en mærkbar forskel både med store og mange små tiltag. Økonomi AKB, København lægger stor vægt på at sikre gode og sunde boliger til rimelige priser. Alle løsninger skal være økonomisk forsvarlige for at være bæredygtige. Det er derfor vigtigt med totaløkonomiske beregninger for drift og vedligehold af så vel eksisterende som nye løsninger. Bæredygtighedsprofilen skal være med til at understøtte udbredelse og implementering af bæreygtighed i alle vores afdelinger. Det skal ske med respekt for beboerdemokratiet og de enkelte afdelingers selvbestemmelse. 3
4 Standarder 4
5 Mindst mulige negative aftryk Bygninger bruger cirka 40 procent af landets samlede energiforbrug. Det er derfor vigtigt at have fokus på både store og små energireducerende tiltag. Der er mange steder at sætte ind, noget er let, andet svært og nogle tiltag kræver en adfærdsændring. DGNB og Nordic Built AKB, København ønsker at leve op til Nordic Builts principper og DGNB-standarder, når vi bygger nyt og renoverer. Grønt i byggeriet Vi satser i fremtiden på mere vegetation i byggeriet samt øget biodiversitet - det er sundt for både miljø og mennesker. Senest i 2020 skal der igangsættes et pilotprojekt med grønne facader. Klimasikring Klimaet har ændret sig, og vi bliver nødt til at sikre, at vores boliger kan klare de nye udfordringer. Derfor er klimasikring nu og fremover en naturlig del af AKB, Københavns byggeri. Klimasikringstiltag som LAR (Lokal Anvendelse af Regnvand), beplantning, faskiner m.m. skal derfor indtænkes i både nybyggeri og ved renoveringer. Klimasikringstiltag skal så vidt muligt være multifunktionelle, f.eks. et LAR-projekt i form af en boldbane, cykelparkering eller legepladser. Det kan også være beplantning, der benyttes til læhegn i forbindelse med grillområder, urbane haver m.m. Vedvarende energikilder Med små tiltag kan vi nå langt, derfor skal alt lys på fællesarealer skiftes til energivenlig belysning, f.eks. LED lys. Inden udgangen af 2018 skal alle AKB, Københavns afdelinger tilsluttes vedvarende energi på fællesarealer. Nye beboere der tilmeldes strøm, vil som standard blive tilmeldt vedvarende energi. Det står herefter beboeren frit for at skifte. For at sikre en optimal energiudnyttelse, skal muligheden for vedvarende energikilder undersøges i byggesager (f.eks. solceller, vindturbiner, jordvarme osv.). Dette vægtes højt i udbud af bygge- og renoveringssager. 5
6 Affaldssortering Jo mere vi genanvender, jo mindre CO2 udleder vi og jo mindre negative aftryk sætter vi. Derfor prioriteres affaldshåndtering og -sortering højt i AKB, København. Det skal være nemt at sortere og komme af med affald, både for beboere og driftspersonale. Ved brug af affaldsskakte er det nemt at komme af med affaldet, men svært at sortere. Vi opfordrer derfor til, at afdelingsbestyrelserne i eksisterende byggerier nedlægger affaldsskakte til fordel for andre miljøvenlige affaldssystemer. Generelt ønsker AKB, København at fremme brugen af nye og mere miljøvenlige affaldssystemer, som ikke kun har en forbedret miljømæssig effekt, men som også medvirker til et forbedret arbejdsmiljø og en minimeret driftsudgift. Vi anbefaler nedgravede affaldssystemer og vil for fremtiden ikke længere se skakte som en løsning. I nybyggeri skal affaldssortering tænkes ind i boligens indretning og arkitektur, hvilket skal lette sorteringen, allerede inde i boligen. I forhold til grønt affald fra udearealer vægter vi muligheden for kompostering og fælles maskiner til brug i forbindelse med kompostering højt. Vi opfordrer til og understøtter lokale tiltag med storskraldsordninger og lokale genbrugspladser / byttecentraler. AKB, København støtter op om alle kommunale og regionale initiativer for nedsættelse og sortering af affald. 6
7 Totaløkonomi Vi ønsker et langsigtet fokus på værdien af vores boliger: Ud over anlægsudgiften til nybyg og renovering ser vi bygningen i et totaløkonomisk perspektiv, der inkluderer trivsel, udgifter til forsyning, drift, vedligehold og renhold. Vi har fokus på arealeffektive og fleksible løsninger, samt multifunktionalitet og afledte effekter, som ændret beboeradfærd. Derfor skal der i forbindelse med renoveringer og nybyggeri laves en totaløkonomisk beregning for drift og vedligehold af såvel bygninger som udearealer. Både materialevalg og totaløkonomiske beregninger skal indgå som en del af udbudsmaterialet. Fraviges DGNB standarden, skal en samlet liste over certificerede materialer, andel og mængde indgå i udbuddet. Anderkendte certificeringer vil blive prioriteret. Ved nybyg skal muligheden for fleksible boliger indtænkes (fleksible skillevæge, lejlighedssammenlægninger, inddragelse af fællesområder m.m.). Dette er så vidt muligt også gældende ved renoveringer. 7
8 Smart living Smarte teknologier giver mange nye muligheder for at understøtte og øge velfærd og bæredygtighed, nu og i fremtiden. Vi ser derfor store muligheder i at integrere nye teknologiske løsninger i vores boliger. Vi ønsker, at der både ved nybyg og renovering skal anvendes eller tilføjes digitale løsninger hos beboer og drift. Beboerne skal så vidt muligt have adgang til data over eget ressourceforbrug. Hvor det er muligt, skal digitale løsninger medvirke til en lettere styring af energiforbrug og indeklima i hjemmet, f.eks. ved brug af intelligente termostater. Herudover skal boligerne designes, så de understøtter energivenlig adfærd og smart living. Driftspersonalet skal have adgang til realtidsdata over afdelingens ressourceforbrug, så ændringer hurtigt opdages. AKB, København ønsker et driftspersonale, der følger med i udviklingen, derfor skal relevante medarbejdere deltage på KAB s kursus om energi- og ressourceeffektivitet (eller anden relevant uddannelse) samt efteruddannes i optimering af varmecentraler så varmtvandstilbageløbet minimeres. De skal ligeledes klædes på til at kunne vejlede beboerne i reducering af ressourceforbrug. 8
9 Sunde boliger Bæredygtigt byggeri giver bedre indeklima med godt lys, udsyn, god akustik, behagelig temperatur og frisk luft. Vi prioriterer indeklima højt, da det øger bygningens sundhed og beboernes velbefindende. AKB, København har valgt at oplyse nye beboere om et godt indeklima ved indflytningen, og der uddeles et indeklimakort, som måler temperatur og luftfugtighed i boligen. I forbindelse med renovering og nybyggeri, skal der lægges en plan for udluftningsmuligheder og ventilation af såvel opholdsrum som badeværelser uanset placeringen af rummet i boligen. Beboeradfærd og adfærdsdesign skal tænkes med i planen. Indeklimaet påvirkes i høj grad af de materialer, der bruges og af de kemiske stoffer, der udledes. Derfor opfordrer vi både beboere og driftspersonale til at bruge miljømærket og MI-fri maling, svanemærkede og miljøcertificerede materialer. Ved nybyggeri skal der som minimum bruges miljømærket maling. 9
10 Merværdi Vores boliger skal give mulighed for mellemmenneskelig interaktion og fysisk aktivitet. Vi har fokus på, at afdelingen skal have mere værdi end boligen i sig selv for både beboere, ansatte og området omkring bygningen. Beboernes behov og forventninger til deres hjem og afdeling er grundlag for alle vores byggerier, udearealer og driften af disse. Det er det, fordi hjemmet ikke kun er bag hoveddøren, hjemmet strækker sig ud i afdelingen. Derfor prioriterer vi det sociale fællesskab i afdelingerne højt og tænker det med, hvor det er muligt - lige fra arkitektur og nye muligheder ved renoveringer til fælles inde- og udearaler og i lokale projekter. Synlige bæredygtige projekter kan være med til at styrke det sociale liv i afdelingen, hvis projektet forankres lokalt og laves med henblik på inddragelse - også af de beboere, der ikke er med i projektgruppen. Ligeledes er der mange bæredygtighedstiltag, der kan tænkes ind i det lokale fællesskab og i beboernes hverdag: Deleøkonomi som byttebørser, dele-værktøj, dele-ladcykler osv., men også brug af fællesarealer til grønne formål som ladestationer til elbiler og elcykler kan være med til at øge det sociale liv og den sociale bevidsthed i afdelingen. 10
11 Eksisterende bygningsmasse De fleste af vores bygninger er af ældre dato, men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre noget for at øge bærdygtigheden, og at vi ikke kan understøtte beboernes mulighed for et bæredygtigt liv. Der skal i den eksisterende bygningsmasse implementeres mest muligt fra bæredygtighedsprofilen, og alle mål fra AKB, Københavns målsætningsprogram skal opfyldes. Bæredygtighed skal derfor tænkes ind i planer for drift og vedligeholdelse af bygningerne. Det skal ske i samarbejde med afdelingsbestyrelsen. Vi opfordrer her til at bruge oversigts- og dialogværktøjet Bæredygtig drift. 11
12 Nybyg og renovering CO2-regnskabet for en ny bygning har tidligere koncentreret sig om størrelsen på energiforbruget, når bygningen er i brug. Men da der rundt regnet går lige så meget energi til at opføre en bygning, som bygningen bruger i resten af sin levetid, har det fulde CO2-regnskab stor indflydelse på bæredygtigheden. Når vi i AKB, København bygger nyt eller renoverer, vil vi bidrage til en bæredygtig bygningsmasse i Danmark. AKB, København anvender KAB s bæredygtighedshjul, når vi bygger eller renoverer. Bæredygtighedshjulet tager udgangspunkt i Nordic Built Charter som det værdimæssige grundlag. Som det primære i den byggetekniske del, baserer Bæredygtighedshjulet sig på principperne i DGNB-standarder. Dog tilpasset forholdene i den almene sektor og mulighederne for finansiering af alment byggeri. Når AKB, København starter et projekt, skal Bæredygtighedshjulet indgå som en naturlig del af dialogen med følgegruppen og bidrage til at skabe overblik, forventningsafstemme og sikre, at alle relevante emner bliver gennemgået. Det er KAB s opgave at sikre, at alle hensigter, ønsker og krav i denne profil indgår i Bæredygtighedshjulet som minimumskriterier eller som diskussionspunkter. I det omfang det fremtidssikrer vores byggeri, bygger vi efter nyeste bygningsreglement og energiklasse AKB, København vil bygge et 0-energihus. Byggeprocessen skal sættes i gang inden Vi tilstræber, at vi inden 2030 laver forsøg med +energihuse. Der skal laves drift- og vedligeholdelsesplan både ved nybyg og renovering. Som udgangspunkt for 25 år. 12
13 Forankring Når vi siger bæredygtighed, så mener vi det. Det betyder, at fundamentet for succes er et stort lokalt ejerskab, en stor lokal forankring og et stort lokalt ansvar. Involvering af beboere og driftspersonale er derfor essentielt. Ligesom det er vigtigt at bæredygtighedsprofilen danner en ramme for følgegruppens arbejde. AKB, Københavns bæredygtighedsprofil skal ses i samspil med selskabets øvrige profiler, politikker og analyser. AKB, Københavns bæredygtighedsprofil og KAB s bæredygtighedsstrategi samt de værktøjer, der stilles til rådighed, ses i samspil med hinanden. 13
14 Nordic Built & DGNB Standard AKB, København ønsker at leve op til Nordic Builts principper og DGNB standarder. Mange af principperne og indholdet fra DGNB vil derfor ikke eller kun flygtigt blive berørt i AKB, Københavns bæredygtighedsprofil. 14
15 Udgivet i 2017 Læs mere på AKB-KBH.dk Følg os på facebook.com/akb.kbh 15
Boligsocial profil for AKB, København
Boligsocial profil for AKB, København 2015-2020 Vision Formål Vores vision som boligselskab er ikke kun at sikre gode og sunde boliger til rimelige priser. Det er også at være med til at skabe gode rammer
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Pas på huslejen og bevar den gode service. Handleplan for AKB, København
Pas på huslejen og bevar den gode service Handleplan for AKB, København 2017-2020 Handleplan for AKB, København 2017-2020 Hvorfor en handleplan? I AKB, København vil vi passe på huslejen og bevare den
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri.
Byggeri med et formål. Bæredygtigt byggeri. Civica har i Årslev opført 40 bæredygtige almene familieboliger. Afdelingen Lensmarken er Civicas første og Fyns første - boligbyggeri, hvor man i hele projektets
Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv
Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser
Bæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup
Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne
Erfaringer med bæredygtighed i almene boliger. v Byggedirektør Rolf Andersson, KAB
Erfaringer med bæredygtighed i almene boliger v Byggedirektør Rolf Andersson, KAB Byggeri i 2 spor Vi opdeler vores byggeaktivitet i 1. Renovering 2. Nybyggeri Der er 2 væsentlige forskelle på arbejdsfelterne:
Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST
Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST SBI s Rådgivende Forum, 9. november 2016 BO-VEST Administrationsselskab for 3 boligselskaber
MÅLSÆTNINGSPROGRAM
SAB s vision er at realisere brugbare, bekvemmelige og betalelige boliger til familien og singlen. I SAB tager vi fælles ansvar for, at det er en kvalitet at bo sammen. Repræsentantskabet 2014 Vester Voldgade
Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard
» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi
Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise
Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise Sæby Strand bebyggelsen under Frederikshavn Boligforening vandt i 2014 NBO Boligprisen, der har en vision om økonomisk, økologisk og socialt
MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO
MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016-2020 Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO INDHOLD Mission - Vision - Værdier Mission.... 3 Vision... 3 Værdier.... 3 VIBOs værdier Rummelighed.... 4 Tryghed.... 4
DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan
DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA
STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP
STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:
TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:
Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab
Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningprogram 2016-2020 Indledning Arresø Boligselskab blev stiftet den 1. januar 2011, efter en sammenlægning mellem Ølsted Andelsboligforening og
Mennesker før mursten. Domea.dks byggepolitik
Mennesker før mursten Domea.dks byggepolitik Forord I hånden står du med Domea.dks byggepolitik. Byggepolitikken er vores udgangspunkt for samarbejdet mellem byggeriets parter. Derfor henvender denne pixibog
Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby
PensionDanmark Ejendomme
PensionDanmark Ejendomme Investor som driver på bæredygtigt byggeri 6. september 2016 Oversigt Samlet porteføljeværdi på ca. 14 mia. OVERSIGT 1 2 3 4 Erhverv Retail Boliger OPP Retail 16,6% SEGMENTER Hoteller
Fyrværkeriparken. Fremtidens bæredygtige boliger i Seest
Fyrværkeriparken Fremtidens bæredygtige boliger i Seest Afdeling 955-0 Lejerbo Kolding Pakhustorvet 4 35 lækre boliger i skønne omgivelser med gode fællesarealer og fælleshus 6000 Kolding Telefon 3812
Forslag afdelingens hjemmeside Forslag om ansøgning til energisparepuljen Forslag om renovering af betondæk i varmecentralen Forslag om nyt
Forslag afdelingens hjemmeside Forslag om ansøgning til energisparepuljen Forslag om renovering af betondæk i varmecentralen Forslag om nyt affaldssystem Forslag til afdelingsmøde i Voldparken den
BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI
1 BILAG 4 - OPLÆG TIL EJERSTRATEGI Glostrup Ejendomme administrerer ejerskabet af kommunens ejendomme for Glostrup Kommune. Ejerstrategien skal på et overordnet niveau beskrive Glostrup Kommunes strategi
Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision
Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision I Egedal skal kommunens ejendomme danne en fleksibel, multifunktionel og bæredygtig ramme omkring kerneopgaver som læring, omsorg, pleje, sundhed, fritidsaktiviteter,
STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP AABsafdeling i Høje-Taastrup Afdeling 51. Pælestykkerene Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AFTALE Baggrund Hvert år i april afholdes et
AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri
AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte
fsb s grønne strategi
fsb s grønne strategi Kort om fsb fsb er Københavns største almene boligorganisation. Vi ejer cirka 12.000 familie-, ungdoms- og ældreboliger i hovedstaden. Det betyder, at hver femte almene bolig i København
Notat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation
Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og
Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014
Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige
Lokal case v. FAB. BL og Almennet ERFA møde 19. marts 2019, Middelfart
Lokal case v. FAB BL og Almennet ERFA møde 19. marts 2019, Middelfart FAB Fyns Almennyttige Boligselskab, etableret i 1946 FAB har 95 boligafdelinger med 8.950 boliger 136 411 554 Ca. 110 ansatte: 45 administration,
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
BÆREDYGTIGT BYGGERI Erfaringer og udfordringer set fra entreprenørperspektiv
BÆREDYGTIGT BYGGERI Erfaringer og udfordringer set fra entreprenørperspektiv Lars Jess Hansen Enemærke & Petersen a/s Hvad ved en entreprenør som Enemærke & Petersen a/s egentlig om bæredygtighed? Social
De første erfaringer med den nye danske standard DGNB
De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft
Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup
Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse
STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB
STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB Hedebosafdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Legathuset. Præstegårdsvej Plejehjem, Vesterled/Valbyvej Fløng Byvej Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri
ECO-Life Projektet Vision Gammelsø
ECO-Life Projektet Vision Gammelsø COWI Projektleder ECO-Life [email protected] # 1 EU's CONCERTO program EU's Concerto program støtter ambitiøse bæredygtige byudviklings projekter, der med forankring i en klimaplan
HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række- og parcelhuse Thorsgård Opførelsesår: 1949 30 boliger, etagehuse Engvadgård Opførelsesår: 1973 71
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
BYGGEBRANCHEN KAN BLIVE BÆREDYGTIGERE
BYGGEBRANCH AN BLIVE BÆREDYGTIGERE Green Building Council Denmark Frederiksborggade 22, 1.tv. 1360 øbenhavn [email protected] www.dk-gbc.dk Byggebranchen kan komme meget længere ad den bæredygtige vej Danmark
Projektbeskrivelse RessourceCenter Vejle
1 Bilag 1 Projektbeskrivelse RessourceCenter Vejle Vision Den overordnede vision for AffaldGenbrug i Vejle Kommune er at være innovative og på forkant med udviklingen, og være førende i omstillingen fra
BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET
KØBENHAVNS EJENDOMME BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET 2014 SOCIAL bæredygtighed ØKONOMISK bæredygtighed MILJØMÆSSIG bæredygtighed KØBENHAVNS EJENDOMME NYROPSGADE 1, 5 1602 KØBENHAVN V Definition og Baggrund Helene
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)
½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde
Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde Byens Netværk 13.12.11 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler styrker trivslen og indlæringsevnen
Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør
ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør Furesø fra 1850 til 2018 1850 2018 Område 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2018 Værløse 2.546 5.072 9.936 16.339 16.835 18.664 19.163 20.041 Farum 4.074 8.072 15.611
3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975
